Dato for udgivelse
03 Jun 2003 14:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15. maj 2003
SKM-nummer
SKM2003.244.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1611-0043
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Afgifter
Emneord
Godtgørelse, olie, brændstof, transport, halm
Resumé
En landmand var ikke berettiget til godtgørelse af mineralolieafgift af olie forbrugt som motorbrændstof ved transport af indkøbt halm.
Reference(r)
Olieafgiftsloven § 11, stk. 2 og 3
Punktafgiftsvejledningen 2002 F.6.10.2

Klagen skyldes, at A ikke er anset for berettiget til godtgørelse af olieafgift forbrug som motorbrændstof, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 2, i forbindelse med transport af halm.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og skatteregionens afgørelse af 15. oktober 2002 stadfæstes.

Sagens oplysninger

Klageren driver et større landbrug på ca. 400 ha jord med korn- og roeavl, kyllingeopdræt i fire store ”hønsehuse” samt halmformidling. Sidstnævnte består i køb og salg af halm til et elværk og andre kunder.

Klageren køber halm, som sammen med halm fra egne marker presses og videresælges. Ca. 1/3 af omsætningen vedrørende halmformidling hidrører fra indkøbt halm. Klageren anvender egne maskiner til presning, transport i forbindelse med oplagring på ejendommen og transport med egne traktorer/halmvogne til kunder. Transport af halm til elværket forestås dog af fremmede vognmænd.

I 2001 er indkøbt 78.078 liter dieselolie til landbrugsdriften. Der er ikke ført regnskab over olie forbrugt til transport af indkøbte halmballer. Der er mellem regionen og klageren enighed om, at olie forbrugt til transport af indkøbt halm skønsmæssigt kan opgøres til 3000 liter årligt.

Klageren har foretaget fradrag for olie- og CO2-afgift af hele årets indkøb.

ToldSkats afgørelse

Regionen har foretaget efteropkrævning af olieafgift med 9.090 kr. for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001.

Regionen har ikke anset klageren for berettiget til godtgørelse af olieafgift vedrørende olie anvendt som motorbrændstof i forbindelse med transport af indkøbt halm, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 2. Der er ikke foretaget regulering af for meget godtgjort CO2-afgift grundet beløbets størrelse.

Det omhandlede forbrug, som af regionen er opgjort til 3000 liter årligt, er således ikke anset for omfattet af olieafgiftslovens § 11, stk. 3. Det er som begrundelse herfor anført, at forbruget ikke er anvendt til den almindelige landbrugsdrift, men er anvendt til transportvirksomhed omfattet af lovens § 11, stk. 2. Transport af indkøbt halm kan ikke henføres under begrebet transport af egne produkter fra ejendommens område, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 3.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at det omhandlede olieforbrug er godtgørelsesberettiget i overensstemmelse med det angivne.

Af Punktafgiftsvejledningen afsnit F.6.10.1. fremgår, at der ikke ydes afgiftsgodtgørelse af ”transport af varer mellem landbrugsvirksomheder og korn- og foderstofforretninger, sukkerfabrikker mv. udført af andre end landbrugsvirksomheden selv, herunder transport af afgrøder, som en maskinstation høster for en landbrugsvirksomhed.” I dette tilfælde er det netop landbrugsvirksomheden selv, der transporterer halmen. Der er endvidere tale om transport af egne produkter. Halmen er ganske vist blevet købt på marken, men er efterfølgende blev presset af klageren på et landbrugsfagligt optimalt tidspunkt. Nogle år er det nødvendigt at vende halmen, da det er for vådt at presse, ligesom det kan være nødvendigt at snitte halmen, i tilfælde hvor bjergningen grundet vedvarende ringe høstvejr er umuliggjort. Klageren har således det kvalitetsmæssige og økonomiske ansvar for sit produkt, som han selv har presset. Da produktet skal forarbejdes inden det sælges, er der ikke tale om indkøb af et færdigt produkt, som anført af regionen. Der er desuden heller ikke tale om transportvirksomhed, da klageren ikke forestår transport af halm fra en landmand til en anden. Der er således tale om godtgørelsesberettiget forbrug i forbindelse med transport af egne produkter, jf. olieafgiftslovens § 11, stk. 3.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til olieafgiftslovens § 11, stk. 2, kan afgiften for varer, der anvendes som motorbrændstof, ikke tilbagebetales, medmindre motorbrændstoffet anvendes som nævnt i lovens § 11, stk. 3.

Der kan således alene ske tilbagebetaling, såfremt motorbrændstoffet udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter merværdiafgiftsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyravl, jf. den nugældende bestemmelse i lovens § 11, stk. 3. Videre fremgår, at der ligeledes ydes afgiftsgodtgørelse for transport fra ejendommens område af egne produkter hidrørende fra nævnte virksomhed samt, at brændstof anvendt i registrerede motorkøretøjer ikke bliver refunderet.

Bestemmelsen blev oprindeligt og med en anden formulering indsat ved lov nr. 1029 af 19. december 1992. Af bemærkningerne til § 11, stk. 3, fremgår bl.a., at der herved er foretaget en præcisering af, at fritagelsen for landbrug, gartneri mv. også gælder for maskinstationer mv., der udfører markarbejder. Endvidere fremgår af betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. december 1992, at den foreslåede ændring vedrørende afgiftsgodt-gørelse for transport hovedsageligt har til formål at præcisere, at landmænd afgiftsfrit kan transportere egne varer, der er produceret i landbruget, bort fra ejendommen ved hjælp af virksomhedens traktorer. Videre fremgår, at hvis andre end landmanden selv udfører transporten, skal der betales afgift.

Ved § 3 i lov nr. 435 af 26. juni 1998 blev bestemmelsen i lovens § 11, stk. 3, indsat med den nugældende formulering. Af bemærkningerne fremgår bl.a., at som en konsekvens af ophævelsen af bestemmelserne om det særlige momsregister for landbrug og fiskeri mv. foreslås det at omformulere bestemmelsen, således at de aktiviteter, der giver mulighed for godtgørelse, nævnes direkte i lovbestemmelsen. Det er ikke hensigten at ændre praksis vedrørende afgrænsningen af de godtgørelsesberettigede aktiviteter.

Retten finder, at det omhandlede forbrug ikke er omfattet af olieafgiftslovens § 11, stk. 3, og derfor med rette er anset for ikke godtgørelsesberettiget forbrug i medfør af lovens § 11, stk. 2. Det bemærkes, at transport af indkøbt halm ikke kan anses for transport af egne varer. Det forhold, at klageren forinden videresalg forestår bearbejdning af halmen medfører ikke, at denne kan karakteriseres som egne varer i relation til godtgørelsesbestemmelsen. Det bemærkes, at det påberåbte afsnit i punktafgiftsvejledningen vedrører afgrænsningen af, i hvilket omfang et for landmanden godtgørelsesberettiget forbrug vil være godtgørelsesberettiget for en anden transportør. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter