Dato for udgivelse
28 Aug 2007 09:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Aug 2007 14:32
SKM-nummer
SKM2007.578.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-132748
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Skuespiller, agenthonorar, fradrag, personlig indkomst, ligningsmæssigt fradrag
Resumé

Skatterådet bekræftede, at spørger måtte anses for at være lønmodtager, da hun primært modtager A-indkomst og dermed ikke kan fratrække udgifterne i den personlige indkomst.                            

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at udgifter afholdt til agent, anses for at være fradragsberettigede driftsudgifter. Spørger vil således kunne fratrække udgiften som ligningsmæssigt fradrag, efter reduktion af det til enhver tid gældende bundfradrag, der for indkomståret 2007 udgør 5.200 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Skatterådet bekræftede, at spørger kan indrømmes fradrag for udgiften i det omfang agenten har medvirket til erhvervelsen af indkomsterne, med en forholdsmæssig fordeling af agenthonoraret på henholdsvis A-indkomst og honorarindkomst.

Hjemmel

SR 07-097067

Reference(r)

Personskatteloven § 3, stk. 2
Ligningsloven § 9, stk. 1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-3 A.A.3.1.2
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-3 A.A.3.1.2.2
Henvisning
i

Repræsentanten har på vegne af spørger anmodet om følgende bindende svar, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Spørgsmål

  1. Skatterådet bedes bekræfte at spørger kan fratrække udgifter til en agent/administrator i den personlige indkomst, da udgiften direkte er knyttet til erhvervelsen af den personlige indkomst.
  2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende bedes Skatterådet bekræfte, at udgiften kan fratrækkes som ligningsmæssigt fradrag.

Svar

  1. Nej.
  2. Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en meget succesfuld teater- og filmskuespiller med mange opgaver for mange forskellige teater- og filmproducenter samt reklamebureauer m.m.

Da skuespillere generelt lever og ånder for skuespillet, er de nødsaget til at entrere med agenter/administratorer for at få opgaverne til at hænge tidsmæssigt sammen. Det er endvidere nødvendigt at have en agent, som kan varetage skuespillerens interesser i forbindelse med forhandlinger om honorarer og andre vigtige forhold for skuespilleren i forbindelse med en opgave.

Herudover er agentens rolle, at overvåge teater- og filmprojekter både i Danmark og i udlandet, hvor den pågældende skuespiller kunne være et oplagt emne til at spille den konkrete rolle. Hvis det er tilfældet og skuespilleren er interesseret, så er det agenten, som tager den indledende kontakt til producenten. Det kan foregå på mange måder, men ofte sendes der filmklip eller andet, som overfor producenten kan introducere den pågældende skuespiller. Hvis producenten er interesseret i skuespilleren, varetager agenten opgaven med at få tilrettelagt kontraktforholdene, herunder hvornår skuespilleren kan udføre opgaven, idet det kan være, at skuespilleren allerede har indgået andre aftaler, som så tidsmæssigt skal koordineres af agenten. I spørgers tilfælde varetages agent/administratoropgaven af virksomheden AB ApS.

Virksomheden har mange succesfulde danske skuespillere tilknyttet og virksomheden er førende i Danmark indenfor dette felt. Det skal bemærkes, at i takt med at dansk film, teater og TV er i rivende udvikling og samtidig har opnået udlandets interesse, er behovet for at være tilknyttet en agent/administrator øget, idet det medfører at skuespilleren skal holde sig endnu bedre orienteret i og uden for landets grænser, når nye opgaver skal opnås. Denne opgave varetager agenten også for skuespilleren.

Det er noget forholdsvis nyt, at der i Danmark er opstået behov for fulltime agenter/administratorer, men det skyldes som nævnt den øgede fokus der er på danske skuespillere. Udlandet har i mange år kendt til agentvirksomheder for skuespillere, og i de lande, som vi normalt sammenligner os med, kan udgifterne til agenten fratrækkes i den skattepligtige indkomst på lige fod med andre nødvendige udgifter knyttet til skuespillet.

Anmodningen om bindende svar er vedlagt en detaljeret beskrivelse af de opgaver, som AB ApS udfører for spørger konkret og som også udføres for de øvrige skulespillere, som er tilknyttet AB ApS.

Overordnet skal agenten rådgive og vejlede skuespilleren i forhold til strategi, konkrete jobtilbud, under jobsøgning til produktioner eller en instruktør, som enten skal i gang eller er i gang med en produktion, karrierevalg og ved manuslæsning, samt manus- og karakterudvikling i forhold til diverse produktioner.

Endvidere skal agenten anbefale og sælge skuespilleren, koordinere skuespillerens kalender i forhold til igangværende, kommende og tilbudte jobs. Agenten skal tillige forhandle alle former for kontrakter, udarbejde kontrakter og opfølge, koordinere og afrunde hver enkelt opgave.

Agenten skal udfærdige præsentationsmateriale, coache og vejlede, og være personlig manager for skuespilleren.

I forhold til udlandet (Los Angeles, London, Sverige, Tyskland, Canada, Japan, Norge) skal agenten endvidere varetage skuespillerens interesser, herunder lave opsøgende arbejde. Endvidere sørger agenten for at arrangere og booke rejser og møder, herunder at de formelle papirer er i orden, samarbejder med skuespillerens udenlandske agent og vejleder og rådgiver i forbindelse med de udenlandske forhold.

Endvidere er vedlagt en DVD, som indeholder eksempel på prøveoptagelser/salgsmateriale for skuespillerne, udarbejdet af AB ApS. AB ApS´ katalog og beskrivelse af tilknyttede skuespillere er tillige vedlagt anmodningen.

Endvidere er anmodningen om bindende svar vedlagt en kopi af den indgåede kontrakt mellem spørger og agenten, managementaftale mellem spørger og agentbureauet, samt spørgers kontrakt med C ApS.

Spørgers repræsentant henviser endvidere til agentens hjemmeside.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Skatterådet har i et bindende svar til spillefilmsproducenterne fastslået, at aftaler mellem en skuespiller og producenten er et lønmodtagerforhold, som medfører at producenten skal indeholde A-skat m.v. af skuespillerens honorar, og at producenten ikke forinden honorarudbetalingen må fratrække honoraret til skuespillerens agent.

Skuespilleren beskattes således af det fulde honorar. Der er ikke i afgørelsen foretaget en vurdering af skuespillerens evt. efterfølgende fradrag for udgiften til agenthonoraret. Afgørelsen er offentliggjort i SKM2006.577.SR.

Agenthonoraret udgør sædvanligvis omkring X% af skuespillerens bruttohonorar, og udgør således et væsentligt beløb, som skuespilleren ikke ville afholde hvis udgiften ikke var nødvendig for skuespillerens indkomsterhvervelse.

Til orientering for Skatterådet er anmodningen vedlagt en kopi af spørgers kontrakter med AB ApS og kopi af indgået tv-kontrakt.

Det fremgår af kontrakten vedrørende tv-serien, at nok er grundlaget for aftalen den gældende overenskomst mellem skuespillerforbundet og filmproducenterne, men at der herudover er indgået individuelle aftaler, som AB ApS har forhandlet på plads med producenten.

Repræsentanten er enig i, at producenten har instruktionsbeføjelsen i forhold til skuespilleren, men det er en naturlig del af kontraktgrundlaget, at det aftales hvornår, hvor og hvor længe opgaven skal løbe, men at producenten ikke kan kræve, at skuespilleren ikke samtidig kan have andre opgaver, ligesom producenten heller ikke skal godkende skuespillerens engagement til anden side.

Det er derfor af stor nødvendighed, at spørger har en agent/administrator, der har fuldt styr på hvilke tidsmæssige aftaler, som der er indgået for spørger, således at skuespilleren ikke bliver dobbeltbooket m.v.

Denne kalenderstyring er også en del af aftalen med AB ApS.

Endelig må det fremhæves, at aftalen mellem skuespilleren og AB ApS også indeholder bestemmelser om, at agenten skal promovere skuespillere på sin hjemmeside og andre steder til gavn for skuespilleren - herunder synliggørelse og opsøgende arbejde i Danmark og udland. Agentens provision indeholder således også dækning for den markedsføring, som agenten skal udføre for skuespilleren.

Som eksempel kan nævnes tv-serier, som skal i produktion. Her anbefaler agenten, skuespillere til de enkelte roller og arbejder på at få skuespillerne til casting og dermed blive valgt til rollen.

Det er således agentens opgave at holde sig ajour med produktioner i branchen, således at skuespillerne bliver markedsført så meget som muligt.

Det fremgår af skatteskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter der er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Spørgers udgifter til agenthonorar er omfattet af denne bestemmelse, idet udgifterne er nødvendige for indkomsterhvervelsen.

Det er repræsentantens opfattelse, at da udgifterne er nært knyttet til den personlige indkomst, som efter repræsentantens opfattelse har karakter af honorarindtægter, så kan udgifterne ikke betragtes som sædvanlige lønmodtagerudgifter, men bør kunne fratrækkes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Spørgers repræsentant har ved brev af 27. juni 2007, modtaget 29. juni 2007, oplyst, at man ikke har bemærkninger til SKATs indstilling, udover, at man forstår den således, at i det omfang spørger har personlige honorarindkomster, som ikke er A-indkomst, og som hun skal afregne agent- og managementhonorar for, så kan hun modregne det tilknyttede agent- og managementhonorar i den personlige honorarindkomst.   

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmålet om hvorvidt en skuespiller, der engageres til en opgave, er lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende afgøres konkret.    

Retningslinierne ved afgrænsningen af kategorierne lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende på skattelovgivningens område findes i personskattelovscirkulæret (cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994). Højesteret har ved flere lejligheder, jf. f.eks. SKM.2002.154HR fastslået, at dette cirkulære fastlægger retningslinierne for den skatteretlige sondring mellem kategorierne lønmodtager og selvstændigt erhvervsdrivende.   

Det fremgår af cirkulæret, at den, der modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold anses som lønmodtager. I de fleste tilfælde er det ikke vanskeligt at afgøre, om der foreligger et tjenesteforhold, idet indkomstmodtageren udfører arbejdet efter arbejdsgiverens anvisninger og i det hele for dennes regning.    

Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.    

Der kan i praksis forekomme tilfælde, hvor det er vanskeligt at afgøre, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren eller er selvstændig erhvervsdrivende. I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af forholdet mellem den, der udfører arbejdet, og den, for hvem det udføres.    

Ved vurdering af, om der er tale om tjenesteforhold, kan der efter cirkulæret lægges vægt på en række forhold bl.a., har hvervgiveren en almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol, er der mellem hvervgiveren og indkomstmodtageren indgået aftale om løbende arbejdsydelse, har indkomstmodtageren arbejdstid fastsat af hvervgiveren har indkomstmodtageren ret til opsigelsesvarsel vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i tjenesteforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision, akkord m.v.), vederlaget udbetales periodisk, hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren, indkomstmodtageren anses for lønmodtager ved praktisering af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring, funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.    

Ingen af de nævnte kriterier er i sig selv afgørende. De anførte momenter har endvidere ikke lige stor betydning i alle situationer. I praksis kan det være således, at visse sider af forholdet mellem hvervgiver og indkomstmodtager taler for at statuere tjenesteforhold, mens andre sider taler for, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. I sådanne tilfælde må afgørelsen bero på en samlet vurdering.  

For at kunne fastslå om den skattepligtige er selvstændig erhvervsdrivende eller lønmodtager, kan endvidere henses til, at driftsudgifterne både efter deres art og omfang skal ligge væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt i et lønmodtagerforhold.

Væsentlige udgifter til transport, egen bil, fortæring, overnatning eller andre udgifter, der efter deres art ligger tæt op ad private udgifter, bevirker ikke i sig selv, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Den omstændighed at indkomstmodtageren i et vist omfang selv afholder driftsudgifter, f.eks. til håndværktøj eller mindre driftsmidler, udgifter til kontorhold i hjemmet eller repræsentationsudgifter, bevirker ikke, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed. At indkomstmodtageren tilrettelægger arbejdet selvstændigt, behøver ikke at betyde, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed.

Den skatteretlige bedømmelse af kunstnernes driftsomkostninger adskiller sig ikke fra den bedømmelse, der foretages for andre personer af selvstændig erhvervsdrivende. 

Hovedreglen for fradrag for driftsudgifter er fastsat i statsskattelovens § 6, litra a. Der indrømmes fradrag for de udgifter der i årets løb er anvendt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Udgifter omfattet af bestemmelsen skal i princippet knytte sig til indtægtserhvervelsen i det pågældende år, og må for eksempel ikke være anvendt til tilvejebringelse af selve indkomstgrundlaget.

Lønmodtagere er endvidere omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 1, således at erhvervsudgifter for andre end selvstændigt næringsdrivende fratrækkes som ligningsmæssige fradrag, idet omfang, de overstiger et bundfradrag på 3.000 kr. Bundfradraget reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør 5.200 kr. for indkomståret 2007.

Spørgsmål 1

Således som sagen foreligger oplyst, må spørger anses for at være lønmodtager, da hun primært modtager A-indkomst og også har selvangivet sig således for tidligere indkomstår.

Der er ligeledes henset til at spørger kun i lille omfang modtager honorarer ud over A-indkomster, og anses derfor at skulle sidestilles med en ansat lønmodtager.

Endvidere henset til, at spørger ikke har tilmeldt sig statens Erhvervs- og Selskabsregister, som selvstændig erhvervsdrivende for tildeling af virksomhedsnummer, tillige med at spørger ikke udskriver regninger og betaler moms, anses der således ikke at foreligge udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det indstilles til Skatterådet, at der svares nej på spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Spørger anses for værende lønmodtager, jf. besvarelsen ovenfor under spørgsmål 1.

Udgifter afholdt til agent, anses for at være fradragsberettigede driftsudgifter. Spørger vil således kunne fratrække udgiften som ligningsmæssigt fradrag, efter reduktion af det til enhver tid gældende bundfradrag, der for indkomståret 2007 udgør 5.200 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

Det indstilles til Skatterådet, at der svares ja på spørgsmål 2.

På foranledning af repræsentantens konklusion af SKATs indstilling til Skatterådet, skal SKAT bemærke, at spørger kan indrømmes fradrag for udgiften i det omfang agenten har medvirket til erhvervelsen af indkomsterne, med en forholdsmæssig fordeling af agenthonoraret på henholdsvis A-indkomst og honorarindkomst. Der henvises i øvrigt til SKATs Ligningsvejledning, almindelig del, afsnit A.A.3.1.2 og A.A.3.1.2.2.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med de af SKAT anførte begrundelser.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra svarets datering.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter