Dato for udgivelse
23 Aug 2007 10:33
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12 Jul 2007 13:25
SKM-nummer
SKM2007.565.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 65-13-650/2006
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Om kommunikation og information samt kampagner + Virksomhedsformer. Hæftelse, ansvar og erstatning.
Resumé

Ud fra et kvalifikations- og uvildighedskriterium blev Københavns Universitet anset for bedst egnet til at bringe en syns- og skønsmand i forslag i skattesag om fritidslandbrug.

Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 47
Retsplejeloven § 343

 


Parter

A
(Advokat Rasmus N. Bak v/Advokatfuldmægtig Asger H Engvang

mod

SKAT, Hovedcentret
(Kammeradvokat v/advokat Lars Apostoli

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om hvilken institution, der skal bringe en skønsmand i forslag.

Skønsrekvirenten, A, har nedlagt påstand om, at forslag til skønsmand tilvejebringes ved henvendelse til Dansk Teknologisk Institut, Skønsmandsanvisningen.

Skønsindstævnte, SKAT, har nedlagt påstand om, at forslag til skønsmand tilvejebringes ved henvendelse til Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut.

Oplysningerne i sagen

Kendelsen er affattet uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af sagens bilag.

Ved brev af 25. september 2006 begærede skønsrekvirenten syn og skøn uden retssag i henhold til skatteforvaltningslovens § 47, jf, Retsplejelovens § 343. Landsskatteretssagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt skønsrekvirentens landbrugsvirksomhed er drevet erhvervsmæssigt.

Landsskatteretten har i medfør af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3 bestemt, at udgifterne til syn og skøn fuldt ud dækkes ved tilskud fra det offentlige.

Parterne er enige om,

at

ingen af de foreslåede institutioner generelt set er inhabile,

at

begge de foreslåede institutioner generelt set er faglig kompetente,

at

omkostningerne ved anvendelse af skønsmænd udpeget af Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut generelt set er større end omkostningerne ved anvendelse af skønsmænd udpeget af Dansk Teknologisk Institut,

at

omkostningsmæssige hensyn ikke er af afgørende betydning i den

 

konkrete sag henset til den meddelte omkostningsdækning og

at

det forhold, at Landbohøjskolen nu er underlagt Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, ikke har selvstændig betydning under sagen.

Parternes synspunkter

Skønsrekvirenten har blandt andet gjort gældende, at begge institutioner vil være i stand til at tilvejebringe habile og kompetente skønsmænd. De af skønsindstævnte anførte uvildighedskriterier og kvalifikationskriterier er derfor alene to blandt flere momenter, der skal tillægges vægt ved valget. Der skal således også lægges vægt på blandt andet erfaringsmæssig grundlag og økonomi.

I relation til kvalifikationskriteriet har skønsrekvirenten gjort gældende, at skønsmænd bragt i forslag af Dansk Teknologisk Institut generelt set har større forståelse for de praktiske forhold, der gør sig gældende i mindre landbrug. I disse typer af landbrugssager - hvor der i de fleste tilfælde er tale om relativt beskedne involverede beløb, idet der er tale om mindre landbrugsaktiviteter - virker det ude af proportioner at anmode en professor fra landets højeste læreanstalt indenfor landbrugserhvervet at fremkomme med en vurdering af, hvorvidt denne landbrugsaktivitet er erhvervsmæssigt drevet, når der er mulighed for at rette henvendelse til Dansk Teknologisk Institut, og dermed få udmeldt en syns- og skønsmand med praktisk erfaring fra landbrugsområdet. Dansk Teknologisk Institut er godkendt som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut. Det må derfor forudsættes, at Dansk Teknologisk Institut besidder et højt fagligt niveau, som de ikke vil kompromitere ved at pege på skønsmænd, der ikke besidder samme høje faglige niveau. Heroverfor står de skønsmænd, der udpeges af Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut som utvivlsomt har en stor teoretisk viden men, som ifølge de fremlagte CV'er er uden væsentlig praktisk erfaring og indsigt.

I relation til uvildighedskriteriet har skønsrekvirenten gjort gældende, at det afgørende er, om de af institutionen udpegede personer generelt set må anses for habile og ikke graden af habilitet. At de af Dansk Teknologisk Institut udpegede personer typisk er ansat i rådgivningsorganer, der rådgiver landmænd, gør ikke personen inhabil. Omvendt kan der stilles spørgsmålstegn ved uvildigheden for personer udpeget af Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut. Der er tale om få personer, der til dagligt arbejder sammen og udveksler erfaringer. De er ansat i en offentlig institution, der er underlagt samme arbejdsgiver som skønsindstævnte.

Tidligere retspraksis har vist, at Dansk Teknologisk Institut på tilfredsstillende vis har bragt skønsmænd i forslag til netop denne type sager. Vestre landsrets afgørelse offentliggjort i SKM2005.116.VLR kan ikke tages til indtægt for, at der ved valget mellem Dansk Teknologisk Institut og Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, altid skal vælges sidstnævnte. En sådan forståelse af afgørelsen vil reelt medføre, at alene en begrænset kreds på 5-6 personer kan anvendes som skønsmænd i denne type sager.

Skønsindstævnte har blandt andet gjort gældende, at ingen af de to institutioner er inhabile, og der er heller ikke grund til at formode, at nogen af dem vil bringe en inhabil person i forslag som skønsmand. Bestemmende for valget af institution må derfor være, hvilken af dem der må formodes at bringe den bedst egnede skønsmand i forslag. I relation til spørgsmålet om, hvem der er bedst egnet som skønsmand, er der to kriterier, der bør tillægges stor vægt. Det ene er et kvalifikationskriterium. Det andet er et uvildighedskriterium. Det er således vigtigt, at den mand, der udpeges, ikke alene er højt kvalificeret, men også at han ikke har nogen forbindelse til nogen af parterne, som kan medføre, at han - uden at der ligefrem er tale om inhabilitet - er mere tilbøjelig til at ville støtte den ene part end den anden.

Begge disse kriterier tilsiger, at forslag bør tilvejebringes via Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut.

I relation til kvalifikationskriteriet har skønsrekvirenten gjort gældende, at det er skønsindstævntes erfaring, at personer, som Dansk Teknologisk Institut bringer i forslag som skønsmænd i sager om hobbylandbrug, har meget varierende erfaring og faglig viden. Dette medfører erklæringer med konklusioner, der ikke er tilstrækkeligt underbyggede. Tilsvarende har ikke gjort sig gældende med personer udpeget af Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut. Denne erfaring underbygges af de som bilag 2 til 8 fremlagte afgørelser og eksempler på skønserklæringer fra skønsmænd udpeget af henholdsvis Dansk Teknologisk Institut og Landbohøjskolen, nu Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut.

I relation til uvildighedskriteriet har skønsrekvirenten gjort gældende, at Dansk Teknologisk Institut ofte foreslår personer, der er ansat som økonomikonsulenter ved en lokal afdeling under Landbrugets Rådgivningscenter. Det er personer, som hyppigt anvendes som revisor for landmændene i lokalområdet og som ofte repræsenterer landmanden, hvis han får problemer med skattemyndighederne. Disse forhold gør ikke de foreslåede personer inhabile men blot mindre egnede end personer, der er bragt i forslag af Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut.

Retspraksis har allerede ved Vestre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM2005.116.VLR tilvejebragt en principiel afklaring af spørgsmålet om, hvem der bør anvendes som forslagsstiller i disse sager, når parterne ikke kan blive enige. Det fremgår direkte af sagen, at den var udvalgt som prøvesag ud af en række sager for netop at få en principiel afgørelse. De afgørelser, skønsrekvirenten har henvist til, ligger alle forud for Vestre landsrets afgørelse og er for de flestes vedkommende konkret begrundede. Vestre Landsrets afgørelse er endvidere i relation til kriterierne for, hvem der er mest velegnet til at pege på en skønsmand, fulgt op af Vestre Landsrets afgørelse offentliggjort i SKM2005.205.VLR.

Skønsrekvirentens antagelser om, at de skønsmænd der bringes i forslag af Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, er myndighedsvenlige er udokumenterede og i direkte modstrid med de afgørelser m.v. skønsindstævnte har fremlagt. Tilsvarende er tilfældet med skønsindstævntes antagelse om, at de skønsmænd der bringes i forslag af Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, er uden praktisk erfaring og indsigt.

Rettens begrundelse og afgørelse

I enhver sag, hvor syn og skøn skal afholdes, skal der udmeldes den eller de bedst egnede skønsmænd. I en situation, hvor begge de foreslåede institutioner er habile og kvalificerede, må valget efter den foreliggende retspraksis (SKM2005.216.VLR og SKM2005.205.VLR) ske udfra et kvalifikations- og uvildighedskriterium. Landsretspraksis (SKM2005.116.VLR) har tidligere taget stilling til udfaldet af denne vurdering i en sag af samme type og med samme institutioner som i denne sag. Skønsrekvirenten har ikke påvist forhold, der giver grundlag for at fravige dette udgangspunkt i den konkrete sag. Derimod har skønsindstævnte påvist en række forhold, der støtter, at Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut udfra såvel kvalifikationskriteriet som uvildighedskriteriet vil være bedst egnet til at bringe en skønsmand i forslag. Retten tager derfor skønsindstævntes påstand til følge, hvorfor

bestemmes

Forslag til skønsmand tilvejebringes ved henvendelse til Københavns Universitet, Fødevareøkonomisk Institut.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part.