Dato for udgivelse
19 Jun 2007 10:54
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10. maj 2007
SKM-nummer
SKM2007.404.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-5-1801-0483
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Advokatudgifter, fradrag, insidersag
Resumé
Selskabet var efter erhvervelse i 2000 og 2001 af egne aktier med henblik på annullering af disse som led i en tilpasning af selskabets kapitalgrundlag blevet tiltalt for insiderhandel. Sagen drejede sig om, hvorvidt selskabet i forbindelse med insidersagen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, om fradragsret for driftsudgifter, havde fradrag for advokatudgifter. SKAT nægtede fradrag, idet man fandt, at udgifterne lå ud over, hvad der måtte anses for naturlige eller sædvanlige driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Landsskatteretten tiltrådte SKAT's afgørelse.
Reference(r)
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a)
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-3 E.B.5.3.1
Redaktionelle noter

Sagen er indbragt for domstolene

Sagen er hævet


Klagen skyldes, at selskabet A A/S er nægtet fradrag for advokatudgifter i forbindelse med insidersag.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 2001, 2002 og 2003 - Skattepligtig indkomst

SKAT har nægtet fradrag for advokatudgifter i forbindelse med insidersag med hhv. 116.500 kr., 210.000 kr. og 591.189 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelserne.

Sagens oplysninger

A/S B blev overtaget af C AB den 14. maj 2001. Selskabets bankaktivitet blev den 1. januar 2002 overdraget til en filial af den svenske bank, hvorefter selskabets aktiviteter bestod af ejendomsbesiddelse og administration. Selskabet skiftede herefter navn til A A/S.

A/S B erhvervede efter kontakt til D A/S 10.000 stk. egne aktier til børskursen 277 den 16. november 2000, 15.000 stk. egne aktier til børskursen 277 den 27. november 2000 og 104.288 stk. egne aktier til børskursen 330 den 6. februar 2001.

A/S B's generalforsamling havde tidligere vedtaget og bemyndiget selskabets bestyrelse til at gennemføre et aktietilbagekøbsprogram, idet tilbagekøbte aktier skulle annulleres som led i en tilpasning af selskabets kapitalgrundlag.

Aktiehandlerne førte til, at Rigsadvokaten ved anklageskrift af 2. oktober 2002 rejste tiltale mod A/S B, den administrerende direktør, en direktør samt bestyrelsesformanden og næstformanden i bankens bestyrelse. Både bestyrelsesformanden og næstformanden var repræsenteret af egne advokater under sagen.

Tiltalen omhandlede overtrædelse af reglen om insiderhandel ved, at banken bl.a. den 6. februar 2001 havde købt 104.288 stk. egne aktier til kurs 330 fra D A/S på et tidspunkt, hvor A/S B få måneder forinden havde afvist et købstilbud fra C AB.

Under sagen blev der nedlagt påstand om overtrædelse af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, sammenhængende med § 94, stk. 1, 2. pkt., i forbindelse med A/S B's køb af 104.288 stk. egne aktier til kurs 330, hvorved A/S B teoretisk set havde opnået en kursgevinst på ca. 68.554.000 kr.

Endvidere blev der nedlagt påstand om bødestraf overfor A/S B samt konfiskation af gevinsten på kr. 68.554.000 kr.

Endelig blev der nedlagt påstand om fængselsstraf overfor selskabets direktører og bestyrelsesformand og næstformand i anledning af, at de i udøvelsen af deres normale ledelseshverv havde godkendt bankens køb af egne aktier.

A/S B og dets ledelse blev frifundet af såvel Vestre Landsret som Højesteret, jf. dommen refereret i UfR 2005.984 H. Ved dommen blev Statskassen tilpligtet at betale sagens omkostninger for Højesteret. Ifølge repræsentanten omfatter dette alene udgifter til beskikket advokat. Da selskabet havde fravalgt beskikket advokat, har selskabet selv måtte afholde udgifter til advokat. De to bestyrelsesmedlemmer havde beskikket advokat. Udgifter hertil blev dækket af Statskassen.

Selskabet har således betalt advokatudgifter i indkomstårene 2001, 2002 og 2003 med henholdsvis 116.500 kr., jf. faktura af 28. december 2001, 210.000 kr., jf. faktura af 16. juli 2002 og 1.591.189 kr. afholdt i 2003.

Ved selskabets overdragelse den 1. januar 2002 af bankaktiviteten til E bank blev ikke indgået aftale om betaling af udgifter i relation til insidersagen. Disse udgifter er derfor endeligt afholdt af selskabet.

SKAT, Store selskaber - kontrol

SKAT har ikke anset selskabet for berettiget til fradrag for advokatudgifter i forbindelse med insidersag.

Efter SKATs opfattelse kan omkostninger betalt i forbindelse med tiltale for overtrædelse af reglerne om insiderhandel rejst mod selskabet, enkelte medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer ikke anses for naturlige eller sædvanlige driftsomkostninger for selskabet, idet udgifterne er afholdt i forbindelse med en retssag, der ikke vedrører selskabets normale indkomstskabende aktiviteter.

Omkostningerne vedrører en retssag, der udspringer af en disposition vedrørende selskabets kapitalgrundlag, hvorfor de må karakteriseres som udgifter i forbindelse med en formuedisposition, for hvilket der ikke kan indrømmes fradrag, jf. statsskattelovens § 6. stk. l, litra a.

Det er endvidere SKATs vurdering, at der, i det omfang banken har afholdt omkostninger til advokat i forbindelse med tiltale af navngivne personer for overtrædelse af reglerne om insiderhandel, er tale om privatudgifter, som er bankens indkomstopgørelse uvedkommende.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for de i 2001, 2002 og 2003 afholdte advokatudgifter i forbindelse med insidersag.

Repræsentanten har henvist til, at udgifterne må anses for pådraget i forbindelse med almindelig drift af og udøvelse af ledelseshverv i en børsnoteret bank, der som led i sin virksomhed har foretaget helt sædvanlige driftsmæssige dispositioner til gavn for selskabets virke.

I den afgjorte sag mod A/S B m.fl. har retten som en del af begrundelsen for frifindelsen henvist til, at bankens køb var begrundet i ønsket om at realisere det aktietilbagekøbsprogram for egne aktier, der var nødvendigt for at gennemføre bestyrelsens forslag til generalforsamling om kapitalnedsættelse. Heri ligger en anerkendelse af, at det er et legitimt mål at købe egne aktier, selvom man måtte besidde en eller anden form for insiderviden.

Da insiderproblematik kan opstå i disse situationer, må dette anses for at være en risiko, der er forbundet med normal drift af en virksomhed.

Repræsentanten har henvist til EU Kommissionens forordning nr. 2273 af 22. december 2003, hvorefter der nu er etableret regler for, hvornår børsnoterede selskabers køb af egne aktier ikke anses for at være i strid med insiderforbuddet.

Udgifternes afholdelse havde til formål at afværge tab, herunder sikre mod større erstatningskrav.

A/S B blev mødt med krav om konfiskation af ca. 68 mio. kr., ligesom der var overhængende fare for, at banken i tilfælde af, at sagen blev tabt, efterfølgende ville blive mødt med erstatningssøgsmål fra D A/S samt tillige fra utilfredse aktionærer. 

Repræsentanten har henvist til Højesterets afgørelse offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) 1942.335 H, Landsskatterettens afgørelser refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter (TfS) 1995.49 og SKM2002.379.LSR (TfS 2002.731).

Endvidere havde udgifterne til formål at bevare bankens almindelige omdømme i omverdenen.

Selv om det antages, at udgiften har en vis forbindelse med selskabets kapitalgrundlag, er fradragsret ikke udelukket. Herved er henvist til Ligningsvejledningen 2006-2 afsnit E.A. 2.1.6, samt til Højesterets afgørelse refereret i Uf R 1980.712 (Trælastdommen).

Flere børsnoterede selskaber afholder udgifter i relation til imagepleje/investorpleje i form af udgifter til ansatte i Investor Relationship afdelinger, herunder til flere gange årligt at udarbejde og udsende brochurer om selskaberne til aktionærer samt opdatere websites med henblik på at pleje selskabernes image og kursværdier. Sådanne udgifter anerkendes der i praksis fradragsret for.

Banken blev frikendt af Højesteret, hvorfor udgifter til advokatbistanden må være fradragsberettiget. 

Der ses ikke offentliggjort praksis, hvor en virksomhed frifindes, og hvor der efterfølgende nægtes fradrag for de udgifter, som virksomheden har anvendt med henblik på at afværge sagen, herunder undgå erstatningskrav og konfiskation mv. Dette forhold bekræfter, at der i praksis anerkendes fradragsret for "forsvarsudgifter", når der er sket frifindelse.

Repræsentanten har bestridt, at nogen del af de afholdte advokatudgifter kan anses for private udgifter for bankens ledelse.

Det primære formål med den juridiske assistance var at få frikendt banken, og sekundært bankens ledende medarbejdere, der var blevet inddraget i sagen som et led i udførelsen af deres hverv. Bestyrelsesformanden og næstformanden var under sagen repræsenteret af egen advokat.

De pågældende medarbejdere (direktører) har ikke opnået vinding ved handlerne.

Repræsentanten har henvist til Ligningsvejledningen 2006-2 afsnit E.B.3.9.

Sammenfattende er herefter gjort gældende, at udgifterne er almindelige driftsudgifter for banken, hvorfor der skal anerkendes fuld fradragsret for de afholdte udgifter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter til advokatbistand kan fradrages, såfremt bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller afholdelsen af udgifter, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet erhvervede i 2000 og 2001 egne aktier med henblik på annullering af disse som led i en tilpasning af selskabets kapitalgrundlag. Anklagemyndigheden rejste i den forbindelse tiltale mod selskabet m.fl. for insiderhandel. Denne sag blev afgjort endeligt af Højesteret med dom af 22. december 2004 (UfR 2005.984), idet selskabet m.fl. blev frifundet. Selskabets bankvirksomhed blev frasolgt den 1. januar 2002.

De afholdte omkostninger til advokat i forbindelse med insidersag kan ikke anses for at vedrøre selskabets løbende drift eller for en sædvanlig eller naturlig driftsomkostning for selskabet, jf. selskabsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, men må anses for et ikke fradragsberettiget formuetab.

Ved afgørelsen er lagt vægt på, at omkostningerne, som for den største dels vedkommende blev afholdt efter salg af bankvirksomheden, vedrører insidersagen. Denne sag blev rejst efter selskabets opkøb af egne aktier som led i tilpasning af selskabets kapitalgrundlag. Under sagen blev rejst krav om konfiskation af ca. 68 mio. kr. At selskabet blev frifundet i Højesteret ændrer ikke ved, at der ikke er tale om driftsomkostninger.

Landsskatteretten stadfæster således den af SKAT trufne afgørelse.