Dato for udgivelse
27 Jun 2007 15:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24. maj 2007
SKM-nummer
SKM2007.444.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-0257-06
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Indeholdelses- og registreringspligt
Emneord
Sort, løn, arbejdsudleje
Resumé

Sagen vedrører, om skatteyderen havde modtaget løn fra sin arbejdsgiver, ud over hvad der fremgik af hans lønsedler.

Vestre Landsret fastslog, at det påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at skatteyderen havde modtaget løn, udover hvad der fremgik af hans lønsedler.

Landsretten fandt, at ministeriet havde tilstrækkeligt godtgjort, at skatteyderen havde modtaget ubeskattet løn. Landsretten henviste til en række omstændigheder, herunder bl.a. at arbejdsgiveren havde afregnet flere timer for skatteyderen over for kunderne, end det antal timer skatteyderen havde fået løn for, og at skatteyderen havde indfundet sig på arbejdsstedet i flere timer, end han ifølge lønsedlerne havde modtaget løn for.

Reference(r)
Statsskatteloven § 4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-2 A.B.1.1

Parter

A
(Advokat Troels Lind Pedersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

Fritse Hove, Stig Glent-Madsen og Lisbeth Kjærgaard (kst.)

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 31. januar 2006, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at As skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 nedsættes med 7.174 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig om, hvorvidt A har modtaget penge fra H1 A/S ud over, hvad der fremgår af lønsedlerne for 2001.

Sagsfremstilling

A har i perioden 23. april 2001 - 16. december 2001 været ansat hos H1 Danmark A/S, der udlejede arbejdskraft. Han fik i 2001 udbetalt 66.357 kr. i skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. Ved afgørelse af 5. december 2003 forhøjede ToldSkat, As indkomst med den begrundelse, at betingelserne for skattefrihed ikke var til stede. Forhøjelsen blev frafaldet under sagens behandling i Landsskatteretten.

I forbindelse med arbejdsgiverkontrol hos H1 Danmark A/S, konstaterede ToldSkat, at lønudbetalingerne ikke stemte overens med de timeopgørelser, medarbejderne afleverede til selskabet, og som blev anvendt som faktureringsgrundlag over for de virksomheder, der havde lejet arbejdskraft hos selskabet. H1 Danmark A/S's direktør, NN, har udarbejdet regneark, hvoraf det fremgår, at A har fået udbetalt "forskud", der ikke er anført på lønsedlerne. ToldSkat forhøjede ved afgørelsen af 5. december 2003 As skattepligtige A-indkomst med 76.643 kr. svarende til de udbetalte forskud, da disse blev anset for yderligere løn. Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten. I kendelse afsagt af Landsskatteretten den 4. november 2005 hedder det bl.a.:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Regionen har ansat skattepligtig yderligere løn til

76.643 kr.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen til 7.174 kr.

Regionen har under sagens behandling i Landsskatteretten vedrørende beskatning af yderligere løn anført, at

  • der kun for 2001 foreligger et regneark, hvori virksomhedens ledelse har indført de timeregistreringer, der danner grundlag for udarbejdelsen af lønbilagene (lønsedlerne),
  • oplysningerne som helhed vedrørende regnearket er udarbejdet af virksomhedens ledelse kun vedrører indkomståret 2001
  • der ikke foreligger timesedler for alle perioder i 2001.

Regionen indstiller for indkomståret 2001, at den gennemførte forhøjelse på i alt 76.643 kr. stadfæstes.

Regionen har fremsendt et regneark udarbejdet af direktør NN. Beløbet 76.643 kr. fremkommer ved sammentælling af beløbene i kolonnen "Forskud" samt 2 beløb fra side 2 i regnearket. Kolonnerne "total" indeholder det totale antal timer klageren har arbejdet i den konkrete 14 dages periode og kolonnen "Bonus" indeholder det tilsvarende antal timer, som er beskattet og fremgår af lønsedlerne. Differencen mellem de to timeopgørelse sammenholdt med kolonnen "Forskud" svarer til den yderligere løn, som er udbetalt til klageren. Hvis forskuddet omregnes, udgør den yderligere løn et beløb mellem ca. 140 kr. og ca. 300 kr., afhængigt af, hvor arbejdet er udført.

...

Regionen fastholder beskatningen af alle beløb i kolonnen "Forskud", selv om der ikke i alle tilfælde er timesedler, ud fra den betragtning, at regionen anser arbejdet for udført, og at regionen tillægger selskabets regneark så megen vægt, at det anses for at være et "decideret sort regnskab".

...

ToldSkat har i et notat af 2. juni 2005 vedrørende H1 Danmark ApS bl.a. fremsat en udtalelse generelt om aflønning af de ansatte i H1 Danmark ApS.

Regionen indstiller principalt, at afgørelsen stadfæstes på dette punkt.

Regionen indstiller subsidiært, at forhøjelsen for indkomståret 2001 beskattes af den dokumenterede difference mellem timeregistreringen og lønsedlerne, og at der ved denne beskatning tages udgangspunkt i, at timelønnen for disse yderligere timer andrager den samme timeløn, som fremgår af lønsedlerne.

En opgørelse af dette beløb afstedkommer en forhøjelse på 7.174 kr. i forhold til det selvangivne. Denne forhøjelse er dokumenteret ved hjælp af vedlagte timesedler og lønsedler sammenholdt med det af direktør NN udarbejdede regneark.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 er lønindtægt skattepligtig.

De fremlagte lønsedler er ikke dokumentation for udbetaling af løn til de ansatte, men dokumentation for afregning med selskabets kunder. Det kan konstateres, at der ikke foreligger sikker dokumentation for udbetaling af yderligere løn svarende til de påklagede ansættelser foretaget af regionen.

Retten lægger imidlertid til grund, at der er sket overførsel af ubeskattet løn, og tiltræder regionens subsidiære indstilling af 2. juni 2005, således at der skal ske beskatning af de dokumenterede differencer mellem tidsregistreringerne og lønsedlerne, idet der herved tages udgangspunkt i, at timelønnen for disse yderligere timer andrager den samme timeløn, som fremgår af lønsedlerne.

Den påklagede ansættelse nedsættes derfor til 7.174 kr. på dette punkt

..."

Det fremgår af de ugentlig tidsregistreringsark, at A i ugerne 18 - 21 arbejdede for G1 i Tyskland i henholdsvis 48, 84, 54,5 og 78,5 timer om ugen. Timerne var fordelt på henholdsvis 4, 7, 5, og 7 dage pr. uge. Ifølge tidsregistreringsarket arbejdede A i uge 22 for G1 i Danmark i 82 timer fordelt på 7 dage. Flere af disse ark er underskrevet af VD. Ved lønseddel for uge 18 er der betalt løn for 37 timer med en timeløn á120 kr. I det af direktør NN udarbejdede regneark er der for uge 18 ud for A anført "total 48,00" "bonus 37,00", "hotel 120" og "forskud 1.760". Der er med lønsedlen for ugerne 19 - 20 sket betaling for 74,00 timer med en timeløn á 120 kr. I regnearket er der ud for A angivet "uge 19 84,00", "uge 20 54,50", "total 138,50", "bonus 74,00", "forskud 10.320,00". På lønsedlen for uge 21 og 22 er der anført 67,00 timer til en timeløn á103 kr. Der er i regnearket angivet "uge 21 78,50", "uge 22 82,00", "total 160,50", "bonus 67,00" og "forskud 13.090,00".

Der har under sagen været fremlagt tidsregistreringsark og lønsedler for VD, der ligeledes var ansat hos H1 Danmark A/S. Det fremgår heraf bl.a., at VD ifølge de ugentlige tidsregistreringsark i uge 1 havde 44 timer fordelt på 5 dage, og i uge 2 havde 62,5 timer fordelt på 7 dage. Ifølge lønsedlen for den samlede periode har VD fået betaling for 67 timer.

I notat af 2. juni 2005 udarbejdet af ToldSkat er det bl.a. anført

"...

Ved en gennemgang af kostermateriale fra ransagningen hos H1 Danmark ApS er det konstateret, at der i årene 2000 og 2001 er udbetalt kontante beløb eller udsted check til PS på vegne af G2 Vikarbureau ApS samt selskabet G3 Montage ApS.

...

Det kan videre dokumenteres, at selskaberne G2 Vikarbureau ApS og G3 Montage ApS har udstedt fakturaer til H1 Danmark ApS på arbejde udført for H1 Danmark ApS. Der er tale om fakturering af arbejdskraft og ikke levering af materialer med videre. Selskaberne repræsenteres ifølge fakturaerne af PS.

...

Fra kostermaterialet er der udfundet kopi af fakturaer fra selskaberne G2 Vikarbureau ApS samt fra G3 Montage ApS på følgende beløb inklusive moms:

 

2000

2001

G2 Vikarbureau ApS

12.707.560 kr.

11.152.511 kr.

G3 montage Aps

                              

3.454.406 kr.

I alt

12.707.560 kr.

14.606.917 kr.

De 2 selskaber har således i alt udstedt fakturaer på 27.314.477 kr. fordelt på de 2 år.

Der er videre udfundet kvitterede dagsdato bilag med PSs underskrift eller bogførte udgiftsbilag på i alt følgende beløb:

Året 2000

12.455.679 kr.

Året 2001

14.331.913 kr.

I alt

26.787.592 kr.

Ud af de 26.787.592 kr. kan i alt 24.060.916 kr. dokumenteres ved hævning på selskabets konto i Nordea

..."

Statsautoriseret revisor SM og skattekonsulent DK har i et brev af 23. december 2005 til Landsskatteretten oplyst, at regnearket udarbejdet af H1 Danmark A/S's ledelse er et internt bilag - entrepriseregnskab - virksomheden har anvendt for at styre de enkelte opgaver i forhold til selskabets indtjening på de samme opgaver.

ToldSkat har i forhold til en anden af H1 Danmark A/S's medarbejdere, hvor der heller ikke var overensstemmelse mellem timesedlerne og de faktiske arbejdstider, frafaldet beskatning af yderligere løn med den begrundelse, at medarbejderen har dokumenteret, at han nogle af datoerne anført på timesedlerne ikke har kunnet være på arbejdsstedet.

Forklaringer

A har forklaret, at han blev ansat i H1 i april 2001. Han er uddannet som klejnsmed, men han arbejdede for H1 som montør. Han fik jobbet efter en annonce i avisen. Han indgik ikke aftale om arbejdstid, og det var H1s kunde, G1, der bestemte hans arbejdstid. G1 er et stort elektrikerfirma, der havde hovedentreprisen på et skib, der lå i Tyskland. Han boede på båden i en kahyt. Lønnen var aftalt til 120 kr. i timen samt diæt efter statens takst. Båden, der var ejet af G4, lå i værftets tørdok. Han arbejdede 37 timer om ugen. Da båden var malet færdig, blev den først sejlet til ..., Danmark og senere ..., Danmark. Han sejlede med til Danmark, da der fortsat skulle udføres arbejde på båden. Han har kun fået udbetalt penge fra H1 i overensstemmelse med lønsedlerne. Han skrev en seddel over, hvad han havde lavet i løbet af dagen, og den afleverede han til VD. Der var en del ventetid på arbejdspladsen, da de bl.a. skulle vente på, at andre håndværkere blev færdige med deres del af arbejdet. De fik ikke betaling for den tid, de ventede. På sedlen skrev han ventetid. Normalt var der dagligt mindst en times ventetid, og derudover var der samlet en times pause. Han stemplede ikke ind og ud. Han ved ikke, om G1 havde kontrol med hans arbejdstid. De startede normalt kl. 7 om morgenen, og var ofte færdige kl. 17. Han har ikke før set de fremlagte ugentlige tidsregistreringer, og han ved ikke, hvordan dette antal timer er opgjort. Han ved ikke, hvordan H1 opgjorde timerne over for kunderne. Han har aldrig hørt om, at der skulle blive udbetalt penge, der lå i konvolutter. Han havde altid 37 timer om ugen, hvilket han kunne konstatere på sin timeseddel. Nogle gange kunne de ikke komme til at arbejde flere timer om fredagen, og de havde så i stedet nogle timer om lørdagen. Han havde regnet med at få løn for hele arbejdstiden - også for ventetiden. Da han kom hjem, fandt han ud af, at han ikke fik løn for ventetid og pauser. Han så først lønsedlerne, efter at han kom hjem fra Tyskland. Han skrev alligevel ventetiden ned, da det efterfølgende måske kunne bruges til noget. Hans timeløn faldt fra 120 kr. til 103 kr. Han går ud fra, at det skyldtes, at han fik en højere løn, når han arbejdede ude. Han var ikke dengang opmærksom på nedgangen i timelønnen.

VD har forklaret, at han i august 1999 blev ansat i H1. Han skulle lave alt forefaldende smedearbejde på værftet i Tyskland. Værftet havde bestilt arbejdet ved H1. Senere skulle han arbejde på en G4 færge for G1. Han overnattede på hotel. Han mødte kl. 7 om morgenen. Da de arbejdede for G1, stemplede de ikke ind og ud. Hver aften skrev han timerne ned, som han faxede til H1. Han udfyldte og underskrev registreringsarket, efter at han havde kontrolleret, at de ansatte var på arbejdspladsen i løbet af dagen. Også G1 skulle godkende en tilsvarende timeseddel. De arbejdede sammen med G1s medarbejdere. De enkelte medarbejdere skrev på deres sedler, hvad de havde lavet og antal timer. Der var ikke anført start- og sluttider på timesedlerne. Mange dage skrev de 12 timer på sedlerne, hvilket også dækkede ventetid og pauser. De ansatte skulle have betaling for den tid, de var på skibet. Han kan ikke i dag huske, om nogle af de ansatte skrev ventetid på sedlen, men de fik også løn for denne tid. De var 14 dage på skibet i Tyskland, hvorefter skibet sejlede til Danmark, hvor de fortsatte arbejdet i fire uger. Han fik løn for 74 timer for en periode på 14 dage, og derudover fik han det resterende beløb i en konvolut, således at han fik løn for hele sin arbejdstid. Han fik konvolutten af NN, og han har 2-4 gange tidligere taget konvolutter med til andre medarbejdere, som havde arbejdet for H1 i længere tid. Det var almindelig kendt, at de ansatte fik konvolutter med ekstra betaling. Han fik udbetalt diæter i overensstemmelse med lønsedlen. Det var ikke hver weekend, de var i Danmark.

LP har forklaret, at han i marts 2001 blev ansat i H1. Han skulle udføre isolering og ventilation på et værft i Tyskland. Han startede med at arbejde for værftet og senere på en G4 færge. På færgen var han sammen med VD og andre ansatte udlejet til G1. De mødte kl. 7 og var normalt færdige kl. 19. Da han arbejdede på skibet, mødte de om morgenen uden at stemple ind. En formand fra G1 holdt øje med, hvem der mødte om morgenen. Formanden kontrollerede også, hvornår de gik. De spiste aftensmad i fællesskab om bord på skibet. Han mener, at de skrev timerne ned og afleverede sedlen til G1s formand. Det skete, at de også arbejdede om søndagen. De havde travlt, da skibet skulle i rutefart mellem Danmark og Norge. Han fik løn for 37 timer om ugen, og resten af timerne blev aflønnet med penge, som han fik i hånden af sjakbajsen. De betalte selv for en times pause hver dag.

Procedure

A har til støtte for påstanden anført, at han ikke har fået løn ud over, hvad der fremgår af lønsedlerne. Det er hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at han skulle have modtaget pengebeløb fra H1 Danmark A/S i overensstemmelse med skattemyndighedernes konklusion om udbetaling af ubeskattet løn. Timesedlerne er ikke udtryk for det antal timer, A har arbejdet. Han har alene arbejdet i de timer, der fremgår af lønsedlerne. Timesedlerne er ikke udfyldt af A. Han har blot noteret tidsforbrug og herunder angivet bl.a. ventetidens omfang og givet disse oplysninger videre til VD, der har udfyldt timesedlerne. Differencen mellem timesedlerne og timeangivelsen på lønsedlerne relaterer sig til transporttid, ventetid, pauser m.v. Timesedlerne er anvendt som faktureringsgrundlag, hvilket i sig selv tilsiger en difference i forhold til timeantallet på lønsedlerne, da H1 Danmark A/S skulle have deres omkostninger - herunder også diæter - dækket. Efter forklaringerne kan det alene lægges til grund, at nogle af de andre medarbejdere modtog "kuvertpenge" i forbindelse med arbejdet for værftet. "Forskud" i NNs regneark er ikke udtryk for beløb udbetalt til de ansatte - herunder A - som skattepligtig løn, men blot en angivelse af beløb selskabet kunne disponere over til bonusudbetaling, rejsegodtgørelse m.v. Skattemyndighederne har i en tilsvarende sag mod en anden ansat i H1 Danmark A/S frafaldet beskatning på grundlag af timesedlernes registreringer, idet den pågældende var i stand til at dokumentere, at han ikke havde arbejdet på de tidspunkter, som var anført på timesedlerne. Dette støtter As synspunkt om, at timesedlerne er uegnede som dokumentationsgrundlag for, hvilke beløb der er udbetalt i løn. Der er intet, der knytter de af H1 Danmark A/S foretagne hævninger til udbetalinger til medarbejderne. Det er ikke godtgjort, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hævningerne og de påståede udbetalinger til medarbejderne.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at A har modtaget løn, som ikke er blevet beskattet, og at den ubeskattede løn kan opgøres med udgangspunkt i den dokumenterede difference mellem den registrerede arbejdstid, som er den tid, han faktisk har været på arbejdsstedet, og det i lønsedlerne anførte timetal. A har arbejdet mere end 37 timer om ugen, og der er derfor en klar formodning for, at han også har fået løn for mere. Det er skatteyders bevisbyrde, at arbejdet er udført vederlagsfrit. Samtlige de på timesedlerne registrerede timer er ubestridt faktureret over for H1 Danmark A/S's kunder. G1s formand var til stede på arbejdsstedet og kunne kontrollere, hvornår medarbejderne - herunder A - var på arbejdsstedet, og at der var overensstemmelse mellem fakturering og leverede arbejdstimer. Der er således ikke bevis for, at H1 Danmark A/S skulle have krævet betaling for timer ud over det faktisk af kunden modtagne, hvilket ville være usædvanligt. Regnearket er ikke udarbejdet af ledelsen uden formål. Timerne fremgik i forvejen af tidsregistreringsarkene. A har ikke dokumenteret, at de på timesedlerne registrerede arbejdstimer indeholder tid, i hvilken han ikke har udført arbejde på arbejdsstedet, og for hvilken han ikke var berettiget til vederlag. Det er også efter As egen opfattelse sædvanligt at få løn for ventetid. Det kan ikke antages, at medarbejderne skulle yde arbejdstimer for den skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelse. Det gøres derfor gældende, at A, ligesom en række af H1 Danmark A/S's øvrige medarbejdere, har modtaget den ubeskattede løn i kontanter på arbejdsstedet. Den ubeskattede løn har svaret til betaling for differencen mellem de i timesedlerne registrerede arbejdstimer og timeangivelserne i de udstedte lønsedler. At en anden medarbejder har fremlagt beviser, der afkræftede eller sandsynliggjorde, at han ikke havde arbejdet i det i timesedlerne anførte omfang, indebærer ikke, at timesedlerne er uden bevismæssig værdi. Det er sandsynliggjort, at A har modtaget "sort løn".

Landsrettens begrundelse og resultat

Det påhviler Skatteministeriet at godtgøre, at A har modtaget løn ud over det, der fremgår af lønsedlerne fra H1 Danmark A/S.

Der er uoverensstemmelse mellem tidsregistreringsarkenes timeoplysninger og det antal timer, A har modtaget betaling for ifølge lønsedlerne. Det lægges til grund, at der er foretaget afregning over for H1 Danmark A/S's kunder i henhold til tidsregistreringsarkenes udvisende, og at A har befundet sig på arbejdsstedet flere timer, end han ifølge lønsedlerne har modtaget løn for, og at denne tid også har oversteget de almindelige pauser, han selv skulle betale. Det lægges endvidere til grund, at også for As kolleger oversteg tidsregistreringsarkets timeangivelser det antal timer, der blev udbetalt løn for ifølge lønsedlerne. Kollegerne VD og LP har forklaret, at differencen mellem lønsedlens og tidsregistreringsarkets udvisende blev udbetalt som kontantbeløb, som de modtog i en kuvert. A har ikke kunnet give en sammenhængende forklaring på, hvorfor han ikke fik udbetalt løn for mere end 37 timer om ugen, til trods for at han var på arbejdsstedet i betydeligt flere timer til en timeløn á 120 kr. og senere 103 kr., og i forbindelse med arbejdet boede i en kahyt ombord på færgen. Herefter og under hensyn til det af H1 Danmark A/S's ledelse udarbejdede regneark, finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at A i 2001 har modtaget ubeskattet løn med 7.174 kr. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 9.828,80 kr. Beløbet omfatter 7.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 2.828,80 kr. til vidnegodtgørelse. Landsretten har lagt vægt på sagens omfang og karakter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 9.828,80 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter