Dato for udgivelse
03 Sep 2007 12:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Jul 2007 12:18
SKM-nummer
SKM2007.596.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-7-1907-1302
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Værdi, fri bil, testkørsel, bopæl, arbejdsplads, bindende ligningssvar
Resumé

Et selskab, der bl.a. udviklede bilkompressorer, ønskede at teste disse ved at lade 3 grupper af ansatte anvende den dertil indrettede og afgiftsfritagne testbil frem og tilbage mellem arbejdspladsen og bopælen et givent antal gange årligt.

De ansatte skulle indgå aftale med selskabet, hvorefter de alene måtte anvende testbilen til erhvervsmæssige formål, og ville blive kompenseret for tiden i testbilen ved reduktion i den ugentlige arbejdstid.

Bl.a. under disse forudsætninger fandt Landsskatteretten ud fra samme principper som anført af Højesteret i UfR 1996.1352 HRD, at testkørslen mellem arbejdspladsen og bopælen overvejende måtte anses som foretaget af hensyn til vareafprøvning og ikke af hensyn til transport at de ansatte selv.

Testkørslen kunne derfor ikke udløse beskatning i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4.

Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 3 og 4


Klagen vedrører SKAT Hovedcentrets bindende ligningssvar angående værdi af fri bil i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4 for testkørsel af firmabilen mellem bopæl og arbejdsplads.

Landsskatterettens afgørelse

Svar

Spørgsmål 1

SKAT Hovedcentret har svaret Nej.

Landsskatteretten ændrer svaret og svarer ja - se dog rettens begrundelse.

Spørgsmål 2

SKAT Hovedcentret har svaret Nej.

Landsskatteretten ændrer svaret og svarer ja - se dog rettens begrundelse.

Sagens oplysninger

"A A/S er et selskab i B-Gruppen. Selskabet udvikler kompressorer til bilmotorer.

Der er 14 ansatte i A A/S.

I forbindelsen med udviklingsarbejdet af kompressorer installeres selskabets kompressor i en almindelig personbil. Installationen medfører at bagsæderne tages ud af bilen. Bilen testes herefter på forskellig vis, bl.a. under vilkår, som svarer til, at den blev kørt af helt almindelige trafikanter i helt normal trafik.

SKAT har fritaget A A/S for registreringsafgift på selskabets Fiat Punto, så længe bilen bliver brugt i testforløbet. Selskabet vil derfor alene anvende denne bil til testkørsel.

Måledata, bl.a. vedrørende motorens effekt, forbrug og forurening, indsamles løbende under kørslen på baggrund af speciel måleelektronik, som er installeret i bilen. Bilens fører foretager ikke selv tests undervejs.

Målingerne skal omfatte køkørsel, lange uafbrudte ture og korte ture med start/stop.

Omfanget af testkørsler mellem hjem og arbejde vil pr. år beløbe sig til 100-120 dage eller ca. 20 dage for hver ansat i gennemsnit pr. år.

For den enkelte ansatte kan der derfor højst blive tale om 20 arbejdsdage pr. år, hvor arbejdsgiver på denne måde de facto betaler for transporten til og fra arbejde. Den testkører, som bor længst væk i forhold til arbejdsstedet har en daglig transport på ca. 2 gange 80 km. Den årlige kørsel i testbil kan derfor højst beløbe sig til 3.200 km.

Testkørslen kan også falde på en fredag, men dette er ikke sandsynligt.

Klageren har oplyst, at de ansatte der kører i bil til arbejdspladsen i X, som udgangspunkt lader den private bil blive holdende i X det døgn, hvor de har testbilen med hjem.

Det er inden for rammerne af virksomhedens behov for langturskørsel, køkørsel m.v. vilkårligt, hvem af de ansatte der en given dag vil blive bedt om at teste bilen, og den ansatte ved ikke på forhånd, om han har en testbil med hjem en given dag.

Alle virksomhedens ansatte er funktionæransatte med ansættelseskontrakter, hvoraf det fremgår, at den ugentlige arbejdstid som udgangspunkt er 37 timer med flekstid. De ansatte, som foretager testkørsel mellem hjem og arbejde, kan medregne denne tid i den ugentlige arbejdstid, idet testkørslen er en del af medarbejdernes arbejdsopgaver.

SKAT Hovedcentrets afgørelse

SKAT Hovedcentret har fået stillet følgende spørgsmål og besvaret dem således:

"1) Er SKAT enig i, at medarbejdernes brug af virksomhedens biler ikke indebærer, at den ansatte kan anses for at have fri bil til rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4?

2) Kan godets skattepligtige værdi anses for omfattet af bagatelgrænsen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3?

Ad svar 1)

Det er SKAT's opfattelse, at den ansattes brug af bilen som beskrevet er omfattet

af reglerne om fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Efter ligningslovens § 16, stk. 4, beskattes en ansat af værdi af fri bil, når arbejdsgiveren stiller et køretøj til rådighed for den ansattes private brug.

I medfør af ligningslovens § 9B anses befordring mellem hjem og arbejde ud over 60 dage inden for de forudgående 24 måneder for privat kørsel, som normalt udløser beskatning efter § 16, stk. 4.

Reglen om beskatning om fri bil finder anvendelse på biler, der efter deres art og fremtræden kan være anvendelige som alternativ til en privat bil. Det er SKAT's opfattelse, at de her omhandlede biler har karakter af almindelige personbiler.

Fra udgangspunktet om beskatning efter § 16, stk. 4, gælder der dog en række undtagelser, som er beskrevet i SKM2006.90.SR. I denne afgørelse godkendte Skatterådet, at ansatte i en række opregnede tilfælde kunne medbringe firmabilen til den private bopæl uden at blive beskattet af værdi af fri bil.

Det drejede sig om a) nyansatte indtil 60 dage, b) ansatte med firmabiler, der efter en konkret bedømmelse, kan anses som værkstedsbiler, c) ansatte, der kører i en firmabil indregistreret på gule plader, og som kun kommer på det faste driftssted højst en gang om ugen, og hvor kørsel til bopælen er lovlig i momsmæssig henseende, d) ansatte, der er omfattet af chaufførreglen, e) ansatte, der er omfattet af reglerne om tilkaldevagt og endelig f) ansatte, der er omfattet af det tidligere Ligningsrådsafgørelse om lejlighedsvis kørsel, når denne kørsel højst sker 25 gange pr. år.

For så vidt angår det under f) nævnte henvises til Ligningsrådets afgørelse om lejlighedsvis kørsel i SKM2003.13.LR. I afgørelsen vedtog Ligningsrådet at godkende, at medarbejdere, der undtagelsesvis kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl, ikke beskattes af denne kørsel, når bilen skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag, og den ansatte i øvrigt er afskåret fra at anvende bilen privat. Ligningsrådet fandt endvidere, at medarbejderne heller ikke skulle beskattes, når de - under tilsvarende betingelser - efter at have anvendt bilen udelukkende erhvervsmæssigt kører hjem om aftenen og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen. Det var forudsat, at der blev ført kørselsregnskab, og at bilen ikke måtte anvendes til privat kørsel i øvrigt.

Det er SKAT's opfattelse, at den ansattes brug af bilen i A A/S som beskrevet ikke er omfattet af de undtagelser, som er beskrevet i Skatterådets afgørelse, og den ansattes kørsel med firmaets bil mellem hjem og arbejdsplads vil derfor falde ind under reglerne om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4.

Ad svar 2)

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 3, at goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere mv. overstiger et grundbeløb på 3.000 kr., der reguleres efter personskattelovens § 20. Endvidere fremgår det, at værdien af fri bil beskattes uden hensyn til det nævnte grundbeløb.

Det er derfor SKAT's opfattelse, at værdien af fri bil ikke er omfattet af grundbeløbet i ligningslovens § 16, stk. 3."

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at SKAT Hovedcentrets svar ændres til et Ja, både for så vidt angår spørgsmål 1 og 2.

Til støtte for påstanden vedrørende spørgsmål 1 er det anført, at kørslen i testbilen ikke kan betragtes som et gode, der skal beskattes efter reglerne om fri bil, da der ikke foreligger en aftale om, at den ansatte får en almindelige råderet over bilen på noget tidspunkt, jf. ligningslovens § 16, skt. 4.

Der er derimod alene tale om, at den ansatte en tilfældig dag anmodes om at teste bilen til at køre i den mellem hjem og arbejdssted.

For at kunne udføre disse tests på et realistisk niveau er det virksomhedens ønske, at 5-6 medarbejdere med forskellige typer hjem-arbejdsplads-kørsel skal benytte bilen til kørsel mellem hjem og arbejdssted netop for at afprøve kompressoren under så realistiske forhold som muligt.

Ingen af de ansatte har mulighed for at benytte testbilen i privat regi, og værdien af den kørsel, der vil blive foretaget, er forholdsvis beskeden. Den kørsel, der foretages med testbilen, vedrører arbejdet med at udvikle kompressorer til almindelige bilmotorer. Derfor er kørsel i almindelig trafik essentielt i forhold til udviklingen og afprøvningen af disse kompressorer, og almindelig trafik er til dels køkørsel, som ikke kan genskabes andre steder.

Det er af arbejdsgiver udtrykkeligt gjort klart over for de ansatte, at bilen ikke må benyttes til anden privat kørsel, ligesom de ansatte er gjort bekendt med at der ikke kan tages sædvanligt befordringsfradrag på de dage, hvor de har kørt strækningen i arbejdsgivers testbil.

Testbilen er et skattefrit arbejdsredskab på linje med et hvilket som helst andet værktøj, der anvendes til at fremstille et produkt.

Testkørslen er endvidere en del af den ansattes arbejde, herved også henset til at tiden med testkørsel medregnes til medarbejderens samlede arbejdstid.

A A/S's forhold kan ikke sammenlignes med den af SKAT nævnte afgørelse, refereret i SKM2006.90.SR, idet virksomheden i denne sag ikke havde testkørsler, hvorfor der ikke blev taget stilling til sådan kørsel ved afgørelsen. Der henvises derimod til, at der i afgørelsen var tale om laboratorievirksomhed, som havde nogle aktuelle kørsler, hvor den skattemæssige stilling skulle afklares.

Til støtte for påstanden vedrørende spørgsmål nr. 2, har repræsentanten anført at, et eventuelt gode i anledning af testkørslen mellem bopælen og arbejdet bør kunne omfattes af bagatelgrænsen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, idet der er tale om vareafprøvning af virksomhedens nye produkter, og ikke et gode i form af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at forholdet principielt anses for at falde inden for anvendelsesområdet for ligningslovens § 16.

Retten finder dog med støtte i de af Højesteret anførte betragtninger i UfR 1996.1352 H, at kørsel mellem arbejdspladsen og medarbejdernes bopæl, under de givne omstændigheder, overvejende må anses som foretaget af hensyn til vareafprøvning, og ikke af hensyn til transport af medarbejderne selv. Der er blandt andre forhold lagt vægt på, at der ifølge oplysningerne maksimum kan være tale om 20 testkørsler årligt, at udvælgelsen af "testfører" sker af hensyn til, om der er behov for langturstest, bykørsel test mv., og herudover er vilkårlig, at de ansatte ikke ved på forhånd, om de udvælges som testfører, samt at tiden i testbilen reducerer den ugentlige arbejdstid. Retten har i øvrigt lagt vægt på, at bilen, der anvendes til testkørslerne, er fritaget for registreringsafgift, selvom der køres mellem medarbejdernes bopæl og arbejdspladsen.

Spørgsmål 1 må således besvares bekræftende, dog forudsat at medarbejderne i øvrigt er afskåret fra at råde privat over testbilen, når den er parkeret på bopælen, hvilket betinger, at der mellem medarbejderen og arbejdsgiveren indgås en skriftlig aftale om, at firmabilen ikke må anvendes privat, samt at medarbejderen kan dokumentere dette, fx i form af en løbende ført kørebog for dage, hvor testbilen medbringes til bopælen.

Ad spørgsmål 2

Dersom det sandsynliggøres, at medarbejderen ikke anvender firmabilen privat i forbindelse med testkørslerne, vil den arbejdsgiverbetalte befordring være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, og derfor alene skulle beskattes, dersom bestemmelsens bagatelgrænse overskrides.

Spørgsmål 2 må således besvares bekræftende, dog forudsat at privat anvendelse af firmabilen kan afkræftes på tilfredsstillende vis. I modsat fald vil denne ydelse være omfattet af beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4, og derfor undtaget fra reglerne om bagatelgrænsen, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 1.