Dato for udgivelse
23 Aug 2007 09:36
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Aug 2006 14:56
SKM-nummer
SKM2007.563.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, S-3070-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf + Virksomhedsregistrering og ændring i registreringsforhold + Opgørelse, angivelse samt ind- og udbetaling af moms og reguleringsforpligtelse + Fakturerings- og regnskabsbestemmelser
Emneord
Passiv, skattesvig, uregistreret, virksomhed, tilståelsessag, ubetinget
Resumé

T drev uregistreret virksomhed i perioderne 24. december 1999 til den 30. juni 2000 og den 8. oktober 2000 til den 11. marts 2001. T reagerede ikke på for lave skatteansættelser for årene 1999, 2000 og 2001. Endvidere påførte T moms på fakturaer uden at være momsregistreret. T erkendte sig skyldig. De samlede unddragelser udgjorde 233.815 kr. Byretten fastsatte straffen til 4 måneders fængsel og en tillægsbøde på 230.000 kr. Landsretten stadfæstede dommen, dog blev fængselsstraffen nedsat til 40 dage.

Reference(r)

Momsloven § 81
Skattekontrolloven § 16


Østre Landsrets 18. august 2006, 9. afdeling S-3070-05

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Bjørn M. Caning, besk.)

Afsagt den af landsdommerne

Niels Boesen, Østerborg og Harald Micklander (kst.) med domsmænd

----------

Københavns Byrets dom af 10. august 2005, SS 20.9546/05

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag er behandlet efter retspIejelovens § 922.

Retmødebegæringen er modtaget den 8. april 2005.

T er tiltalt for overtrædelse af

1

Skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1

ved for indkomstårene 1999, 2000 og 2001, med forsæt til at unddrage det offentlige skat, inden 4 uger fra modtagelsen af underretning om skatteansættelserne med udskrivningdatoer henholdsvis 21. august 2000, 16. marts 2001 og 14. marts 2002 at have undladt at give Københavns Kommunes Skatteforvaltning meddelelse om, at ansættelserne var for lave med i alt 402.280 kr., hvorved det offentlige er unddraget skat med i alt 133, 547 kr.

2

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 37, stk. 1 og 5 og § 52, stk. 3,

ved i perioderne fra den 24. december 1999 til den 30. juni 2000 og den 8. oktober 2000 til den 11. marts 2001, med forsæt til at unddrage det offentlige afgifter, at have drevet registreringspligtig virksomhed uden at anmelde dette til ToldSkat ligesom tiltalte uagtet den manglende momsregistrering udstedte fakturaer med deklareret moms, alt hvorved statskassen er unddraget 100.268 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf i ikke under 5 måneder samt en tillægsbøde.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Oplysningerne i sagen

Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklaring fremgår af retsbogen.

Personlige oplysninger

Tiltalte er efter det oplyste ikke tidligere straffet.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret at han ikke har noget arbejde og ikke modtager økonomisk hjælp fra det offentlige. Han bor sammen med sin kæreste.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. skattekontroIlovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 37, nr. 1 og 5 og § 52, stk. 3.

I medfør af straffelovens § 50, stk, 2. idømmes tiltalte en tillægsbøde, på 230.000 kr. subsidiært fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 4 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 230.000 kr. Forvanlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Østre Landsrets 18. august 2006, 9. afdeling S-3070-05

Københavns Byrets dom af 10. august 2005 (SS 20.9546/05) er anket af anklagemyndigheden med påstand om formildelse for så vidt angår straffen og med påstand om stadfæstelse for så vidt angår tillægsbøden.

T har påstået formildelse af frihedsstraffen, herunder af straffen gøres betinget, samt formildelse af tillægsbøden.

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse i henhold til retsplejelovens § 808.

Tiltalte har i landsretten givet forklaring om sine personlige forhold.

Landsrettens begrundelse og resultat

Straffen, der rettelig skal fastsættes efter skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 47, stk. 1 og 5, og § 52, stk. 3, findes passende at kunne fastsættes til fængsel i 40 dage.

Landsretten finder ikke, at der er grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Landsretten har lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at bebrejde myndighederne noget i forbindelse med sagsforløbet, hvorimod tiltalte har forholdt sig passiv over for myndighedernes henvendelser.

Landsretten finder derfor heller ikke grundlag for at nedsætte bøden, der stadfæstes.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes, dog således at fængselsstraffen nedsættes til fængsel i 40 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter