Dato for udgivelse
30 Aug 2007 12:01
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 Mar 2007 10:52
SKM-nummer
SKM2007.586.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
9. afdeling, S-2975-06
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf + Opgørelse, angivelse samt ind- og udbetaling af moms og reguleringsforpligtelse + Momsgrundlag + Fakturerings- og regnskabsbestemmelser
Emneord
Momsunddragelse, fradrag, acontobetalinger, betinget fængsel
Resumé

T drev i årene 2002 og 2003 selvstændig virksomhed med et byggefirma. Virksomheden blev drevet sammen med en kammerat, meningen var at de begge skulle registreres. Kammeraten kunne dog ikke blive registreret, så hele virksomhedens omsætning blev ført på T's momsregistrering. T delte omsætningen med kammeraten i den forventning at kammeraten ville sende fakturaer når hans momsregistrering gik i orden. Udbetalingerne til kammeraten har T anset som værende inklusiv moms. Byretten frifandt T, da der ikke i sagen forelå det fornødne forsæt til forsætlig eller grov uagtsom unddragelse, da T troede at der var fradrag for udgiften til moms af den del der blev udbetalt til kammeraten. Vestre Landsret fandt dog T skyldig i tiltalen. Begrundelsen herfor var, at T vidste at han var ude af stand til at klare de regnskabsmæssige opgaver i forbindelse med start af den personligt drevne virksomhed, det unddragne beløbs relative størrelse samt at der ikke kan gives fradrag for et momsbeløb på baggrund af betragtninger om, hvad der ville have været situationen dersom kammeraten havde været momsregistreret. Straffen blev fastsat til betinget fængsel i 20 dage samt en tillægsbøde på 160.000 kr.

Reference(r)

Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Straffelovens § 50, stk. 2


Vestre Landsrets dom af 5. marts 2007, 9. afdeling, S-2975-06

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Finn Rehling Jørgensen)

Afsagt af landsdommerne

Chr. Bache, Kirsten Thorup og Grith Rosleff (kst.) med domsmænd

----------

Vejle Byrets dom af 23. oktober 2006, SS 388/06)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Ved anklageskrift modtaget den 23. maj 2006, der erstatter anklageskrift af 12. november 2004, er T efter den endelige tiltale tiltalt for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, 1. pkt., jfr. stk. 1, nr. 1,

ved med forsæt til at unddrage statskassen afgift vedrørende sin personligt drevne virksomhed, H1, for perioden 1. marts 2002 til 31. december 2003 at have afgivet urigtige momsangivelser til ToldSkat, hvorved statskassen blev unddraget 163.748 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf og påstand om en tillægsbøde på ikke under 160.000 kr., jfr. straffelovens § 50, stk. 2.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, idet det bl.a. gøres gældende, at der alene er tale om simpel uagtsomhed.

Oplysninger i sagen

Det fremgår af sagen, at ToldSkat den 13. august 2004 fremsendte en anmeldelse til politimesteren med anmodning om, at tiltalte blev sat under tiltale dels for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, 1. pkt., jfr. stk. 1, nr. 1, ved forsætligt at have forsøgt at unddrage statskassen afgift vedrørende sin personligt drevne virksomhed med et beløb på 250.604 kr. i salgsmoms, dels for overtrædelse af skattekontrolloven. Det fremgik bl.a., at de urigtige momsangivelser var fremkommet ved, at tiltalte ikke havde ført regnskab for sin tømrervirksomhed H1, og at regionen har foretaget bogføring af virksomhedens fakturaer, samt at virksomheden er ophørt pr. 31. marts 2004. Det fremgår af sagen, at der den 23. januar 2004 blev afholdt et møde på ToldSkat, og af mødereferatet fra mødet fremgår bl.a. følgende:

"T medbragte udgiftsbilag, som det blev aftalt, at ToldSkat bogførte sammen med det tidligere fremlagte materiale.

Herefter blev T stillet følgende spørgsmål

Hvem er tømrermester V.1 tlf. ...? Han står opført på samtlige byggereferater vedrørende ....

T oplyste at det er en kammerat, som ikke har modtaget noget for at hjælpe ham med byggerådgivning."

Endvidere fremgår det, at politiet efter anmeldelsen foretog efterforskning, og at man herunder foretog afhøring af tiltalte som sigtet den 8. september 2004, hvor sigtede delvist erkendte sig skyldig i sagen, der på daværende tidspunkt både indeholdt en momsdel og en skattedel. Det fremgår heraf, at ToldSkat fra tiltalte har fået udleveret de papirer, som han var i besiddelse af, hvorefter ToldSkat har udarbejdet et regnskab, som han har godkendt, men anført at han ikke bevidst har snydt. Anklagemyndigheden rejste herefter tiltale ved anklageskrift af 12. november 2004, dels for forsætlig overtrædelse af momsloven for et beløb på ca. 250.000 kr., dels for forsætlig overtrædelse af skattekontrollovens § 16, og denne tiltale var i overensstemmelse med ToldSkats anmeldelse til politiet. Domsforhandling blev herefter berammet til foretagelse den 11. april 2005, men blev forinden udsat og blev på ny berammet til den 23. maj, men på baggrund af et brev af 20. maj 2005 fra forsvareren blev sagen udsat på ny, idet forsvareren ønskede en fornyet gennemgang af sagen med ToldSkat, således at ToldSkat får mulighed for at vurdere, om de indsigelser, som nu er fremkommet, ændrer de konklusioner, som ToldSkat har fremført, og som ligger til grund for tiltalerejsningen. Domsforhandlingen blev derfor udsat. Videre er det oplyst, at politimesteren i juli måned 2005 på forsvarerens foranledning har rettet henvendelse til ToldSkat med henblik på en fornyet gennemgang af sagen, og at den berammede domsforhandling den 26. august 2005 udsættes på ny, samt at der herefter er yderligere skriftveksling. Det fremgår heraf, at der har været afholdt et møde i oktober 2005 med ToldSkat, og at forsvareren i brev af 16. januar 2006 har redegjort for bl.a. tiltaltes samhandel med V.1. Det fremgår heraf følgende:

"...

T oplyser at han i 2002 og 2003 har betalt hhv. kr. 262.000 og kr. 380.000 til V.1 for udførte entreprisearbejder, samt at beløbene er incl. moms, da V.1 drev selvstændig momspligtig entreprenørvirksomhed, hvilket også understøttes i byggemødereferater. Udbetalingerne er registreret i Ts forretningskalender, og udbetalingerne modsvares af konstaterbare kontanthævninger på Ts bankkonti. T fastholder at have såvel momsmæssig som skattemæssig fradragsret for disse betalinger, der er sket ad flere gange som a conto betalinger i berettiget forventning om at modtage fakturaer fra samhandelspartneren V.1. Da disse beklageligvis ikke er modtaget fastholder T sin ret til at udstede kreditnotaer som bogføringsbilag til V.1 på beløbene. Der er ikke i (skattelovgivningen eller) momslovgivningen stillet formkrav til de regnskabsbilag, der ligger til grundfor registreringerne og dermed fradrag. Ifølge momslovens § 37 er momsfradraget udelukkende knyttet til selve den juridiske erhvervelse af en vare- eller tjenesteydelse. Og det fremgår af momslovens § 23, at afgiftspligten indtræder ved leveringen, eller hvis der udstedes faktura og dette sker før leveringen da på fakturatidspunktet. Momsfradraget er altså ikke betinget af at der udstedes fakturaer. Dette er helt i harmoni med bogføringsloven, der jo ligger til grund for regnskabsudarbejdelsen. Ifølge bogføringslovens § 3 hører bilag og anden dokumentation med til et lovmæssigt regnskabsmateriale, og lovens § 5 indeholder en definition på begrebet bilag. Af denne definition fremgår det af 2. pkt. at både eksterne og interne bilag anses for dokumentationsmateriale i bogføringslovens forstand, i øvrigt helt på linie med f.eks. elektroniske registreringer. Jeg fastholder derfor synspunktet om, at T er berettiget til at udstede kreditnotaer som bogføringsbilag, og at disse sammenholdt med øvrige foreliggende oplysninger har tilstrækkelig bevisværdi til at sikre fradragsret."

I brev af 26. januar 2006 til retten redegjorde forsvareren for sagen, og at man afventede SKATS vurdering af sagen på baggrund af det nu fremkomne. Ved brev af 22. februar 2006 til politimesteren anmodede SKAT om, at tiltalen ændres, således dels at tiltale vedrørende skattekontrolloven bortfalder, dels således at tiltalen vedrørende moms ændres svarende til det, der nu er anført i ovennævnte tiltale. Forud herfor lå en afgørelse af 20. februar 2006 om afkrævning af afgift og en sagsfremstilling af samme dato vedrørende momsen. Heri er differencen vedrørende den udgående afgift opgjort således:

Periode

Angivet

Faktura

Difference

2. kvartal 2002

90.000

90.000

0

3. kvartal 2002

100.650

137.000

36.350

4. kvartal 2002

20.812

18.976

-1.836

1. kvartal 2003

2.375

29.253

26.878

2. kvartal 2003

5.000

18.211

13.211

3. kvartal 2003

23.000

86.975

63.975

4. kvartal 2003

0

25.170

 25.170

Total difference

   

163.748

Herefter skrev politimesteren ved brev af 13. marts 2006 til forsvareren og anmodede om dennes bemærkninger, og disse fremkom ved brev af 12. april 2006. I dette brev er bl.a. anført følgende:

"Med hensyn til overtrædelse af momsloven benægter T forsætlig overtrædelse, men erkender uagtsom overtrædelse.

Hvad angår overtrædelsens omfang bestrider min klient at unddragelsen omfatter kr. 163.748,-, men erkender unddragelse af kr. 35.348,-. Differencen hidrører fra udbetalinger til entreprenør V.1 således:

2002 betalt kr. 262.000,-, hvoraf moms udgør

kr.

52.400,-

2003 betalt kr. 380.000,-, hvoraf moms udgør

kr.

 76.000,-

 

kr.

128.400,-

som SKAT nok har anerkendt skattemæssigt fradrag for, men modsat har nægtet momsfradrag for med den begrundelse, at V.1 ikke har ladet sin virksomhed momsregistrere, således som han var forpligtet til, og som T antog han havde gjort. T gør gældende, at det ikke skal komme ham til skade, at V.1 ikke har momsregistreret sin virksomhed, og det gøres derfor gældende, at T har momsfradrag for betaling af disse entreprisesummer.

Ts synspunkter har følgende momskonsekvenser

2002 SKATS beregnede unddragelse

kr.

34.514

T's påståede momsfradrag

kr.

-52.400

 

kr.

-17.886

2003 SKATS beregnede unddragelse

kr.

129.234

T's påståede momsfradrag

kr.

-76.000

I alt

kr.

35.348

der udelukkende hidrører fra år 2003."

Politimesteren fremsendte brevet til SKAT og forespurgte samtidig, om V.1 har afregnet moms af beløbene, ligesom det blev forespurgt, hvordan SKAT i øvrigt har forholdt sig over for V.1 vedrørende beløbene. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

"Idet henvises til Deres brev af 4. maj 2006, hvori De anmoder om oplysning om, hvorledes SKAT har forholdt sig i sagen mod V.1, vedlægges notat af 9. maj 2006 udarbejdet af V.2 (sagsbehandler i kontrolsagen).

Skattecentret har i brev af 30. januar 2006 anmodet Politimesteren om at rejse tiltale mod V.1 for overtrædelse af skattekontrollovens § 16 vedrørende skatteunddragelse af de omhandlede honorarbeløb.

Det er SKATs opfattelse, at straffesagen mod T bør fastholdes på for lavt angivet salgsmoms kr. 163.748.

T har med virkning fra 1.3.2002 anmeldt virksomheden H1 til momsregistrering. Han har i perioden 1.3.2002 - 31.12.2003 udskrevet fakturaer påført moms med i alt kr. 405.585, hvoraf han har angivet til ToldSkat kr. 241.837, (der henvises til sagsfremstilling af 20.2.2006 side 2 nederst).

Han har uden faktura eller anden forevist dokumentation udbetalt "honorar" til V.1, som jfr. forsvarerens opgørelse ikke har nogen sammenhæng med de urigtige angivelser (i 2002 skulle salgsmomsen således være angivet med for store beløb), hvorfor T efter SKATs opfattelse ikke kan have anset honorarudbetalingerne som faktura-udbetalinger til en momsregistreret virksomhed.

Jfr. V.2s notat kan der ikke efter følgende godkendes "momsfradrag" for udbetalinger til en ikke momsregistreret virksomhed. "

Af det medsendte notat af 9. maj 2006 fremgår bl.a. følgende:

"Vedrørende V.1

Der er ikke afregnet moms af V.1s indtægt, da han ikke er momsregistreret.

V.1 er blevet beskattet med kr. 262.000 for 2002 og kr. 380.000 vedrørende 2003, som honorar, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3.

V.1s sag er sendt til juridisk afdeling til ansvarsbesømmelse.

Vedrørende T

Advokaten har argumenteret for, at T har haft mulighed for at udstede en kreditnota til V.1. En kreditnota udstedes i momslovens forstand, jf. momslovens § 52 stk. 5, når der sker returnering af en vare eller der gives nedslag i prisen. En kreditnota udstedes af leverandøren og ikke af kunden.

Der havde muligvis været mulighed for at T kunne have udstedt et afregningsbilag til V.1, jf. momslovens § 52 stk. 2. Men det krævede at T havde sikret sig, at V.1 var momsregistreret, hvilket han ikke er.

Da der ikke foreligger nogen dokumentation for den indgående afgift, kan der ikke godkendes fradrag for den indgående afgift, jf. momsbekendtgørelsens § 58.

Der kan aldrig godkendes fradrag for moms når ikke foreligger behørig dokumentation herfor. Mens der ligeledes ikke kan udstedes afregningsbilag med moms til en ikke momsregistreret leverandør. (I dette tilfælde V.1)."

Videre fremgår, at det er på baggrund heraf, at det nye anklageskrift af 23. maj 2006 udarbejdes.

Endvidere fremgår det, at forsvareren ved brev af 24. maj 2006 skriver til politimesteren med anmodning bl.a. om, at V.1 indkaldes til at afgive vidneforklaring under nærværende sag.

Endvidere har der under nærværende sag været fremlagt kopi af retsanmodning vedrørende V.1, hvoraf fremgår, at den pågældende er sigtet for forsætlig overtrædelse af skattekontrolloven ved at have undladt at oplyse om honorarbeløb modtaget fra T i indkomsåret 2002 med 262.000 kr. og indkomståret 2003 med 380.000 kr. Det er oplyst, at denne sag endnu ikke er færdigbehandlet.

Der har under sagen som bilag 10 været fremlagt en række fakturaer fra tiltalte, herunder a conto fakturaer, og det fremgår heraf, at samtlige fakturaer er påført moms. Videre fremgår, at der fra firmaet G2 Byg ApS er udbetalt i alt 2.027.925 kr., og at momsen af dette beløb udgør 405.585 kr. Videre fremgår det, at tiltalte ifølge sine egne optegnelser har udbetalt V.1 i alt 642.000 kr.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte, V.1 samt V.3, SKAT.

Tiltalte har forklaret, at han har drevet personlig virksomhed med et byggefirma fra marts 2002 og til udgangen af 2003. Virksomheden startede med, at de i ... i 2003 byggede huse og sluttede i forbindelse med, at han afsluttede et projekt i ... i slutningen af 2003. Der var tale om et personligt drevet enkeltmandsfirma, han og kammeraten V.1 startede sammen, og aftalen var, at V.1 også skulle have et CVR-nummer, men det fik han imidlertid aldrig. V.1 er en meget god ven og er tømreruddannet. Han lovede hele tiden, at han ville lade sig momsregistrere. Han og V.1 arbejdede sammen, og meningen var, at de hver skulle have et firma. På forespørgsel om han selv er tømreruddannet, forklarer han, at det er han ikke. Han er uddannet som tarmrenser, men V.1, der er tømreruddannet, lærte ham op som tømrer, og det gjorde han i forbindelse med, at de i et års tid forinden havde været sammen i Norge, hvor de arbejdede som tømrere, og der gik han og blev lært op af V.1 og lærte så meget, at han kunne bygge et hus. Da de startede op i 2002, arbejdede de utrolig meget.

Der var ikke rigtig penge til egen bolig, og derfor havde han adresse hos sine forældre, men rent faktisk boede han i en campingvogn ude på arbejdsstederne, og V.1 boede ligeledes på samme måde, men de havde dog hver deres campingvogn. Tiltalte forklarer, at han også havde kontor der, men havde svært ved at finde ud af tingene og arbejdede i øvrigt fra 6 morgen til 21 om aftenen og havde svært ved at finde ud af det, men V.1 lovede hele tiden at ville hjælpe ham, men det blev aldrig rigtig til noget. Han tænkte ikke på at få fremmed hjælp til regnskab. Han har ikke selv forstand på regnskab, og det endte da også med, at han til sidst kørte surt i det regnskabsmæssige og besluttede at lukke firmaet, og det var i slutningen af 2003. På forespørgsel forklarer han, at det er korrekt, at han på et tidspunkt blev indkaldt til møde hos ToldSkat, og at der fandt et sådant møde sted i januar 2004. ToldSkat havde forinden mødet været på hans adresse og hentet nogle bilag.

Foreholdt mødereferat af møde den 23. januar 2004, sagens bilag 12, forklarer tiltalte, at det er korrekt, at han har underskrevet mødereferatet, og det er også korrekt, at den nævnte tømrermester V.1 er hans gode kammerat og samarbejdspartner, V.1, ligesom det er korrekt, at han oplyste, at V.1 var en kammerat, som ikke har modtaget noget for at hjælpe ham med byggerådgivning.

Tiltalte forklarer hertil, at det er forkert, at han sagde det til ToldSkat, og han sagde det udelukkende for at beskytte V.1, fordi han var hans kammerat, men det var ikke rigtigt det, han fortalte til ToldSkat. Det er rigtigt, at V.1 har fået i alt 642.000 kr. Det er korrekt, at tiltalte har underskrevet referatet, og det var fordi, han på daværende tidspunkt troede, at det ville hjælpe V.1, hvis han forklarede sådan, men det har det nok ikke gjort, og han har i øvrigt stort set ikke hørt fra ham siden. Da han deltog i mødet, vidste han godt, at V.1 ikke var momsregistreret, og det vidste han i øvrigt i forløbet, idet han jo aldrig fik de fakturaer fra V.1, som han skulle have haft, og han har aldrig fået fakturaer i det hele taget, fordi V.1 ikke fik sig registreret ved ToldSkat. Han har i øvrigt efterfølgende og efter mødet ved ToldSkat talt med sin nye mester om det, og mesteren har forsøgt at hjælpe ham og har sagt til ham, at han lige så godt kunne lægge kortene på bordet.

På nærmere forespørgsel forklarer han, at de penge, som V.1 fik, førte han løbende ind i sin lommebog for at huske beløbene, idet han hele tiden ventede på at få fakturaer fra V.1. De talte løbende om det, og V.1 lovede hele tiden, at nu skulle han nok se at få sig momsregistreret, så han kunne få fakturaerne men udskød det hele tiden, og han fik aldrig nogen. Han vidste således hele tiden godt, at V.1 ikke var momsregistreret, også medens udbetalingerne stod på.

På nærmere forespørgsel om, hvornår han lærte V.1 at kende, forklarer han, at det gjorde han i 1998/99, hvor han flyttede til ..., idet V.1 kom det sted, han boede. V.1 var allerede da tømrer, og han har altid i den tid, han har kendt ham ernæret sig som tømrer. Han opfattede dengang V.1 som selvstændig, idet V.1 aldrig nævnte noget om en arbejdsgiver. De to tog sammen til Norge omkring 2001, og da blev de begge ansat af et dansk udlejningsfirma, og det arbejdede de for, medens de var i Norge. Efter et års tid besluttede de sig for at vende tilbage til Danmark, idet V.1 havde fundet ud af, at de kunne få noget arbejde for noget, der hedder G.1, og dette arbejde krævede, at man arbejdede som selvstændig, og V.1 foreslog, at de derfor skulle starte som selvstændige begge to, og det indvilgede han i, og de fik derfor en samarbejdsaftale med G.1, og tiltalte lod sig registrere hos ToldSkat til brug herfor. Det var V.1, der hjalp ham med at blive registreret hos ToldSkat. Arbejdet for G.1 foregik nærmere på den måde, at der løbende blev udbetalt a conto honorarer for deres arbejde, og disse udbetalinger fra G.1, fik tiltalte, som herefter delte det lige over med V.1, og sådan er det foregået hele tiden. V.1 deltog også i alle byggemøderne med G.1, og han udbetalte første gang penge til V.1 i maj måned 2002. Selv lod han sig momsregistrere i marts/april 2002, og det var V.1, der hjalp ham hermed, og de havde aftalt, at V.1 også skulle lade sig momsregistrere. Tiltalte blev kvartalsregistreret. Da han i maj 2002 skulle udbetale det første beløb til V.1, sagde han, at han skulle have en faktura, og han mener at huske, at V.1 sagde, at han ikke kunne lave en sådan endnu, fordi han ikke kunne blive registreret, fordi han skyldte i skat. Han lovede dog at lade sig registrere, og han har herefter hver eneste gang, han skulle lave udbetalinger og også inden rykket V.1 for registreringen. Han bad også V.1 hjælpe sig med at lave momsopgørelser i 2002, fordi V.1 havde lovet det, men der kom altid noget i vejen, og det endte med, at han selv måtte lave momsopgørelsen, og det voldte ham meget stort besvær. Han mistede kontakten med V.1 i 2004 efter, at ToldSkat kom ind i billedet.

V.1 har som vidne forklaret, at det er korrekt, at han lærte tiltalte at kende omkring 1999, og at han da arbejdede som tømrer, og at det er det, han har ernæret sig ved hele tiden. På daværende tidspunkt kørte han både som ansat og selvstændig. Det er nok korrekt, at han aldrig har talt til tiltalte om, at han havde nogle arbejdsgivere. Det er korrekt, at de begge tog til Norge, hvor de begge blev ansat som lønmodtagere i et dansk firma, som arbejdede der. Medens de var der, fik de tanken om at starte virksomhed i Danmark. På nærmere forespørgsel forklarer vidnet, at det var ham, der kendte G.1 og havde kontakten der, og derfra var det et krav, at man havde et momsnummer. Vidnet kunne ikke få noget momsnummer, men tiltalte fik et momsnummer og kom til at stå for projektet for ham og tiltalte. De var i alt 6 selvstændige entreprenører, som var delagtige i projektet, hvoraf han og tiltalte var de to, men reelt kørte de kun på et momsnummer, nemlig tiltaltes nummer. Vidnet forklarer videre, at grunden til, at han ikke havde noget momsnummer var, at han ikke kunne få det, fordi han havde været uheldig med flere ting, og planen var, at han og tiltalte skulle arbejde sammen, og så køre på tiltaltes nummer. Der blev ikke lavet nogen papirer på det, og de talte ikke om, at hans firma skulle op at stå, og det kunne heller ikke lade sig gøre, fordi han ikke kunne blive registreret, og det vidste han godt, og det havde han også fortalt til tiltalte. Han og tiltalte arbejdede imidlertid godt sammen, og meningen var, at han skulle have halvdelen af det, der kom ind og blot skulle have det som et a conto beløb, sådan at han kunne leve og klare sig over en periode.

De havde i øvrigt ingen nærmere aftale om det. Der har ikke været nogen speciel aftale om, at han skulle lave fakturaer, og han mener ej heller, at han er blevet rykket herfor af tiltalte. Han husker ikke, at der skulle have været nogen aftale om, at han skulle skrive fakturaer.

På nærmere forespørgsel forklarer han, at aftalen med tiltalte var, at han skulle have halvdelen af de penge, der kom ind, og han vidste godt, at de penge, der kom ind, som var a conto indbetalinger, indeholdt moms, men da han jo ikke selv kunne have noget med moms at gøre, fordi han ikke var registreret, kunne han ikke tage sig af det med momsen, men det er jo nok korrekt, at han måske har fået for meget, fordi han ved at få halvdelen af de penge, der er kommet ind, jo nok også fik noget af de udbetalinger, der havde med moms at gøre.

På nærmere forespørgsel forklarer han, at han ikke vil afvise, at han måske har lovet at hjælpe tiltalte med momsopgørelser, men han har ikke hjulpet ham med det, og han vil heller ikke udelukke, at tiltalte har bedt ham forgæves om det. Han har i øvrigt helt fra starten fortalt tiltalte, at han ikke selv kunne blive registreret hos ToldSkat på grund af nogle gamle sager, og han har aldrig stillet tiltalte i udsigt, at han kunne blive registreret, og han mener heller ikke, at han har lovet tiltalte, at han ville lade sig registrere. Det var i øvrigt også ganske umuligt. Det har også været helt klart, at vidnet på den baggrund ikke selv kunne få et firma. Han tænkte imidlertid ikke over, at den del af udbetalingerne, som han fik, også indeholdt moms. Han har jo helt klart ikke været i stand til at give momsbilag, fordi han jo netop ikke selv kunne trække noget moms fra, fordi han ikke var registreret.

På nærmere forespørgsel forklarer han, at såvidt han husker, fik han halvdelen udbetalt af det, der kom fra entreprenøren, og han har nok regnet med, at tiltalte betalte momsen, og han har nok ikke tænkt over, at der måske har været lidt skævt i det.

V.3, SKAT, har som vidne forklaret, på forespørgsel til passagen i SKATs brev af 15. maj 2006 om, at der ikke efterfølgende kan godkendes momsfradrag, at der intet kan fradrages i moms fra før en momsregistrering, og det må være det, der menes.

Tiltalte har supplerende forklaret, at der var nogle udgifter, der skulle dækkes, og som blev dækket forlods, og det var først, når disse udgifter var betalt, at han og V.1 delte lige. De udgifter, der typisk blev dækket forlods, var feks. udgiften til byggematerialer og de tømrere, som hjalp dem f.eks. G3 Huse. Når disse udgifter var betalt, delte han og V.1 resten lige, og der blev ikke taget hensyn til eventuel moms.

Kriminalforsorgen har den 30. oktober 2004 udarbejdet en undersøgelse vedrørende tiltaltes personlige forhold. Tiltalte har afgivet supplerende forklaring vedrørende sine personlige forhold efter undersøgelsen, hvorom henvises til retsbogen.

Parternes synspunkter

Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om domfældelse bl.a. gjort gældende, at der er tale om en forsætlig overtrædelse, idet tiltalte under hele forløbet har vidst, at V.1 ikke var momsregistreret. Ifølge V.1s egen forklaring kunne denne slet ikke blive registreret, og det havde han også sagt til tiltalte og aldrig stillet denne i udsigt, at han kunne blive momsregistreret. Tiltalte har således ikke været i god tro i relation til momsfradraget for V.1s udbetalinger. I øvrigt kan man ikke få fradrag med tilbagevirkende kraft. Dertil kommer, at tiltalte også ved det første møde i januar 2004 hos ToldSkat giver bevidst forkerte oplysninger, jfr. mødereferatet af 23. januar 2004. Tiltalte har da også efterfølgende erkendt, at der var tale om en forkert oplysning. Tiltalte har på ingen måde haft orden i papirerne og har forsøgt at sløre tingene og har hele tiden vidst, at V.1 ikke var eller kunne blive momsregistreret, og det til domfældelse fornødne forsæt for at dømme for en forsætlig overtrædelse foreligger derfor.

Tiltaltes forsvarer har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at det bestrides, at der har været forsæt til at snyde. Fradrag for moms er ikke kun knyttet til, at modtageren er momsregistreret, og det fremgår direkte af momslovens § 27, hvor afgiftsgrundlaget af vederlaget minus 80% af det modtagne beløb, og lovgiver har således forudsat, at der kan ske a conto betaling. Endvidere er henvist til det i brevet af 16. januar 2006 anførte, og diskussionen gik da på, at der ikke var bilagsmateriale, der kunne dokumentere noget fradrag. Efter momslovens § 37 kan registrerede virksomheder fradrage alle udgifter. V.1 var registreringspligtig og var efter § 52 pligtig til at udstede fakturaer, og efter stk. 2 kunne tiltalte have løst problemet ved selv at udstede en faktura, og det er det, forsvareren har ment, når han i brevet bruger ordet en "kreditnota". Det er derfor overdreven formalisme at nægte tiltalte momsfradragsret. Retten må lægge tiltaltes forklaring til grund om, at han gik i en forventning om, at der kom fakturaer fra V.1. Det bestrides, at det er bevidst, at tiltalte havde så sikker en viden om, at hans handling var en bevidst overtrædelse af momsloven. Forklaringen til ToldSkat om, at han ikke havde betalt vederlag til V.1 var blot en panikforklaring, som der ikke kan lægges vægt på. Tiltalte er håndværker og har haft meget travlt med at arbejde og har afleveret sine momsoplysninger så godt, han nu har formået det. I øvrigt er henvist til, at tiltalen er blevet reduceret væsentligt undervejs. Han henviste også til opgørelsen i sit brev af 12. april 2006 til politimesteren og anførte, at hvis regnskabet var gjort ordentligt op, skulle tiltalte faktisk have haft penge tilbage i 2003 [2002.red.SKAT], og han har således snydt sig selv. Først i 2003 er der et problem, men det er kun på 35.348 kr. Tiltalte havde i 2003 mistet ethvert overblik, og der er ikke tale om et bevidst forsøg på at snyde med momsen. I øvrigt vidste V.1 jo godt, at denne fik halvdelen af entrepriseummerne, og at han dermed også fik halvdelen af momspengene, og denne har således spillet med, og det stemmer overens med tiltaltes forklaring om, at V.1 skulle få det ordnet. Der er således ikke grundlag for at statuere forsæt og i øvrigt ej heller for grov uagtsomhed.

Rettens bemærkninger

Ved sagens afgørelse lægges det til grund, at der er talmæssig enighed om, at det unddragne momsbeløb, der er til diskussion, er et momsbeløb på det i tiltalen nævnte beløb på 163.748 kr., og at tiltalte heraf alene erkender en unddragelse på 35.348 kr. og kun som simpel uagtsom, og at differencen på de 128.400 kr.udgøres af beløb som tiltalte hævder at have momsfradragsret for, idet de hidhører fra udbetalinger til V.1, hvor der i 2002 er betalt denne 262.000 kr., hvoraf momsen udgør 52.400 kr., og i 2003 er betalt denne 380.000 kr., hvoraf momsen udgør 76.000 kr.

To af de voterende udtaler følgende

Efter bevisførelsen finder vi at kunne lægges tiltaltes forklaring til grund om dels at denne oprindeligt blev rådgivet af V.1 og ønskede at hjælpe denne, dels at han troede, at der var fradrag for udgiften til moms af den del, der blev udbetalt til V.1, og at V.1 ville lade sig registrere og fremkomme med fakturaer, og vi finder derfor ikke, at det til domfældelse fornødne forsæt til forsætlig eller grov uagtsom unddragelse foreligger. For såvidt angår beløbet på 35.348 kr. henstår det efter bevisførelsen for uklart, hvorledes beløbet er fremkommet, og flertallet finder det ikke tilstrækkeligt bevist, at tiltalte har haft forsæt til unddragelse. Flertallet finder ej heller, at forholdene kan karakteriseres som groft uforsvarlige, og derfor vil vi frifinde tiltalte.

En dommer udtaler

Jeg lægger til grund, at tiltalte lod sig firmaregistrere uden kendskab til reglerne, og at V.1 som den mere erfarne bistod ham hermed, og at tiltalte og V.1 havde en aftale om at dele indtægten lige, ligesom jeg efter bevisførelsen særligt den af V.1 afgivne forklaring finder at kunne lægge til grund, at tiltalte var klar over, at V.1 ikke kunne blive momsregistreret og at parterne var enige om at køre i tiltaltes navn. Efter tiltaltes egen forklaring finder jeg endvidere at kunne lægge til grund, at tiltalte havde store problemer med at få regnskab lavet, og at han ikke søgte bistand hertil trods den relativt store omsætning. Efter indholdet af de fakturaer, tiltalte udskrev, var det helt klart, at disse indeholdt moms, som han så selv ville fratrække.

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund at tiltalte oprindeligt slet ikke har lavet noget egentligt regnskab og at skatteregionen efterfølgende har foretaget bogføring ud fra tiltaltes bilag. Efter den fornyede gennemgang af sagen som tiltalte har fået mulighed for efter at den første tiltale var rejst, kan det jfr. SKATs afgørelse af 20. februar 2006 som ubestridt lægges til grund at der i 2003 er opkrævet moms i henhold til fakturaer for i alt 159.608 kr og alene angivet moms for 30.375 kr. svarende til en difference på 129.233 kr., hvoraf de 76.000 kr. efter forsvarenes udregninger skulle udgøre moms af det til V.1 udbetalte beløb på kr. 380.000 kr. Efter tiltaltes oprindelige holdning til sagen, herunder hans oprindelig erkendte i benægtelse af at have udbetalt beløb overhovedet til V.1, og bevisførelsen i øvrigt finder jeg det bevist , at der har været tale om en unddragelse, der har været mere end helt ubevidst/simpel uagtsom . Også på denne baggrund virker det meget konstrueret at tiltalte under sagens genoptagelse fremførte synspunkter om fradragsret for bla. moms af beløb udbetalt til V.1, og selv om jeg ikke helt kan afvise tiltaltes forklaring om, at han i hvertfald i starten forventede at der fremkom fakturaer fra V.1. Jeg finder dog ikke at denne forventning har kunnet vare ved og derfor finder jeg at det i hvert fald for så vidt angår 2003 må have stået tiltalte klart at V.1 ikke kunne eller ville fremkomme med fakturaer som jo også efter tiltaltes egen forklaring var grundlaget for fradrag,og jeg finder at forholdet i hvert fald for 2003 kan karakteriseres som groft uforsvarligt. Jeg finder det dog ikke tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte har haft direkte forsæt til forsætlig unddragelse, men jeg finder, at forholdet i hvert fald for såvidt angår 2003 kan henføres som groft uagtsomt og vil derfor dømme tiltalte for overtrædelse momslovens § 61, stk. 1, nr. 1, for et beløb på 129.233 kr.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen vil tiltalte være at frifinde.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal frifindes for tiltale.

Sagens omkostninger betales af det offentlige.

----------

Vestre Landsrets dom af 5. marts 2007, 9. afdeling, S-2975-06

Kriminalretten i Vejle har den 23. oktober 2006 afsagt dom i 1. instans (SS 388/06).

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

I forbindelse med ankesagen har Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse.

Forklaringer

Tiltalte har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det var V.1, der havde kontakt til G.1. Han og V.1 aftalte, at de skulle have et momsnummer hver. V.1 vidste alt om det. Det havde han prøvet før. Tiltalte gik selv alene til toldvæsenet og blev registreret. Han gik ud fra, at V.1 gjorde et samme, men allerede ved første udbetaling fra G.1 i maj gik det op for tiltalte, at V.1 ikke var registreret. De 6 involverede delte pengene i 6 lige bunker, men V.1s del gik til tiltalte. Tiltalte skrev beløbet i sin lommebog og betalte så pengene til V.1. V.1 sagde, at han nok skulle få tingene bragt i orden. Ved næste udbetaling rykkede tiltalte igen V.1 for faktura. Han husker ikke, hvornår det var. Tiltalte blev ganske vist mistænksom, men var under et stort tidspres, og V.1 lovede jo hver gang. Da V.1 ikke ville hjælpe ham overhovedet, blev tiltalte til sidst så træt af det, at han lukkede firmaet i 2004. Tiltalte havde ikke begreb skabt om regnskab. V.1 lovede at hjælpe ham, men det gjorde han ikke. Han talte tit med V.1 om, at han skulle bringe sine ting i orden. Tiltalte havde ikke penge til revisor og havde heller ikke tid til at tænke på den slags, for han arbejdede så hårdt. ToldSkat henvendte sig på hans bopæl, og han gav dem sin mappe med fakturaer, hvorefter de stillede et regnskab op. På mødet den 23. januar 2004 forklarede han i strid med sandheden, at han ikke havde betalt noget til V.1. Han var lidt bange for V.1 og vidste jo også, at han ikke var momsregistreret. Han kan ikke huske, hvornår han gik til advokat. Han fik hjælp af sin nuværende mester, også til at gå til advokat. Han afmeldte firmaet 31. marts 2004, men han var ophørt allerede i efteråret 2003. Han var kvartalsregistreret og lavede angivelserne kvartalsvis på baggrund af løse bilag. V.1 hjalp ham aldrig. Han regnede sig frem til salgs- og købsmoms. De beløb, han gav V.1, skrev han i sin lommebog. V.1 skulle afregne, når han blev registreret. Han skrev selv fakturaerne til G.1. Han kan ikke forklare differencen på 163.748 kr., for alle fakturaerne skulle sidde i mappen.

V.2, SKAT, har forklaret, at han har været sagsbehandler på sagen. Sagen startede med et kontrolbesøg i G.1, hvor man fandt uoverensstemmelser i forhold til H1. Da man ikke fik reaktion på skriftlige henvendelser til tiltalte, blev tiltalte opsøgt privat og alle bilag hentet. Der var ikke noget regnskab, og vidnet har endda også måttet foretage bogføring af indtægter og udgifter. Ved at sammenholde f.eks. med kontrolbilag og bankbilag blev der opstillet et regnskab, og tiltalte blev derefter indkaldt til et møde den 23. januar 2004. Der var stadig uafklarede forhold, bl.a. i forhold til V.1. Det endelige regnskab var ikke færdigt på mødetidspunktet. Tiltalte forklarede nu, at V.1 ganske vist havde hjulpet ham, men ikke havde fået noget for det. I den situation skulle tiltalte jo beskattes af hele beløbet. Der var ingen fakturaer i den relation og derfor heller ikke noget momsproblem. Først, da det kom frem, at V.1 havde fået beløb udbetalt, som han så skulle beskattes af, gik skatteproblemet ud af tiltaltes sag. Vidnet har været i besiddelse af tiltaltes lommebog ved opgørelsen af, hvad der er tilgået V.1. Det oprindelige materiale var ikke ordnet kronologisk. Først ved tiltaltes nuværende arbejdsgivers mellemkomst er der kommet orden på bogføringen. I G.1s projektmateriale stod V.1 opført i byggereferaterne på samme måde som tiltalte. At ansvarssagen startede op med et noget større beløb end det, der nu fremgår af tiltalen, skyldes, at man først efterhånden fik oplysninger fra tiltalte, bl.a. vedrørende bankindsættelser. Den nu opgjorte unddragelse på 163.748 kr. som anført i tiltalen er ikke alene opgjort på grundlag af fakturaer fundet hos tiltalte, men også bl.a. på grundlag af kontroloplysninger fra G.1. Der var således ikke fakturaer fra tiltaltes side på hele den omsætning, der danner grundlag for opgørelsen. Tiltalte har også måttet erkende, at et større beløb på ca. 170.000 kr., som fremgik som indgået på tiltaltes bankkonto, men som der ikke er bilag på, var momspligtig omsætning.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges til grund, at tiltalte vidste, at han var ude af stand til selv at klare de regnskabsmæssige opgaver i forbindelse med starten af den personligt drevne virksomhed. Tiltalte har forklaret, at han regnede med at kunne få assistance af V.1, men at det hurtigt viste sig ikke at være tilfældet. Der opstod således allerede i 3. kvartal 2002 difference - i skattevæsnets disfavør - mellem tiltaltes angivelser og det reelt skyldige beløb.

Efter forklaringen fra vidnet V.2 lægges til grund, at det unddragne beløb er opgjort både på grundlag af fakturaer fundet hos tiltalte og på grundlag af f.eks. oplysninger i bankbilag om andre indgåede beløb. Tiltalte har således i perioden alene angivet 241.837 kr., men har modtaget indgående moms med i alt 405.585 kr. Det udeholdte beløb udgør således ca. 1/3 af det skyldige.

Tiltalte har efterfølgende gjort gældende, at det beløb, der fremgår af tiltalen, skal reduceres med en fiktiv momsdel af de beløb, som tiltalte uden udstedelse af fakturaer har betalt til V.1. Landsretten finder imidlertid ikke grundlag for at reducere det opgjorte beløb, som ikke i øvrigt er bestridt, på grundlag af betragtninger om, hvad der ville have været situationen, dersom V.1 havde været momsregistreret, og dersom tiltalte havde udstedt fakturaer til V.1 indeholdende moms.

Under de anførte omstændigheder finder landsretten, at tiltalte - der selv udfærdigede fakturaerne - må have indset det som overvejende sandsynligt, at hans urigtige momsangivelser medførte, at statskassen blev unddraget momsindtægter i den anførte størrelsesorden.

Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage.

Under hensyn til oplysningerne om tiltaltes personlige forhold gøres straffen betinget som nedenfor bestemt.

I medfør af straffelovens § 50, stk. 2, skal tiltalte betale en tillægsbøde på 160.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 20 dage, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 160.000 kr. med en forvandlingsstraf på fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for begge retter.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter