Dato for udgivelse
25 Jun 2007 15:44
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24. april 2007
SKM-nummer
SKM2007.436.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-080438
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Obligation, indeks, gevinst
Resumé
Skatterådet fandt, at en obligation, hvor indfrielseskursen blev reguleret efter en række indeks var omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, og at en udbetaling på 2% af hovedstolen var omfattet af kursgevinstloven og dermed § 29, stk. 3.
Reference(r)
Kursgevinstloven § 29, stk. 3
Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-2 A.D.2.18.2.1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-2 A.E.1

Spørgsmål

  1. Vil fysiske personers gevinst og tab på den beskrevne obligation være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3?
  2. Vil den eventuelt udbetalte gevinst på 2% ligeledes være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrunden for anmodningen er, at Forespørger ønsker klarhed over de skattemæssige konsekvenser for kunder, der ønsker at investere i den pågældende obligation.

Forespørger ønsker at tilbyde kunderne en mulighed for at investere i en obligation, hvis afkast afhænger af udviklingen i en række indeks. De 3 første år vil der endvidere være en mulighed for en udbetaling på 2 % af hovedstolen, hvis ingen af de fem indeks er faldet siden start

Obligationen har en garanteret indfrielseskurs på 100, når obligationen udløber.

En udenlandsk bank er udsteder af obligationen, og garanterer dermed indfrielseskursen på minimum 100.

Det er vigtigt for Forespørger, at kunne give den rigtige rådgivning til kunderne i forbindelse med salg af produktet, såvel som ved kundernes forespørgsel om udfyldelse af selvangivelse mv.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forespørger ønsker at formidle en obligation der er kendetegnet ved, at det samlede afkast afhænger af udviklingen i en række aktieindeks.

Hvert aktieindeks vægter med en femtedel i de finansielle instrumenter, der ligger bag investeringen.

Obligationen har følgende karakteristika:

Obligationen udstedes i DKK og er uforrentet. Tegningsperioden løber fra X dato til Y dato og kursen er fastsat til ca. et par kurspoint over kurs 100 - der er ikke handelsomkostninger. Handelsdag er Z dato. På denne dato fastsættes de endelige betingelser for obligationen, herunder deltagelsesgraden samt startværdien for aktieindeksene.

Investeringsperioden løber fra 2006 (udstedelsesdag) til 2010 (udløbsdag).

Obligationen indfries på udløbsdagen med et beløb, der beregnes som: Det nominelle beløb plus afkastet. Afkastet beregnes på følgende måde:

Den vægtede procentvise stigning i aktieindeksene x deltagelsesgraden x det nominelle beløb. Dog minimum 0.

Er aktieindeksenes samlede udvikling negativ, når obligationen udløber, sættes stigningen til 0%. Den procentvise stigning i hvert aktieindeks beregnes som:

(Slutværdi minus startværdi)/startværdi.

Deltagelsesgraden forventes at blive 95% og fastsættes endeligt Z dato.

Efter et år, to år og tre år udbetales en gevinst på 2%, hvis aktieindeksene er steget siden start.

Startværdierne fastsættes Z dato, er ingen af aktieindeksene faldet - udbetales gevinsten på 2% af hovedstolen.

Startværdierne fastlægges Z dato på baggrund af de officielle kurser på aktieindeksene. Slutværdien beregnes som et gennemsnit af syv månedlige slutkurser for de underliggende aktieindeks i de sidste seks måneder af obligationens løbetid. Denne metode kan påvirke afkastet både positivt og negativt, afhængig af markedsudviklingen.

Obligationen noteres på børsen i udlandet. Obligationerne afvikles gennem Værdipapircentralen.

Forespørger stiller daglige købs- og salgskurser med et spænd på 2% under normale markedsvilkår. Ønsker du på et senere tidspunkt at købe obligationer, kan Forespørger enten matche køb med tilsvarende salg af obligationer, eller salg kan finde sted fra Forespørgers egenbeholdning. Den garanterede indfrielseskurs på 100 gælder kun på udløbsdagen. Sælges obligationen inden udløb, beregnes dagskursen ud fra den aktuelle markedskurs på de finansielle instrumenter og markedsrenten. Stigninger i aktieindeksene vil først ved udløb slå igennem i beregningen af kursen, som beskrevet ovenfor under udløbskurs. Før udløb vil stigninger i aktieindeksene kun delvist slå igennem i kursen på obligationen.

Indtil starten af investeringsperioden forbeholder Forespørger sig ret til at annullere eller udsætte investeringen, som kun vil blive gennemført, hvis der kan opnås en deltagelsesgrad på minimum 85%. Skulle investeringen blive annulleret, undlader vi at gennemføre købsordren og hæver derfor ingen penge på din konto."

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Lovgivning

Obligationen anses for en pengefordring, da den giver kreditor et retligt krav på betaling i form af penge. Obligationen er omfattet af kursgevinstloven, der omfatter gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer, herunder obligationer jfr. lovens § 1.

Obligationen skal skattemæssigt behandles som et finansielt instrument jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt., og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område."

Forespørger anser obligationen for omfattet af ovennævnte regelsæt, idet fordringen ikke reguleres udelukkende i forhold til valuta eller forbrugerprisindeks.

Der henvises tillige til SKM2006.4.LR, hvor 2 forskellige indekserede obligationer, blev anset for omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Gevinsten på 2% anses ligeledes for omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3, idet  gevinsten ikke opfylder den skatteretlige rentedefinition som - jf. Ligningsvejledningen, Almindelig del, A.E.1 Renteudgifter m.v - lyder:

"beløb, der er et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed",

I kraft af at den udbetalte gevinst ikke kan anses for omfattet af den skatteretlige rentedefinition, må den anses for en kursgevinst omfattet af kursgevinstloven.

Af bemærkningerne til § 5 i lov nr.  407 af 1. juni 2005 til kursgevinstlovens § 29, stk. 3 fremgår det:

... Fordringen omfatter ikke bare det, der ofte kaldes hovedstolen. Det omfatter også ydelser, som skyldneren skal betale herudover, og som ellers ville blive beskattet som kursgevinst. Det omfatter derimod ikke renter, men det er uden betydning, om ydelsen på kontrakten betegnes som rente eller ej. Det afgørende er, om den skattemæssige behandling går ud på beskatning (eller skattefrihed) som kursgevinst. Det er ikke nødvendigvis hele gælden, der skal udvikle sig i overensstemmelse med bestemt opregnede værdipapirer m.v. Det er nok, at det kun skal gælde en del af gælden, og udviklingen behøver ikke være 1 til 1.

Den såkaldte "rente" anses ikke for at opfylde betingelserne for beskatning som en rente, og må anses for et vedhæng til hovedstolen og skal jf. ovenfor beskattes som denne altså efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad. spørgsmål 1:

Kursgevinstlovens § 29, stk. 3, har følgende ordlyd:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. pkt. 1, og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område".

Kursgevinstlovens §§ 4 og 5 omfatter fordringer for selskaber. § 4 omhandler koncerninterne fordringer og § 5 gælder for fordringer, hvor renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen på grund af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

SKAT har i den følgende besvarelse forudsat, at obligationerne ikke er omfattet af kursgevinstlovens §§ 4 og 5.

Det skal nu vurderes om resten i § 29, stk. 3, 1. pkt. er opfyldt, der lyder:

"Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10".

Det fremgår af det oplyste, at det samlede afkast udover kurs 100 afhænger af udviklingen i en række indeks, jf. sagsfremstillingen.

Det er SKATs vurdering, at ovennævnte regulering er omfattet af § 29, stk. 3, 1. pkt.

Det sidste som skal være opfyldt i § 29, stk. 3, 1. pkt., er, at "udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt".

Det er SKATs vurdering, at det er muligt at lave en finansiel kontrakt, der følger udviklingen på den i sagsfremstillingen nævnte regulering af obligationen.

SKAT finder derfor med baggrund i ovenstående, at obligationerne er omfattet af § 29, stk. 3, 1. pkt.

Da obligationerne er udstedt i DKK og kun vil blive reguleret efter de nævnte indeks medfører dette, at obligationerne ikke er omfattet af undtagelserne i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Med baggrund i ovenstående finder SKAT, at obligationerne er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Dette medfører, at obligationen på kreditorsiden skal beskattes i henhold til kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

Styrelsen indstiller, at der svares ja til spørgsmålet.

Ad spørgsmål 2

Det fremgår af Ligningsvejledningen A.E.1 mv., at der er fradrag for renter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, hvis følgende betingelser er opfyldte.

A) Renten skal være et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor - beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende gæld - for at stille kapital til rådighed.

B) Yderligere fremgår det, at renten skal være fastsat forud for den periode som renten vedrører.

C) Der skal være tale om et retligt forpligtende gældsforhold.

D) Der skal være tale om reelle renteudgifter.

Hvis ovenstående betingelser er opfyldte, så er der tale om en rente, der er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Det fremgår af det oplyste, at gevinsten på 2% udbetales, hvis alle fem indeks er steget siden start efter 1, 2 og 3 år.

Det er SKATs vurdering, at gevinsten på 2% ikke opfylder den skatteretlige rentedefinition, da der ikke er tale om et sædvanlige periodisk vederlag for at stille kapital til rådighed. SKAT har ved sin vurdering lagt vægt på, at når gevinsten er afhængig af udviklingen i en række indeks, så kan den ikke kvalificeres som en rente. 

Det er SKATs opfattelse, at når gevinsten på 2% ikke kan kvalificeres som en rente, så skal den kvalificeres om en kursgevinst. I praksis har Ligningsrådet og Skatterådet fastslået, at en overskudsafhængig rente og lignende, der ikke kan kvalificeres som rente, skal behandles efter kursgevinstlovens regler, jf. TfS 1994, 268 LR og TfS 1998, 77 LR og efterfølgende afgørelser (senest offentliggjorte SKM2006.706.SR).

Det fremgår af indstillingen til spørgsmål 1, at obligationen er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3. Dette medfører, at gevinsten på 2% er omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

SKAT indstiller, at der svares ja til spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter