Dato for udgivelse
27 Jul 2007 10:35
SKM-nummer
SKM2007.512.SKAT
Myndighed
SKAT
Sagsnummer
07-105593
Dokument type
SKAT-meddelelse
Overordnede emner
Afgift + Moms og lønsumsafgift + Skat + Told
Overemner-emner
Kontrolbestemmelser
Emneord
Anmeldelse, oplysningspligt
Resumé

SKAT, Hovedcentret, har i forbindelse med iværksættelsen af den nye indsatsstrategi, der sætter fokus på såvel vejledning og information i forhold til borgerne som en effektiv kontrolstrategi, anmodet Datatilsynet om en udtalelse vedrørende SKATs interne retningslinier for opfyldelse af oplysningspligten efter persondataloven ved anmeldelse af skatteunddragelse mv.

Det fremgår af udtalelsen, at Datatilsynet ikke har supplerende bemærkninger til retningslinierne for anvendelse af lovens bestemmelser i § 29, stk. 3, og § 30, stk. 2, nr. 6, om undtagelse fra oplysningspligten. Datatilsynet konkluderer endvidere, at en visiteringsperiode i sig selv ikke kan begrunde, at oplysningspligten ikke opfyldes snarest muligt. Det er herved forudsat, at registreringen foretages samtidigt eller umiddelbart efter modtagelsen af anmeldelsen.

På baggrund af Datatilsynets udtalelse gælder følgende hovedregler:

Når 3. mand anmelder en skatteyder for overtrædelse af skattelovgivningen, skal den anmeldte skatteyder straks underrettes, dvs. inden for 10 dage. Denne underretning kan dog udskydes, hvis den ansvarlige medarbejder efter et konkret skøn kommer til det resultat, at selve opklaringsmuligheden vil lide væsentlig skade, hvis underretning gives straks til den anmeldte. Dette konkrete skøn skal udøves straks ved modtagelsen af anmeldelsen. I tilfælde, hvor underretningen udskydes, skal den ansvarlige medarbejder udarbejde et internt notat, der indeholder en begrundelse for, hvilke faktiske omstændigheder der bevirker, at opklaringsmuligheden vil lide væsentlig skade ved en underretning. Der forhold, at kontrolprocessen - altså arbejdet med at gennemføre kontrolprocessen - bliver vanskeligere, f.eks. mere tidskrævende, er ikke i sig selv nok til at udskyde en underretning.

Reference(r)

Persondatalovens § 29, stk. 1 og 3, samt § 30, stk. 2, nr. 6.

Henvisning
Procesvejledningen 2007-3 E.3.10.

SKAT, Hovedcentret har i forbindelse med iværksættelsen af den nye indsatsstrategi, der sætter fokus på såvel vejledning og information i forhold til borgerne som en effektiv kontrolstrategi, anmodet Datatilsynet om en udtalelse vedrørende SKATs interne retningslinier for opfyldelse af oplysningspligten efter persondataloven ved anmeldelse af skatteunddragelse mv.

Datatilsynet har den 23. marts 2007 afgivet følgende udtalelse:

"Ved brev af 15. december 2006 har SKAT anmodet Datatilsynet om en udtalelse angående to afsnit i SKATs interne retningslinier for opfyldelse af oplysningspligten i forbindelse med anmeldelser om skatteunddragelse mv.

SKAT har vedlagt myndighedens interne vejledning om oplysningspligt efter persondataloven, som er blevet udbygget med to afsnit om anmeldelser foranlediget af Datatilsynets udtalelse i sagen j.nr. 2004-321-0316 og Folketingets Ombudsmands udtalelse gengivet i ombudsmandens beretning for 2004, s. 346 ff.

 

Der er indhentet supplerende oplysninger telefonisk.

 

SKAT anmoder Datatilsynet om at oplyse, om de to nye afsnit i SKATs interne retningslinjer for opfyldelse af oplysningspligten i forbindelse med anmeldelser om skatteunddragelse mv. er i fuld overensstemmelse med Datatilsynets fortolkning af de pågældende bestemmelser, eller om Datatilsynet anser retningslinjerne for mere restriktive end påkrævet.

 

Det første afsnit findes nederst på s. 8 i vejledningen og vedrører anvendelsesområdet for undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens § 30, stk. 2, nr. 6. I afsnittet henvises til en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand omtalt i dennes beretning for 2004 s. 346 ff. og har følgende ordlyd:

 

"Ombudsmandens udtalelse indebærer således, at betingelserne for helt eller delvis at fravige oplysningspligten med hjemmel i persondatalovens

§ 30, stk. 2, nr. 6, er, at der foreligger afgørende modhensyn af en sådan karakter, at der efter et konkret skøn er nærliggende og sandsynliggjort fare for, at kontrolhensyn vil lide skade af væsentlig betydning. Det forhold at kontrolprocessen vanskeliggøres er ikke i sig selv et afgørende modhensyn, når selve kontrolformålet ikke samtidig lider skade af væsentlig betydning. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om partens interesse i at kende oplysningerne antages at være mere eller mindre tungtvejende, hvis der ikke foreligger sådanne afgørende hensyn, der taler imod meddelelse af de omfattede oplysninger."

 

Det andet afsnit, som findes på s. 11 i vejledningen, henviser til Datatilsynets udtalelse af 1. december 2004 til Arbejdsdirektoratet vedrørende bl.a. undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens § 29, stk. 3, og har følgende indhold:

 

"Datatilsynets udtalelse indebærer i relation til anmeldelser af eksempelvis sort arbejde, at undtagelsesbestemmelsen i § 29, stk. 3, ikke kan anvendes som hjemmel for manglende opfyldelse af oplysningspligten i tilfælde, hvor der på grundlag af anmeldelser om borgere foretages registrering og enkeltsagsbehandling, hvor oplysningspligten derfor ikke vil være "uforholdsmæssig vanskelig" at opfylde, og hvor myndighedens behandling af oplysningerne i anmeldelserne eventuelt senere kan få "indgribende" betydning for den anmeldte."

 

Desuden spørger SKAT, om der ved fortolkning af oplysningspligten kan anvendes et begreb som "visiteringsfasen", hvor SKAT kan undlade at opfylde oplysningspligten, og i givet fald hvor længe og efter hvilken undtagelsesbestemmelse.

 

Datatilsynet skal afgive følgende vejledende udtalelse:

 

SKATs interne vejledning

Indledningsvis skal Datatilsynet henvise til tilsynets rettighedsvejledning[1].

 

Som anført i Datatilsynets udtalelse af 22. februar 2001 gengivet i tilsynets årsberetning for 2000 s. 28 ff. er det Datatilsynets opfattelse, at det er den dataansvarlige, der skal tage stilling til, om undtagelsen i § 30, stk. 2, nr. 6, kan finde anvendelse (og således at Datatilsynet er tilsyns- og klageinstans). Det skal indgå i vurderingen, at der skal være tale om afgørende hensyn til offentlige interesser. Ved at anvende udtrykket "afgørende" er det tilkendegivet, at undtagelse fra oplysningspligten kun kan gøres, hvor der er nærliggende fare for, at det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning.

 

Det var som anført i årsberetningen for 2000 Datatilsynets opfattelse, at der skal udøves forsigtighed med anvendelsen af denne bestemmelse, og tilsynet var af den opfattelse, at det ikke på forhånd kunne tilkendegives, om bestemmelsen kunne finde anvendelse i den situation, som var anført af Told- og Skattestyrelsen.

 

Herudover kan Datatilsynet henvise til tilsynets afgørelse af 25. oktober 2006 i sagen j.nr. 2005-213-0253 (SKATs j.nr. 05-006672).

 

Datatilsynet har herudover umiddelbart ingen bemærkninger til afsnittene om persondatalovens § 30, stk. 2, nr. 6, og § 29, stk. 3.

 

Udsættelse af oplysningspligten under en visiteringsfase

Det er telefonisk oplyst, at der med begrebet "visiteringsfase" menes perioden, indtil der eventuelt indledes egentlig sagsbehandling over for den registrerede. Denne periode kan efter omstændighederne være kortere eller længere.

 

Efter persondatalovens § 29, stk. 1, indtræder oplysningspligten over for den registrerede i forbindelse med indsamling af oplysninger om den pågældende hos andre end den registrerede selv som udgangspunkt ved registreringen af de indsamlede oplysninger. I de tilfælde, hvor de indsamlede oplysninger er bestemt til videregivelse til tredjemand, indtræder oplysningspligten dog senest, når videregivelse af de indsamlede oplysninger finder sted.

 

Hvilken tidsfrist, der kan indlægges i begrebet ved registreringen, afhænger af sagens nærmere omstændigheder. Den dataansvarlige skal dog altid - vurderet i forhold til den indsats der kræves fra den dataansvarliges side for at opfylde oplysningspligten - give den registrerede meddelelse så tidligt som muligt.

 

Hvis den dataansvarlige allerede på selve registreringstidspunktet ved, at der i løbet af ganske kort tid herefter skal rettes henvendelse til den registrerede, f.eks. fordi den dataansvarlige skal forelægge sagens dokumenter for den registrerede, eller der skal foretages andre sagsbehandlingsskridt, vil oplysningspligten som altovervejende hovedregel kunne opfyldes samtidig med denne senere henvendelse. I øvrigt vil oplysningspligten i almindelighed skulle opfyldes inden for 10 dage efter registreringen.[2]

 

Som anført kan oplysningspligten opfyldes i forbindelse med andre sagsbehandlingsskridt, hvis den dataansvarlige allerede på registreringstidspunktet ved, at der i løbet af ganske kort tid skal rettes henvendelse til den registrerede. Hvad der nærmere skal forstås ved "i løbet af ganske kort tid", afhænger af en konkret vurdering i enkelte situation. Det kan i den forbindelse bl.a. tillægges betydning, om andre sagsbehandlingsskridt, f.eks. partshøring, er umiddelbart forestående, sagens kompleksitet og den generelle sagsbehandlingstid for den pågældende type sag. Hvis det ikke på registreringstidspunktet står den dataansvarlige klart, at der inden for ganske kort tid skal rettes henvendelse til den registrerede, bør oplysningspligten efter Datatilsynets opfattelse i almindelighed opfyldes inden for 10 dage efter registreringen.

 

Datatilsynet finder ikke, at en visiteringsperiode i sig selv kan begrunde, at oplysningspligten ikke opfyldes snarest muligt. Hvorvidt det i øvrigt vil være muligt at udskyde opfyldelsen af oplysningspligten, vil bero på en konkret vurdering, jf. ovenfor.

Afslutningsvis skal Datatilsynet henlede opmærksomheden på, at tilsynets udtalelse er vejledende, og at tilsynet i det hele må forbeholde sig sin endelige stilling til de rejste spørgsmål, f.eks. i forbindelse med en klagesag.

Datatilsynet håber herved at have besvaret SKATs forespørgsel. Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, er SKAT velkommen til at kontakte tilsynet - gerne telefonisk.

Med venlig hilsen

Lena Andersen

Kontorchef"

Der henvises i øvrigt til Processuelle regler på SKATs område, afsnit E.3.10.



[1] Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000 om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger.

[2] Se i øvrigt pkt. 2.2.1. i Datatilsynets vejledning nr. 126 af 10. juli 2000 om registreredes rettigheder efter reglerne i kapitel 8-10 i lov om behandling af personoplysninger.

                                                                                                                                                                                                   

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter