Dato for udgivelse
18 Jul 2003 08:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13. juni 2003
SKM-nummer
SKM2003.335.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-1161-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Næringsdrivende, aktier, lagerprincippet, forventningsprincippet
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt et selskab i en række indkomstår kunne anses for næringsdrivende med handel med aktier og værdipapirer. Landsretten lagde til grund, at selskabets direktør, der i en årrække, havde drevet revisionsvirksomhed, ikke havde nogen egentlig professionel tilknytning til det finansielle marked. Herefter, og da selskabets vedtægtsbestemte formål om handel med værdipapirer samt handlernes omfang ikke kunne føre til et andet resultat, tiltrådte landsretten, at selskabet ikke opfyldte betingelserne for at kunne anses som næringsdrivende med værdipapirer i de omhandlede indkomstår.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt selskabet havde en berettiget forventning om alligevel at blive beskattet som næringsdrivende, udtalte landsretten, at det sagsøgende selskab ikke selv havde modtaget nogen tilkendegivelse fra skattemyndighederne om den skattemæssige stilling, samt at der ikke ud fra de for landsretten forelagte oplysninger var grundlag for at lade en eventuel tilkendegivelse til datterselskabet få betydning for det sagsøgende selskabs skattemæssige stilling.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 3

Henvisning

Ligningsvejledningen 2002 S.G.8.1


Parter

Holdingselskabet H1 A/S
(Advokat Laurits Nielsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen).

Den 20. februar 2002 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører indkomstansættelsen på følgende punkter:

Indkomståret 1997

Selskab ikke anset for næringsdrivende med handel med aktier

 
   

Selskabets skattepligtige indkomst herefter nedsat med

89.403 kr.

 

Indkomståret 1998

 

Selskab ikke anset for næringsdrivende med handel med aktier

 
   

Selskabets skattepligtige indkomst herefter forhøjet med

261.972 kr.

 

Indkomståret 1999

 

Selskab ikke anset for næringsdrivende med handel med aktier

 
   

Selskabets skattepligtige indkomst herefter forhøjet med

211.686 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at A ejede 91 % af aktierne i Holdingselskabet af H1 A/S (i det følgende benævnt selskabet), mens den resterende del var ejet af B. Selskabet var sambeskattet med dets datterselskab, H2 A/S, og dets indkomstår fulgte perioden 1. juli til 30. juni. Selskabet drev virksomhed med køb og salg af aktier og aktieoptioner, men havde i nærværende indkomstår ingen personaleudgifter. Selskabet har anset sig for næringsdrivende med handel med aktier og aktieoptioner og har i konsekvens heraf selvangivet aktiebeholdningen efter lagermetoden i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2.

Om selskabets handel med aktier fremgår følgende af sagens materiale.

Indkomstår

1997

1998

1999

 

Aktiebeholdning

1.350.486 kr.

1.578.328 kr.

1.172.855 kr.

Omsætning

3.549.718 kr.

3.744.248 kr.

1.504.966 kr.

Realiseret kursavance

396.861 kr.

308.475 kr.

212.461 kr.

Egenkapital

3.332.300 kr.

3.037.111 kr.

2.295.700 kr.

Antal aktiehandler

35

44

18

Hertil kommer 93 handler med aktieoptioner foretaget i indkomståret 1997, hvilket udgjorde en omsætning på 4.405.741 kr.

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet havde en berettiget forventning om, at selskabet var næringsdrivende med handel med aktier. Til støtte herfor har repræsentanten anført, at selskabets sambeskattede datterselskab har modtaget en skriftlig bekræftelse på, at de stedlige skattemyndigheder har anerkendt dette som næringsdrivende med handel med aktier. Idet selskabets aktiviteter ikke afviger væsentligt fra datterselskabets, har repræsentanten konkluderet, at denne tilkendegivelse tillige har været gældende for selskabet. Repræsentanten har endvidere anført, at selskabet i 10 år tidligere er blevet beskattet efter reglerne om næringsbeskatning.

De stedlige skattemyndigheder har ikke anerkendt, at selskabet havde en berettiget forventning om, at man var næringsdrivende med handel med aktier. Myndighederne har anført, at der ikke foreligger nogen tilkendegivelse fra skattemyndighederne om tilladelse til næringsbeskatning.

De stedlige skattemyndigheder har endvidere ikke anset selskabet for næringsdrivende med handel med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1, hvorfor selskabet ikke har været berettiget til at selvangive efter lagermetoden i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2. Myndighederne har bl.a. henvist til, at selskabets driftsansvarlige person ingen professionel tilknytning havde til det finansielle marked, idet han var gårdejer og var revisor af uddannelse. Der er endvidere henset til det begrænsede antal handler, samt omsætningens størrelse. Ved vurderingen heraf har myndighederne set bort fra selskabets handler med aktieoptioner, idet disse har været skattepligtige efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, jf. § 30, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 3.

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet skal anses for næringsdrivende med handel med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1. Repræsentanten har til støtte herfor anført, at selskabets formål var handel med værdipapirer, at selskabet havde foretaget et væsentligt antal handler med aktier og aktieoptioner, samt at selskabet havde en væsentlig omsætning med handel med aktier og aktieoptioner. Det er endvidere oplyst, at selskabets aktiviteter blev finansieret af den optjente egenkapital samt en kassekredit.

Med henblik på selskabets professionelle tilknytning til det finansielle marked har repræsentanten anført, at selskabet to gange dagligt modtog information fra Skandinavisk Børsinformation, som indeholdt de relevante oplysninger vedrørende aktiemarkedet, samtidig med at man havde online adgang til selskabets bankforbindelses informationsdatabase. Desuden foretog den driftsansvarlige person omfattende undersøgelser af de enkelte selskaber på internettet, forinden man tog beslutning om investering i aktierne.

Landsskatteretten skal udtale

Selskabet kan ikke anses for at have opnået en for skattemyndighederne bindende forventning om, at selskabet var næringsdrivende med handel med aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1, idet der herved bl.a. er henset til, at tilkendegivelsen vedrørte datterselskabet, hvorfor den ikke har været egnet til at bibringe selskabet en forventning i relation til selskabet.

Efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1, medregnes fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet gennem den skattepligtiges næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Efter bestemmelsens stk. 2, 2. pkt. kan den næringsdrivende vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen finder i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige næringsbegreb anvendelse, når den skattepligtige har det som erhverv at handle med aktier, og aktierne konkret er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg, jf. cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 6.1.1.

Efter det oplyste om den begrænsede regelmæssighed og systematik i de foretagne handler, og at den driftsansvarlige person ingen professionel tilknytning til det finansielle marked havde, samt at selskabets aktivitet finansieredes af den optjente egenkapital, finder Landsskatteretten, at selskabet ikke kan anses for at have drevet virksomhed som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 3. Da der ikke er indsigelser mod de talmæssige opgørelser stadfæstes de påklagede ansættelser.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 17. maj 2002, har sagsøgeren, Holdingselskabet H1 A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 skal beskattes som næringsdrivende ved handel med værdipapirer.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder er følgende:

Af sagsøgerens vedtægter, således som de er vedtaget den 19. marts 1997, fremgår, at "Selskabets formål er at besidde værdipapirer, aktier, finansiering, investering samt hermed beslægtet formål."

Af regnskabsmateriale fremlagt for landsretten fremgår bl.a., at sagsøgerens datterselskab, H2 A/S, ifølge årsregnskabet for regnskabsåret 1992/1993 pr. 30. juni 1993 havde en egenkapital på 3.297.581 kr., mens årets resultat var 21.392 kr. Ifølge specifikationerne til årsregnskabet udgjorde positiv kursregulering på værdipapirer 77.155 kr., mens tilsvarende negativ kursregulering udgjorde 187.458 kr. Realiseret kurstab på værdipapirer er angivet med 27.900 kr.

Ifølge datterselskabets årsregnskab for 1993/1994 udgjorde aktiebesiddelserne 2.675.060 kr. pr. 30. juni 1994. Bankgælden var på 1.148.777 kr. mens egenkapitalen var opgjort til 1.793.992 kr. Resultatet i dette regnskabsår var -1.503.589 kr. Ifølge specifikationerne til årsregnskabet udgjorde positiv kursregulering af værdipapirer 30.369 kr., mens negativ kursregulering udgjorde 943.493 kr. Realiseret kursgevinst på aktier/obligationer er angivet til 75.806 kr., mens realiseret kurstab på værdipapirer udgjorde 39.221 kr.

Ifølge datterselskabets årsregnskab for regnskabsåret 1994/1995 udgjorde aktiebesiddelserne 2.958.196 kr. pr. 30. juni 1995. Bankgælden var opgjort til 2.223.863 kr. mens egenkapitalen udgjorde 1.042.910 kr. Selskabets resultat i dette år var -751.082 kr. I specifikationerne til årsregnskabet er der angivet en positiv kursregulering af værdipapirer på 281.702 kr. Realiseret kursgevinst på aktier er angivet til 112.278 kr., mens realiseret kurstab på værdipapirer er angivet til 1.625 kr.

Sagsøgeren besad ifølge årsregnskabet for regnskabsåret 1995/1996 aktier for 933.543 kr. pr. 30. juni 1996. Selskabet havde en kassekredit på 1.275.753 kr. og egenkapitalen var opgjort til 2.702.750 kr. I specifikationerne til årsregnskabet er der oplyst en kursregulering på aktier på 5.724 kr. og en realiseret kursgevinst på aktier og anparter på 3.237 kr.

De fremlagte årsregnskaber med skattemæssige specifikationer for sagsøgeren og datterselskabet indeholder lister over aktieposterne, der blev besiddet ved regnskabsårenes udgang.

Af en skrivelse af 10. juli 1997 fra Kommunen til H2 A/S fremgår:

"...

På grundlag af de foreliggende oplysninger, er selskabets selvangivelser godkendt vedrørende de rejste spørgsmål.

..."

Der er ikke mellem parterne enighed om, hvilket indkomstsår skrivelsen vedrører.

Af sagsøgerens selvangivelse for indkomståret 1995/1996 fremgår en håndskreven rettelse, hvorefter den skattepligtige indkomst ændres fra -58.787 kr. til -45.468 kr. Der er ikke mellem parterne enighed om, hvad der var årsag til ændringen.

Der er fremlagt udskrifter af sagsøgerens kassekredit med F1. Kassekredittens maksimum udgjorde i april 1998 1.200.000 kr. og i november 1999 600.000 kr.

Af en sagsfremstilling, dateret den 30. april 2001, udarbejdet af Fælleskommunal Selskabsligning, fremgår bl.a.:

"...

Selskabsligningen har gennemgået alt ligningsmateriale vedrørende selskabet siden dets stiftelse. Der ligger ikke i ligningsmaterialet nogen tilkendegivelse af at selskabet skulle have ret til næringsbeskatning af aktieavancer, og en sådan aktieavancebeskatning er aldrig blevet accepteret af myndighederne.

Selskabets sambeskattede datterselskab blev for perioden 1. juli 1993 til 30. juni 1994 accepteret som næringsdrivende med handel med aktier af Kommunen.

..."

Der er mellem parterne enighed om, at sagsøgerens handel med aktier og optioner i indkomstårene omfattet af sagen kan opgøres som følger:

KØB OG SALG AF VÆRDIPAPIRER

 

18 stk. køb af aktier 1996-97 =

kr.

1.726.534,00

15 stk. salg af aktier 1996-97 =

kr.

1.823.184,00

 

kr.

     96.650,00

25 stk. køb af aktier 1997-98 =

kr.

2.121.639,00

13 stk. salg af aktier 1997-98 =

kr.

1.622.609,00

 

kr.

- 499.030,00

8 stk. køb af aktier 1998/99 =

kr.

604.585,00

8 stk. salg af aktier 1998/99 =

kr.

900.381,00

 

kr.

295.796,00

32. stk. salg af optioner 1996/97 =

kr.

2.310.810,00

61. stk. køb af optioner 1996/97 =

kr.

2.094.925,00

 

kr.

215.885,00

Forklaringer

A har forklaret, at han i hele den relevante periode har været direktør for det sagsøgende selskab og datterselskabet H2 A/S. Datterselskabet begyndte at handle med værdipapirer omkring 1989-1990, da driften af revisionsvirksomheden, som hidtil havde ligget i dette selskab, blev overført til sagsøgeren. Datterselskabet havde derefter, bortset fra en ejendomsbesiddelse i starten, kun aktivitet i form af handel med og besiddelse af værdipapirer. I forbindelse med ændringen af driften i datterselskabet drøftede vidnet den skattemæssige stilling med daværende skatteinspektør Jacobsen. De var enige om, at beskatning af datterselskabet skulle ske efter næringsreglerne, og datterselskabets selvangivelser blev da også udarbejdet i overensstemmelse hermed. Der er stedse anvendt et lagerprincip, og dette er aldrig søgt ændret. Der blev fra skattevæsenets side rejst nogle spørgsmål vedrørende selvangivelsen for datterselskabet for indkomståret 1994/1995, men skrivelsen af 10. juli 1997 fra Kommunen opfatter vidnet som en godkendelse af selvangivelsen. I 1994/1995 trak vidnet, der indtil da ejede 82 % af aktierne i sagsøgeren, sig delvist ud af revisionsvirksomheden, som da blev overdraget til et nyt selskab. Sagsøgeren blev et holdingselskab og overtog pr. 1. juli 1995 datterselskabets aktiviteter, hvilket skete til de da gældende børskurser. Datterselskabet drev herefter virksomhed med strudseproduktion. Det var samtlige aktiver ejet af datterselskabet, der blev overdraget, således at sagsøgeren herefter havde nøjagtig samme aktivitet, som datterselskabet hidtil havde haft. På samme tidspunkt, d.v.s. den 1. juli 1995 blev sagsøgeren og datterselskabet sambeskattet. Vidnet mener ikke, at ændringen af sagsøgerens selvangivelse for indkomståret 1995/1996 har noget med næringsspørgsmålet at gøre. Der var det år kun en kursregulering på ca. 5.000 kr. Sagsøgeren har alle årene, også de år, der ligger efter de i sagen omhandlede indkomstår, selvangivet efter lagerprincippet, d.v.s. som næringsdrivende. Der har aldrig efter sagsøgerens overtagelse af datterselskabets aktiviteter været drøftelser med skattevæsenet om sagsøgerens skattemæssige stilling. Vidnet har ikke nogen bankuddannelse, men har virket som selvstændig revisor i over 20 år og har rådgivet sine klienter om investeringsspørgsmål. Han har haft kontakt til pengeinstitutter og føler, at han har haft et godt grundlag for at foretage transaktionerne. Han er nu koblet på internettet og foretager alle handler selv, somme tider efter drøftelser med en konsulent i Nordea. Han har altid forud for køb taget regnskabsoplysninger på selskaberne. Midlerne til køb kom dels fra lån, dels fra selskabets egne midler, der dog i væsentlig grad var bundet i gældsbreve. Det var hans hensigt at leve af at handle med aktier, og han hæver nu hver måned løn i selskabet. Han driver også en landbrugsejendom med tre ansatte og er medlem af kommunalbestyrelsen. Handlen med optioner foregik i 3-4 år frem til 1997. Det selskab, der handledes gennem, gik konkurs. Sagsøgeren har herefter kun i beskedent omfang handlet med optioner gennem pengeinstitutter. Hvis han ikke havde fået tilkendegivelsen om, at datterselskabet skulle beskattes efter næringsreglerne, ville han have handlet anderledes, herunder solgt aktier for at realisere tabene.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren, hvis vedtægtsmæssige formål er at handle med værdipapirer, herunder aktier, opfylder betingelserne for, at der skal ske beskatning efter næringsreglerne. Værdipapirerne, herunder både aktier og optioner, er erhvervet med videresalg for øje, og der er tale om et betydeligt antal handler for betragtelige beløb. Sagsøgerens direktør og hovedaktionær har haft den fornødne tilknytning til det finansielle marked via sit arbejde som revisor, bl.a. i form af investeringsrådgivning til klienter, og han har handlet professionelt, herunder ved at indhente oplysninger på selskaber, hvis aktier påtænktes købt. En væsentlig del af handlerne er sket for lånte midler. Endvidere må der gælde samme regler for sagsøgeren efter overtagelsen af datterselskabets aktiviteter, som gjaldt for datterselskabet. Skrivelsen af 10. juli 1997 fra kommunen viser, at datterselskabet var godkendt som næringsdrivende, og en ændring måtte have fordret en klar meddelelse fra skattemyndighederne. I så fald kunne sagsøgeren have indrettet sig derefter. Sagsøgerens selvangivelse for indkomståret 1995/1996 er ikke anfægtet på spørgsmålet om næringsbeskatning.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for at være næringsdrivende med handel med aktier. Fast praksis viser, at der kræves en klar professionel tilknytning til det finansielle marked, og dette krav opfyldes ikke af en revisor. Der har gennemsnitligt kun været tale om 2-3 handler om måneden, og der har ikke været tale om handler for meget store beløb. Der har i væsentlig grad været handlet for egne midler. Det forhold, at sagsøgeren som et af sine formål har at handle aktier, er uden betydning. Sagsøgeren har ikke haft en berettiget forventning om at skulle beskattes efter næringsreglerne. En eventuel tilkendegivelse har vedrørt datterselskabet, og sagsøgeren kan ikke uden videre indtræde i den stilling. Der er heller ikke ført bevis for overdragelse af aktiviteterne. Det fremgår således ikke af selskabernes regnskaber. Sagsøgerens selvangivelse for 1995/1996 er ikke godkendt, men tværtimod ændret. En tilkendegivelse fra en kommunal myndighed er ikke bindende for de overordnede myndigheder.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgerens direktør, A, havde i en årrække drevet revisionsvirksomhed, men havde ikke nogen egentlig professionel tilknytning til det finansielle marked. Herefter, og da det oplyste om sagsøgerens vedtægtsbestemte formål og handlernes omfang ikke kan føre til et andet resultat, tiltrædes det, at sagsøgeren ikke opfyldte betingelserne for at kunne anses som næringsdrivende med værdipapirer i de omhandlede indkomstår.

Sagsøgeren har ikke selv modtaget nogen tilkendegivelse fra skattemyndighederne om den skattemæssige stilling, og der er ikke ud fra de for landsretten forelagte oplysninger grundlag for at lade en eventuel tilkendegivelse til datterselskabet få betydning for sagsøgerens skattemæssige stilling.

Landsretten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagens omkostninger skal sagsøgeren betale til sagsøgte med 17.000 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter