Dato for udgivelse
03 Sep 2007 12:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
21 Aug 2007 12:15
SKM-nummer
SKM2007.597.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-134034
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomme i udlandet + Ejendomsavancebeskatning + Personlig indkomst + Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten + Udenlandsk indkomst + Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Ejendom, sommerbolig, anparter
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at spørgeren ikke bliver beskattet ved afståelse af anparterne til samme kurs som tegningskursen (kurs 100), når det henses til, at der nu foreligger en købsaftale på markedsvilkår mellem de tyrkiske selskaber.

Skatterådet kan ligeledes bekræfte, at ferieboligen vil blive betragtet som stillet til rådighed for spørgeren som led i et ansættelsesforhold, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, idet spørgeren i kraft af sin status som anpartshaver er repræsenteret i anpartsselskabets bestyrelse, samt at spørgeren som bestyrelsesmedlem bliver anset som havende væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Ferieboligen bliver anset som stillet til rådighed i hele året.

Skatterådet kan dernæst bekræfte, at spørgeren bliver anset som hovedaktionær og beskattet efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, såfremt spørgeren besidder 25 % af stemmer og anpartskapital.

Skatterådet kan ligeledes bekræfte, at en eventuel kursgevinst på anparterne vil, som følge af værdiforøgelse af ejendommen i Tyrkiet, være skattepligtig for spørgeren efter aktieavancebeskatningsloven, samt at ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4 ikke finder anvendelse på sommerhusejendomme og lignende, som nævnt i ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2.   

Hjemmel
06-114990
Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 2
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2 og 4
Ligningsloven § 16 A, stk. 9
Ligningsloven § 16

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-3 A.B.1.9.5.
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-3 E.J.2
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-3 E.J.7
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-3 S.G.1.2.
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-3 S.G.2.2.4.

Spørgsmål  

  1. Vil spørgeren blive beskattet ved erhvervelsen af anparterne til samme kurs som tegningskursen (kurs 100), når der henses til, at der nu foreligger en købsaftale på markedsvilkår mellem de tyrkiske selskaber?
  2. Vil ferieboligen skulle betragtes som stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold i relation til ligningslovens § 16, stk. 5, når spørgeren i kraft af sin status som anpartshaver er repræsenteret i anpartsselskabets bestyrelse?
  3. Vil spørgeren som bestyrelsesmedlem blive anset som havende væsentlig indflydelse på egen aflønningsform i relation til ligningslovens § 16, stk. 5?
  4. Vil spørgeren blive anset som hovedaktionærer og beskattet efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, såfremt spørgeren besidder 25 % af stemmer og anpartskapital?
  5. Vil spørgeren blive anset som hovedanpartshaver og beskattet efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, såfremt spørgeren besidder 33 % af stemmer og anpartskapital?
  6. Vil spørgeren blive anset som hovedanpartshaver og beskattet efter ligningslovens § 16 A, stk. 9, såfremt spørgeren besidder 50 % af stemmer og anpartskapital?
  7. Hvor går grænsen for, hvor meget en anpartshaver skal besidde af anpartskapital henholdsvis stemmerettigheder, for at vedkommende skal anses som hovedaktionær?
  8. Vil spørgeren, når der henses til anpartshaveroverenskomsten, blive anset som havende ferieboligen til rådighed hele året i relation til ligningslovens § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 5?
  9. Vil en eventuel kursgevinst på anparterne som følge af værdiforøgelse af ejendommen i Tyrkiet være skattepligtig for spørgeren, når der henses til, at spørgeren, såfremt ejendommen var personligt ejet, ikke ville blive beskattet af en værdistigning, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2?
  10. Finder ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4 anvendelse på sommerhusejendomme og lign. som nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2?
  11. Vil brugsretten til ferieboligen i Tyrkiet medføre beskatning af anpartshaverne på andet grundlag, herunder ligningslovens § 16 A, stk. 1?

Svar

  1. Nej.
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Ja.
  5. Tilbagekaldt af repræsentanten den 23. juli 2007.
  6. Tilbagekaldt af repræsentanten den 23. juli 2007.
  7. Tilbagekaldt af repræsentanten den 23. juli 2007.
  8. Ja.
  9. Se SKATs indstilling.
  10. Se SKATs indstilling.
  11. Spørgsmålet bortfalder.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Det er oplyst, at A ApS blev etableret i 2005, og i 2006 blev det omdannet til A A/S.

A A/S, der er beliggende B, driver virksomhed med formidling af ferieboliger i Tyrkiet, fortrinsvis i området omkring Antalya. Ferieboligerne formidles med henblik på salg til privatpersoner bosat i Danmark, som ønsker en feriebolig i Tyrkiet.

Ud over det danske aktieselskab, er der i Tyrkiet etableret et tyrkisk selskab A Antalaya Ltd., der ejer ferieejendommen i Tyrkiet.

Der er derfor hensigten at etablere et selskab, der udbyder anparter, der sikrer brugsretten til ferieboliger i Tyrkiet.

Det er planen, at A A/S stifter et dansk datterselskab i form af et anpartsselskab. Datterselskabet vil være et holdingselskab, hvis eneste virksomhed vil bestå i besiddelse af aktier i et tyrkisk limited company, altså et tyrkisk selskab med begrænset hæftelse og indskudt kapital ganske som danske kapitalselskaber.

Det danske datteranpartsselskab vil blive stiftet til kurs 100 med en anpartskapital på kr. 125.000, hvor A A/S tegner samtlige anparter.

Det nystiftede danske datterselskab vil efterfølgende stifte et nyt tyrkisk selskab i forening med et allerede eksisterende tyrkisk selskab med samme eller delvist samme ejerkreds. Det danske datterselskab tegner ved stiftelsen af det nye tyrkiske selskab 99 % af aktierne og det eksisterende tyrkiske selskab tegner 1 % af aktierne. Baggrunden, for at det tyrkiske selskab tegner 1 % af aktierne, er alene, at der i henhold til tyrkisk lovgivning kræves mindst to stiftere og ejere af et selskab med begrænset hæftelse. Det eksisterende tyrkiske selskab afskriver sig i videst muligt omfang såvel forvaltningsmæssige som økonomiske beføjelser i det nystiftede tyrkiske selskab, dog således at fraskrivelsen ikke strider mod tyrkisk lovgivning.

A Antalya Ltd., der allerede ejer en ferieejendom i Tyrkiet, vil efter stiftelsen af det nye tyrkiske selskab, indgå en salgsaftale vedrørende den pågældende ejendom med det nystiftede tyrkiske selskab. Denne overdragelse vil ske på markedsvilkår og til markedsprisen.

Når denne aftale foreligger påtænkes det, at A A/S sælger anparterne til kurs 100 til en eller flere købere, som derefter kan benytte ferieboligen til private ferier i de perioder, som er fastlagt i anpartshaveroverenskomsten.

Hver enkelt anpartshaver er herefter repræsenteret i bestyrelse og direktion for selskabet. De enkelte anpartshavere modtager intet vederlag herfor.

Strukturen vil efter overdragelserne være:

4 anpartshavere, der hver ejer 25 % i et dansk holdingselskab.

Et dansk holdingselskab, der ejer 99 % af et tyrkisk ejendomsselskab, der ejer en beboelseslejlighed i en ejendom med flere lejligheder.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Repræsentanten har anført, at langt de fleste købere vil grundet den store afstand mellem deres hjem i Danmark og ferieboligen i Tyrkiet alene kunne benytte ferieboligen i en vis del af året. Derfor finder mange af kunderne det fordelagtigt at købe én feriebolig sammen med flere andre, således at boligen kan udnyttes en større del af året, samt at hver enkelt ikke skal udrede hele købesummen for ferieboligen.

Ved den ovenfor skitserede konstruktion opnår ejerne af anparterne brugsrettigheder til den pågældende feriebolig. Disse anparter kan efterfølgende sælges videre til en ny køber.

I det tilfælde, hvor to eller flere personer i fællesskab direkte ejer en feriebolig i Tyrkiet opstår særlige obligationsretlige problemer. Det er nemlig overdragelser, der udgør et problem, idet alle ejerne i tilfælde af salg skal rejse til Tyrkiet på samme tid for at underskrive nyt skøde. Dette krav følger af tyrkisk lovgivning. Dermed besværliggøres en udskiftning af én af ejerne, idet det er meget vanskeligt at arrangere en samlet rejse for alle ejere samtidigt.

Til løsning af disse praktiske problemer og for at smidiggøre processen ved delvist ejerskifte mest muligt påtænkes det at etablere den ovenfor nævnte selskabskonsktruktion, således at ejeren af ferieboligen er et selskab. Det er hensigten, at de enkelte anpartshavere - i henhold til retningslinier fastsat i en anpartshaveroverenskomst - vil have en nærmere afgrænset brugsret til ferieboligen i en fast periode.

Hermed opnås den smidighed ved delvist ejerskifte, som er en praktisk nødvendighed. Ejerskifte kan da gennemføres ved et salg af anparterne til en erhverver, som herefter indtræder og får samme rettigheder, herunder brugsret, til ferieboligen efter bestemmelserne i anpartshaveroverenskomsten. Hermed undgår man, at samtlige ejere skal rejse samlet til Tyrkiet, hver gang én af ejerne ønsker at sælge sin andel af ferieboligen.

Repræsentanten har fremhævet, at selskabskonstruktionen ikke etableres med nogen form for spekulativ hensigt. Konstruktionen etableres alene med det formål at undgå en række praktiske problemer, der er forbundet med erhvervelse og afhændelse af ferieboliger i netop Tyrkiet. Således er selskabskonstruktionen alene motiveret af den tyrkiske lovgivnings regulering af ejendomshandler og ikke skattemæssigt motiveret. Ydermere skal det pointeres, at ovennævnte konstruktion på ingen måde er eller tilsigter at være af odiøs karakter i forhold til tyrkisk lovgivning.

Repræsentantens har dernæst anført sine bemærkninger vedrørende de stillede spørgsmål.

Spørgsmål 1

Beskatning af gevinst og tab ved afståelse af anparter reguleres af reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. loven § 1, stk. 2. Det bør ikke medføre beskatning, såfremt spørgeren erhverver anparterne til kurs 100. Anparterne erhverves til samme kurs som de er tegnet. Det forhold, at det selskab, anparterne vedrører, har et datterselskab, som har indgået en købsaftale med et andet selskab, medfører ikke nogen værdiforøgelse af anparterne, idet aftalen ikke tilfører det tyrkiske datterselskab yderligere værdier, der kan påvirke kursen på anparterne i det danske selskab, idet aftalen er indgået på markedsvilkår og til markedsprisen. Kursen på anparterne i det danske datterselskab er således fortsat 100. Dermed kan der ikke antages at foreligge en skattepligtig gave eller anden skattepligtig formuefordel.

Spørgsmål 2

Ferieboligen kan ikke anses som stillet til rådighed for spørgeren i kraft af ansættelsesforhold. Det er ikke spørgerens stilling som bestyrelses- og direktionsmedlem, der medfører, at ferieboligen er til dennes rådighed. Rådigheden over ferieboligen følger af anpartshaveroverenskomsten, altså af spørgerens anpartshaverstatus, men ikke af ansættelsesforholdet.

SKATs opmærksomhed henledes på vedlagte anpartshaveroverenskomst, hvoraf det fremgår, hvornår der haves rådighed over ferieboligen.

På denne baggrund kan ferieboligen ikke anses som stillet til rådighed som led i ansættelsesforholdet i relation til ligningslovens § 16, stk. 5.

Spørgsmål 3

I dette konkrete tilfælde, hvor anpartshaverne ikke modtager aflønning for deres arbejde, og hvor beslutningen om eventuel indførelse af aflønning for disse ikke beror på enkelte bestyrelsesmedlemmers beslutning, kan spørger ikke anses som havende væsentlig indflydelse på egen aflønning.

Spørgsmål 4, 5 og 6

Der ønskes svar på, om de konkret opregnede besiddelser vil medføre, at spørgeren kan anses som hovedanpartshaver efter aktieavancebeskatningslovens § 4.

Spørgsmål 7

Der ønskes redegjort for hvilken besiddelse, der kræves med hensyn til stemmer henholdsvis anpartskapital, for at en anpartshaver kan anses for hovedanpartshaver.

Spørgsmål 8

Anpartshaveroverenskomsten er bindende for samtlige anpartshavere, idet samtlige anpartshavere tiltræder overenskomsten. Som vedlagte anpartshaveroverenskomst er udformet fastlægger denne i detaljer rådighedsperioderne for de enkelte anpartshavere. Gennem selskabets vedtægter sikres det, at erhververe af anparter ved en anpartsovergang gøres bekendt med, at der foreligger en anpartshaveroverenskomst. På denne baggrund kan spørgeren ikke anses som havende ferieboligen til rådighed hele året.

Spørgsmål 9

Selskabskonstruktionen etableres udelukkende for at imødekomme de ganske særlige praktiske problemer, der gør sig gældende, når flere i fællesskab ønsker at erhverve fast ejendom i Tyrkiet. Til dette formål er den mest enkle løsning etablering af den omtalte selskabskonstruktion.

Hensigten bag arrangementet er udelukkende en smidigere juridisk konstruktion end et almindeligt sameje af en tyrkisk ejendom vil være. Det er naturligvis derfor af interesse for spørgeren, at han ikke beskattes af en eventuel ejendomsavance. Dette ville ikke være tilfældet, såfremt ejendommen i Tyrkiet var ejet personligt, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Hverken det nystiftede danske anpartsselskab eller det nystiftede tyrkiske datterselskab driver i øvrigt nogen form for virksomhed. Disse selskabers eneste aktivitet er således for det danske anpartsselskabs vedkommende besiddelse af aktier i det tyrkiske selskab og for det tyrkiske selskabs vedkommende besiddelse af en feriebolig i Tyrkiet.

Det skal i særdeleshed pointeres, at selskabskonstruktionen ikke har en spekulativ hensigt. Selskabskonstruktionen etableres således ikke med det formål at danne ramme for andet end besiddelse af aktierne i det tyrkiske datterselskab, hvis eneste aktivitet vil være besiddelse af ferieboligen.

Endvidere etableres selskabskonstruktionen ikke med et odiøst formål i forhold til den tyrkiske lovgivning. Konstruktionen anerkendes i tyrkisk ret.

De facto adskiller situationen sig ikke fra et traditionelt sameje. I et traditionelt sameje ville rådighedsperioderne fastlægges i en samejeoverenskomst.

Denne løsning ville under normale omstændigheder være fuldt ud acceptabel for de enkelte parter i samejet. Under disse særlige omstændigheder, hvor særlige praktiske forhold gør sig gældende, er et traditionelt sameje imidlertid praktisk umuligt. Etableringen af et traditionelt sameje ville vanskeliggøre en hel eller delvis overdragelse i en sådan grad, at ejendommens omsættelighed sandsynligvis ville blive skadet.

Spørgsmål 10

Den feriebolig, der påtænkes erhvervet, har karakter af en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder. Ferielejligheden er udstyret med sådanne indretninger (køkken, bad m.v.), at den må anses at kunne fungere som en almindelig bolig.

Lejligheden vil ved et senere salg have tjent til bolig for spørgeren eller dennes husstand i ferieperioder indenfor rådighedsperioden i henhold til anpartshaveroverenskomsten i en del af den periode, hvori spørgeren har ejet værdipapiret.

Dermed er betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, opfyldt, og en eventuel avance ved salg af anparterne i det danske selskab vil herefter ikke skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Spørgsmål 11

Såfremt de særlige regler om beskatning af sommerboliger for aktionærer i ligningslovens § 16 A, stk. 9, finder anvendelse, må det følge heraf, at uanset om bestemmelsen i stk. 9 medfører beskatning eller ej, kan ligningslovens § 16 A, stk. 1, ikke efterfølgende finde anvendelse.

I ligningslovens § 16 A, stk. 9, er givet en speciel regel om beskatningen af sommerbolig, medens ligningslovens § 16 A, stk. 1, er en generel bestemmelse om beskatning af udbytte.

Når en specialregel, her stk. 9, finder anvendelse, kan den generelle regel, her stk. 1, ikke finde anvendelse, idet specialreglen går forud for den generelle regel, jf. princippet om lex specialis.

Herefter kan spørgeren ikke blive beskattet af værdien af fri sommerbolig med hjemmel i ligningslovens § 16 A, stk. 1.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er oplyst, at det danske holdingselskab (datteranpartsselskab) vil blive stiftet til kurs 100 med en anpartskapital på kr. 125.000, hvor A Invest A/S tegner samtlige anparter.

Det nystiftede danske datterselskab vil efterfølgende stifte et nyt tyrkisk selskab i forening med et allerede eksisterende tyrkisk selskab med samme eller delvist samme ejerkreds. Det danske datterselskab tegner ved stiftelsen af det nye tyrkiske selskab 99 % af aktierne og det eksisterende tyrkiske selskab tegner 1 % af aktierne.

A Antalya Ltd.(Tyrkiet), der allerede ejer en ferieejendom i Tyrkiet, vil efter stiftelsen af det nye tyrkiske selskab, indgå en salgsaftale vedrørende den pågældende ejendom med det nystiftede tyrkiske selskab. Denne overdragelse vil ske på markedsvilkår og til markedsprisen.

SKAT er derfor af den opfattelse, at erhvervelse af anparter til kurs 100, ikke vil medføre, at anparter bliver købt under deres handelsværdi. Ved efterfølgende afståelse vil køberen dog kunne notere en gevinst, der kan være skattepligtig i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet om hvorvidt spørgeren vil blive beskattet ved erhvervelsen af anparterne til samme kurs som tegningskursen (kurs 100), når der henses til, at der nu foreligger en købsaftale på markedsvilkår mellem de tyrkiske selskaber, besvares benægtede.

Spørgsmål 2

I overensstemmelse med det oplyste, lægges der til grund, at spørgeren i forbindelse med købet af anparter indtræder i anpartsselskabets bestyrelse, dvs. at han efter købet bliver anpartshaver og bestyrelsesmedlem.

De nævnte elementer har altid betydning for vurderingen af om en person er omfattet af reglerne, da det indgår i de elementer, der skal lægges vægt på ved vurderingen.

I det konkrete tilfælde kan man se af forslaget til besvarelse, at der herudover er tale om et ansættelsesforhold. Det er et andet element, der skal lægges vægt på ved vurderingen, herunder lønnens størrelse og andre forhold, der måtte fremgå af en ansættelseskontrakt.

Det er imidlertid uden betydning i det konkrete tilfælde at gå nærmere ind i denne vurdering, da C er omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5, allerede fordi spørgeren efter det oplyste ejer 25 % af anpartskapitalen og dermed er hovedanpartshaver jf. aktieavancelovens § 4. C gribes dermed af formodningsreglen jf. ligningslovens § 16 A, stk.9.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet om hvorvidt spørgeren er omfattet af reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5, fordi han er anpartshaver og bestyrelsesmedlem, besvares bekræftende.

Spørgsmål 3

Det forhold, at spørgeren er bestyrelsesmedlem er ikke tilstrækkeligt til at afgøre, om han er omfattet af bestemmelsen, men det indgår som et led i den samlede vurdering.

Da det af sagen fremgår, at spørgeren også er ansat og ejer 25 % af anpartskapitalen i selskabet, vil han være omfattet af formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5 eventuelt jf. ligningslovens § 16 A, stk. 9.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmålet om hvorvidt C som bestyrelsesmedlem vil blive anset for at have bestemmende indflydelse på egen aflønningsform i relation til ligningslovens § 16, stk. 5, besvares bekræftende.

Spørgsmål 4

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, at som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien.

Taget i betragtning af, at det er planen, at anpartshaverne skal eje 25 % af anpartskapitalen, er det SKATs vurdering, at disse beholdninger vil blive anset for hovedaktionæraktier.

I fortsættelse heraf fremgår det af ligningslovens § 16 A, stk. 9, at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller helårsbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet.

SKAT er af den opfattelse, at anpartshaverens brug af sommerbolig vil blive beskattet i overensstemmelse med bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 9, idet anpartshaveren i kraft af sine anpartsbesiddelser skal betragtes som en hovedaktionær.

SKAT indstiller, at spørgsmålet 4 besvares bekræftende.

Spørgsmål 5, 6 og 7

Spørgsmål 5, 6 og 7 blev tilbagekaldt af repræsentanten den 23. juli 2007.

Spørgsmål 8

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., at personer, der er omfattet af formodningsreglen, anses for at have boligen til rådighed hele året. Dette er kun et udgangspunkt, og det fremgår af 3. pkt. at hvis der er flere, som er omfattet af reglen, så skal de dele beskatningsgrundlaget.

Det er netop, hvad der er tale om i denne sag, hvor der er fire anpartshavere, der hver ejer 25 % af anparterne. Det betyder, at C alene skal beskattes af ¼ af det samlede beskatningsgrundlag.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet om hvorvidt spørger vil være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, og dermed anset for at have boligen til rådighed hele året, besvares bekræftende.

Spørgsmål 9 og 10

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, at sommerhuse, som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen opfylder betingelser, nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, kan afstås skattefrit.

Da det er et selskab, der er ejer af ejendommen, kan ejendommen ikke have tjent til bolig for ejeren. Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, finder derfor ikke anvendelse.

Det fremgår endvidere af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, at fortjeneste eller tab ved afståelse af eksempelvis andelsbeviser, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder ikke medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller denne husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet værdipapiret.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, at denne bestemmelse alene omfatter lejligheder, der har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret, hvilket indebærer, at sommerboliger ikke er omfattet af denne bestemmelse.

Yderligere skal der være tale om andelsbeviser i en ejendom med flere beboelseslejligheder. I denne sag er der kun tale om, at selskabet ejer én lejlighed. Der er derfor ikke tale om en brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, jf. Ligningsvejledningen E.J.1.5.

SKAT finder, at ejendommen hverken er omfattet af ejendomsbeskatningslovens § 8, stk. 2, eller § 8, stk. 4.

Beskatningen af anparterne sker derfor efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 1. Udgangspunktet efter aktieavancebeskatningsloven er, at personer beskattes på realisationstidspunktet, dvs. når anparterne sælges. Der sker ingen løbende beskatning af værdiforøgelsen af ejendommen.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 9 og 10 besvares "se SKATs indstilling".

Spørgsmål 11

Det indstilles, at Skatterådet svarer, at spørgsmål om, hvorvidt C skal beskattes af brugsretten til ferieboligen i Tyrkiet på andet grundlag herunder ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortfalder, fordi det allerede i besvarelsen af spørgsmål 2 er svaret, at C vil blive beskattet som hovedanpartshaver, og i øvrigt fordi spørgsmålet er for generelt til at kunne besvares med et ja eller et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter