Dato for udgivelse
30 Aug 2007 10:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
29 May 2006 09:53
SKM-nummer
SKM2007.583.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, S-2807-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf + Opgørelse, angivelse samt ind- og udbetaling af moms og reguleringsforpligtelse + Fakturerings- og regnskabsbestemmelser
Emneord
Momssvig, fiktive, fakturaer, urigtig, bogføring, fuldbyrdelsestidspunkt, ansvarsgennembrud, ubetinget, fængsel
Resumé

Tiltalte drev i perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2003 virksomhed i privat regi samt gennem 2 selskaber. T angav momstilsvaret samlet for lavt med 1.531.953 kr. T udstedte 8 fakturaer med urigtigt indhold som dokumentation for køb og salg af varer og T foretog 9 urigtige angivelser på kontokort og posteringsjournal. T fik udbetalt 399.000 kr. i henhold til sine momsangivelser. Byretten fandt, at da T havde stået for bogføringen i virksomheden siden starten af 1960'erne og henset til det unddragne beløbs størrelse var det ikke sandsynligt at T havde indgivet de urigtige momsangivelser uden at være klar over dette. Der var også henset til, at T indsendte fiktive fakturaer og finanskontokort som dokumentation for momsangivelserne. Det fandtes ikke at have nogen betydning for straffens udmåling at statskassen rent faktisk ikke blev unddraget det fulde beløb, idet momslovens § 81, stk. 3 fuldbyrdes ved afgivelsen af de urigtige oplysninger. Straffen blev fastsat til ubetinget fængsel i 10 måneder og en tillægsbøde på 1.500.000 kr.

Landsretten stadfæstede dommen og fandt ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget - heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Reference(r)

Straffeloven § 289
Straffeloven § 302
Momsloven § 81, stk.3
Momsloven § 81, stk. 4


Vestre Landsrets dom af 29. maj 2006, 13. afdeling, S-2807-05

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Kjeld Skov)

Afsagt af landsdommerne

Vogter, Lis Frost og Anne Segato (kst.) med domsmænd

----------

Herning Byrets dom af 11. oktober 2005, 1. afdeling SS 1.1000/2005

Tiltalen og parternes påstande

T er ved anklageskrift af 3. juni 2005 tiltalt for overtrædelse af

1

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, jf. straffelovens § 289, ved fra 1. januar 2000 til 30. juni 2003 som ansvarlig for momsangivelseme i nedennævnte firmaer med forsæt til afgiftsunddragelse, at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, hvorved statskassen blev unddraget 1.564.720 kr. i moms, således som nedenfor beskrevet.

a

ved for perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2002 i firmaet H1 med CVR nr. ..., at have angivet et momstilsvar på -494.896 kr., uagtet at det korrekte momstilsvar var 185.260 kr.

 b

ved for perioden 24. maj 2000 til 30. juni 2001 i firmaet H2 ApS med CVR nr. ..., at have angivet et momstilsvar på -669.913 kr., uagtet at det korrekte momstilsvar var -90.129 kr.

 c

ved for perioden 25. november 2001 til 30. juni 2002 i firmaet H3 ApS med CVR nr. ..., at have angivet et momstilsvar på -338.029 kr., uagtet at det korrekte momstilsvar var -33.249 kr.

2

momslovens § 81, stk. 4, ved som ansvarlig for momsangivelserne i virksomheden H1 med CVR nr. ... og H2 ApS med CVR nr. ... i perioden fra 1. marts 2000 - 31. januar 2001, at have udstedt 8 fakturaer med urigtigt indhold som dokumentation for køb og salg af varer, således:

H2 ApS

  1. Faktura nr. 57834 af 18. september 2000, fra H4, CVR nr. ... på 506.149 kr. ex. moms. Moms 126.537 kr.
  2. Faktura nr. 55 af 28. november 2000, fra H5.1 ApS, CVR. nr. ... på 415.565 kr. ex. moms. Moms 103.891 kr.
  3. Faktura nr. 2001 af 15. december 2000 fra H5.2, CVR nr. ... på 619.312 kr. ex. moms. Moms 154.828 kr.
  4. Faktura nr. 20105 af 31. januar 2001 fra H2.3 modeagentur, CVR nr. ... på 409.504 kr. ex. moms. Moms 102.376 kr.
  5. Faktura nr. 20106 af 31. januar 2001 fra H2.3 modeagentur, CVR nr. ... på 89.200 kr. ex. moms. Moms 22.300 kr.
  6. Faktura nr. 20107 af 31. januar 2001 fra H2.3 modeagentur, CVR nr. ... på 426.882 kr. ex. moms. Moms 106.720 kr.


    H1

  7. Faktura nr. 6892 af 1. marts 2000 fra H2.3 modeagentur, CVR nr. ... på 265.280 kr. ex. moms. Moms 66.320 kr.
  8. Faktura nr. 10504 af 14. marts 2000 fra H6 Modeimport på 518.464 kr. ex. moms Moms 129.616 kr.

hvilke fakturaer var egnet til at blive anvendt som grundlag for opgørelse af afgiftstilsvaret.

3

straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1, jf. bogføringslovens § 1, stk. 1, jf. § 6,

ved i 2. kvartal 2000 som ansvarlig for bogføringen i firmaet H2 ApS med CVR nr. ..., under omstændigheder, der kendetegner forholdet som særligt groft, at have foretaget 9 urigtige angivelser på kontokort og posteringsjournal, idet tiltalte bogførte:

  1. den 18. maj 2000, debit G1 78.540 kr. og kredit 98.175 kr. 
  2. den 18. maj 2000, debit H6 378.889 kr. og kredit 473.611 kr. 
  3. den 19. maj 2000, debit H5.2 68.380 kr. og kredit 85.475 kr.
  4. den 19. maj 2000, debit H5.1 188.630 kr. og kredit 235.788 kr.
  5. den 19. maj 2000, debit H5.1 42.420 kr. og kredit 53.025 kr.
  6. den 15. juni 2000, debit G2 103.369 kr. og kredit 129.211,25 kr.
  7. den 16. juni 2000, debit G3 debet 23.700 kr. og kredit 29.625 kr. 
  8. den 16. juni 2000, debit D. DK 31.600 kr. og kredit 39.500 kr.
  9. den 30. juni 2000, bilag 15296-79, debit 157.870 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en ubetinget frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om en tillægsbøde på 1,5 mio. kr.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Han har gjort gældende, at såfremt han findes skyldig, skal der alene idømmes straf og tillægsbøde i forhold til det beløb på ca. 399.000 kr., som han har fået udbetalt i henhold til sine momsangivelser.

Oplysningerne i sagen

Sagen er behandlet med domsmænd.

Tiltalte har ikke bestridt den talmæssige opgørelse i sagen, og han har erkendt at have indgivet momsangivelser som anført i anklageskriftet, bortset fra momsangivelserne for juli og oktober kvartal vedrørende H2 ApS.

Den 19. februar 2001 modtog ToldSkat et brev dateret den 16. februar 2001 fra H2 ApS, se-nr. ..., hvori momsen for juli kvartal 2000 angives til i alt -92.532 kr. og for oktober kvartal 2000 til i alt -274.255,80 kr. Brevet er ikke underskrevet.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at han havde et firma ved navn H4 fra 1966. Firmaet producerede damekonfektionstøj. I 1976 blev han og BT gift. Hun virkede som designer i virksomheden. H4 solgte tøj til hele Norden samt til Østrig. Det gik godt, særligt fra midten af 1970erne til midten af 1980erne. De producerede alle deres varer på fabrikken i .... I 1991 lukkede de H4 på grund af et tab på ca. 3.5 mio. kr. vedrørende et parti varer, hvor farverne løb ud i hinanden. De startede efterfølgende firmaet i privat regi, igen under navnet H4. I 1998 blev han og BT separeret, men de er nu gift igen. Ved separationen overtog BT aktiviteterne fra H4 og startede et firma ved navn H1. Han beholdt bomærket H4. I 1998 var han meget af tiden i Polen. Han arbejdede derfor kun i meget begrænset omfang for H1. Da han kom hjem fra Polen, åbnede han og BT en forretning i ..., som de kaldte H1.1. Forretningen blev åbnet omkring maj/juni 1999 og blev drevet i privat regi under H1 indtil omkring midten af maj 2000, hvor forretningen blev lagt i et anpartsselskab ved navn H2 ApS. Butikken solgte damtøj fra H1 og fra G4, som ligger i Polen. I princippet havde han ikke meget med forretningen at gøre, fordi der var ansat en ansvarshavende ved navn SN. Han fik forretningsgangen lagt til rette sådan, at SN hver aften gjorde kassen op og sendte bilagene til H1 sammen med mærkerne fra det solgte tøj, så der kunne føres lagerregnskab. V.1, der har været ansat i H4 og H1 i ca. 20 år som bogholder, ordnede også bogholderiet for H2 ApS. Hun førte regnskabet på kartotekskort. De fandt senere ud af, at de skulle have en computer med et regnskabsprogram. Dette blev dog aldrig etableret, idet H2 ApS lukkede omkring den 22. oktober 2000. Der blev aldrig lavet et årsregnskab for H2 ApS. Momsregnskabet for H2 ApS blev lavet af ham ud fra V.1s kartotekskort og ud fra fakturaer vedrørende varer købt af H2 ApS. For april kvartal 2000 var der tre fakturaer. Den ene var fra H1 og momsen heraf var på ca. 86.000 kr. De to andre var fra G4. Momsen herfra udgjorde ca. 390.000 kr. Han sendte selv momsregnskabet ind til ToldSkat. BT havde intet med regnskabet og momsangivelserne at gøre. De forsøgte at eksportere fra H2 ApS til blandt andet Sverige, men eksporten kom aldrig i gang. På computeren, som var placeret hos H1 i ..., var der indlagt tre regnskaber. Det ene hed H4 eller H2 og vedrørte H1s regnskaber. Det andet hed H7 Konfektion og var et fiktivt regnskab, som han brugte til at øve sig på. Det sidste var et regnskab, der hed test og som ikke blev brugt. De tal, der er tastet ind på regnskabet, der kaldes H7 Konfektion, tog han fra V.1s kontokort vedrørende H2 ApS. Han forventede, at V.1 ville gå på efterløn inden for en kortere periode, og han havde derfor brug for at lære regnskabs- og bogholderifunktionen i firmaet. Ved at anvende tallene fra H2 ApS's regnskab kunne han se, om han lavede fejl. De fakturaer, han har indtastet i H7 Konfektion, var nogen, han lavede på baggrund af de tre fakturaer, H2 ApS havde fået for april kvartal 2000. Han splittede de to fakturaer fra G4 op i flere for at få mere øvelse i indtastning.

Forevist bilag 1.17.2, 1.17.3 og 1.17.4 har tiltalte forklaret, at det er posteringsjounaler fra H7 Konfektion. De posteringer, der fremgår af posteringsjournalerne, danner grundlag for det, der er bogført i bilag 1.18.1 for H7 Konfektion. Disse posteringsjournaler har ikke været forevist for ToldSkat.

Forevist bilag 1.11.3 har tiltalte forklaret, at det er et bilag, der stammer fra testprogrammet H7 Konfektion. Han har lavet det, men han aner ikke, hvordan det er kommet i ToldSkats besiddelse. Bilaget er lavet i ..., fordi computeren stod der. Det fysiske bogholderi vedrørende H2 ApS, var i .... V.1 kan ikke have lavet bilaget.

Foreholdt bilag 1.1 1.4 har tiltalte forklaret, at han har lavet det og sendt det ind til ToldSkat. Salgsmomsen har han fået fra V.1s regnskab. Købsmomsen havde han fra de tre fakturaer, som han havde i sin varetægt.

Foreholdt bilag 1.17.1 og 1.18.1 og sagsfremstilling 1, side 4, har tiltalte forklaret, at det er bilag, der er hentet fra H7 Konfektion. De momsangivelser, der er registreret, stemmer overens med den momsangivelse, han har foretaget for H2 ApS for april kvartal 2000. De originale fakturaer fra G4 til H2 ApS, har han ikke. De vedrører tøj, som H2 ApS har købt. Varerne blev blandt andet solgt fra forretningen i .... Desuden blev de solgt via lagersalg i ... og .... Det skete gennem samarbejdspartnere, som de havde fået kontakt med via en annonce i avisen. Samarbejdspartnerne fik tøjet i kommission. Når tøjet blev solgt via lagersalget, blev pengene sendt af deres samarbejdspartnere til H1 i .... Han har ikke noget, der kan dokumentere købet fra G4 og heller ikke noget, der kan dokumentere, at H2 ApS har importeret tøj fra Polen. Han har forsøgt at komme i kontakt med G4, men han har ikke deres telefonnummer og af deres fakturaer, som han har fra en periode, hvor virksomheden fik syet tøj hos G4, fremgår alene deres adresse og ikke deres telefonnummer.

Foreholdt bilag 1.11.3 har tiltalte forklaret, at han sendte en mappe til ToldSkat i starten af 2001. Bilaget kan godt have siddet heri. Han har sendt momsangivelser ind for april og juli kvartal 2000. Han ved ikke, om tallene i bilag 1.11.3 stemmer med den momsangivelse, han har indsendt for juli kvartal.

Foreholdt bilag 1.11 a.2, har tiltalte forklaret, at det nok skal passe, at han har angivet udgående moms forjuli kvartal til 52.487,80 kr.

Foreholdt bilag 1.18.1 og bilag 1.18.2 har tiltalte forklaret, at hvis ToldSkat har modtaget disse bilag, er det ham, der har indsendt dem.

Foreholdt bilag 1.14.1 har tiltalte forklaret, at der er tale om varer, lavet af H1 og solgt af H1 til H2 ApS. Baggrunden for, at der står H4 på fakturaen, er, at H1 havde et gammelt lager af fakturaer liggende. Der var tale om varer, som skulle sælges videre til Sverige og randstaterne.

Foreholdt bilag 5.1, afhøringsrapport af 8. oktober 2002, side 9, 2. afsnit forneden, hvor det fremgår, at tiltalte har forklaret, at fakturaen ikke vedrører H1s egne varer, har tiltalte forklaret, at det må være en misforståelse. Der var tale om varer produceret af H1. Han ved ikke, hvorfor salgsmomsen ikke er angivet i H1s momsangivelse. Det var V.1, der lavede regnskabet, herunder også momsregnskabet i H1. Han underskrev momsangivelserne uden at kontrollere dem nærmere.

Foreholdt bilag 1.14.2, en faktura fra H5.1 ApS til H2 ApS og bilag 1.14.3, en faktura fra H5.2 til H2 ApS, har tiltalte, forklaret, at der er tale om fiktive fakturaer, som han har lavet til H2 ApS. Den første dækker over nogle varer, han havde fået i kommission fra et firma ved navn G5 International i .... Baggrunden for at han lavede en fiktiv faktura var, at han for at kunne gennemføre handlen var nødt til at få købsmomsen retur fra ToldSkat. Hvis ikke han fik købsmomsen, var H2 ApS ikke i stand til at betale G5 International, som skulle have kontant betaling. Han kunne ikke bruge G5 Internationals egen faktura, fordi køberen af varerne i Estland i så fald ville få at se, hvad H2 ApS havde givet for varerne og ville få navnet på leverandøren, og dermed selv være i stand til at rette henvendelse til dem. Handlen med G5 International blev aldrig gennemført, fordi ToldSkat ikke ville godkende momsangivelsen vedrørende bilag 1.14.1. Idet momsangivelsen vedrørende denne faktura ikke blev godkendt, angav han ikke købsmomsen vedrørende bilag 1.14.2 og bilag 1.14.3 fra H5.1 ApS og H5.2, fordi han heller ikke regnede med, de ville blive godkendt. I begyndelsen af oktober 2000 ringede han til ToldSkat for at høre, hvornår han fik momsen tilbage for juli kvartal. Han talte med en ung mand, der oplyste, at de var i gang med at undersøge "sagen", og derfor kunne de ikke udbetale moms vedrørende juli kvartal. Den 16. februar 2001, da han lavede bilag 1.11.3, troede han ikke, at han var i stand til at gennemføre handlerne, selv om han måtte få købsmomsen retur vedrørende de to fakturaer, 1.14.2 og 1.14.3. Han tror, at G5 International på det tidspunkt havde solgt varerne til anden side. Desuden var sæsonen for de pågældende varer udløbet. For juli kvartal ventede han at få omkring 140.000 kr. tilbage i moms. Heri var indregnet momsen på ca. 126.000 kr. vedrørende fakturaen fra H4 med bilagsnummer 1.14.1. Varerne vedrørende denne faktura fik H2 ApS aldrig, fordi momsen ikke blev udbetalt. Han opgav at få pengene tilbage omkring slutningen af november 2000, hvor han opgav at gennemføre handlen. Han kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor han ikke tilbageførte fakturaen fra H2 ApSs regnskab. Bilag 1.18.2 er fra testprogrammet H7s Konfektion, og posteringerne her på er kun udtryk for, at han har øvet sig.

Han ændrede ikke skriftligt momsangivelsen for juli kvartal over for ToldSkat, da han opgav at gennemføre handlen vedrørende bilag 1.14.1. Han oplyste heller ikke ToldSkat mundtligt om, at handlen ikke blev gennemført, og at momsangivelsen derfor skulle ændres.

Vedrørende salg fra H1 år 2000 har tiltalte forklaret, at han har indsendt og underskrevet momsangivelserne fremlagt som bilag 1.10.1. Han fik tallene fra V.1s regnskab. Han kan ikke forklare, hvorfor der ikke er fundet en faktura, der vedrører det bogførte salg anført i bilag 1.5.8 den 2. december 2000 med 1.144.800 kr. og med bogført moms i bilag 1.8.5 på 286.200 kr. Det bogførte salg i bilag 1.5.8 den 18. september 2000 på 1.650.949,20 kr. er incl. fakturaen fremlagt som bilag 1.14.1 til H2 ApS. Bilag 2.10.1 er momsangivelser for H1 for 2001, som han har afgivet og underskrevet. 1. januar 2001 blev H1 lagt over i H2 ApS. Der var derfor ingen moms i H1 i 2001. Han har også indgivet momsangivelserne i bilag 3.11.1 som vedrører salget i H1 for året 2002. Bilag 3.10.1 til 3.10.8 er 8 fakturaer, som alle er blevet udfaktureret og momsangivet i H1. Der var tale om varer, som var blevet produceret i H1 og solgt til H3 i .... Han er ikke klar over, om fakturaerne blev bogført i H1. Den 1. januar 2001 blev H1s regnskab lagt over i H2 ApS, idet H1s aktiviteter blev overdraget til H2 ApS, som angivet i den overdragelsesaftale, der blev lavet mellem H1 og H2 ApS.

Han husker ikke, om han har angivet moms for H2 ApS for 2001.

Vedrørende H1 mener han, at forskellen på den angivne salgsmoms på 195.400 kr. og beløbet på 915.086 kr., som salgsmomsen ifølge regnskabet burde være angivet med, skyldes nogle store fakturaer, som han var klar over skulle krediteres. Der var blandt andet tale om fakturaen bogført med 1.144.800 kr. Der var i alt tre fakturaer, som han vidste skulle krediteres, fordi de skulle trækkes ud af salget. Han kan ikke forklare, hvorfor det kun var fakturaen fra H4 med bilagsnummer 1.14.1, der var til stede i regnskabet. Købsmomsen for år 2000 i H1 er angivet med 424.870 kr., som han mener er en rigtig angivelse. Fakturaen med fakturanummer 1.30.1, udstedt af H2.3, vedrører varer, der er gået retur fra H2 ApS til H1. Han brugte navnet H2.3 på selskabets fakturaer, når der blev solgt varer til andre firmaer, herunder til H1. Han kan ikke svare på, om fakturaen er bogført i H1.

Foreholdt bilag 1.29.1 har tiltalte forklaret, at han har afleveret dette finanskontokort til ToldSkat. Han kan ikke svare på, hvorfor fakturaen med nummer 1.30.1 ikke fremgår heraf. Han har ikke foretaget bogføringen for H1. Det gjorde V.1 og til dels den anden kontoransatte ved navn KK.

Foreholdt bilag 1.1.8.3 finanskontokort skrevet ud fra H7 Konfektion, vil han ikke svare på, hvorfor bilagsnummer 1.30.1 er bogført i dette øvelsesprogram.

Bilag 1.31.1 er en faktura, han har lavet. Navnet H6 er et, han har fundet på. Han har lavet fakturaen for sjov og for, at han kunne øve sig i øvelsesprogrammet H7 Konfektion. Hverken bilag 1.30.1 eller 1.31.1 skulle tjene som dokumentation for købsmoms.

Forevist blå ringbind med købsfakturaer fra år 2000, hvoraf de originale bilag 1.30.1 og bilag 1.31..1 forefindes, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om han har afleveret ringbindet til dokumentation for købsmomsen. Han kan ikke svare på, hvorfor der er fiktive fakturaer i mappen.

Vedrørende momsregnskabet for H1 i 2001 har tiltalte forklaret, at der ikke var ret meget aktivitet i H1 dette år. De fleste af aktiviteterne var lagt over i H2 ApS. Han ved ikke, hvorfor salgsmomsen er angivet med ca. 120.000 kr. for lidt ifølge regnskabet. Han husker ikke, hvorfor han har angivet købsmomsen med ca. 297.000 kr., når den ifølge regnskabet skulle udgøre 170.090 kr.

Foreholdt bilag 2.12.1 og 2.12.2 og 2.12.3, der alle er fakturaer udskrevet af H2.3, har tiltalte forklaret, at der er tale om varer og inventar med videre, der blev flyttet fra forretningen i ... i forbindelse med lukningen af denne. H2.1 i ... var identisk med H2 ApS og H2.3. Det er derfor en fejltagelse, at de to fakturaer er udstedt hertil. Der var alene tale om flytning af varer med videre fra en lokalitet til en anden i samme selskab. Bilag nr. 2.12.3 er udstedt til H2.2. Han ved ikke, hvem fakturaen egentlig er udstedt til. Han tror, at det var meningen, at H1 skulle betale, idet der aldrig blev etableret et anpartsselskab ved navn H8 ApS.

Tiltalte ændrede forklaring og forklarede nu, at H2.2 i ... også var underlagt H2 ApS. Der var således vedrørende bilag 2.12.3 også tale om flytning af varer indenfor samme selskab. De tre fakturaer skulle ikke bruges som dokumentation for den købsmoms, der er angivet i H1.

Tiltalte har videre forklaret, at han ikke husker, hvordan aktivitetsniveauet var i H1 i første halvår af 2002. Han mener, at der blev købt mange fremmede varer hjem til butikkerne under H2 ApS og H3 ApS. Han mener disse varer blev bogført i H1. Han kan ikke forklare, hvorfor han har angivet for meget salgsmoms og for meget købsmoms.

Tiltalte har vedrørende momsangivelser i H3 ApS for 2001 forklaret, at butikken blev åbnet i november/december 2001. Det gik rimeligt i betragtning af, at der var tale om en nystartet forretning. Han angav ingen salgsmoms, fordi selskabet ikke var registreret, da han skulle indgive momsregnskabet. Han vidste derfor ikke, hvor han skulle postere salgsmomsen. Det har han muligvis gjort i H1s momsregnskab. Han har angivet købsmomsen korrekt med 169.102 kr. Der blev købt mange varer til forretningen, der skulle fyldes op. Han tror differencen mellem den angivne købsmoms og købsmomsen i henhold til regnskabet skyldes, at en del af de indkøbte varer, var købt før den 7. december 2001. ToldSkat ville ikke godkende købsmoms for varer indkøbt før denne dato.

Vedrørende første halvår 2002 har tiltalte forklaret, at han ikke husker, hvad baggrunden er for differencen for salgsmomsen i H3 ApS. Han tror, at differencen vedrørende købsmomsen skyldes, at der i den angivne købsmoms er indeholdt moms for en del fakturaer, som ToldSkat ikke ville anerkende, fordi fakturaerne ikke var stilet til H3 ApS, men for eksempel til H2.1 i ....

Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret, at han kan henholde sig til sin tidligere afgivne forklaring vedrørende disse fakturaer. Det er fakturaer, han har lavet, for at øve sig i testprogrammet H7 Konfektion.

Vedrørende forhold 3 har tiltalte forklaret, at han kan henholde sig til sin tidligere forklaring om, at der er tale om, at han splittede de to store fakturaer fra G4 i Polen op og førte dem i testprogrammet H7 Konfektion for at øve sig.

Tiltalte har vedrørende sine personlige forhold forklaret, at han er 64 år gammel og samlevende med sin tidligere ægtefælle, BT, der er 58 år gammel. De bor i et lejet hus. Hans samlever driver en lille virksomhed. Han har ikke noget med virksomheden at gøre og driver ikke selv virksomhed. Han hjælper dog sin samlever af og til. Deres økonomi er meget dårlig.

V.1 har som vidne forklaret, at hun har været ansat hos tiltalte i 15-20 år. Hun fratrådte sidst i januar 2002. Hun har en kontoruddannelse og arbejdede med bogholderiet hos tiltalte. I hvert fald siden 1997/1998 var hun der kun en dag om ugen. Hendes arbejde bestod i at taste ugens bilag ind fra de virksomheder, som tiltalte og hans kone drev. Hun blev i sin tid ansat af tiltalte, men har efterfølgende også været ansat hos tiltaltes hustru. Hun husker, at der på et tidspunkt var en virksomhed, der hed H2 ApS, som lå i .... Hun har også hørt om H3 i .... Hun lavede ikke egentlige regnskaber og husker ikke, om hun udskrev råbalancer. Det var tiltalte, der stod for regnskaberne. Der var også en anden kontoransat, som havde med regnskaberne og bogholderiet at gøre. Både tiltalte og den anden kontoransatte konterede. I 2001 var hun i en periode på ca. 4 måneder vikar i .... Hun var derfor ikke i virksomheden i ..., bortset fra nogle få gange, hvor hun blev tilkaldt. I den periode, var det tiltalte og den anden kontoransatte, der stod for bogholderiet. Tiltalte kunne godt betjene computeren og bogholderiprogrammet. Fra januar 2000 havde hun ingenting med momsregnskaberne at gøre i nogen af firmaerne. Det var tiltalte, der stod for momsregnskabet og lavede det. Hun har muligvis set nogen af momsangivelserne, men hun ved ikke, hvordan momsbeløbene er fremkommet. Når der kom moms tilbage fra ToldSkat med en opgørelse over beløbet, kunne hun se, at momsangivelserne ikke passede med bogholderiet. Hun bad tiltalte om at få bilag, så hun kunne få beløbene til at stemme. Hun fik altid den forklaring fra tiltalte, at bilagene ville komme senere, men de kom aldrig. Hun ved ikke, hvad bilagene vedrørte og valgte blot at taste de tal ind, hun fik fra tiltalte og ToldSkat. Det var både for H4 og H2 ApS og H3, hun ikke kunne få momsbeløbene til at stemme.

Forevist bilag 1.3a.1, finanssaldoliste pr. 31. december 2000 for H4 og bilag 1.3.1, finanssaldoliste pr. 31. december 2000 for H3 ApS, har vidnet forklaret, at hun kender disse kontooversigter. Hun mener, der var et regnskabsprogram, hvor både regnskabet for H1 eller H4 og H3 ApS, blev ført. Det stod på bilagene, om de vedrørte det ene eller det andet firma. Det var ifølge aftale med revisoren, at bogholderiet blev ført på denne måde. Hun har også bogført for H2 ApS i .... Det blev bogført på kartotekskort og ikke i computeren.

Forevist kontokort har vidnet forklaret, at det var dem, hun førte. Hun husker ikke, om bogholderiet for H2 ApS i ... på et senere tidspunkt blev ført på edb.

Forevist bilag 1.35.4 og bilag 1.14.1 til bilag 1.14.3 har vidnet forklaret, at hun aldrig har hørt om H5.1 ApS, H.5.2 eller H2.3. Hun har heller aldrig set fakturaerne herfra. Forevist bilag 1.5.7 og bilag 1.5.8, bogføringen i H1/H4, forklarede vidnet, at hun ikke har bogført bilag på 344.210 kr. eller 1.650.949,20 kr.

På et tidspunkt hed tiltaltes firma H7 Konfektion. Hun har ikke bogført noget for H7 Konfektion efter år 2000. Hun ved ikke, om tiltalte har øvet sig i et bogholderiprogram af dette navn på computeren. Hun var aldrig inde for at se, hvad der blev bogført på testprogrammet eller under H7 Konfektion på computeren. Der var ikke et testprogram, der hed H7 Konfektion under hendes ansættelse. Der var kun et testprogram, som de kaldte testfirmaet, men som de aldrig brugte.

V.2 har som vidne forklaret, at han været revisor for tiltalte fra ca. 1980. Det sidste regnskab han har lavet, var for H4/H1 for 2000. Det lavede han i august 2004. Siden har han ikke arbejdet for tiltalte. Han husker, at der var noget med et selskab, der hed H2 ApS, og at der var noget salg i ... og .... Disse selskaber lavede han ikke regnskaber for.

Foreholdt bilag 1.3a.1 og bilag 1.3.1 har vidnet forklaret, at det var besværligt at lave regnskabet for H4/H1 for 2000, fordi det var rodet sammen med noget, der ikke vedrørte dette selskab. Han har ingen kendskab til momsangivelserne i H4/H1 eller øvrige selskaber, som tiltalte har haft noget med at gøre. På et tidspunkt omkring 2001 eller 2002 arbejde han meget kort med et selskab, der enten hed H2 ApS eller H3 ApS. Han skulle lave en erklæring om selskabets solvens. De oplysninger, han fik fra tiltalte, passede ikke med de faktiske forhold, idet der var en gældspost, han ikke havde fået oplysninger om. Han fik kendskab til gældsposten via en advokat, der ringede ham op. Han fratrådte herefter med det samme.

V.3 har som vidne forklaret, at han er indehaver af firmaet G5 International, der blandt andet forhandler partivarer. På et tidspunkt fik tiltalte nogle vareprøver. Der lå ingen aftaler af nogen art om, at tiltalte skulle aftage nogle varer. I forbindelse med, at tiltalte fik udleveret prøverne, fik han oplyst pris og vidnets lagerbeholdning, men man var slet ikke så langt, at der kunne udskrives nogen faktura, og han har aldrig talt med tiltalte om, at denne manglede penge til at betale for varer hos ham. Han har heller ikke haft varer liggende, som var beregnet til tiltalte, og som efterfølgende blev solgt til anden side. Tiltalte har aldrig købt noget af vidnet, bortset fra småting. For 2-3 uger siden opsøgte tiltalte vidnet. Tiltalte fortalte, at han havde lavet en faktura på ca. 500.000 kr. til en kunde i Baltikum. Vidnet har undersøgt sin lagerbeholdning for år 2000 og har konstateret, at han på det tidspunkt alene havde babytøj og strik til damer i en mængde, der kunne danne grundlag for en faktura på 500.000 kr. Tiltalte oplyste også, at betalingen for fakturaen skulle ske til Handelsbanken i Sverige. Endelig spurgte tiltalte vidnet, om han ville indestå for, at tiltalte aldrig havde købt varer af ham.

Forevist bilag 1.14.2 har vidnet forklaret, at med de farver på varerne, der er angivet heri, kan de ikke stamme fra hans lager.

V.4 har som vidne forklaret, at han er ansat hos ToldSkat i .... Sagen vedrørende tiltalte opstod i februar 2001, da ToldSkat modtog momsangivelsen, bilag 1.11.3, fra H2 ApS. Den blev modtaget den 19. februar 2001. På baggrund af angivelserne i bilag 1.11.3 kontaktede man firmaet for at få dokumenteret købsmomsen. Man fik indsendt noget materiale, der dog ikke var fyldestgørende nok, og ToldSkat i ... henvendte sig derfor til ToldSkat i ... på grund af forbindelsen til H1. Momsangivelsen for april kvartal 2000 vedrørende H2 ApS var blevet udbetalt. Tiltalte havde til dokumentation for denne indsendt kontoudtog og en enkelt faktura. Denne dokumentation er fremlagt som bilag 1.17.1 til 1.17.6 og 1.15.1 og blev accepteret af ToldSkat. Bilag 1.17.1 til 1.17.6 er udskrevet fra det regnskab, der i edb systemet kaldes H7 Konfektion. Tiltalte fik udbetalt ca. 399.000 kr. vedrørende april kvartal 2000. Da man modtog angivelserne i bilag 1.11.3 bad ToldSkat om alle regnskabsbilag og øvrigt regnskabsmateriale. Man fik indleveret en bilagsmappe dateret 01.07.2000 til 31.12.2000, kopi af nogle kontokort, fremlagt som bilag 1.11 a.2 og 1.18a.2 samt tre fakturaer fremlagt som bilag 1.14.1, 1.14.2 og 1.14.3. ToldSkat fandt ikke dokumentationen tilfredsstillende, og da det ikke lykkedes at få yderligere materiale, gik sagen til ToldSkat i ... og herfra videre til politiet. ToldSkat valgte at gå til politiet på baggrund af, at cvr. nummeret på fakturaen 1.14.1 vedrørte et firma, der var afmeldt den 31. december 1999 og SE nummeret på bilag 1.14.2 og 1.14.3 tilhørte H8 ApS, som var et selskab, man uden held havde forsøgt at få momsregistreret. I oktober 2002 blev der foretaget ransagning hos tiltalte og de virksomheder, han havde forbindelse til. Under ransagningen blev bilag og regnskabsmaterialet taget med, ligesom der blev foretaget en "spejling" af de computere, man fandt under ransagningen. Det bogføringsmateriale, man fandt på edb, har man sammenlignet med det fysiske materiale, man fandt under ransagningen. ToldSkat vurderede, at bogføringen på edb svarede til det fundne materiale. Alle posteringer på edb vedrørende de forskellige virksomheder, var bogført i samme regnskab. Der fandtes regnskaber for H4/H1 og for H7 Konfektion på edb. Når regnskabet vedrørende H7 Konfektion sammenholdes med kontokort indsendt til vedrørende H2 ApS, svarer disse til hinanden. Bilag 1.18.1 er udskrevet fra edbregnskabet vedrørende H7 Konfektion. De posteringer, der er angivet et minus ud for, har man ikke kunnet finde bilag til. I april kvartal 2000 blev der angivet 478.379,96 kr. som købsmoms for H2 ApS. I juli kvartal blev der angivet 148.453 kr. Af bilag 1.18.2 fremgår, at der for oktober kvartal er angivet 274.616 kr. De store beløb vedrørende købsmoms, bortset fra en faktura fra H1 indeholdende moms for ca. 86.000 kr., er ikke dokumenteret. Da ToldSkat i ... henvendte sig til ToldSkat i ..., var man herfra ude for at tale med tiltalte uden at det førte til nærmere dokumentation. Tiltalte har efter den 28. marts 2001 kontaktet ToldSkat i ... og rykket for at få udbetalt det negative momstilsvar for juli og oktober kvartal 2000 vedrørende H2 ApS.

Bilag 1.3a.1 er materiale, der fysisk er fundet under ransagningen. Bilag 1.4.1 til 1.4.3 og bilag 1.5.1 til 1.9.5 er materiale udskrevet fra de edbprogrammer, der var på de computere, der blev "spejlet". Alle disse bilag er udskrevet fra regnskabet vedrørende H4/H1.

Det er vidnets indtryk, at alt hvad der skulle bogføres vedrørende H4/H1, også er blevet det, og at bogføringslovens krav principielt er overholdt, bortset fra, at regnskabet fra flere selskaber er ført sammen.

Forevist oversigten forhold 1 B, der vedrører moms for H3 ApS, har vidnet forklaret, at man fik negative momsangivelser ind hos ToldSkat i ... vedrørende H3 ApS. Angivelserne fremgår af bilag 3.11.2 og er alle indgivet den 8. august 2002. ToldSkat bad om at få regnskabsmateriale ind vedrørende angivelserne. Man ville ikke godkende nogle af de indsendte fakturaer, fordi de ikke var stilet til selskabet. Sagen blev herefter sendt til ToldSkat i ..., hvor man efterfølgende godkendte de indsendte fakturaer og angivne beløb, bortset fra momsangivelsen vedrørende en faktura fra H4, idet denne faktura ikke kunne findes. Tiltaltes forklaring om, at differencen vedrørende købsmomsen skyldes manglende godkendelse af fakturaer, kan derfor ikke passe. Der var problemer med at få H3 ApS registreret, men selskabet blev registreret med tilbagevirkende kraft pr. 7. december 2001. Han mener, at den faktiske start af virksomheden skete den 22. november 2001. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer fra denne dato og frem, kunne derfor bogføres i selskabet, mens bilag fra tiden forinden ikke kunne godkendes i selskabet. Det regnskabsmateriale, der ligge før den 22. november 2001, er henført til H1, idet alle regnskaber blev ført sammen af tiltalte.

Forevist oversigten forhold 1 A, der vedrører H2 ApS, har vidnet forklaret, at der er angivet købsmoms for hele året 2000 på 904.455 kr. Der er alene udbetalt ca. 399.000 kr., som vedrører april kvartal 2000.

Forevist oversigterne 1D og 1C har vidnet forklaret, at købsmomsen anført heri, ikke er udbetalt.

Forevist oversigten forhold 1B, der vedrører moms for H3 ApS, har vidnet forklaret, at man fik negative momsangivelser ind hos ToldSkat i ... vedrørende H3 ApS. Angivelserne fremgår af bilag 3.11.2 og er alle indgivet den 8. august 2002. ToldSkat i ... bad om at få regnskabsmateriale ind vedrørende angivelserne. Man ville ikke godkende nogle af de indsendte fakturaer, fordi de ikke var stilet til selskabet. Sagen blev herefter sendt til ToldSkat i ..., hvor man efterfølgende godkendte de indsendte fakturaer og angivne beløb, bortset fra momsangivelsen vedrørende en faktura fra H4, idet denne faktura ikke kunne findes. Tiltaltes forklaring om, at differencen vedrørende købsmomsen skyldes manglende godkendelse af fakturaer, kan derfor ikke passe. Der var problemer med at få H3 ApS registreret, men selskabet blev registreret med tilbagevirkende kraft pr. 7. december 2001. Han mener, at den faktiske start af virksomheden skete den 22. november 2001. Regnskabsmateriale, herunder fakturaer fra denne dato og frem, kunne derfor bogføres i selskabet, mens bilag fra tiden forinden ikke kunne godkendes i selskabet. Det regnskabsmateriale, der ligger før den 22. november 2001, er henført til H1, idet tiltalte førte bilagene for alle selskaber i det samme regnskab.

Forevist oversigten forhold 1 A, der vedrører H2 ApS, har vidnet forklaret, at der er angivet købsmoms for hele året 2000 på 904.455 kr. Der er alene udbetalt ca. 399.000 kr., som vedrører april kvartal 2000.

Forevist oversigterne 1 D og 1 C har vidnet forklaret, at købsmomsen anført heri, ikke er udbetalt.

Tiltalte har vedrørende forhold 2 forklaret, at han kan henholde sig til sin tidligere afgivne forklaring vedrørende disse fakturaer. Det er fakturaer, han har lavet, for at øve sig i testprogrammet H7 Konfektion.

Vedrørende forhold 3 har tiltalte forklaret, at han kan henholde sig til sin tidligere forklaring om, at der er tale om, at han splittede de to store fakturaer fra G4 i Polen op og førte dem i testprogrammet H7 Konfektion for at øve sig.

[Afsnittet udeladt, da teksten findes under tiltaltes forklaring.red.SKAT]

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad forhold 1

Tiltalte har ikke bestridt den talmæssige opgørelse i sagen, herunder opgørelserne i sagens bilag "Oversigt-Forhold A - C", hvorfor retten lægger til grund, at der er indgivet urigtige momsangivelser for perioden 1. januar 2000 - 30. juni 2002, der vedrører et afgiftsbeløb på ialt 1.564.720 kr. som angivet i anklageskriftet.

Tiltalte har erkendt, at han har indgivet de momsangivelser, der vedrører anklageskriftets forhold 1, bortset fra angivelserne vedrørende H2 ApS for juli og oktober kvartal 2000.

ToldSkat har den 19. februar 2001 modtaget et brev fra H2 ApS, der indeholder momsangivelserne for selskabet for juli og oktober kvartal 2000. Brevet er ikke underskrevet. Da tiltalte har erkendt, at brevet stammer fra det program, han kalder "H7 Konfektion", og at han har udfærdiget brevet, ligesom han efterfølgende har indsendt såvel fakturaer som kontokort til ToldSkat for at dokumentere momsangivelserne, finder retten det bevist, at brevet og dermed momsangivelserne vedrørende H2 ApS for juli og oktober kvartal er indgivet af tiltalte.

V.1 har forklaret, at tiltalte stod for regnskaberne i selskaberne H1, H2 ApS og H3 ApS, og at han kunne betjene computeren, herunder bogholderiprogrammet, ligesom han også foretog konteringer. Herefter, og idet regnskabet ført under "H7 Konfektion" svarer til kontokort og fakturaer, som tiltalte har indsendt til ToldSkat som dokumentation for momsangivelser vedrørende H2 ApS, finder retten, at tiltaltes forklaring om, at "H7 Konfektion" var et øvelsesprogram, som han udelukkende benyttede for at lære regnskabsfunktionerne i virksomheden, kan tilsidesættes, og det lægges til grund, at regnskabet blev ført til brug for momsangivelserne i H2 ApS.

Under henvisning til, at tiltalte stod for regnskaberne i virksomhederne, som han havde drevet i en eller anden form siden starten af 1960'erne, og til det unddragne beløbs størrelse finder retten det usandsynligt, at tiltalte kan have indgivet de urigtige momsangivelser uden at være klar over dette. Herefter og idet tiltalte som dokumentation for en del af momsangivelserne har indsendt fiktive fakturaer og finanskontokort, finder retten det bevist, at tiltalte, forsætligt og med henblik på at unddrage statskassen beløbet, har indgivet de urigte momsangivelser. Retten finder ikke, at det kan ændre på denne vurdering, at tiltalte også i nogle tilfælde har angivet salgsmomsen for højt.

Tiltalte er som følge af ovenstående skyldig i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1, idet bemærkes, at det forhold, at statskassen rent faktisk ikke blev unddraget det fulde beløb, ikke findes at have nogen betydning, idet overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, fuldbyrdes ved afgivelsen af de urigtige oplysninger.

Ad forhold 2

På baggrund af tiltaltes forklaring om, at fakturaerne alle er udstedt af ham, og idet hans forklaring om, at H7 Konfektion var et øvelsesprogram, er forkastet, ligesom fakturaerne er fremsendt til ToldSkat som dokumentation for indgivne momsangivelser, finder retten det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 3

Tiltaltes forklaring om, at posteringerne vedrører en opsplitning af to fakturaer fra G4 i Polen forkastes, idet tiltalte ikke har sandsynliggjort, at disse påståede handler har fundet sted. På denne baggrund, og da tiltaltes forklaring om, at der er tale om et øvelsesprogram er forkastet, er tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1, jf. bogføringslovens § 1, stk. 1, jf. § 6, og momslovens § 81, stk. 4.

På grund af lovovertrædelsens karakter, og da der ikke foreligger særlige omstændigheder, finder retten ikke grundlag for at gøre straffen hel eller delvis betinget.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.500.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen er fastsat nedenfor.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 10 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.500.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger

----------

Vestre Landsrets dom af 29. maj 2006, 13. afdeling, S-2807-05

Retten i Herning, 1. afdeling, har den 11. oktober 2005 afsagt dom i 1. instans (SS 1.1000/2005).

Påstande

Tiltalte har påstået formildelse af frihedsstraffen, herunder således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af frihedsstraffen.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen i forhold 1 således, at årstallet 2003 ændres til 2002, at beløbet 1.564.720 kr. ændres til 1.531.953 kr., og at beløbet 185.260 kr. ændres til 152.493 kr.

Ifølge brev af 19. april 2006 med bilag og brev af 19. maj 2006 fra Kriminalforsorgen, er der på grund af tiltaltes forhold ikke blevet gennemført en personundersøgelse.

Tiltalte er ved dom afsagt af Retten i Herning den 10. maj 2004 idømt en betinget straf på fængsel i 7 dage med en prøvetid på 1 år for en våbenlovsovertrædelse.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han lever af folkepension. Hans ægtefælle syr lidt, som hun sælger til private og til nogle få forretninger. Hun tjener ca. 50.000 kr. om året. De bor i et lejet hus på landet. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste.

Landsrettens begrundelse og resultat

Frihedsstraffen, der fastsættes som en fællesstraf, jf. straffelovens § 61, stk. 1, er passende udmålt til fængsel i 10 måneder.

Efter de pådømte forholds karakter og omfang tiltrædes det, at der ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget - heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter