Dato for udgivelse
19 Sep 2007 11:04
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
27 Aug 2007 11:43
SKM-nummer
SKM2007.634.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-220/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse + Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber + Personlig indkomst
Emneord
Skønsmæssig, ansættelse, privatforbrug, standardsatser, rejseudgifter, faktisk, forbrug, beregningsmæssig, fejl, retlig, faktuel
Resumé

Sagen vedrørte en forhøjelse på kr. 130.000,- af sagsøgerens skattepligtige indkomst. Landsskatteretten havde nedsat den oprindelige forhøjelse med kr. 70.000,- med henvisning til, at sagsøgerens privatforbrug kunne ansættes til ca. kr. 60.000,- og at han havde boet i sin lastbil i 99 dage under arbejdsophold i Tyskland. Byretten fandt ikke, som påstået af sagsøgeren, at Landsskatterettens opgørelse var behæftet med fejl, og frifandt Skatteministeriet. Retten nedsatte dog forhøjelsen med kr. 6.491,- for en konkret beregningsmæssig fejl vedrørende sagsøgerens AM-bidrag, som skatteministeriet under sagen havde erkendt.

Hjemmel
Odense Byret
Reference(r)
Skattekontrolloven § 3, stk. 4
Skattekontrolloven § 5, stk. 3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-3 E.B.1.4

Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ Jan Steen Hansen

Afsagt af dommer

N. Feilberg Jørgensen

Påstande

I denne sag, der er anlagt den 30. januar 2007, har sagsøgeren, A, påstået sin indkomst for indkomståret 2001 nedsat med 57.872 kr..

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået principalt frifindelse, subsidiært sagen hjemvist til fornyet ansættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 i henhold til rettens anvisninger herom.

Sagens omstændigheder

Sagen drejer sig for såvidt angår et beløb på 51.381 kr. om berettigelsen af en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2001 og for såvidt angår et beløb på 6.491 kr. om forkert beregning af sagsøgerens AM-bidrag.

Ifølge de for 2001 gældende regler skulle sagsøgeren, der var selvstændig erhvervsdrivende indenfor skovbranchen, udfærdige et skatteregnskab. Regnskabet viser efter fradrag af blandt andet "omkostninger, andre" på 136.517 kr., som ifølge regnskabets specifikationer indeholder en post på 51.777 kr., der udgør rejseudgifter., som årets resultat før renter m.v. 251.574 kr. og efter fradrag af renter og ekstraordinære poster 72.135 kr..

Balancen udviser en egenkapital på 592.689 kr. mod 473.565 kr. for år 2000.

Den anførte rejseudgift på 51.777 kr. er ikke en faktisk afholdt udgift, men et takstmæssigt fradrag efter ligningsloven vedrørende arbejde i udlandet.

Der er i øvrigt mellem parterne enighed om at beløbet efter de dagældende fradragssatser retteligt skulle være 51.381 kr..

Skatteadministrationen ændrede vedrørende årene 1999-2001 den 12. marts 2003 sagsøgerens indkomst for 2001 med 200.000 kr. henset blandt andet til, "at der udfra foreliggende oplysninger levnes plads til et privatforbrug, som ikke findes upassende "

Det anføres i afgørelsen, "privatforbruget er beregnet til negative beløb for hvert af indkomstårene 1999-2001, hvilket i sagens natur ikke kan forekomme i praksis". Ifølge en af skatteadministrationen udfærdiget beregning levnede sagsøgerens regnskab plads til privatforbrug for årene 1999-2001 med -73.893 kr., - 104.145 kr. og -85.624 kr..

Sagsøgerens AM-bidrag for 2001 blev udregnet til 6.491 kr., hvilket beløb af Skatteadministrationen blev tillagt den beregnede skattepligtige indkomst på 50.995 kr..

I sagsøgerens årsindkomst for 2001 indgår beregnet AM-bidrag med 6.491 kr. før udregningen af den skattepligtige indkomst. Der er mellem parterne enighed om, at dette er en forkert beregning, idet "skattepligtig indkomst" omfatter personlig indkomst, efter der er sket fradrag af AM-bidrag.

Sagsøgeren klagede til Skatteankenævnet over afgørelsen.

Skatteankenævnet traf den 27. juni 2003 en afgørelse, hvorefter den af skatteadministrationen trufne afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens indkomst blev godkendt, henset til at en beregning af sagsøgerens privatforbrug var negativ, med 68.649 kr..

Landsskatteretten afsagde den 31. oktober 2006 kendelse, hvorefter den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst nedsattes med 70.000 kr. til 130.000 kr..

Landsskatteretten ansatte sagsøgerens privatforbrug til ca. 60.000 kr. og lagde særligt vægt på, at sagsøgeren i forbindelse med sit arbejde havde opholdt sig 99 dage i Tyskland, hvor han boede i sin lastbil.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand vedrørende fradrag for rejseudgifter og logi gjort gældende, at der i sagsøgerens skatteregnskab for 2001 er foretaget et fradrag for rejseudgifter på 51.777 kr.. Dette fradrag (der dog skulle have været 51.381 kr.) er ikke udtryk for en faktisk afholdt udgift, men for et ligningsmæssigt fradrag for udgifter ved sagsøgerens erhvervsmæssige ophold i Tyskland i 2001. Der er fradragsret for dette beløb efter ligningslovens § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, selv om de faktisk afholdte udgifter har været lavere.

Landsskatteretten har tiltrådt, at de faktisk afholdte udgifter var lavere. Landsskatteretten har skønnet, at sagsøgerens privatforbrug i 2001 - særlig henset til det oplyste om det lave forbrug under opholdene i Tyskland - var 60.000 kr. I dette beløb er som anført indeholdt udgifter afholdt i Tyskland under opholdene dér - inkl. de eventuelle merudgifter, som sådanne ophold præsumptivt afstedkommer.

Det ligningsmæssige fradrag på 51.777 kr. er udtryk for den præsumptive merudgift, som opholdet i Tyskland afstedkommer. Landsskatteretten har imidlertid skønnet, at den reelle udgift var lavere end dette. På denne baggrund skal der ikke ske fradrag for de 51.777 kr. i opgørelsen af dette beløb, som efter selvangivelsen var til rådighed til sagsøgerens privatforbrug. Derfor skal sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2001 nedsættes med 51.381 kr. for så vidt angår dette punkt.

Særlig for så vidt angår Skatteministeriets anbringende om, at der ved Landsskatterettens nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst skulle være taget højde for, at posten på 51.777 kr. som anført ikke er en udgiftspost, men et ligningsmæssigt fradrag, har sagsøgeren bemærket, at såfremt det lægges til grund, at Landsskatterettens begrundelse for nedsættelse var, at fradraget på 51.777 kr. ikke var udtryk for sagsøgerens faktiske afholdte udgifter, ville dette betyde, at Landsskatteretten skønnede, at privatforbruget var 111.777 kr. (60.000 kr. + 51.777 kr.), men at en del af det høje privatforbrug var indeholdt i det skete fradrag på 51.777 kr., hvorfor forhøjelsen rettelig alene burde være 60.000 kr.. Dette er ikke Landsskatterettens opfattelse. Landsskatteretten har skønnet, at det samlede privatforbrug er 60.000 kr. incl. forbrug under opholdet i Tyskland.

Såfremt Skatteministeriets opfattelse lægges til grund, er det reelle indhold af Landsskatterettens kendelse, at det faktiske privatforbrug inkl. udgifter i Tyskland har været 111.777 kr., men at der er fradragsret for 51.777 kr., hvorfor alene 60.000 kr. kommer til beskatning. Dette er ikke indholdet af Landsskatterettens kendelse. Indholdet er, at privatforbruget skønsmæssigt var 60.000 kr.. Landsskatteretten har blot overset, at der af dette beløb er fradragsret for 51.381 kr.. Derfor skal der ske nedsættelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst med dette beløb.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand vedrørende AM-bidrag gjort gældende, at det er ubestridt, at der foreligger en fejl ved Skatteankenævnets privatforbrugsopgørelse. Denne skulle have udvist plads til et privatforbrug, der var 6.491 kr. højere end sket, fordi der er sket dobbelt fradrag af AM-bidrag.

Skatteministeriet har gjort gældende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst ikke på dette grundlag skal nedsættes, idet bagatelagtige, beregningstekniske småfejl ikke kan give anledning til ændringer, fordi privatforbrugsopgørelsen i forvejen rummer et betydeligt skønselement.

Heroverfor gøres det gældende, at dette ganske vist er rigtigt, når det gælder faktuelle fejl. Praksis er modsat, når det gælder retlige fejl, hvor fejl for selv helt små beløb medfører nedsættelse af skønsmæssige forhøjelser, jf. f.eks. SKM2006.43.ØLR. Derfor skal der under alle omstændigheder ske nedsættelse for 6.491 kr.

Under alle omstændigheder skal der ske nedsættelse med det nævnte beløb, såfremt Retten finder, at der foreligger fejl med hensyn til fradraget på 51.381 kr., idet korrektionen i dette tilfælde ikke falder ind under nogen "de minimis"-grænse.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens indkomst med 130.000 kr., som følger af Landsskatterettens kendelse, ikke beror på fejl. Fra sagsøgerens side er der således ikke påvist fejl af betydning i grundlaget for skønnet, som Landsskatteretten ikke allerede har taget højde for. Sagsøgeren har derfor ikke fornødent bevis for, at betingelserne for tilsidesættelse af skatteskønnet er opfyldt.

Bortset fra den beregningstekniske fejl vedrørende arbejdsmarkedsbidraget må det lægges til grund, at Landsskatteretten allerede har taget højde for de indsigelser og synspunkter vedrørende privatforbruget, som sagsøgeren har fremført. Resultatet af sagsøgerens indsigelser og synspunkter er således den nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse af ansættelse, som allerede er sket ved Landsskatterettens kendelse. Derfor er der ikke grundlag for yderligere nedsættelser med henvisning til de samme indsigelser.

Hvad særligt angår den beregningstekniske fejl vedrørende arbejdsmarkedsbidraget er der tale om et beløb på bare 6.491 kr.. Et beløb af denne størrelse er så ubetydeligt i denne sag om skønsmæssig forhøjelse på grund af negativt privatforbrug, at det ikke kan give anledning til yderligere ændringer. Netop fordi der er tale om en skønsmæssig forhøjelse på grund af et utroværdigt regnskabsmateriale, er det jo efter sagens natur ikke muligt at ramme det helt rigtige talt. Skønsprægede afrundinger m.v. er under alle omstændigheder nødvendigt indenfor en ramme af en vis bredde for den af sagsøgeren påberåbte sondring mellem retlige og faktuelle fejl i forbindelse med en privatforbrugsopgørelse. Det afgørende er under alle omstændigheder en konkret væsentlighedsvurdering, hvor det kommer an på, om rammen for det skøn, der tilkommer skattemyndigheden, er sprængt. Et beløb på 6.491 kr. er klart under bagatelgrænsen og kan derfor ikke begrunde en hjemvisning med henblik på et nyt, ændret skøn.

Efter den nedsættelse, der skete ved Landsskatterettens kendelse, er resultatet for sagsøgerens vedkommende under alle omstændigheder et privatforbrug på kun ca. 60.000 kr. for hele indkomståret (60.000 kr. + 6.491 kr.). Det er under alle omstændigheder så lavt, at der ikke er belæg for en antagelse om, at det i virkeligheden skulle have været endnu mindre. Sagsøgeren har bevisbyrden og har intet fremført, som kan begrunde en antagelse om, at det virkelige privatforbrug skulle have været endnu lavere. Tværtimod er det mest sandsynligt, at det faktiske privatforbrug i virkeligheden har været en del højere end det, som Landsskatteretten har lagt til grund.

Den subsidiære påstand om hjemvisning er nedlagt ex tuto for det tilfælde, at retten måtte lægge til grund, at Landsskatterettens skøn ikke kan opretholdes. I givet fald skal der foretages en korrektion i henhold til rettens nærmere anvisninger herom.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund som ubestridt, at sagsøgeren i sagen anerkender, at skattevæsenet var berettiget for indkomståret at forhøje hans skattepligtige indkomst som af ham var opgjort negativ med et skønsmæssigt fastsat beløb, som af Skatteankenævnet fastsattes til 200.000 kr., hvilket beløb Landsskatteretten senere nedsatte med 70.000 kr., således at sagsøgerens skattepligtige indkomst for året forhøjedes med 130.000 kr.. Sagsøgeren findes ikke at have godtgjort, at der i den af Landsskatteretten skete opgørelse er sket fejl vedrørende denne forhøjelse, men som erkendt af sagsøgte, er opgørelsen vedrørende sagsøgerens AM-bidrag forkert udregnet. Når parterne er enige om, at beregningen er forkert, findes det uagtet beløbets størrelse rimeligt, at ændre sagsøgerens skatteberegning med dette beløb. I dette omfang tages sagsøgerens påstand til følge.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor anført. Ved fastsættelsen af omkostningsbeløbet er der taget hensyn til, at sagsøgeren for en mindre del har fået medhold, at sagsøgte ikke er momsregistreret, og at sagsøgte har udfærdiget en materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes for sagsøgeren, As påstand om nedsættelse af sagsøgerens indkomst i indkomståret 2001 med 57.872 kr., men sagsøgte skal anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2001 nedsættes med 6.491 kr..

Inden 14 dage skal sagsøgeren betale 9.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter