Dato for udgivelse
07 Jun 2007 12:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 May 2007 10:29
SKM-nummer
SKM2007.355.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
19. afdeling, B-473-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Køb + Personlig indkomst + Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten + Ejendomsvurdering
Emneord
Opførelse, fast, ejendom, interesseforbundne, parter, armslængdevilkår
Resumé

Det sagsøgende anpartsselskab havde opført en fast ejendom for sin hovedanpartshaver ved hjælp af eksterne entreprenører.

Landsretten udtalte, at hovedanpartshaveren havde haft en sådan kontrol over det sagsøgende selskab, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skulle anvendes priser m.v., som kunne være opnået ved transaktioner mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, jf. § 16 H.

Anpartsselskabet ville have beregnet sig en fortjeneste, såfremt den faste ejendom var opført for en uafhængig tredjemand, og landsretten fandt det ikke godtgjort, at det af skattemyndighederne udøvede skøn, hvorved fortjenesten var blevet fastsat til 10% af de i selskabet bogførte udgifter, var åbenbart urimelige eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Ligningsloven § 2

 


Parter

H1 ApS
(advokat Martin Simonsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

John Mosegaard, M. Stassen og Charlotte Saltoft Thorlaksen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 19. februar 2004, har H1 ApS endeligt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers indkomst i indkomståret 1999 nedsættes med 338.147 kr., subsidiært med 308.147 kr., mere subsidiært med 219.796 kr. og mest subsidiært, at ansættelsen af sagsøgers indkomst i indkomståret hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Landsskatteretten afsagde den 20. november 2003 følgende kendelse

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomståret 1999

 

Skønnet avance ved opførelse af ejendom for hovedanpartshaver

338.147 kr.

...

Sagen er forhandlet med selskabets advokat og revisor på Landsskatterettens kontor. Selskabets advokat har videre udtalt sig på et retsmøde.

Det er oplyst, at hovedanpartshaveren i 1997 købte en landbrugsejendom på godt 34 ha med gamle bygninger. Bygningerne blev nedrevet, og hovedanpartshaveren opførte et stuehus på 263 m2, en driftsbygning på 175 m2 og en carport på 60 m2.

Selskabets formål er at drive handels- og investeringsvirksomhed, herunder udlejning af ejendomme ejet af selskabet, samt opførelse af ejendomme for fremmed regning.

Selskabet har opført de omhandlede bygninger som hovedentreprenør med hovedanpartshaveren som bygherre.

Selskabets bogførte udgifter var 3.381.467 kr.

...

Skattemyndigheden har henvist til, at ligningslovens § 2 bestemmer, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Skattemyndigheden har fundet, at selskabets beregnede avance ved et byggeri som det omhandlede efter et skøn kan ansættes til 10 % af de bogførte udgifter, 3.381.467 kr. eller til 338.147 kr.

...

Selskabets advokat har principalt nedlagt påstand om, at dispositionen direkte eller analogt er omfattet af bestemmelsen i cirkulære SKD nr. 185 af 18. november 1982, værdiansættelsescirkulæret, hvorefter overdragelse af fast ejendom på overdragelsestidspunktet i 1999 som udgangspunkt kan ske til ejendomsvurderingen +/-15 %.

Advokaten har herved henvist til, at bygningerne direkte må anses at være bygninger på lejet grund - eller kunne sidestilles hermed - der ved deres færdiggørelse er overdraget til hovedanpartshaveren for 3.221.467 kr. Forholdet er derfor alene af denne grund ikke omfattet af ligningslovens § 2.

Selskabets advokat har subsidiært nedlagt påstand om, at hovedanpartshaveren kunne have opført ejendommen til en lavere pris, såfremt han havde entreret med en tredjemand. Advokaten har herved anført:

"Jeg har i den forbindelse på vegne klager indhentet oplysninger om de gennemsnitlige byggepriser fra Danmarks Statistik, 6. kontor (Nationalregnskabet), der oplyser, at kvadratmeterprisen for 1999 udgjorde kr. 8.463,00, inkl. moms, for Storkøbenhavns-området. Udenfor Storkøbenhavn udgjorde prisen kr. 7.846,00, inkl. moms.

Eftersom nærværende ejendom er beliggende udenfor Storkøbenhavn, må udgangspunktet tages i kvadratmeterprisen på kr. 7.846,00, inkl. moms og ejendommens pris kan herefter opgøres således:

Stuehus på 263 m2 á kr. 7.846,00

kr.

2.063.498,00

Driftsbygning, 175 m2 á kr. 7.846,00 x 0,75

kr.

1.029.787,50

Carport, 60 m2 á kr. 7.846,00 x 0,25

kr.

   117.690,00

I alt

kr.

3.210.975,50

Som bekendt har A betalt kr. 3.221.000,00, dvs. knap kr. 11.000,00 mere end den ovenfor beregnede pris.

Når jeg som ovenfor anført har foretaget en reduktion af prisen for så vidt angår driftsbygninger og carport beror det naturligvis på, at der ikke er foretaget arbejder på disse bygninger, således at disse er gjort beboelige. Der er således ikke lagt gulve, hvori der måtte være indlagt varme m.v."

Advokaten har videre henvist til, at hovedanpartshaveren er ejendomsmægler. Da selskabet har beskæftiget sig med opførelse af parcelhuse til videresalg, fandt hovedanpartshaveren, at han hvis han opførte de omhandlede bygninger i eget regi, ville kunne være bragt i den situation, at han af skattemyndighederne kunne være "mistænkt" for at have flyttet nogle rabatter fra materialeleverandøren fra selskabets byggerier til sig selv. For at undgå at komme i denne situation, opretholdt man i selskabets bogholderi en særskilt konto for omhandlede byggeri. Dette skete i øvrigt efter drøftelse med en medarbejder i ToldSkat. Denne medarbejder er fratrådt, og der eksisterer ikke et notat fra mødet.

Selskabet blev således alene benyttet af hovedanpartshaveren som et gennemfaktureringsselskab. De til selskabet fakturerede udgifter fra fremmede er ved á conto-fakturaer viderefaktureret til hovedanpartshaveren. Det er ikke sket ved en hovedentreprisekontrakt mellem selskabet og hovedanpartshaveren men ved mundtlig aftale. Der foreligger ej heller underentreprisekontrakter mellem selskabet og de enkelte håndværkere, der er benyttet ved byggeriets opførelse.

...

Ud over de konstaterede og ikke udbedrede mangler m.v. var der påløbet selskabet en række meromkostninger ved byggeriet som beroede på flere af underentreprenørernes mangelfulde arbejde og omgørelse. Der verserer tvister herom. Advokaten har opgjort disse meromkostninger til 150.631 kr.

Advokaten har anført følgende anbringender

at

avancen ikke alene kan opgøres som en given procentsats af selskabets faktiske omkostninger ved ejendommens opførelse,

at

man nødvendigvis må hense til, hvad kostprisen foret hus af den pågældende art og størrelse, sædvanligvis vil være,

at

man ved beregningen af en skønnet avance nødvendigvis må tage udgangspunkt i selskabets faktiske omkostninger med fradrag af de konstaterede unødvendige meromkostninger,

at

selskabets faktiske omkostninger udgjorde kr. 3.381.467,00,

at

de unødvendige meromkostninger udgjorde kr. 150.631,00,

at

det beløb, hvorefter avance skal beregnes herefter udgør kr. 3.229.505,00,

at

der ikke foreligger grundlag for at fastsætte avancen til 10 %, således som antaget af skattemyndighederne,

at

avancen - uanset om man måtte antage, at avancen sædvanligvis udgjorde 10 % - dermed maksimalt kan opgøres til kr. 323.083,60,

at

den korrigerede salgspris herefter maksimalt kan beregnes til 3.553.919,60,

at

Selskabet har afholdt omkostninger på i alt 3.381.467,00,

at

den faktiske avance ved salg til den korrigerede salgspris herefter ville have udgjort kr. 172.452,60,

at

A imidlertid yderligere har et krav på erstatning, stort kr. 169.830,00,

at

selskabets avance derfor skal korrigeres med dette beløb tillige,

at

selskabets avance herefter alene udgør kr. 2.622,60 og

at

selskabets skattepligtige indkomst herefter højst kan forhøjes med kr. 2.622,60, hvilket imidlertid ikke overstiger den almindelige bagatelgrænse.

Advokaten har i forbindelse med retsmødet opdelt sin argumentation i 4 punkter:

  1. princippet om transparens
  2. værdiansættelsescirkulæret kan finde analog anvendelse
  3. bygningerne er solgt til hovedanpartshaveren til den pris, de kunne være solgt til en fremmed
  4. selv om der kunne konstateres en avance, skal den reduceres med et beløb til udbedring af mangler.

ad 1) Der foreligger ikke skattemæssige hensyn bag selskabets opførelse af ejendommen for hovedanpartshaveren. Selskabet var et gennemfaktureringsselskab, og aftalen mellem selskabet og hovedanpartshaveren var indtægtsneutral. Man havde, forinden der blev truffet bestemmelse om, at selskabet skulle opføre ejendommen for hovedanpartshaveren som bygherre, drøftet sagen med skattemyndigheden, og det blev på grundlag heraf aftalt med denne, at der skulle føres en særlig konto for gennemskuelighedens skyld.

Selskabet og hovedanpartshaveren har disponeret, som hvis hovedanpartshaveren havde entreret direkte med leverandørerne.

Advokaten har henvist til, at hovedanpartshaveren i UfR 2001,115 (bindende forhåndsbesked) havde haft mulighed for at indrette selskabets hus, som havde været udlejet til hovedanpartshaveren efter hans ønske. Selskabet kunne overdrage huset til hovedanpartshaveren til dets kostpris.

I TfS 1996, 512 (Landsskatteretten) kunne selskabet sælge en ejendom til hovedanpartshaveren for ejendomsværdien + ombygningsudgifterne.

I TfS 1994, 478 (bindende forhåndsbesked) blev der igen lagt vægt på hovedanpartshaverens ønsker om ombygningens gennemførelse. Det tillagdes ikke betydning, om bygningens kostpris ville medføre en generel prisstigning svarende til kostprisen.

Konklusionen af disse tre afgørelser er, at beskatning sker med udgangspunkt i kostprisen for de afholdte omkostninger.

ad 2) Værdiansættelsescirkulæret kan anvendes analogt jf. salg af ejendom på lejet grund og cirkulærets punkt 6. Det medfører en avance i henhold til cirkulæret på -59.795 kr.

Hvis cirkulæret kan anvendes, viser beregningen endvidere, at konstaterede mangler højst vil kunne medføre en korrektion på 40.000 kr.

ad 3) Opførelse af den omhandlede ejendom ville antagelig være kunne ske til en lavere pris end afregnet mellem selskabet og hovedanpartshaveren.

ad 4) Avancen kan opgøres til 12.452 kr. Den må ligge under bagatelgrænsen.

Advokaten har konkluderet, at selskabet ikke havde haft til hensigt at begunstige hovedanpartshaveren, og det er ikke sket. Der er derfor ikke grundlag for regulering i medfør af ligningslovens § 2.

Landsskatterettens bemærkninger

Landsskatteretten skal bemærke, at der ikke foreligger salg af fast ejendom men om en situation, hvor selskabet som hovedentreprenør opførte diverse bygninger for hovedanpartshaveren som bygherre. Forholdet er derfor hverken omfattet direkte eller analogt af den situation, der er omhandlet i ligningsvejledningen 1999 S.F.2.3.2., hvor reglen om de af ligningsrådet fastsatte regler beskrives om værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter.

Landsskatteretten skal videre bemærke, at selskabet må anses for skattepligtig af den fortjeneste, det havde kunnet beregne sig, hvis det havde opført de omhandlede bygninger for fremmed regning jf. ligningslovens § 2. Fastsættelsen af denne fortjeneste må bero på et skøn. På baggrund af de foreliggende oplysninger er der ikke grundlag for at ændre det af skattemyndigheden med rette udøvede skøn, hvorefter fortjenesten fastsættes til 10 % af de i selskabet bogførte og til hovedanpartshaveren viderefakturerede fakturaer.

Ansættelsen stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Der er afgivet vidneforklaringer af A, KN og JS.

A forklarede bl.a., at han er uddannet arkitekt og ejendomsmægler. Han er eneanpartshaver i H1 ApS, der driver virksomhed med udlejning af egne ejendomme. På tidspunktet for byggeriet på ... drev selskabet endvidere virksomhed med opførelse af ejendomme for fremmed regning. Selskabet har dog også opført to prøvehuse for egen regning. Vidnet var ikke ansat i selskabet.

Hvad angår byggeriet på ..., så var her kun tale om en "gennemfakturering" via selskabet. Regningerne vedrørende byggeriet blev sendt til selskabet og videresendt til vidnet. Bortset fra en enkelt entreprisekontrakt var alle entreprisekontrakterne mundtlige. Det var vidnet, der udfærdigede tegningerne over byggeriet, indgav ansøgning om byggetilladelse, stillede garanti overfor materialeleverandører, tog kontakt og indgik kontrakt med håndværksmestre samt varetog byggestyringen. MT, der i denne periode var ansat som arkitekt i selskabet, udfærdigede dog en mindre del af tegningerne over byggeriet. MTs arbejde var mangelfuldt. MTs anvendte 30 timer á 800 -1.000 kr. eksklusiv moms. Der var mangler ved byggeriet for 160.000 kr., og da selskabet således havde betalt regninger, der var for høje, havde vidnet som bygherre et krav på 160.000 kr. mod selskabet.

I juli 1998 foretog ToldSkat et anmeldt kontrolbesøg hos selskabet vedrørende moms. Tilstede ved mødet var foruden vidnet, KN og to medarbejdere fra ToldSkat, hvoraf den ene var JS. Både forinden og på mødet spurgte vidnet direkte JS, hvordan man skulle bogføre udgifterne fra byggeriet på ejendommen ..., når vidnet var bygherre og eneanpartshaver. JS svarede, at hvis man bogførte fakturaerne gennem selskabet og derefter betalte fakturaerne måned for måned fordelt over 6 rater, ville vidnet undgå at blive personligt beskattet.

KN forklarede bl.a., at hun har været ansat i H1 ApS, hvor hun udførte revisions- og bogholderiopgaver. Hendes opgaver omfattede herunder også bogholderi i forbindelse med byggeriet på ejendommen .... Fakturaerne fra håndværkerne vedrørende dette byggeri blev først faktureret som en udgift på en særskilt konto i selskabet, herefter blev udgiften viderefaktureret til A. Der blev afholdt et møde mellem selskabet og ToldSkat ved JS i juli 1998 på selskabets adresse. Hun nævnte på det tidspunkt, hvordan selskabet viderefakturerede udgifterne fra byggeriet på .... Hun kan ikke huske, hvad JS svarede, men han kan ikke have sagt, at det var en forkert måde at gøre det på, for så havde hun lavet det om.

JS forklarede bl.a., at han har været ansat ved ToldSkat siden midten af 1980'erne. Han foretager kontrol af regnskaber vedrørende moms. Han har ikke noget at gøre med skattemæssige spørgsmål. Den 14. juli 1998 foretog ToldSkat på eget initiativ et kontrolbesøg vedrørende moms hos H1 ApS. Han kan ikke huske, at han skulle have talt med A, men han talte med KN, ligesom han gennemgik selskabets bogføring, underliggende bilag m.v. for at sikre et korrekt momstilsvar. Han mener ikke, at han blev spurgt om, hvorvidt der var noget til hinder for, at bygningerne på ... blev opført af selskabet, og at alene de faktiske afholdte udgifter ved opførelsen herefter blev viderefaktureret overfor A. Det er ikke rigtigt, at han dertil havde svaret, at der intet var til hinder herfor, idet der dog skulle oprettes en særskilt konto for byggeriet, således at udgifterne vedrørende byggeriet klart kunne holdes adskilt fra selskabets øvrige aktiviteter. Han ville ikke have svaret på skattemæssige spørgsmål, men i stedet henvist til en medarbejder med skattemæssigt fagområde. Han var ikke bekendt med, hvordan man skulle behandle byggeriet på ... skattemæssigt.

Procedure

H1 ApS har gjort gældende, at der ikke har været nogen skattemæssig begrundelse for selskabets opførelse af ejendommen for dets hovedanpartshaver, A, og at der ikke i ligningslovens § 2 er tilstrækkelig hjemmel til at beskatte selskabet af en indtægt, som selskabet ubestridt aldrig har haft, hvorfor den foretagne skattemæssige korrektion ikke er sket med rette.

Selskabet har været anvendt som et gennemfaktureringsselskab i forbindelse med byggeriet, og det har ikke indebåret skattemæssige fordele, men har været forretningsmæssigt sagligt. Udgifterne er bogført hos selskabet, og af de ca. 150 fakturaer, det drejer sig om, fremgår, hvilke håndværkere, der har været anvendt, hvilket arbejde der er blevet udført, og hvilke beløb, der er opkrævet herfor. Disse udgifter er blevet viderefaktureret til A, der ubestridt har betalt det fulde af selskabet afholdte beløb med undtagelse af 160.000 kr., hvilket har baggrund i mangler i det udførte arbejde.

Selskabet har alene ydet A uhonoreret bistand i forbindelse med byggeriet i form af arkitektarbejde og byggestyring. Ydelserne er udført af den hos selskabet ansatte arkitekt MT. Den af selskabet ydede arbejdsindsats var begrænset, bl.a. som følge af, at byggestyringen til dels var baseret på "genbrug" af selskabets arbejde fra tidligere byggesager, og fordi A, der selv er arkitektuddannet, forestod en meget væsentlig del af det nødvendige arbejde. MT var navnlig beskæftiget med byggestyringen. En manglende betaling for de ydelser, som selskabet ydede A, skal ikke tillægges skattemæssige konsekvenser, fordi det beskedne arbejde var mangelfuldt og ansvarspådragende.

Eftersom ydelserne fra selskabet til A således i karakter og omfang har været begrænsede, er der ikke grundlag for at tilsidesætte parternes aftale om gennemfakturering og ikke grundlag for at beregne avance for opførelse af ejendom, og følgelig er der heller ikke grundlag for at beskatte sagsøger af en sådan fiktiv avance.

Subsidiært har H1 ApS gjort gældende, at bygningerne skal anses for overdraget fra selskabet til A, og at bygningernes objektive handelsværdi efter fast praksis kan ansættes til kostpris, hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte selskabet af den fiktive avance. Endvidere påberåber selskabet sig (en analog) anvendelse af den dagældende skatteadministrative praksis om overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter, hvorefter overdragelsessummen (for aftaler om overdragelse indgået inden 1. april 2000) kan fastsættes til den offentlige ejendomsværdi +/- 15 pct., hvorfor der ikke er grundlag for at beskatte selskabet af den fiktive avance.

Beskatningen er ikke forenelig med bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., hvorefter medarbejdere uden skattemæssige konsekvenser kan modtage varer fra arbejdsgiver til kostpris. Der gælder i skattelovgivningen særregler for visse personalegoder til hovedaktionæren, men ikke om et personalegode som det foreliggende. En skattemæssig diskrimination af ansatte med ejerandel i arbejdsgivervirksomheden i forhold til ansatte uden ejerandel i arbejdsgivervirksomheden kræver udtrykkelig og tilstrækkelig lovhjemmel, og at en sådan lovhjemmel foreligger ikke i kraft af ligningslovens § 2.

Til støtte for den subsidiære påstand har H1 ApS gjort gældende, at det af selskabet udførte arkitektarbejde under hensynstagen til omfang og kvalitet maksimalt kan værdiansættes til 30.000 kr.

Til støtte for den mere subsidiære påstand har H1 ApS gjort gældende, at den ansatte avance, 10 pct., er åbenbart urimelig og udøvet på et forkert grundlag, henset til dagældende administrative praksis om beskatning af mester- og hovedentreprenørsalær. Beskatningen heraf er i praksis vejledende sat til 3,0-3,5 pct. af arbejdets værdi (jf. ligningsvejledningen 1999, pkt. E.B.2.3). Beregnet ud fra kostprisen på de 3.381.457 kr. udgør en avance på 3,5 pct. 118.351 kr., hvad der i givet fald skal føre til en nedsættelse af den foretagne forhøjelse med 219.796 kr.

Til støtte for den mest subsidiære påstand har H1 ApS gjort gældende, at skattemyndighedernes skøn er åbenbart urimeligt og udøvet på et forkert grundlag, og derfor skal erstattes af et nyt skøn, og at sagen derfor må hjemvises til fornyet behandling.

Skatteministeriet har gjort gældende, at H1 ApS er skattepligtig af den fortjeneste, som selskabet kunne og ville have beregnet sig, hvis selskabet havde opført byggeriet for en uafhængig tredjemand. Skatteministeriet har i den forbindelse anført, at A ejede 100 % af anparterne i selskabet, og havde dermed kontrol over selskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal selskabet derfor anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis entreprisen var afsluttet mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. Selskabet har ikke godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn om, at avancen skal fastsættes til 10 % af summen af de hos selskabet bogførte og til hovedanpartshaveren viderefakturerede udgifter på i alt kr. 3.381.457 kr.

Der blev ikke i forbindelse med byggeriet oprettet nogen kontrakt mellem selskabet og A, og selskabet har trods opfordring hertil ikke oplyst præcist, hvilket arbejde selskabet har udført i forbindelse med byggeriet. H1 ApS har under skriftvekslingen oplyst, at selskabet har udført arkitektarbejde, en del af murerarbejdet og byggestyring.

Selskabet har endvidere tilsyneladende påtaget sig den økonomiske risiko for eventuelle "mangler" ved byggeriet. Dette er i direkte modstrid med selskabets postulat om, at selskabet alene blev anvendt til "gennemfakturering".

Selskabet har ikke modtaget honorering af arkitektarbejdet og byggestyringen, og trods opfordring hertil har selskabet ikke dokumenteret, at det af selskabet udførte murerarbejde er særskilt faktureret til A, hvilket bevismæssigt skal komme selskabet til skade.

Det har formodningen imod sig, at selskabet ville have udført et sådant arbejde og påtaget en sådan risiko for en uafhængig tredjemand uden at beregne sig et honorar herfor, og ToldSkat har derfor været berettiget til at forhøje sagsøgerens indkomst med den avance, som selskabet vil have beregnet sig fra en uafhængig tredjemand, jf. ligningslovens § 2.

I manglen af oplysninger fra selskabet har skattemyndigheden været berettiget til at udøve et skøn over størrelsen af avancen, hvilket skøn kan tilsidesættes, såfremt selskabet godtgør, at det er udøvet på et klart forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat.

Det bestrides, at en fast ejendoms handelsværdi ifølge fast praksis i en sag som den foreliggende skulle kunne opgøres til dens kostpris, og at det af selskabet udførte arbejde er sammenligneligt med den ældre praksis nævnt i Ligningsvejledningen 1999, afsnit E.B.2.3, om mestersalær.

Nærværende sag angår selskabets opførelse af en bygning for hovedanpartshaveren, hvorfor den særlige ligningspraksis vedrørende værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter ikke finder anvendelse, ligesom ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., om beskatning af den ansatte ikke finder anvendelse på beskatning af arbejdsgiveren. Hertil kommer, at det har formodningen for sig, at "rabatten" var begrundet i aktionærforholdet og ikke i ansættelsesforholdet, hvilken formodning selskabet ikke har afkræftet.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter A's forklaring, hvorefter han er eneanpartshaver i H1 ApS, har han en sådan kontrol over selskabet, at det ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i relation til A skal anvende priser m.v., som kunne være opnået ved transaktioner mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, jf. § 16H.

Under henvisning hertil og til at landsretten finder at kunne lægge til grund, at selskabet i forbindelse med opførelsen af A's ejendom har udført opgaver udover blot en "gennemfakturering", skulle selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 1999 have medregnet den fortjeneste, som selskabet ville have opnået ved udførelse af tilsvarende opgaver for en uafhængig tredjemand. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke findes at kunne lægges til grund, at der var tale om overdragelse af den faste ejendom fra selskabet til A.

Ved opgørelsen af den avance, der skal medregnes i indkomstopgørelsen, finder landsretten ikke, at der kan tages udgangspunkt i ligningslovens § 16 om beskatning af goder modtaget i ansættelsesforhold eller i de dagældende regler om beskatning af mester- og hovedentreprenørsalær.

Herefter og da det ikke er godtgjort, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er åbenbart urimeligt eller udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, tiltræder landsretten, at fortjenesten skønsmæssigt kan fastsættes til 10 % af de i selskabet bogførte og til A viderefakturerede fakturaer.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at der i omkostningsbeløbet er indeholdt 2.395 kr. i godtgørelse for udlæg til materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

Inden 14 dage betaler H1 ApS til Skatteministeriet 30.000 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter