Dato for udgivelse
10 Jul 2007 14:51
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Jun 2007 11:49
SKM-nummer
SKM2007.499.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
23. afdeling, B-3572-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber + Personlig indkomst
Emneord
Skattepligt, fuld, bolig, fraflytning, dobbeltbeskatning
Resumé

Sagsøgeren meldte i 1990 fraflytning til England og boede senere i et vist omfang i lejligheder i Rusland og Letland. I Rusland fandt han en kæreste, som han blev gift med i 1993.

Sagsøgeren havde ikke ved indgivelse af F-54 erklæring eller på anden vis dokumenteret, at han var fuldt skattepligtig til noget andet land end Danmark.

Sagsøgerens selskab erhvervede i 1992 en kombineret erhvervs- og beboelsesejendom i Danmark, hvorfra selskabets virksomhed med eksport af møbler blev drevet. I forbindelse med et indbrud i 1993 blev der optaget en politirapport, hvoraf det fremgik, at der befandt sig en seng i beboelseslejligheden. Lejligheden var uden bad, og sagsøgeren påstod, at han aldrig havde overnattet i lejligheden.

Sagsøgeren erhvervede i 1995 et sommerhus i gave fra sin mor og senere i 1996 yderligere et sommerhus (hvorefter det først erhvervede sommerhus blev afhændet).

Sagsøgeren påstod, at han under sine ophold i Danmark, der efter hans egne oplysninger udgjorde ca. 170 dage i hvert af årene i 1994 til 1997, hovedsageligt boede på hotel eller hos venner og forretningsforbindelser, og at han kun benyttede sine sommerhuse, når han var på ferieophold i landet sammen med sin russiske kone.

Sagsøgeren havde ikke betalt skat til noget andet land end Danmark og havde ikke indhentet nogen dokumentation fra de russiske eller lettiske myndigheder om, at han på noget tidspunkt skulle anses for at have været fuldt skattepligtig til et eller begge af disse lande.

Landsretten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han havde opgivet sin skattemæssige bopæl her i landet ved fraflytningen i 1990. Landsretten fandt det heller ikke godtgjort, at sagen rejste et dobbeltbeskatningsproblem.

Da sagsøgeren havde haft rådighed over selskabets ejendom, fandt landsretten endvidere, at han skulle anses for skattepligtig af værdien af fri bolig, ligesom der ikke fandtes grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn over sagsøgerens skattepligtige indkomster i de indkomstår, som sagen vedrørte (1995-1997).

Reference(r)
Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1
Kildeskatteloven § 1, stk. 1,  nr. 2 (dagældende)

Parter

Direktør A
(advokat Claes Hahn Balle, prøve)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen)

Afsagt af landsdommerne

Henrik Garn, Ejler Bruun og Torben Steffensen (kst.)

Sagens baggrund og parternes påstande

Ved kendelse af 7. september 2004 stadfæstede Landsskatteretten, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1995 var forhøjet fra 0 til 365.400 kr., for indkomståret 1996 forhøjet fra 0 til 383.670 kr. og for indkomståret 1997 forhøjet fra 0 til 402.854 kr.

Denne kendelse har sagsøgeren indbragt for landsretten med principal påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1995, 1996 og 1997, subsidiær påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1995 nedsættes fra 365.400 kr. til 0, for indkomståret 1996 nedsættes fra 383.670 kr. til 0 og for indkomståret 1997 nedsættes fra 402.854 kr. til 0, mere subsidiær påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 nedsættes til lavere beløb efter landsrettens bestemmelse, og mest subsidiær påstand om, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Landsskatterettens kendelse

Landsskatterettens kendelse af 7. september 2004, der er afsagt efter genoptagelse i forhold til en tidligere kendelse af 4. juni 2002, er sålydende:

"...

Sagen har været forhandlet på Landsskatterettens kontor med klagerens advokat.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i 1990 solgte sin ejendom beliggende ..., Danmark, samt at klageren den 5. marts 1990 meldte fraflytning til Folkeregistret, idet han udrejste til England. I England flyttede klageren ind i en lejet lejlighed i .... DM har i en erklæring af 22. april 1999 bekræftet,

at

klageren lejede denne lejlighed i perioden februar 1990 til juni 1991,

at

klageren ofte rejste til Rusland i denne periode, og

at

klagerens post blev leveret til denne adresse.

I forbindelse med fraflytningen blev en mindreårig datter fra et tidligere ægteskab fortsat boende hos sin mor i Danmark, hvor hun havde boet siden skilsmissen i 1981.

Klageren ejer 100% af anpartskapitalen i selskabet H1 Finans ApS. Klageren er ansat som direktør i selskabet. Det fremgår af selskabets regnskaber, at der ikke udbetales løn til direktionen. Der er endvidere ikke deklareret udbytte til klageren fra selskabet. Selskabet har haft årlige rejseudgifter og udgifter til autodrift i Rusland på henholdsvis ca. 200.000 kr. og 40.000 kr. Selskabet ejer 100% af anpartskapitalen i selskabet H2 Corporation ApS, samt 65 % af aktiekapitalen i selskabet H3 Danmark A/S.

I september 1993 er klageren og hans ægtefælle flyttet ind i en 3-værelses lejet lejlighed i ..., Rusland. I en erklæring af 4. marts 1999 fra det russiske udenrigsministerium, der foreligger i en uautoriseret oversættelse fra russisk til engelsk, er det bekræftet, at klageren og dennes ægtefælle har boet i den pågældende lejlighed i Rusland siden 1993 og frem til afgivelsen af erklæringen. Klageren og hans hustru er flyttet tilbage til Danmark i 2000.

Advokaten har fremlagt billeder af klageren og dennes ægtefælle i Rusland samt et billede af en lejlighed indrettet til beboelse. Derudover er fremlagt et russisk diplom samt en uautoriseret dansk oversættelse, hvoraf det fremgår, at BA i 1993 har fuldført studiet som kunstrestaurator. Der er videre fremlagt en passerseddel for klageren til ministerierne i Rusland. Passersedlen er dateret i 1993. Advokaten har forklaret, at en sådan passerseddel alene udleveres i forbindelse med opgaver, der udføres for ministerierne og som kræver fast bopæl i Rusland. Klageren har fået passersedlen i forbindelse med arbejde i selskabet H1 Finans (ApS) Co. Ltd., se nedenfor, for det russiske olieministerium.

Hverken i forbindelse med klagers tilflytning til adressen i England eller senere til Rusland har klageren fået udstedt F54-erklæring som dokumentation for, at han var skattepligtig til et land uden for Danmark.

I juni 1991 har klageren på vegne af H1 Finans ApS indledt et samarbejde med et sovjetisk selskab G1, der er ejet af SV, med henblik på at renovere og indrette kontorer, lejligheder, hoteller m.m. I 1993 har klageren og SV stiftet et russisk selskab, H1 Finans (ApS) Co. Ltd., hvori klageren ejer 40%, SV 40% og en lokal russer ved navn NN de resterende 20%. Klageren har solgt sin ejerandel i H1 Finans (ApS) Co. Ltd. i maj 2000, inden han er flyttet tilbage til Danmark. Klageren har modtaget udbytte fra det russiske selskab i perioden november 1995 til december 1997 med 199.323.000 rubler, svarende til ca. 39.000 USD.

H1 Finans ApS har med overtagelsesdag den 15. april 1992 erhvervet en ejendom beliggende ..., Danmark, der er vurderet som en beboelses- og forretningsejendom med en lejlighed. Ejendommen, der indeholder stueplan, 1. og 2. sal, er registreret med et erhvervsareal på 204 m2 og et boligareal på 78 m2. Boligarealet udgøres af en lejlighed på 2. sal, som indeholder 3 værelser med køkken og toilet, men ikke badeværelse.

Af brev af 28. august 1969 fra Udvalget for faste ejendomme, til G2 fremgår det, at udvalget har imødekommet G2s ansøgning om tilladelse til nedlægning af lejligheden på ejendommens 2. sal, idet udvalget har stillet som betingelse, at lejligheden er ledig, samtidig med at udvalget har takket for tilsagnet om betaling af 2.500 kr. til fremskaffelse af anden lejlighed.

Klagerens revisor har oplyst, at det i forbindelse med købet af ejendommen blev offentliggjort i dagspresse m.v., at et nyt selskab var flyttet til ..., Danmark, samt at både 1. og 2. salen anvendtes til kontor. Klageren har endvidere oplyst, at de ansatte i H1 Finans ApS har benyttet lokalerne på 2. sal, som de har egen nøgle til, til administrative formål, også når klageren ikke har været tilstede. H1 Finans ApS har afholdt samtlige udgifter på ejendommen i de omhandlede indkomstår.

Af en politirapport udarbejdet i forbindelse med et indbrud på ejendommens 1. og 2. sal den 18. maj 1994 fremgår følgende:

"Kontoret på 2. sal indrettet som en kombination mellem kontor og en lejlighed. Den omfatter entre, køkken, badeværelse, opholdsrum/stue med åben adgang ind til privat kontorrum. Derudover er der i lejligheden et soveværelse."

Ved indbruddet fik klageren stjålet forskellige private genstande, herunder bl.a. 20 kg. gamle danske mønter, Win guldlighter, mobiltelefon og et guldlommeur.

Advokaten har til sagen fremlagt billeder og en arkitekttegning fra 1972 vedrørende beboelseslejligheden. Det fremgår blandt andet heraf,

at

lejligheden har indeholdt tre værelser, at det ene værelse er en slags stue, som ifølge advokaten er benyttet til konferencerum,

at

et andet værelse er et kontor, der ifølge advokaten er anvendt erhvervsmæssigt til kontor af klageren,

at

det sidste værelse er en mindre stue med blandt andet en topersonerssofa, samt

at

lejligheden på arkitekttegningen indeholder køkken og toilet, men intet bad.

Derudover har advokaten fremlagt et brev fra en ejendomsmægler, hvoraf fremgår følgende:

"På given forespørgsel kan jeg oplyse, at H1s køb af ejendommen ..., Danmark i 1992 blev begrundet med ønsket om indretning af dansk domicil.

I forbindelse med købet blev direktør A i flere omgange gjort opmærksom på, at anvendelse af ejendommens boliglejemål til erhvervsmæssigt kontor kunne medføre krav fra kommunen om ændret anvendelse og/eller udlejning til tredjemand til boliganvendelse, ligesom det blev oplyst, at der ved ansøgning om nedlæggelse af boliglejemål, ikke ville blive givet tilladelse fra kommunen, idet det ville være i strid med lokalplanen for området.

Jeg har gennem årene i forbindelse med et efterfølgende samarbejde med H3 Danmark været på firmaets kontorer mange gange, og har i den forbindelse aldrig set noget, der kunne minde om boligmæssig anvendelse af lokalerne på første og anden sal."

H3 Danmark A/S har med overtagelse den 31. marts 1995 erhvervet erhvervsejendommen ..., Danmark, med et bebygget areal på 26.486 m2.

Klageren har som gave fra sin moder overtaget sommerhuset ..., Danmark, den 1. november 1995. Sommerhuset blev solgt igen med overtagelse den 18. juli 1998. Den 1. august 1996 har klageren erhvervet sommerhuset ..., Danmark. Klageren har ikke herudover ejet fast ejendom i Danmark i de omhandlede indkomstår.

Klageren har oplyst, at han og hustruen under ophold i Danmark altid opholdt sig i et af sommerhusene, hvorfor lejligheden i ..., Danmark altid har været anvendt som kontor.

Advokat DT har i en erklæring af 1. oktober 1999 bekræftet, at han siden marts 1995 har været advokat for H1 ApS samt advokat og bestyrelsesformand for H3 Danmark A/S, begge hjemmehørende på adressen ..., Danmark. I denne egenskab har han meget ofte deltaget i møder på H-selskabernes kontor beliggende på 1. og 2. sal på denne adresse. Han har herved bekræftet, at kontorernes indretningsmæssige funktioner på begge etager i 1995 har været nøjagtig identiske med kontorernes indretningsmæssige funktioner pr. dags dato, og har gennem årene ikke været anderledes. Han har således deltaget i mange møder på 1. salen samt utallige gange på 2. salen, upåagtet om klageren har været til stede eller ej. Han har derfor kunnet bekræfte, at kontorerne på 2. salen har været brugt til kontor/mødeformål året rundt. Han har samtidig bekræftet, at klageren og hans hustru på intet tidspunkt har beboet eller haft bopæl på 2. salen, idet hans og hans ægtefælles private besøg hos klageren og dennes ægtefælle altid har fundet sted i klagerens sommerhus/sommerhuse eller på restaurant.

SK, der er ejer af forretningen G2, har i en erklæring af 1. august 2000 bekræftet, at klageren og dennes ægtefælle ikke har boet i lejligheden ..., Danmark, i den tid H1 har ejet ejendommen, dvs. siden 1992. SK har anført, at han bygger denne viden på, at han er i sin forretning både tidligt om morgenen og meget tit sent om aftenen, hvor han ofte har set klageren og dennes hustru forlade ejendommen for at komme igen næste morgen. Han har i øvrigt oplyst, at kontorlokalerne på 2. sal ser ud, som da H1 flyttede ind, og ikke kan bruges til overnatningssted. Endelig er det ikke meget, han har set til klageren og hans hustru gennem årene, idet de for det meste har opholdt sig i udlandet.

Klagerens revisor har endvidere fremlagt 15 enslydende, underskrevne erklæringer med følgende indhold:

"H1 ApS samt H3 Danmark A/S kontorer i ..., Danmark er beliggende på 1. og 2. salen i ejendommen ... Kontorerne blev indrettet i 1992 og fremstår i dag indretningsmæssigt identisk med indflytningen for mere end 8 år siden. Således indeholder begge etager 3 rum plus køkken og toilet. 1. salen indeholder entre, køkken, toilet, 1 rum med 1 arbejdsplads, 1 rum med yderligere 1 arbejdsplads samt 1 mindre rum, som bruges til arkiv samt materialer. 2. salen indeholder entre, køkken, toilet, 1 rum med konference bord og stole samt fritstående bar, 1 rum med et meget stort skrivebord samt 1 kontorreolvæg (skrivebordet dominerer hele rummet) samt 1 mindre rum indeholdende 2-personers sofa, bord samt 2 stole. 2. salen er - i lighed med 1. salen - altid blevet brugt til kontorformål igennem samtlige 8 år og er blevet besøgt af utallige gæster fra både nær og fjern. 2. salen indeholder ingen indbyggede skabe eller fritstående garderobeskabe og har aldrig været anvendt til andet end kontorformål. Undertegnede bekræfter herved rigtigheden af ovenstående idet det bemærkes, at undertegnede mange gange har aflagt kontorerne på 2. salen besøg, og som sådan kan bevidne, at ovenstående beskrivelse af 2. salens indretning er korrekt."

Derudover er fremlagt en erklæring af 26. juni 2004 fra SS, der er direktør i G3 Consult, hvori denne oplyser at have været på gentagne forretningsrejser med klageren til diverse lande i årene 1992 til 1998 og adskillige gange har mødt klagerens ægtefælle på ... i Rusland. Ydermere har SS deltaget i adskillige møder på H1s kontorer i ..., Danmark og mener, at det er uhæderligt og usandt, når skattemyndighederne postulerer, at kontoret skulle have fungeret som en fiktiv lejlighed for klageren under ophold i Danmark.

JN, der har arbejdet som gardin- og tekstilleverandør til H1s indretningsprojekter i Rusland har ved erklæring af 19. juli 2004 oplyst, at han i forbindelse med sit arbejde i årene 1992 til 1997 har besøgt Rusland mange gange og meget ofte har besøgt klageren og dennes ægtefælle i deres hjem i Rusland. Der hersker for JN ingen tvivl om, at ægtefællerne i denne periode havde deres daglige liv i Rusland, idet hustruen i de første år færdiggjorde sin uddannelse på G4, mens klageren lavede forretninger i Rusland. Derudover kan JN fuldstændigt afvise, at ægtefællerne har beboet kontorlokalerne på 2. sal på ... i Danmark. JN har deltaget i mange møder på disse kontorer og har aldrig bemærket, at disse lokaler er blevet brugt til andet end kontor.

VR, ambassadør i Rusland fra 1992 til 1996, har i erklæring af 6. august 2004 udtalt, at det er hans indtryk, at klageren i perioden 1992 til 1996 havde sin hovedforretning og permanente bopæl i Rusland.

KM proprietær har i erklæring af 10. august 2004 bekræftet, at han har besøgt klageren og dennes ægtefælle i deres hjem i Rusland i perioden 1992 til 1993 i forbindelse med tilbudsgivning på et større landbrugsprojekt i omegnen af ..., Rusland, hvor klageren og H1 skulle forestå hele projekteringsfasen. Under disse besøg var KM mange gange gæst hos klageren og dennes ægtefælle i deres lejlighed og kan derfor bekræfte rigtigheden af, at lejligheden i Rusland uden tvivl tjente som deres private og faste bopæl. Klagerens ægtefælle var i disse år ved at færdiggøre sin uddannelse på G4, mens klageren foretog forretninger i Rusland, der i disse år var præget af særdeles kaotiske markedsforhold.

Ved brev af 10. august 2004 bekræfter revisor NT at have besøgt klageren og dennes ægtefælle i deres hjem i Rusland. Besøgene fandt sted i årene 1992 og 1993 i forbindelse med tidligere nævnte landbrugsprojekt. Under disse besøg var NT flere gange gæst hos ægtefællerne og kan derfor bekræfte rigtigheden af, at lejligheden i Rusland tjente som deres private bopæl. Klagerens hustru var i disse år ved at færdiggøre sin uddannelse på G4, mens klageren foretog forretninger i Rusland, der i disse år var præget af særdeles kaotiske markedsforhold. Derudover kan NT bekræfte, at lejligheden i ..., Danmark er indrettet med skrivebord og konferencebord, og at indretningen ikke har været ændret gennem de år, hvor han som revisor har deltaget i møder på kontorerne, efter sin tiltræden i 1991.

PL, der er erhvervschef i Erhvervsrådet har ved skrivelse af 26. juli 2000 bekræftet, at H1 ApS og efterfølgende H3 Danmark A/S siden 1992/93 har været medlem af Erhvervsrådet, og at de nævnte virksomheder i medlemsperioden har udøvet sine forretningsaktiviteter fra adressen ..., Danmark. Virksomheden har benyttet erhvervskontorets serviceydelser i en lang række sager, og der har været udfoldet løbende mødeaktivitet, herunder i virksomhedens kontorlokaler på 1. og 2. sal i ejendommen ..., Danmark. Der har ikke i denne forbindelse været gennemført selskabelige eller repræsentative arrangementer. Det er således PLs indtryk, at kontorlokalerne på 1. og 2. sal i ejendommen ..., Danmark alene har været anvendt til forretningsmæssige formål.

Af brev af 28. april 1998 fra klageren til Udlændingestyrelsen fremgår det, at klageren den 5. september 1997 har indsendt en anmodning om udvidet opholdstilladelse her i Danmark for sin ægtefælle, at klageren alene har søgt om en forlænget årlig opholdstilladelse for f.eks. 5 måneder og ikke en permanent opholdtilladelse eller en arbejdstilladelse, og at hustruen ikke ville være til belastning for det offentlige, idet hun kun skulle være med til at passe klagerens aldrende moder. I brev af 13. maj 1998 har Udlændingestyrelsen givet afslag herpå, idet klageren ikke var fastboende i Danmark, hvilket er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse. I forbindelse med klagerens tilmelding til Folkeregistret i Danmark i 2000 blev der givet opholdstilladelse til hans hustru for et år.

Der er derudover fremlagt kopi af kontoudskrifter fra en økonomikonto tilhørende klageren i Danske Bank. Der er ikke i årene 1989 til 1998 foretaget andre indbetalinger på den pågældende konto end betaling til dækning af leje af en bankboks.

Klagerens rejseregnskab er fremlagt. Klageren har opgjort transitdage for årene 1994, 1995, 1996 og 1997 til henholdsvis 27, 25, 22 og 20 dage.

Der er desuden fremlagt en udtalelse fra DJ og NJ bosat i Sverige med følgende ordlyd:

"NJ och DJ bekræfter härmed en lång och varaktig vänskap med A.

Jag och min svenska hustru NJ har, speciellt efter As äktenskap med BA, haft otaliga besök av paret A i Sverige. Besöken har för det meste försiggått i samband med veckoslut, det vil säge fredag afton till måndag morgon.

Vi bedömer, at BA og A minimum har bestökt oss varannan månad mellan åren 1993 och till dags dato. Vi har tillbringat många av våra sammenkomster i olika delar av Sverige, bland annat på en ödegård i närrheten af ..., i vår dotters hus i utkanten av ... och naturligvis också här i ..., Sverige. I åren 1994, 1995, 1996 och 1998 kom paret A på sommarbesök till Stockholm via båt från antingen Lettland eller från Estland. Sommarbesöken varade i ca drygt en vecka."

Klageren har overfor skattemyndighederne angivet antallet af dage med ophold i Danmark i 1994 til 1997 med henholdsvis 169, 176, 165 og 171 dage indenfor hvert kalenderår. Skatteankenævnet har opgjort antallet af dage i Danmark inden for 12 måneders perioder i perioden 1. maj 1994 til 30. april 1995 til 194 dage og i perioden 1. juni 1996 til 31. maj 1997 til 188 dage. Endvidere har nævnet til de af klageren på kalenderår opgjorte antal dage tillagt korrektioner i 1994 på 12 dage til i alt 181, i 1995 på 7 dage til i alt 183 dage, i 1996 på 3 dage til i alt 168 dage og i 1997 på 1 dag til i alt 172 dage. Korrektionerne er blandt andet foretaget på grundlag af en gennemgang af regnskabsmateriale fra de selskaber, hvori klageren har økonomiske interesser.

Derudover har skatteankenævnet fundet, at klageren har foretaget ferierejser til lande, hvori der ikke er en forretningsmæssig eller boligmæssig begrundelse herfor, hvor ud- og hjemrejse er sket fra og til Danmark. I 1994 til 1997 er disse dage opgjort til henholdsvis 39, 108, 65 og 75. Hvis disse dage medregnes som ophold i Danmark, bliver antallet af dage i 1994 til 1997 på henholdsvis 220, 291, 233 og 247. Samtidig har klagerens ophold - ifølge oplysning fra klageren - i Rusland, som er det land udenfor Danmark, der har været flest opholdsdage i, i 1994 til 1997 udgjort henholdsvis 40, 38, 28 og 51 dage.

Til støtte for anmodning om genoptagelse har klagerens advokat anført, at klageren ikke kan anses for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at såfremt klageren anses for fuldt skattepligtig til Danmark, skal klageren anses for hjemmehørende i Rusland, samt at det udøvede skøn over øvrig indkomst ikke er foretaget på et tilstrækkeligt grundlag.

Advokaten har derudover fremsat påstand om, at såfremt de stedlige skattemyndigheders afgørelse stadfæstes, skal sagen hjemvises til de stedlige skattemyndigheder med henblik på beregning af udetillæg og diæter efter dagældende regler.

Vedrørende spørgsmålet om klageren skal anses for fuld skattepligtig til Danmark har advokaten nærmere anført, at klageren i 1992, da H1 Finans ApS erhvervede ejendommen ..., Danmark, allerede var flyttet fra Danmark, og ikke havde intention om at etablere bopæl i Danmark. Endvidere er klageren senere blevet gift med BA, og ægtefællerne er flyttet ind i en lejlighed i Rusland i 1993.

For så vidt angår reglen i den dagældende kildeskattelov om bevarelse af skattepligt til Danmark i 4 år, er denne regel alene relevant, såfremt der kan statueres bopæl i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, inden for en periode på 4 år regnet fra fraflytningen.

Efter advokatens opfattelse er der ikke baggrund for at anse lejligheden på 2. sal i selskabets ejendom i ..., Danmark for egnet til helårsbeboelse for klageren. Der har blandt andet ikke været bad, hvilket er et minimums krav herfor. Klageren har ej heller haft intention om at anvende den pågældende lejlighed som helårsbolig for sig og sin ægtefælle. Advokaten har bemærket, at den afgivne politirapport er behæftet med fejl, idet der som nævnt ikke er bad i ejendommen. Politirapporten er ikke udarbejdet med henblik på fremlæggelse som dokumentation for en skattesag, hvorfor rapportens indhold ikke kan tillægges betydning for så vidt angår nævnte forhold.

Videre har advokaten anført, at ejendommen ..., Danmark er erhvervet af selskabet til brug for en igangværende erhvervsvirksomhed, at der har været tale om et erhvervslejemål, og at det i forbindelse med handlen blev oplyst, at lejligheden på 2. sal var nedlagt som beboelse. Derfor er nærværende sag ikke sammenlignelig med SKM2001.388.HR, som Landsskatteretten har henvist til i kendelsen af 4. juni 2002. Endvidere har lejligheden rent faktisk været anvendt som kontor og ikke som helårsbeboelse for klageren og dennes ægtefælle. Da klageren endvidere har haft bopæl i udlandet i en årrække efter selskabets erhvervelse af ejendommen, må det lægges til grund, at klageren ikke har haft til hensigt at bosætte sig i Danmark.

Derfor har der heller ikke været grundlag for at ansætte en værdi af fri bolig, idet lejligheden ikke har tjent til bolig for klageren og dennes ægtefælle.

Som konsekvens af at kontoret i ejendommen ..., Danmark ikke har været bopæl for klageren, er klagerens fulde skattepligt ophørt senest primo 1994. Da klageren ikke har opholdt sig i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, således som bestemmelsen fortolkes, er der ikke indtrådt fuld skattepligt til Danmark efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Det er i øvrigt bemærket, at klageren ikke har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage på et år, idet de stedlige skattemyndigheder har medregnet dage, hvor klageren har opholdt sig hos sine venner i Sverige samt transitdage, hvor han alene har passeret gennem lufthavnen.

I relation til spørgsmålet, hvor klagerens skal anses for hjemmehørende, såfremt klagerens fulde skattepligt til Danmark opretholdes, har advokaten anført, at klageren har boet i Rusland med sin ægtefælle, som er russisk statsborger, og at klageren har haft indkomst fra kilder i Rusland samt andre lande, hvorfor klageren har haft de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Rusland. Klageren har omvendt ikke haft indkomst fra Danmark i årene 1995, 1996 og 1997. Der har derfor ikke været noget beskatningsgrundlag i Danmark, udover hvad der følger af den begrænsede skattepligt, da klageren havde sommerhus i Danmark. Endvidere er der ikke grundlag for at udøve et skøn over indkomst fra Danmark.

Klagerens ægtefælle har været ansat som kunstkonservator i Rusland og har haft en russisk indkomst svarende til ca. 60.000 dkr. årligt i de pågældende indkomstår. Inklusiv det udbytte, som klageren har modtaget fra russiske selskaber, har ægtefællerne haft en årsindkomst i Rusland på ca. 160.000 dkr. og et udgiftsniveau på ca. 80.000 dkr., hvilket er udtryk for en ganske høj levestandard sammenlignet med danske forhold på grund af de lave leveomkostninger i Rusland.

Advokaten har forklaret, han har fået oplyst af International Bureau of Fiscal Documentation i Amsterdam, at reglen for så vidt angår indtræden af fuld skattepligt i Rusland var således, at såfremt en person opholdt sig mere end 183 dage i Rusland, indtrådte fuld skattepligt. Klageren har opholdt sig mere end 183 dage i Rusland allerede i 1991 og er derfor blevet omfattet af fuld skattepligt til Rusland allerede i 1991. I 1993 er det derudover registreret, at klageren tillige har haft bopæl i Rusland.

Det er ikke dokumenteret eller påvist, at der er sket indkomstoverførsler fra det danske selskab til klageren. Der er ikke grundlag for eller hjemmel til at fiksere en indkomst.

Såfremt der alene er tale om begrænset skattepligt, er der endvidere ikke hjemmel til at beskatte "øvrig indkomst", da dette indkomstbegreb ikke er omfattet af kildeskattelovens § 2.

Landsskatteretten skal udtale

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Ved afgørelsen af, om en person har bopæl i Danmark henses der blandt andet til, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Rådighed over en helårsbolig her i landet vil også kunne statueres i tilfælde, hvor helårsboligen er ejet af et selskab, hvori den pågældende person er hovedaktionær, jf. SKM2001.388.HR.

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke (globalindkomstprincippet).

Landsskatteretten lægger ved afgørelsen til grund, at klageren ikke ved fraflytningen til England den 5. marts 1990 og senere til Rusland fik udstedt F54-erklæring som dokumentation for, at han var skattepligtig til et land uden for Danmark, hvorfor klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, blev bevaret i 4 år herefter, dvs. indtil den 5. marts 1994.

På det tidspunktet da H1 Finans ApS, der er ejet med 100 % af klageren, har erhvervet ejendommen ..., Danmark, var klageren således fortsat fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Retten finder herefter, at klageren i indkomstårene 1995 til 1997 har haft rådighed over en helårsbolig her i landet, og at klageren derfor er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Der er herved henset til, at klageren er eneanpartshaver i det selskab, der ejer ejendommen ..., Danmark, at ejendommen er vurderet som en beboelses- og forretningsejendom med en lejlighed, og at der på 2. sal er en lejlighed til beboelse, og at denne lejlighed stod til rådighed for klageren i de pågældende år.

Der er videre henset til, at den i forbindelse med indbruddet på ejendommens 1. og 2. sal udarbejdede politirapport fra maj 1994 omtaler lejligheden på 2. sal som en kombination mellem kontor og en lejlighed, og at klagerens hustru ifølge det af klageren oplyste har overnattet i lejligheden og dermed anvendt denne til beboelse.

Endelig er der henset til, at klageren har oplyst, at han og hustruen har opholdt sig i et af klagerens sommerhuse i forbindelse med ophold i Danmark, at der på baggrund af sagens oplysninger må anses at være tale om ophold i forbindelse med varetagelsen af klagerens erhvervsmæssige interesser her i landet, og at sommerhusene således derudover må anses konkret at have været benyttet til andet end ferie og lignende.

Da klageren således er fuldt skattepligtig til Danmark, og da han ikke har selvangivet nogen indkomst, kan hans indkomst i de pågældende indkomstår ansættes på grundlag af et skøn, jf. statsskattelovens § 4 og skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Eftersom klageren må anses for at have haft faktisk rådighed over lejligheden ..., Danmark, 2. sal, finder retten, at værdi af fri boli i Danmark for indkomstårene 1995 til 1997 skønsmæssigt kan ansættes til henholdsvis 50.400 kr., 52.920 kr. og 55.566 kr. på baggrund af de faktisk afholdte udgifter for tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Retten finder endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte den foretagne forhøjelse vedrørende øvrige indtægter, idet det må anses for tilstrækkeligt godtgjort, at ægtefællerne ikke har haft et antageligt privatforbrug i de pågældende år, og at der ikke er fremkommet faktisk dokumentation for ægtefællernes indkomst- og formueforhold i de omhandlede indkomstår. Der er således heller ikke fremkommet materiale, der kan begrunde et lavere privatforbrug end de af myndighederne ansatte beløb, der må anses for at tage højde for et passende privatforbrug.

Derudover finder retten ikke, at det på baggrund af det fremlagte materiale kan anses for dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har været fuldt skattepligtig til Rusland. Der er således ikke fremlagt materiale, der viser, at klageren har selvangivet sin indkomst til Rusland som værende fuldt skattepligtig til dette land, eller at de russiske skattemyndigheder har anset klageren for at være fuldt skattepligtig til Rusland. Der foreligger derfor ikke et dobbeltbeskatningsproblem i dette tilfælde.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor i sin helhed.

..."

Øvrige oplysninger

Af salgsopstilling af 13. juni 1996 fremgår følgende om ejendommen ..., Danmark:

"...

Kontantpris

376.000

Fritidshus, højt beliggende med en flot udsigt over fjorden og halvøen. Afstanden til centrum er ca. 6 km og man er tæt på købmand og bybus. Huset ligger på en 837 kvm stor naturgrund omkranset af gammel beplantning, der gør den læfyldt og ugenert. Afstanden til vandet er ca. 300 meter. Huset er opført i træ med eternittag oplagt i 1991 samtidig med tilbygningen blev opført. Det opvarmes med el.

Indeholder spise/opholdsstue med udgang til sydvestvendt overdækket terrasse, køkken, badeværelse med brusekabine, 2 store soveværelser samt et værelse med køjer. Indbo, herunder havemøbler, m.v. medfølger som beset. Der må forventes lettere reparationsarbejder.

Byggeår

1960

Ejendomsværdi

210.000

Heraf grundværdi

111.100

...

Boligareal i alt m2

73

...

Energiforhold

Elvarme suppleret med 301 Metro elvandvarmer. Termovinduer. Tilbygning isoleret med 100 mm i gulv vægge og loft. Øvrige isoleringsforhold ubekendte.

..."

Af salgsopstilling fremgår følgende om ejendommen ..., Danmark

"...

Kontantpris 385.000

...

Kun fem minutters gang fra den bedste sandbadestrand ligger dette store fritidshus på 70 m2 som indeholder: Køkken, badeværelse, kammer, garderobe/mellemgang, stort, dejligt soveværelse med skydedørs-parti til den store terrasse og en stor stue med spiseplads og ligeledes udgang til den sydvestvendte, nyanlagte træ-terrasse. Grunden er på 1228 m2.

...

Både hus og have trænger til lidt kærlig pleje, men ikke mere end det er overkommeligt.

Off. ejendomsværdi kr.

340.000

Ydermur

Træ

Opvarmning

El

Opført/ombygget år

1963/1976

..."

TL, direktør for Hotel G5, Danmark, har den 9. maj 2005 afgivet følgende erklæring:

"Hr. A har rettet henvendelse til os i forbindelse med belysning af hans opholds- og overnatningsmønster i Danmark fra 1990 til 1997/98.

Som værende med i en gruppe bestående af G6 Hotel og Hotel G5 (G6 Hotel udgik dog af samarbejdet, da hotellet blev solgt 31/12 2003) kan jeg hermed bekræfte følgende:

Hr. A har igennem alle årene været en god og flittig gæst på vort G6 Hotel, Danmark. Det er mit indtryk, at A og senere hans russiske kone, BA benyttede vort hotel som hans/deres base under deres besøg i Danmark.

Yderligere kan jeg bekræfte, at A via hans H Selskab i ..., Danmark har benyttet vort hotel i forbindelse med besøg fra udlandet og herunder i særdeleshed besøgende gæster fra Rusland.

Jeg kan ligeledes oplyse, at da A og BA indgik ægteskab i 1993, boede såvel brudeparret samt alle deres tilrejsende gæster på vort hotel.

Jeg vil anslå, at A i gennemsnit har boet på G6 Hotel i cirka 25 til 30 dage pr. år."

Oberst PD, chef for ..., Ruslands Indenrigsministerium har den 22. september 2005 afgivet følgende erklæring (oversat fra russisk):

"Hermed bekræftes, at hr. A, CPR-nr. ..., dansk statsborger, har været registreret som bosiddende på adressen: Rusland, ..., i perioden fra 21.02.1991 til 17.11.1993."

Ifølge politirapporten af 19. maj 1994 udarbejdet i forbindelse med indbruddet den 18. maj 1994 på ..., Danmark, 1. og 2. sal, har anmelderen KL forklaret:

"at virksomheden H1 ApS ejes af A. Hans permanente opholdssted er dels Letland og dels Rusland.

A opholder sig lejlighedsvis i forbindelse med forretningerne i lejligheden på 2. sal. I øjeblikket opholdt A sig i Letland, hvor anmelderen havde været i telefonisk kontakt med ham. Hun havde underrettet A om indbruddet."

LK, leder af G7, ..., Rusland, har den 15. maj 2007 afgivet følgende erklæring:

"Som institutleder for G7 afdelinger i Baltikum med residens i Letland fra 1990-2003 og siden 2003 i samme position i G7 i ..., Rusland, kan jeg hermed bekræfte, at jeg i min tid i Letland havde kontakt med A, direktør for H4 Møbler i Letland.

Jeg kan bekræfte, at han og hans hustru i indtil sommeren år 2000 var bosat i hhv. Rusland og Letland og pendlede mellem disse to opholdssteder og i kortere perioder besøgte Danmark.

Jeg har ofte i disse år besøg dem i deres bolig i Letland."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af sagsøgeren og vidnerne PP, JN, KN, NM, JJ, SS og KM.

A har forklaret, at han i 1977-1989 med succes drev virksomhed med indretning af hoteller, kontorer mm. Efter en konkurs meldte han i marts 1990 flytning til England. En stor del af 1990 gik imidlertid med indretning af ... i Rusland, hvor han traf sin senere ægtefælle, BA. I november-december 1990 var han i Danmark, men herefter var han igen i Rusland. Hans selskab indgik i sommeren 1991 samarbejdsaftale med en russisk partner, idet det var nødvendigt med en lokal partner i Rusland. Samarbejdet krævede, at han næsten hele tiden var i Rusland. Da han blev gift med BA i august 1993, flyttede de sammen i hendes lejlighed, der var på ca. 90 m2 og med 3 værelser beliggende i den gode del af..., Rusland. I 1994 etablerede han en møbelforretning i Letland, med salg til private, og han havde fra 1994 en lejlighed i Letland. Han opholdt sig faktisk fra 1994 mere i Letland end i Rusland, og BA tilbragte så meget tid sammen med ham i Letland, som hun kunne. H1 Finans ApS koordinerede leverancerne fra Danmark til Rusland og havde indkøbskontor på ..., Danmark, der var praktisk placeret i forhold til både Danmark og leverandørerne i ..., Danmark. KL stod for den daglige drift. Han har aldrig sovet på adressen ..., Danmark, og det var ikke hensigten at have bolig der. BA overnattede på 2. sal i ..., Danmark i tre dage i maj 1994, mens han var i Danmark ved sin syge fars side, da BA ikke ville være alene i hans forældres sommerhus. BA sov på en gæsteseng fra sommerhuset og havde staffeli og malergrej i kælderen i ..., Danmark. Under ophold i Danmark har han sovet i sommerhusene, på hotel i Danmark og enkelte gange hos sine forældre på .... Han har også overnattet hos leverandører i .... Sommerhuset i ... benyttede han også før 1995, men hovedsagelig når BA var med. BA og han tilbragte ca. 3 måneder sammen i Danmark om året, og de boede så i sommerhus. Det er en medarbejder i virksomheden, der lavede opgørelserne over, hvor mange dage han var i Danmark de forskellige år. Selv lavede han en opgørelse over sine transit-, ankomst- og afrejsedage. Han tvivler på, at skattevæsenet har ret i deres korrektioner med hensyn til antallet af dage, eftersom han ikke altid deltog i generalforsamlingerne i selskaberne. BA tjente som kunstkonservator ca. 100 USD om måneden, hvilket man udmærket kunne leve for i Rusland. Han havde egen indtægt fra udbyttebetalinger. Deres privatøkonomi hang sammen. Rejseudgifter og ophold under hans rejser i Europa betalte selskabet H1 Finans ApS. Han var ikke skattepligtig i Letland, idet han var registreret til Rusland. Han betalte i Rusland skat af udbyttet, men ikke personskat. Han husker ikke det russiske selskabs omsætning, men den var nok det dobbelte af det danske selskabs. I juni 2000 flyttede han og BA til Danmark, da forretningerne ikke gik godt hverken i Rusland eller Letland.

PP har forklaret, at han er møbelhandler i ..., Danmark og har kendt sagsøgeren siden 1991 /92, da sagsøgeren begyndte at købe møbler af ham. Han sendte sine fakturaer til ..., Danmark, hvorfra ordrerne også kom. Møblerne blev sendt direkte til Rusland. Han har besøgt sagsøgeren både i ..., Danmark og i Rusland hos BA. Han ved ikke, om sagsøgeren boede på 2. sal i ..., Danmark, men det så ikke sådan ud. Det lignede ikke et hjem. Han har også holdt møde med sagsøgeren på hotel i Danmark. Samarbejdet ophørte i 1995/96, og sagsøgeren var da flyttet til Letland.

JN har forklaret, at han har haft gardinfabrik i ..., Danmark i 34 år indtil 2003. Han har leveret færdige løsninger til sagsøgeren både i Rusland og Letland. I 1993/94 besøgte han sagsøgeren i Rusland, og han besøgte også sagsøgeren og BA privat. Han havde indtryk af, at sagsøgeren boede i Rusland, idet han for det meste var der, når de ringede sammen. Han har ca. 10 gange været i Rusland og en enkelt gang været i Letland, hvor sagsøgeren havde en lejlighed. Besøget i Letland var vistnok i 1994/95. Han mødtes også med sagsøgeren i Danmark, oftest på G6 Hotel og 3-4 gange i ... og også i ..., hvor sagsøgeren et par gange overnattede hos ham. På 1. sal i sagsøgerens kontor i ..., Danmark styrede to damer alle indkøb. På 2. sal havde sagsøgeren sit kontor og et stort konferencebord. Der var ingen garderobeskabe eller lignende, og man kunne derfor ikke bo på 2. sal.

KN har forklaret, at han er administrator og konsulent i Letland, hvor han har været bosiddende siden april 1994. Han mødte sagsøgeren i Letland i foråret 1994. Han har mange gange besøgt sagsøgeren i dennes lejlighed i Letland. Sagsøgeren opholdt sig i 1994/95 næsten hele tiden i Letland, hvor han drev et møbelhus. I Rusland producerede sagsøgeren aluminiumsprofiler. Han har to gange besøgt sagsøgeren i ..., Danmark, hvor han boede i sagsøgerens sommerhus. Første gang var i begyndelsen af 1994, og anden gang var i 1995 eller 1996. Han så i den forbindelse kontoret i ..., Danmark. Det kunne ikke lade sig gøre at bo der, idet der ikke var noget badeværelse. Der var papirer i snorlige rækker og kontormøbler samt en lædersofa og nogle læderstole.

NM har forklaret, at han er arkitekt i ..., Danmark og især beskæftiger sig med renovering, design og indretning af bygninger. Han blev i eftersommeren 1993 kontaktet af sagsøgeren til en hasteopgave i Letland og havde derefter frem til sommeren 1995 en række opgaver for sagsøgeren. Opgaverne var mest hoteller og kontorer. Han besøgte sagsøgeren i hans lejlighed i Rusland. Da sagsøgeren flyttede sammen med BA, besøgte han dem ikke privat. Han mødtes i 1993/94 med sagsøgeren i Danmark en halv snes gange, dels på sagsøgerens kontor i ..., Danmark dels hos sagsøgerens forældre på ... i Danmark. Han har også besøgt H3 Danmarks lokaler i .... KL styrede alt fra ..., Danmark. Sagsøgeren havde et repræsentationslokale på 2. sal. Ham bekendt har sagsøgeren ikke sovet der. Når han ringede til sagsøgeren, var sagsøgeren stort set altid i Rusland eller Letland. Han vil tro, at sagsøgeren højst kan have været i Danmark i 25 % af tiden.

JJ har forklaret, at han er møbelhandler i ..., Danmark. Han mødte sagsøgeren i ..., Danmark i februar 1992. Sagsøgeren ville købe møbler til brug i udlandet. I begyndelsen blev møblerne sendt til Rusland, men senere blev de også sendt til Letland. Han har to gange besøgt sagsøgeren i dennes lejlighed i Rusland, hvor sagsøgeren vistnok havde en russisk kæreste. Han har besøgt kontoret i ..., Danmark henved 10 gange i årene 1992 til 1997/98. Sagsøgeren boede ikke der, og der var ikke faciliteter til overnatning. Han har også besøgt sagsøgeren på hotel i Danmark, muligvis i 1994/95.

SS har forklaret, at han driver selvstændig virksomhed som EU-konsulent og international rådgiver. Han har rådgivet danske erhvervsledere internationalt, først i de nye vestlige EU-lande og senere i Østeuropa. Han traf sagsøgeren i Bruxelles i 1992. Sagsøgeren boede da i Rusland. Senere traf han sagsøgeren i Letland og ..., Rusland. Han opholdt sig i 1994/95 i forbindelse med en opgave i 4 uger i Letland, og senere var han igen i Letland ved enkelte lejligheder. Sagsøgeren havde i 1994 købt en lejlighed i Letland, hvor sagsøgeren havde en møbelforretning. Ultimo 1994 købte sagsøgeren G8s gamle lokaler i ..., Danmark og ønskede rådgivning vedrørende EU-støtte. Han har mange gange besøgt kontoret i ..., Danmark, hvorfra to damer på 1. sal styrede fakturering og udskibning af møbler til det halve Europa. Han er overbevist om, at sagsøgeren aldrig har boet i ..., Danmark. Sagsøgeren boede i Danmark på hotel i Danmark eller i sommerhus. Når de mødtes i Danmark, boede sagsøgeren altid på hotel. Sagsøgeren boede 2 til 3 gange om året hos ham i ..., Danmark, når sagsøgeren var på forretningsrejse i ..., Danmark. Det russiske banksystem kom først i gang igen i 1997, og indtil da måtte man benytte sig af kontanter. Leveomkostninger i Rusland var dengang meget små.

KM har forklaret, at han er proprietær og mødte sagsøgeren i 1993, da sagsøgeren og revisor NT ville have ham til at se nærmere på et landbrugsprojekt i Rusland. Han besøgte i december 1993 og 1994 sagsøgeren i Rusland, hvor sagsøgeren boede sammen med ægtefællen BA. Han har holdt kontakt med sagsøgeren siden, og de har ca. 10 gange mødtes i ..., Danmark. Han er sikker på, at sagsøgeren ikke har boet i lejligheden i ..., Danmark. Han har også været i sagsøgerens sommerhus, der blev solgt i 2006. Han ved ikke, hvor meget sagsøgeren opholdt sig i Danmark, men sagsøgeren rejste overalt i verden.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 21. maj 2007, hvori er anført:

Sagsøgers fulde skattepligt til Danmark ophørte ved fraflytningen den 5. marts 1990, subsidiært den 5. marts 1994. Sagsøger har ikke haft bolig til rådighed i Danmark, idet ejendommen ..., ikke har tjent som bolig for sagsøger og hans hustru BA. Der er ikke hjemmel til at beskatte sagsøger af skønsmæssig ansat værdi af fri bolig i Danmark, da sagsøger ikke har haft stillet bolig til rådighed i Danmark.

Der er ikke hjemmel til at beskatte sagsøger af skønsmæssigt ansat øvrig indkomst, da sagsøger ikke har haft indkomst fra kilder i Danmark. Sagsøger og hans hustru BA har haft tilstrækkeligt høje indkomster i årene 1995, 1996 og 1997 til at kunne opretholde en efter russiske forhold ganske høj levestandard, hvorfor der ikke er grundlag for at fastsætte skønsmæssig indkomst for sagsøger.

Såfremt landsretten lægger til grund, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, gør sagsøger gældende, at sagsøger i henhold til den dansk-russiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, art. 4, var hjemmehørende i Rusland, da sagsøger havde de stærkeste familiemæssige og økonomiske forbindelser til Rusland. Beskatningsretten til sagsøgers indkomst tilkom Rusland i henhold til den dansk-russiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 22. maj 2007, hvori er anført:

Sagsøgeren må anses for fuldt skattepligtig her til landet i de omhandlede indkomstår.

Da sagsøgeren meldte fraflytning fra Danmark til England den 5. marts 1990 blev hans fulde skattepligt til Danmark bevaret i medfør af den dagældende kildeskattelovs § 1, stk. 1, nr. 2, da sagsøgeren ikke ved indleveringen af en F 54-erklæring (eller på anden måde) har dokumenteret, at han ved fraflytningen blev undergivet fuld skattepligt til et land uden for Danmark. Sagsøgerens fulde skattepligt blev derfor bevaret i hvert fald frem til 5. marts 1994.

Mens sagsøgeren fortsat var fuldt skattepligtig her til landet, erhvervede hans selskab i 1992 ejendommen ..., Danmark. Det gøres gældende, at denne ejendom både har været egnet til at blive anvendt som og rent faktisk af sagsøgeren er blevet anvendt som helårsbolig.

Desuden har sagsøgeren siden 1. november 1995 rådet over sommerhusbolig her i landet, og det målægges til grund, at i det omfang sagsøgeren ikke i forbindelse med sine ophold her i landet har overnattet i ejendommen ..., har sagsøgeren haft bopæl i sit sommerhus/sine sommerhuse. Det må på grundlag af de foreliggende oplysninger lægges til grund, at sagsøgeren og hans husstand i givet fald har anvendt de pågældende sommerhuse til helårsbeboelse.

At sagsøgeren rent faktisk må antages at have haft bopæl i ejendommen ... og/eller sine sommerhusboliger, understøttes af, at sagsøgeren har opholdt sig i Danmark et meget betydeligt antal dage hvert år, uden at sagsøgeren reelt har været i stand til at redegøre for, hvor han har overnattet her i landet. Det er åbenbart, at det må være sagsøgerens bevisbyrde, hvor han faktisk har overnattet under sine ophold i Danmark, og det må klart have formodningen imod sig, at han ikke har benyttet de ejendomme, han havde rådighed over, til bolig.

Hvad angår fordelingen af beskatningsretten mellem Danmark og Rusland bemærkes, at der naturligvis kun er et dobbeltbeskatningsproblem, hvis sagsøgeren rent faktisk har været fuldt skattepligtig til Rusland. Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at de russiske skattemyndigheder har anset ham som fuldt skattepligtig til Rusland, endsige at de russiske regler om fuld skattepligt indebærer, at han burde have været anset for fuldt skattepligtig til Rusland. Der foreligger slet ikke noget dobbeltbeskatningsproblem i nærværende sag, og der er ikke noget til hinder for, at Danmark udnytter sin beskatningsret.

Subsidiært må fordelingen af beskatningsretten efter den dansk/russiske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 4 ske således, at sagsøgeren anses for hjemmehørende i Danmark, idet der herved bør lægges vægt på, at sagsøgeren (og hans husstand) har opholdt sig her i landet i betydeligt større omfang end i Rusland, samt at sagsøgerens erhvervsmæssige interesser m.v. hovedsageligt har været knyttet til Danmark eller dog i hvert fald i mindst samme omfang har været knyttet her til landet som til Rusland.

Hvad angår spørgsmålet om størrelsen af den skønsmæssigt ansatte indkomst har sagsøgeren hverken indgivet selvangivelse eller på anden måde fremlagt dokumentation for sine indkomstforhold i de omhandlede indkomstår. Betingelserne for at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 1995-1997 er således opfyldt.

Der er ikke noget grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, idet sagsøgeren reelt udelukkende har anført, at hans hustru har haft tilstrækkelige indtægter til at sikre husstanden en sædvanlig levestandard efter russiske forhold. Sagsøgerens oplysninger om hustruens indtægter i de omhandlede indkomstår er imidlertid fuldstændigt udokumenterede, og når det tages i betragtning, at sagsøgeren har opholdt sig her i landet mere end halvdelen af tiden, er det under alle omstændigheder irrelevant, hvad der er sædvanlig levestandard efter russiske forhold. Sagsøgeren har i øvrigt selv oplyst, at han har modtaget provision fra H1 Finans ApS Rusland, og at provisionen blev beregnet på grundlag af selskabets omsætning, men sagsøgeren har fuldstændig undladt at fremkomme med oplysninger om provisionens størrelse.

For så vidt angår sagsøgerens synspunkt om, at der skal ske hjemvisning "med henblik på beregning af diæter og udetillæg efter de dagældende regler", har sagsøgeren fortsat ikke redegjort for, hvilke regler sagsøgeren sigter til, eller hvorfor sagsøgeren er af den opfattelse, at en anvendelse af de pågældende regler skulle kunne begrunde en nedsættelse af de skønsmæssigt opgjorte indkomster.

I det omfang, Danmark anses for at have beskatningsretten i de omhandlede indkomstår, men landsretten måtte finde grundlag for at tilsidesætte de udøvede skøn over de årlige skattepligtige indkomster, kan landsretten i øvrigt højst give sagsøgeren medhold i sagsøgerens mest subsidiære påstand, idet det ikke tilkommer domstolene at udøve et selvstændigt skøn over størrelsen af den skattepligtige indkomst i de pågældende indkomstår.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som Landsskatteretten har anført, og idet det for landsretten anførte ikke kan føre til noget andet resultat, tiltrædes det, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han efter 1990 skulle have opgivet sin bopæl i Danmark.

Det tiltrædes derfor, at sagsøgeren er anset for fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.

Det tiltrædes endvidere, at sagsøgerens indtægt i disse år er forhøjet som sket med værdi af fri bolig for lejligheden ..., Danmark, 2. sal, og øvrige indtægter.

Det tiltrædes endelig, at sagsøgeren ikke har godtgjort noget dobbeltbeskatningsproblem.

Allerede fordi sagsøgeren ikke har oplyst nærmere om grundlaget for den mest subsidiære påstand, tages heller ikke denne påstand til følge.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

Sagsøgeren pålægges at betale sagsomkostninger til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand og materialesamling på 40 sider som nedenfor bestemt.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage betale 60.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter