Dato for udgivelse
15 Jun 2007 10:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
23 Apr 2007 13:27
SKM-nummer
SKM2007.387.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, B-1718-05 og B-1719-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder + Virksomheder
Emneord
Næring, aktiehandel, tilknytning, finansielle, marked, betydelig, omfang, selskab, personlig, statsautoriseret, revisor
Resumé

Sagerne drejede sig om, hvorvidt et revisionsanpartsselskab og dets eneanpartshaver begge var anset for næringsdrivende med køb og salg af aktier med den følge, at de kunne fradrage tab i deres almindelige skattepligtige indkomster.

Selskabet havde i indkomstårene 1999, 2000 og 2001 foretaget 354, 312 henholdsvis 122 aktiehandler.

Eneanpartshaveren havde i indkomstårene 2000 og 2001 foretaget 696 henholdsvis 431 aktiehandler.

Skatteministeriet blev frifundet.

Østre Landsret lagde vægt på, at eneanpartshaveren, der forestod handlerne såvel for selskabet som for sig selv, er uddannet statsautoriseret revisor og driver en sædvanlig revisionsvirksomhed. Han har aldrig været ansat inden for eller på anden måde haft professionel tilknytning til det finansielle marked. Uanset handlernes meget betydelige omfang og den økonomiske betydning, som tabene i de omhandlede indkomstår har haft såvel for selskabet som for eneanpartshaveren, kan handlen med aktier herefter i skattemæssig henseende ikke anses for at være sket som et led i selskabet eller eneanpartshaverens næringsvej.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 3 (dagældende)


Parter

H1 Revisionsanpartsselskab
(advokat Annette Petersen, prøve)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen)

og

Statsautoriseret revisor A
(advokat Annette Petersen, prøve)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Søren Horsbøl Jensen)

Afsagt af landsdommerne

Kaspar Linkis, M. Levy og Karen Hald (kst.)

Disse sager, der er anlagt den 4. juni 2005, drejer sig om, hvorvidt handel med aktier er led i sagsøgernes næringsvej i henhold til dagældende aktieavancebeskatningslovs § 3 med den følge, at tab ved aktiehandel kan fradrages i sagsøgernes skattepligtige indkomst.

Påstande

Sagsøgeren, H1 Revisionsanpartsselskab, har nedlagt påstand om, at ansættelserne af selskabets indkomster i indkomstårene 1999, 2000 og 2001 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at ansættelserne af hans indkomster i indkomstårene 2000 og 2001 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagens omstændigheder

A er uddannet statsautoriseret revisor. Den 1. oktober 1992 stiftede han H1 Revisionsanpartsselskab, og han har siden stiftelsen været eneanpartshaver og eneste ansatte i selskabet. H1 Revisionsanpartsselskab var i de omhandlede indkomstår hovedanpartshaver i H2 Invest ApS og aktionær i H3 A/S. I det sidstnævnte selskab drev A virksomhed som statsautoriseret revisor.

H1 Revisionsanpartsselskab

Ifølge § 3 i de vedtægter, der var gældende for H1 Revisionsanpartsselskab (herefter selskabet) i de omhandlede indkomstår, var selskabets formål at besidde aktier i H3 A/S og derigennem at drive statsautoriseret revisionsaktieselskab samt passiv investering i børsnoterede aktier og børsnoterede aktiekontrakter og obligationer inden for rammerne af dagældende lov nr. 762 af 22. august 1994 om statsautoriserede revisorer § 10, stk. 2-3, jf. § 6 a, hvorefter stillingen som statsautoriseret revisor er uforenelig med udøvelsen af anden erhvervsvirksomhed mv. end virksomhed med revision af regnskaber mv. samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder.

Selskabet har under sagen gjort gældende, at de anførte aktiehandler er sket for lånte midler og med sikkerhed blandt andet i de erhvervede værdipapirer. Til støtte herfor har selskabet fremlagt tre håndpantsætningserklæringer underskrevet i henholdsvis august 1999, juli 2000 og juli 2000, hvoraf fremgår, at selskabet til sikkerhed for mellemværende med Sydbank blandt andet har pantsat selskabets til enhver tid værende værdipapirer registreret i Værdipapircentralen og med nærmere angivelse af pantets aktuelle indhold.

Af noterne til selskabets regnskab for 1999 fremgår, at pantsætningen er sket til sikkerhed for lån i Sydbank på 6.855.000 kr. I samme regnskab er aktiebeholdningerne opført som finansielt anlægsaktiv med en samlet værdi på 4.286.943 kr. De samlede aktiver udgjorde 11.374.223 kr., mens egenkapitalen var på 1.923.875 kr.

Ifølge selskabets regnskab for 2000 var de samlede aktiver nu på 2.673.722 kr., hvoraf aktiebeholdningen udgjorde 240.004 kr., på ny opført som finansielt anlægsaktiv. Årets resultat var negativt med 1.760.933 kr. Selskabet har fra dette indkomstår endvidere fremlagt et gældsbrev til Sydbank af 15. juli 2000 vedrørende en hovedstol på 3.243.286,30 kr.

Ifølge selskabets regnskab for 2001 var årets resultat positivt med 1.495.985 kr.

Aktiebeholdningen var opført til 0 kr.

Den 11. marts 2005 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende selskabets skattemæssige forhold for de omhandlede indkomstår. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1999

 

Skattepligtig indkomst

                       

Den kommunale skattemyndighed har ikke godkendt fradrag for tab på handel med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3

88.258 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster den kommunale skattemyndigheds afgørelse.

 

Skatteåret 2000

 

Skattepligtig indkomst

 

Den kommunale skattemyndighed har ikke godkendt fradrag for tab på handel med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3

1.918.035 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster den kommunale skattemyndigheds afgørelse.

 

Indkomståret 2001

 

Skattepligtig indkomst

 

Den kommunale skattemyndighed har ikke godkendt fradrag for tab på handel med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3

176.802 kr.

   

Landsskatteretten stadfæster den kommunale skattemyndigheds afgørelse.

Handel med aktier

Sagens oplysninger

I en årrække har hovedanpartshaveren handlet med aktier, dels på vegne af selskabet, dels i personligt regi. Hovedanpartshaveren er statsautoriseret revisor af uddannelse, og har praktiseret som sådan gennem mange år. Sideløbende hermed har hovedanpartshaveren siden 1997 i et stadigt stigende omfang handlet med aktier efter en handelsstrategi kaldet "day-trading", hvor de daglige ændringer i aktiekurserne udnyttes for at få gevinst. Day-trading udøves typisk af professionelle børshandlere, og de købte aktier sælges ofte indenfor 1-5 dage. I perioder med høj markedsvitalitet handler hovedanpartshaveren mere intenst end i mere stabile perioder med små udsving i aktiekurserne.

Aktiehandlerne er sket gennem Sydbank og har udelukkende været finansieret for lånte midler af Sydbank, der samtidig havde pant i den til enhver tid værende aktiebeholdning. Der har været daglig online-kontakt til de amerikanske, europæiske og asiatiske aktie- og valutamarkeder. Samtlige aktiehandler er gennemført via en online opkobling, og der handles udelukkende for egen regning og risiko, dvs. at der ikke handles for udefrakommende personer.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Næringsbegrebet i aktieavancebeskatningsloven skal forstås i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige næringsbegreb. Ved denne bedømmelse inddrages den driftsansvarliges uddannelse og selskabets professionelle status samt handlernes omfang.

Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger kan selskabet ikke anses for at være næringsdrivende med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at hovedanpartshaveren er uddannet revisor, og at hovedanpartshaveren og selskabet ikke har en erhvervsmæssig og professionel tilknytning til det finansielle marked. Det oplyste om handlernes antal, omfang og omsætning samt karakteren af den omhandlede aktivitet i eget regi giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at henføre aktiehandlerne under næringsbegrebet. Herunder er bl.a. henset til, at det via daytrading er muligt at generere et stort antal handler og en stor omsætning på forholdsvis kort tid.

Landsskatteretten stadfæster herefter den kommunale skattemyndigheds afgørelse, da der ikke er indsigelser mod de talmæssige opgørelser.

Selskabet har til brug for sagen udarbejdet en oversigt over aktivitetsniveauet vedrørende aktie- og optionshandlen for de omhandlede indkomstår:

                                   

   1999

   2000

  2001

Gennemsnit pr. år

Antal handler

354

312

122

262

Investesteret saldo DKK

3.000.000

3.000.000

400.000

2.133.333

Køb DKK

60.075.332

61.865.596

9.514.180

43.818.369

Salg DKK                      

58.864.642

63.994.510

9.577.382

44.145.511

Antal gange inv. saldo

20,03

20,62

23,79

20,54

Resultat

-88.258

-1.918.035

-176.802

 

Det er oplyst, at selskabets aktiehandel i indkomståret 2002 gav et negativt resultat på ca. 65.000 kr. Selskabets aktiehandel blev indstillet omkring 2004-2005 på grund af nærværende tvist med skattemyndighederne.

A

I As personlige årsregnskab 2000 er handel med værdipapirer opført som skattemæssig næringsvirksomhed. Årets egenkapital var negativ med 1.790.412 kr.

Af regnskabet for 2001 er handel med værdipapirer ligeledes opført som skattemæssig næringsvirksomhed.

Den 11. marts 2005 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende As skattemæssige forhold for indkomstårene 2000-2001. Af kendelsen fremgår blandt andet følgende:

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

 

Personlig indkomst

                      

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for tab på handel med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3

287.199 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

 

Indkomståret 2001

 

Personlig indkomst

 

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for tab på handel med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3

539.680 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

...

Handel med aktier

Sagens oplysninger

Klageren er statsautoriseret revisor af uddannelse, har praktiseret som sådan gennem mange år, og er hovedanpartshaver i H1 Revisionsanpartsselskab (selskabet).

Sideløbende har klageren siden 1997 i et stadig stigende omfang handlet med aktier efter en handelsstrategi kaldet "day-trading", hvor de daglige ændringer i aktiekurserne udnyttes for at få gevinst. Day-trading udøves typisk af professionelle børshandlere, og de købte aktier sælges ofte indenfor 1-5 dage. I perioder med høj markedsvitalitet handler klageren mere intenst end i mere stabile perioder med små udsving i aktiekurserne.

Klageren har udelukkende handlet for lånte midler fra Sydbank. Han har dagligt haft online-kontakt til de amerikanske, europæiske og asiatiske aktie- og valutamarkeder. Samtlige aktiehandler er gennemført via en online opkobling, og der blev hovedsageligt handlet i amerikanske aktier. Der handles udelukkende for egen regning og risiko, dvs. at der ikke handles for udenforstående personer. I klagerens selskab effektueres handler udelukkende via Sydbank, der har pant i den til enhver tid værende aktiebeholdning.

Det er af klageren oplyst, at han har brugt 700-1100 timer årligt på aktiehandel de pågældende indkomstår, samt at aktiehandlen foregår efter arbejdstid, hvilket vil sige fra kl. 16 og resten af aftenen. Det er endvidere oplyst, at klagerens revisionsvirksomhed er et fuldtidsarbejde, i hvilken forbindelse han har rådgivet flere af sine klienter omkring aktiekøb. Udover aktieanalysen for Sydbank har klageren foretaget aktieanalyser for ca. 95 % vedkommende til sit eget interne brug ved aktiehandlerne. Han påbegyndte aktiehandlen efter at have læst Ligningsvejledningens afsnit S.G.8.1, hvor også bierhverv kan være næring, og hvor der henvistes til en Højesteretsafgørelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Næringsbegrebet i aktieavancebeskatningslovens § 3 skal forstås i overensstemmelse ,med det almindelige skatteretlige næringsbegreb, når den skattepligtige har det som sit erhverv at handle med aktier, og aktierne konkret er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg. Ved denne bedømmelse inddrages klagerens uddannelse og professionelle status samt handlernes omfang.

Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger kan klageren ikke anses for at være næringsdrivende med aktier i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 3. Der er herved bl.a. lagt vægt på, at klageren er uddannet revisor og ikke har en professionel tilknytning til det finansielle marked. Det oplyste om handlernes antal, omfang og omsætning ex ikke tilstrækkeligt til at anse handlen med aktier for næring. Der er herunder bl.a. henset til, at det via day-trading er muligt at generere et stort antal handler og en stor omsætning på forholdsvis kort tid, samt at klageren ikke har udført handler for tredjemands regning og risiko.

Ved vurderingen af klagerens sag har det været uden betydning, at klageren tillige har handlet med aktier i sit selskab.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse, da der ikke er indsigelser mod de talmæssige opgørelser.

..."

A har lige som selskabet udarbejdet en oversigt over aktivitetsniveauet vedrørende aktie- og optionshandlen for de omhandlede indkomstår:

                                            

            2000

        2001

Gennemsnit pr. år

Antal handler

696

431

563

Investesteret saldo DKK

202.500

449.438

325.969

Køb DKK                             

20.539.770

25.204.605

22.872.187

Salg DKK

 

24.677.506

 

Antal gange inv. saldo

101,43

56,08

70,17

Resultat

- 287.199

- 539.680

                            

Det er oplyst, at As aktiehandel i indkomståret 2002 gav et overskud på 233.984 kr. For indkomstårene 2003 og 2004 gav aktiehandlen underskud med ca. 800.000 kr. pr. år, hvorefter aktiehandlen blev indstillet.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og JK.

A har forklaret blandt andet, at han stiftede selskabet umiddelbart efter,, at han blev uddannet statsautoriseret revisor. Handlen med aktier startede i det små omkring 1995 for frie likvide midler, men først i 1999 begyndte han at handle i større omfang i selskabsregi. Gennem arbejdet som revisor har han kendskab til regnskabs- og virksomhedsanalyse, og kerneområdet af hans virksomhed er at yde rådgivning inden for virksomheds- og selskabskonstruktioner. Han er således vant til at analysere virksomheder på baggrund af nyhedsmeddelelser fra Børsen, og han føler derfor, at han har et godt grundlag for at investere. Hovedvægten af aktiehandlerne er foretaget efter kl. 16, da det amerikanske aktiemarked åbner kl. 15.30 dansk tid. Som day trader handlede han på de marginale kursudsving fra sekund til sekund, og han fulgte derfor konstant med i aktiekurserne på en computerskærm, også i dagtimerne under sit arbejde i H3 A/S. Han brugte mellem 700 og 1100 timer årligt på at handle, hvilket svarer til en halvtidsstilling.

Samarbejdet med Sydbank fungerede på den måde, at han selv traf beslutning om alle handler. Han ringede til JK i banken og meddelte, hvis han ville købe eller sælge, og JK gik så videre via sit net til Børsen og fik gennemført handlerne. Sydbanks indsats var således ren ekspedition, og banken ydede ikke nogen rådgivning. Fordi han var så stor en aktiekunde, fik han betydelig rabat på bankens kurtage. Hvis der blev handlet mere end en gang om dagen, blev der også kun beregnet en kurtage. Af samme grund er det angivne antal handler via banken ikke retvisende, idet det korrekte tal er højere. Via Sydbank kan man handle online indtil kl. 22. Aktierne blev typisk handlet videre inden for en uge, og han lå sjældent inde med den samme aktie længere end en uge. Handlerne via Sydbank var lånefinansierede, således at han fik en ramme på 3-4 mio. kr., hvoraf han selv kom med 20 procent, og banken lånte ham så resten primært mod sikkerhed i den til enhver tid værende aktiebeholdning, som kunne sælges på bankens foranledning, hvis banken måtte ønske at nedbringe engagementet. Typisk vil en day-trader sørge for at sælge sin aktiebeholdning, inden børsen lukker, og beholdningen kan derfor svinge meget fra døgn til døgn. Han har primært handlet i selskabets regi via Sydbank.

Hans private aktiehandler blev i det væsentlige gennemført via Ameritrade, som er et amerikansk børsnoteret selskab, der udbyder aktiehandel på internettet. Her gik han selv ind og ekspederede sine handler. Det gik som regel hurtigere end via Sydbank, og det var billigere, men man fandt i øvrigt de samme informationer på Ameritrade, som Sydbank kunne give. Handlerne foregik på samme måde som i Sydbank ved, at han satte en overskudslikviditet ind, som Ameritrade så gearede op til fem gange. Hvis kursen faldt under et bestemt minimum, kunne Ameritrade tvangsindløse aktierne. Også her fulgte han som udgangspunkt med i kursernes udvikling hele tiden. Han valgte at koncentrere sine handler på ganske få aktier. Han handlede navnlig med G1-aktien. JK lyttede interesseret, når han talte om udviklingen på det amerikanske aktiemarked, og han har også på et tidspunkt udleveret en analyse, han havde udfærdiget om G1, til JK.

Det beror på en fejl, at han har bogført aktierne som anlægsaktiver, og det skyldes alene, at han som revisor har været vant til at bogføre aktier således. Selskabets vedtægters § 3 om passiv investering er formuleret i overensstemmelse med dagældende lov om statsautoriserede revisorer og blev godkendt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med, at han ønskede at ændre vedtægterne, så selskabet tillige kunne handle med værdipapirer. Han forstår passiv investering således, at selskabet ikke må få bestemmende indflydelse i et selskab, som man ejer aktier i. Tabene opstod i forbindelse med børskrakket i USA omkring januar-februar 2000, og for eksempel G1-aktien faldt fra kurs 150 til 50.

JK har forklaret blandt andet, at han er ... aktier under Sydbanks område. Omkring 1999-2000 var han ... i Sydbank. Han kender A fra studietiden, idet de læste sammen. Senere blev A kunde i Sydbank i forbindelse med handel med værdipapirer. Vidnet formidlede de investeringer, A foretog. Typisk ringede A og bad om køb eller salg af bestemte aktier. Der var tale om ekspedition fra bankens side i højere grad end ved sædvanlig bankrådgivning. Han og A havde ofte kontakt flere gange dagligt, og A' handel havde et ganske betydeligt omfang i forhold til den almindelige kundes handlemønster. Han husker også den særlige kurtageaftale, der blev indgået på grund af omsætningens størrelse. Day trading er spekulativ aktiehandel, der kræver opdaterede IT-systemer, lige som det kræver en vis indsigt i og interesse for aktiemarkedet. Den sædvanlige aktiehandler er ikke day trader. En omsætningshastighed på 20 er ekstremt høj og ikke normal. Han mener, at der blev taget udlandslån hjem i forbindelse med As investeringer. Den traditionelle kunde gearer ikke sine investeringer, men investerer den kapital, han ejer. I Sydbank rådgiver man om aktiehandel ud fra retningslinier fra hovedkontorets centrale analyseafdeling, der har ca. 20 ansatte. Herudover følger den enkelte rådgiver selv med i kursudviklingen. Mange af de aktier, som A interesserede sig for, kendte vidnet ikke. Det var derfor A selv, der styrede sine handler. Han husker, at han fik udleveret en analyse vedrørende G1. Han brugte den ikke.

Parternes procedure

H1 Revisionsanpartsselskab har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 21. februar 2007:

"...

Til støtte for påstanden gøres gældende,

at

sagsøger er næringsdrivende indenfor handel med aktier, således at et eventuelt tab i årene 1999, 2000 og 2001 er fradragsberettiget i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 3,

 

at

aktieavancebeskatningslovens næringsbegreb ikke forudsætter fuldtidsbeskæftigelse, men tillige omfatter bibeskæftigelse jf. bl.a. Ligningsvejledningen 2000, S.G.6.8.1.1, side 462, 4. afsnit,

 

at

omfanget (antal og størrelsesmæssigt) og afviklingen af de i sagen omhandlede handler har en professionel, regelmæssig og systematisk erhvervsmæssig karakter, jf. bl.a. præmisserne i TfS 1996.64 H,

 

at

enhver erhvervsmæssig virksomhed indebærer risiko for tab, hvorfor det ikke kan tillægges nævneværdig betydning, om der i perioder foreligger overskud, jf. Højesterets præmisser i TfS 1996.887 H,

 

at

køb og salg fandt sted med korte tidsintervaller og i øvrigt med lånefinansierede midler, hvorfor der hævet over enhver tvivl ikke foreligger anlægsinvesteringer,

 

at

der ved sagens vurdering bør tages hensyn til såvel sagsøgers som eneanpartshaverens aktivitet,

 

at

dispositionerne har haft et sådan omfang, at de har vægtet væsentlig i sagsøgers økonomi,

 

at

spørgsmålet om, hvorvidt A har handlet i strid med dagældende lov om statsautoriserede revisorer § 10, stk. 2 og 3, er nærværende sag uvedkommende, og bestrides i øvrigt.

..."

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 21. februar 2007, der er stort set identisk med selskabets påstandsdokument.

Skatteministeriet har over for selskabet i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 22. februar 2007, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

"...

Sagsøgeren har ikke krav på fradrag i den skattepligtige almindelige indkomst for de tab på handel med aktier, som selskabet selvangav i indkomstårene 1999, 2000 og 2001. Det skyldes, at aktierne ikke blev erhvervet som et led i selskabets næringsvej.

Det er nemlig en fundamental betingelse for fradrag i den skattepligtige almindelige indkomst, at skatteyderen har professionel tilknytning til det finansielle marked eller - når skatteyderen er et selskab - at handlerne er foretaget af ansatte i selskabet, der har den fornødne professionelle tilknytning. Denne betingelse opfylder sagsøgeren ikke.

Sagsøgerens køb og salg af aktier blev foretaget af selskabets direktør, A. Han er uddannet statsaut. revisor og fungerede som sådan i indkomstårene 1999, 2000 og 2001. Det er klart, at A ikke i kraft af sin stilling havde nogen egentlig professionel tilknytning til det finansielle marked. Derfor er det også uden betydning, om omfanget af handlerne var betydeligt, eller om investeringerne var foretaget for lånte midler. Under alle omstændigheder bestrides det, at sagsøgeren under de foreliggende omstændigheder, herunder handlernes karakter og omfang, var næringsdrivende med køb og salg af aktier. Det bestrides herunder også som udokumenteret, at sagsøgerens køb af aktier alene skete for lånte midler.

Hertil kommer, at sagsøgeren heller ikke havde det som sin erklærede levevej at drive handel med aktier og lignende værdipapirer. Tværtimod fremgår det af selskabets vedtægter, der var gældende i de pågældende indkomstår, at selskabets formål foruden at besidde aktier i H3 A/S og derigennem at drive statsautoriseret revisionsaktieselskab - var "passiv investering" i børsnoterede aktier og børsnoterede aktiekontrakter og obligationer inden for rammerne af den på det tidspunkt gældende lov om statsautoriserede revisorer, der forbød statsautoriserede revisorer at drive anden erhvervsvirksomhed end revision af regnskaber mv. samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder. Det må også af den grund have formodningen imod sig, at sagsøgeren drev næringsvirksomhed med køb og salg af aktier. Denne formodning bestyrkes tillige af, at sagsøgerens aktiebeholdninger var aktiveret i balancen under "finansielle anlægsaktiver".

Skatteministeriet har over for A i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument ligeledes af 22. februar 2007, hvor det supplerende til anbringenderne vedrørende selskabet er anført:

"...

Sagsøgeren er uddannet statsautoriseret revisor og fungerede som sådan i indkomstårene 2000 og 2001. Han har aldrig haft ansættelse i den finansielle sektor. Selv om sagsøgeren i nogle tilfælde måtte have rådgivet klienter om køb af aktier, er det klart, at han ikke i kraft af sin stilling havde nogen egentlig professionel tilknytning til det finansielle marked.

Det er derfor også uden betydning, om omfanget af handlerne var betydeligt, eller om investeringerne var foretaget for lånte midler. Under alle omstændigheder bestrides det, at sagsøgeren under de foreliggende omstændigheder, herunder handlernes karakter og omfang, var næringsdrivende med køb og salg af aktier. Det bestrides herunder også som udokumenteret, at sagsøgerens køb af aktier alene skete for lånte midler.

Den dagældende lov om statsautoriserede revisorer forbød statsautoriserede revisorer at drive anden erhvervsvirksomhed end revision af regnskaber mv. samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder. Det må derfor også have formodningen imod sig, at sagsøgeren drev næringsvirksomhed med køb og salg af aktier."

Landsrettens begrundelse og resultat

Det målægges til grund, at de omhandlede aktiehandler er foretaget for selskabets og As egen regning, delvist for egne og delvist for lånte midler. A, der forestod handlerne såvel for selskabet som for sig selv, er uddannet statsautoriseret revisor og driver en sædvanlig revisionsvirksomhed. Han har aldrig været ansat inden for eller på anden måde haft professionel tilknytning til det finansielle marked. Uanset handlernes meget betydelige omfang og den økonomiske betydning, som tabene i de omhandlede indkomstår har haft såvel for selskabet som for A, kan handlen med aktier herefter i skattemæssig henseende ikke anses for at være sket som led i selskabets eller As næringsvej. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Der er ved fastsættelsen af sagens omkostninger lagt vægt på sagernes værdi og udfald samt den omstændighed, at de to sager er ført samlet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 Revisionsanpartsselskab, skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 40.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter