Dato for udgivelse
23 Sep 2003 11:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10. september 2003
SKM-nummer
SKM2003.397.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, B-3631-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Folketingspension, skattepligt, dobbeltbeskatning, Spanien, beskatningsretten, A-indkomst
Resumé

Landsretten fandt, at artikel 19 i den dansk-spanske dobbeltbeskatningsoverenskomst (svarende til artikel 19 i OECD's Modeloverenskomst) skal fortolkes således, at retten til beskatning af folketingspension tilkommer Danmark. Landsretten lagde herved vægt på bestemmelsens ordlyd sammenholdt med bestemmelsens formål, som er at udvise gensidig respekt mellem suveræne stater.

Kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g, fandtes at indeholde klar hjemmel til at bestemme, at folketingspension skal henregnes til A-indkomst, idet folketingspension udgør en nettoindkomst for modtageren. Hjemlen til at bestemme, at folketingspension udgør A-indkomst, fandtes endvidere udnyttet ved bestemmelsen i kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 26 (tidligere nr. 25) om "Pension og lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere medlemsskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende".

Under hensyn til, at formålet med kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g, sammenholdt med kildeskattebekendtgørelsens regler herom, er at fastsætte, hvilke indkomstarter der er A-indkomst, og hvor der som følge heraf er indeholdelsespligt og under hensyn til, at kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 26, har klar hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g, fandt landsretten det ikke stridende mod delegationsforbudet i grundlovens § 43, stk. 1, at skatteministerens udnyttelse af bemyndigelsen i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g, fik den virkning, at sagsøgeren var begrænset skattepligtig til Danmark af folketingspensionen, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 2, stk. 1, litra b
Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra g
Kildeskattebekendtgørelsen § 20, nr. 26

Henvisning

Ligningsvejledningen 2003 - 1 D.A.2.2.

Henvisning

Ligningsvejledningen 2003 - 1 D.D.2 (artikel 19)

Henvisning

Ligningsvejledningen 2003 - 1 D.E. (Spanien)

Redaktionelle noter

Dommen er anket til Højesteret.

Sagen er hævet.


Parter

A
(advokat Søren Ammitzbøll)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Kim Lundgaard Hansen).

Afsagt af landsdommerne

Plessing, Vagn Joensen og Talevski

Denne sag, der er anlagt den 10. december 2002, angår spørgsmålet om, hvorvidt Danmark er berettiget til at beskatte folketingspension vedrørende en periode, hvor modtageren var bosat i Spanien.

Sagsøgeren, A, har påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at sagsøgeren ikke er begrænset skattepligtig af sin folketingspension i medfør af kildeskattelovens § 2, 1, litra b, for udbetalt folketingspension for indkomstårene 1996- 1999, ligesom sagsøgte tilpligtes at anerkende, at Danmark ikke har beskatningsretten af indkomsten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Spanien i samme periode, det vil sige fra indkomstårene 1996 - 1999.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagens omstændigheder

Sagens omstændigheder er der redegjort for i Landsskatteretten kendelse af 21. november 2002, hvori der bl.a. er anført følgende:

"...

Det fremgår af sagen, at klageren og hans ægtefælle i 1987 flyttede fra Danmark til Irland, hvorved den fulde skattepligt til Danmark ophørte. Ultimo 1993 flyttede de til Spanien, hvor de har boet siden. Ved fraflytning til Spanien bortfaldt Danmarks beskatningsret til klagerens folkepension.

Af Østre Landsretsforlig i 1998 fremgår følgende:

"Sagsøgte (Skatteministeriet) erklærer, at beskatningsretten til udbetalt folketingspension til sagsøger A fra den 2. maj 1987 til og med indkomståret 1995 ikke tilkommer Den Danske Stat."

Kammeradvokaten har hertil overfor Told- og Skattestyrelsen anført:

"...baggrunden for, at ministeriet havde taget bekræftende til genmæle i relation til indkomståret 1993, var, at man ikke havde fundet, at der var den fornødne hjemmel til beskatning i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra b, jf. kildeskattebekendtgørelsen. Det blev endvidere tilkendegivet, at det interne hjemmelsgrundlag var uændret i perioden indtil og med indkomståret 1995.

Dette er baggrunden for, at den i retsbogen gengivne erklæring alene udtaler sig om perioden frem til og med indkomståret 1995.

Sammenfattende kan jeg således oplyse, at det indgåede forlig ikke er udtryk for en anerkendelse af, at Danmark ikke er tillagt beskatningsretten efter den med Spanien indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomst."

Klagerens repræsentant har på vegne klageren stævnet Skatteministeriet i anerkendelsessøgsmål ved Østre Landsret af 22. januar 1999, hvorefter ministeriet tilpligtes at anerkende, at beskatningsretten til udbetalt folketingspension fra og med indkomståret 1996 ikke tilkommer Den Danske Stat, samt at Den Danske Stat også for efterfølgende indkomstår er afskåret fra at foretage beskatning af klagerens folketingspension, så længe han er begrænset skattepligtig i Danmark med opholdsland i Spanien, og så længe den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Spanien er uændret, jf. bekendtgørelse nr. 70 af 16. august 1973 af dobbeltbeskatningsaftalen af 3. juli 1972. Herved har repræsentanten bl.a. hævdet, at Danmark ikke ensidigt ved bekendtgørelse kan ændre de beskatningsgrundlag, der fremgår af dobbeltbeskatningsaftalerne.

Skatteministeriet har hertil bl.a. svaret, at det indgåede forlig ikke er udtryk for, at det er Ministeriets opfattelse, at dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke tillægger Danmark beskatningsretten til folketingspensioner. Det bemærkes i den forbindelse, at ministeriet, efter nærmere overvejelser og efter forligets indgåelse, er nået til den erkendelse, at der også i indkomstårene forud for indkomståret 1996 var tilstrækkelig intern hjemmel til at anse den udbetalte folketingspension for begrænset skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra f, jf. § 20, nr. 19 i kildeskattebekendtgørelsen.

Ved Østre Landsrets dom af 19. juni 2000 blev ministeriet frifundet med følgende begrundelse:

"Retsforliget omfatter efter sin ordlyd perioden fra den 2. maj 1987 til og med indkomståret 1995. Det er ikke godtgjort, at forliget har bindende virkning for senere indkomstår.

Som anført angår sagen alene forståelsen af retsforliget. Der tages derfor - uanset formuleringen af sagsøgerens påstand - ikke ved denne dom stilling til, hvorvidt beskatningsretten til udbetalt folketingspension for indkomstårene 1996, 1997, 1998 og 1999 -bortset fra retsforliget - tilkommer Den Danske Stat."

Skatteankenævnet har fundet, at klageren i de omhandlede indkomstår var begrænset skattepligtig i Danmark af folketingspensionen, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, samt at Danmark havde beskatningsretten. Hertil har skatteankenævnet bl.a. anført, at vederlag, herunder pensioner, der udbetales direkte af eller af fonds oprettet af en af de kontraherende stater, af en af dens administrative underafdelinger eller lokale myndigheder eller af en offentlig, selvstyrende institution i staten, til en fysisk person for varetagelsen af hverv i denne stats, underafdelings, lokale myndigheds eller offentlige, selvstyrende institutions tjeneste, kun kan beskattes i denne stat.

Endvidere har skatteankenævnet henvist til bekendtgørelse nr. 769 af 19. september 1995, § 20, nr. 26, hvor der til A-indkomst, ud over indkomst som nævnt i kildeskattelovens § 43, stk. 1, henregnes pension og lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissorier, råd og lignende.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at indkomsten ikke er omfattet af dansk skattepligt. Som begrundelse har repræsentanten bl.a. anført, at der ikke i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra g, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 19. september 1995, § 20, nr. 25, er hjemmel til at anse klageren for begrænset skattepligtig til Danmark af folketingspensionen. Folketinget er ikke direkte omfattet af ordlyden af bekendtgørelsens § 20, nr. 25, og et folketingsmedlem har ikke tilknytning til de i bekendtgørelsens § 20, nr. 25, nævnte bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, men til folketinget. Der må herved henses til folketingets særegne karakter samt det skærpede hjemmelskrav i grundlovens § 43. Indsættelsen af § 20, nr. 25, i kildeskattebekendtgørelsen i 1995 har således ikke ændret retsstillingen, og den af myndighederne udøvede praksis er derfor ikke lovmedholdelig.

Repræsentanten har endvidere bl.a. anført, at folketingspensionen ikke er udbetalt af en kontraherende stat, af en administrativ underafdeling eller en lokal myndighed eller af en offentlig, selvstyrende institution i staten, og at pensionen heller ikke er udbetalt til folketingsmedlemmet for varetagelse af hverv i statens tjeneste, idet folketingsmedlemmet var valgt, og idet der derfor ikke var tale om et ansættelsesforhold. Folketingspensionen er derfor ikke omfattet af artikel 19 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 3. juli 1972 mellem Danmark og Spanien, og Danmark havde derfor ikke beskatningsretten til folkepensionen. Der henvises herved til punkt 2.1. i kommentarerne til artikel 19 i OECD's modeloverenskomst.

Told- og Skattestyrelsen har bl.a. udtalt, at folketingsmedlemmer og for så vidt også europaparlamentarikere er folkevalgte og befinder sig derfor ikke i noget ansættelsesforhold. Deres vederlag, som udbetales i henhold til afsnit II i bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget, er derfor ikke A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1. Til A-indkomst kan imidlertid endvidere bl.a. henregnes efter ministerens nærmere bestemmelse, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2:

"litra a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, eller

litra g) Andre arter af skattepligtig indkomst der i det væsentlige udgør en nettoindkomst for erhververen."

Litra a) genfindes i kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 1, som har nøjagtig samme ordlyd. Omfanget af litra a er således ikke tydeliggjort af ministeren i kildeskattebekendtgørelsen. Litra g) kan næppe i sig selv afgive hjemmel til at gøre en given indkomst til A-indkomst medmindre indkomsttypen er nærmere specificeret i kildeskattebekendtgørelsen. Der er imidlertid næppe nogen andre af de opregnede indkomsttyper i kildeskattebekendtgørelsens § 20, der er anvendelig på folketingsmedlemmers og europaparlamentarikeres vederlag. De pågældende personers vederlag må derfor i gennem årene være anset for A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a), jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 1.

Kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 26 omfatter:

"Pension og lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg kommissioner, råd og lignende."

Denne bestemmelse må anses for udstedt med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g). Pensionsbestemmelsen i kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 26, ligger i forlængelse af vederlagsbestemmelsen i bekendtgørelsens § 20, nr. 1, og sikrer at såvel vederlag som pension, der hidrører fra samme forhold, behandles skattemæssigt som A-indkomst.

Efter styrelsens opfattelse omfatter kildeskattebekendtgørelsen § 20, nr. 1 og 26, såvel vederlag som pension, der udbetales til nuværende og tidligere folketingsmedlemmer. Efter styrelsens opfattelse er et medlem af folketinget på trods af folketingets særlige status omfattet af betegnelsen medlem af bestyrelse, udvalg, kommission, råd og lignende. På baggrund af, at medlemmernes vederlag efter hidtidige praksis utvivlsom har været anset som A- indkomst finder styrelsen, at folketingspensionen også er A-indkomst omfattet af kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 26, og styrelsen finder på denne baggrund, at der er tilstrækkelig hjemmel til at anse folketingspensionen for begrænset skattepligtig i Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra g, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 26, jf. herved også SKDM 1974.93.

Styrelsen finder ikke, at kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 19, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra f, er anvendelig. Der henvises dog til, at Kammeradvokaten under anerkendelsessøgsmål ved Østre Landsret har anført, at skattemyndighederne - i modsætning til den opfattelse, der blev tilkendegivet i forbindelse med indgåelsen af forliget - stedse har haft tilstrækkelig intern hjemmel til beskatning af folketingspensionen i Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra f, jf. § 20, nr. 20 (skal være 19), i kildeskattebekendtgørelsen.

Landsskatteretten skal udtale

Retten fandt ved kendelse af 12. februar 1997, at klageren for indkomståret 1993 var begrænset skattepligtig til Danmark af folketingspension i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 1. oktober 1993 §20, nr. 2. Denne sag blev indbragt for Østre Landsret.

Ved landsretten blev sagen efter rettens tilkendegivelse forligt, idet sagsøgte (Skatteministeriet) erklærede, at beskatningsretten til den udbetalte folketingspension til klageren fra den 2. maj 1987 til og med indkomståret 1995 ikke tilkom Danmark.

I Østre Landsrets dom af 19. juni 2000 i et af klageren anlagt anerkendelsessøgsmål gjorde Kammeradvokaten på Skatteministeriets vegne gældende, at forliget alene var bindende for de indkomstår, der udtrykkeligt var nævnt i forliget, nemlig indkomstårene 1995 og tidligere. I anden række anførte Kammeradvokaten, at man - i modsætning til den opfattelse, der blev tilkendegivet i forbindelse med indgåelsen af forliget - stedse har haft tilstrækkeligt intern hjemmel til beskatning af folketingspensionen i Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra f, jf. § 20, nr. 20, i kildeskattebekendtgørelsen. I tredje række anførte Kammeradvokaten, at den fornødne hjemmel til beskatning under alle omstændigheder fandtes i pkt. 25 i kildeskattebekendtgørelsen nr. 768 af 19. september 1995 § 20, som havde virkning fra og med indkomståret 1996.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med rettens kendelse af 12. februar 1997, at der stedse har været tilstrækkelig intern hjemmel til at anse folketingspensionen for begrænset skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 19. september 1995 § 20, nr. 2, og klageren er således for indkomstårene 1996 - 1999 inkl. begrænset skattepligtig til Danmark af folketingspensionen i medfør heraf.

Det fremgår af artikel 19, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 3. juli 1972 mellem Danmark og Spanien, at vederlag, herunder pensioner, der udbetales direkte af eller af fonds oprettet af en af de kontraherende stater m.m. til en fysisk person for varetagelsen af hverv i denne tjeneste m.m. kun kan beskattes i denne stat.

Retten finder herefter, at beskatningsretten til folketingspensionen tilkommer Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 19, stk. 1. Der er herved henset til, at folketingshvervet må anses for et hverv for den danske stat, og at folketingspensionen er udbetalt af den danske stat.

De påklagede indkomstansættelser for indkomstårene 1996 - 1999 inkl. stadfæstes derfor.

..."

Procedurer

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at bemyndigelsen i kildeskattelovens § 43, stk. 2, ikke kan anvendes til at udvide kredsen af skattepligtige personer uden klar lovhjemmel. En sådan anvendelse vil være i strid med delegationsforbudet i grundlovens § 43.

Sagsøgeren har endvidere gjort, gældende, at der savnes intern hjemmel til at beskatte folketingspension. Det bestrides således, at der er fornøden intern hjemmel i § 20, nr. 26, i kildeskattebekendtgørelsen (indsat ved § 20, nr. 25, i bekendtgørelse nr. 768 af 10. september 1995). Denne bestemmelse er udstedt i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g, hvis formulering imidlertid er ganske uklar. Endvidere er det ikke tydeliggjort i bekendtgørelsens § 20, nr. 26, at folketingspension er omfattet af bestemmelsen.

Et folketingsmedlem står ikke i noget tjenesteforhold til staten. Der er derfor ikke hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra b, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 2, til at beskatte folketingspension. Dette har sagsøgte også anerkendt for så vidt angår indkomstårene 1987-1995.

Pensionsbeskatningslovens regler kan ikke anvendes, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra f, og kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 19, idet folketingspension ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven. Dette har finansministeren anført i et svar til Folketinget i forbindelse med behandlingen af lovforslaget til pensionsbeskatningsloven (Folketingstidende 1970-71, Tillæg B, spalte 2134).

Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at Danmark ikke efter artikel 19, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Spanien har beskatningsretten i et tilfælde som det foreliggende. Artikel 19, stk. 1, forudsætter, at den, der modtager pension, har været i et ansættelsesforhold til staten. Der kan herved henvises til pkt. 2.1 i OECD's kommentarer til artikel 19 i OECD's modeloverenskomst, hvor det er anført, at en ændring af artikel 19 i 1994 havde til formål at tydeliggøre "anvendelsesområdet for artiklen, der kun finder anvendelse på ansatte i staten og på personer, der oppebærer pension fra tidligere ansættelse i staten, og ikke på personer, der udøver selvstændigt arbejde for staten eller som oppebærer pension, der har tilknytning til sådant arbejde.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der består intern hjemmel til at anse sagsøgerens folketingspension for begrænset skattepligtig til Danmark.

I tilknytning hertil har sagsøgte i første række anført, at skattepligten følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra g, og kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 26 (tidligere nr. 25). Disse bestemmelser opfylder det skærpede hjemmelskrav i grundlovens § 43. Det bemærkes i den forbindelse, at alle indkomstarter i kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 26, er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, at formålet med kildeskattelovens § 43 sammenholdt med kildeskattelovens § 20 er at fastsætte, hvilke indkomstarter der er A-indkomst, og hvor der i konsekvens heraf er indeholdelsespligt, at kildeskattelovens § 2 ikke fastslår selve beskatningen, men derimod blot er udtryk for, at Danmark i forhold til personer, hvis tilknytning her til landet er begrænset, ikke udnytter kompetencen til at beskatte alle former for skattepligtige indkomster, og at der således ikke ved kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 26, er tale om, at der i strid med grundlovens § 43 ved bekendtgørelse er skabt et materielt skattekrav.

Sagsøgte har endvidere anført, at den omhandlede folketingspension er omfattet af ordlyden af kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 26.

I anden række har sagsøgte anført, at skattepligten følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra f, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 19. Udbetaling af folketingspension er således omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 2.

Folketingsmedlemmernes pension afholdes reelt af staten, og udtrykket "pensionsordninger, der modtager statsstøtte" i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, omfatter efter en sædvanlig sproglig fortolkning enhver pensionsordning, der har modtaget en ydelse fra staten. Finansministerens svar på et spørgsmål under folketingsbehandlingen af lovforslaget ændrer ikke herved, da der ikke var foretaget nogen tilbundsgående undersøgelse af problemstillingen. Det var endvidere ikke finansministerens hensigt med svaret endeligt at fastslå, om bl.a. folketingspensioner var omfattet af pensionsbeskatningslovens regler.

I tredje række har sagsøgte anført, at skattepligten følger af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, sammenholdt med kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 2. Forholdet mellem staten og et folketingsmedlem er fuldt ud at ligestille med de tjenesteforhold, der i øvrigt er omfattet af de nævnte bestemmelser.

Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at retten til at beskatte sagsøgerens folketingspension tilkommer Danmark i medfør af artikel 19 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Spanien. Det bestrides, at det er forudsætning for at bringe bestemmelsen i anvendelse, at der har været et ansættelsesforhold til den pågældende stat. Pkt. 2.1 i OECD's kommentarer til OECD's modeloverenskomsts artikel 19 er blot udtryk for en præcisering af, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forhold til personer, der har udført tjenesteydelser for det offentlige som selvstændigt erhvervsdrivende. Bestemmelsen i artikel 19 må - som fremhævet i kommentarerne til OECD's modeloverenskomst - fortolkes i lyset af, at det er en bestemmelse, der er udformet under hensyntagen til international kuriosi og gensidig respekt mellem suveræne stater. Hensigten med bestemmelsen er at overlade beskatningsretten til vederlag m.v. for hverv, der er udøvet for en stat eller for det offentlige til den pågældende stat uden hensyntagen til, hvor den skattepligtige har bopæl.

Landsrettens bemærkninger

Under overskriften "Offentlige hverv" er det i artikel 19, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Spanien bl.a. fastsat, at vederlag, herunder pension, der udbetales direkte af en af de kontraherende stater til en fysisk person "for varetagelsen af hverv i denne stats ... tjeneste", kun kan beskattes i denne stat.

Efter landsrettens opfattelse skal bestemmelsen fortolkes således, at retten til at beskatte den folketingspension, som A modtager fra den danske stat for hans tidligere hverv som medlem af Folketinget, tilkommer Danmark. Landsretten har lagt vægt på bestemmelsens ordlyd sammenholdt med bestemmelsens formål, som er at udvise gensidig respekt mellem suveræne stater. Pkt. 2.1 i kommentarerne til OECDs modeloverenskomstens artikel 19 kan ikke føre til en anden fortolkning.

Landsretten finder, at opsamlingsbestemmelsen i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g, giver klar hjemmel til at bestemme, at folketingspension skal henregnes til A-indkomst. Landsretten har lagt vægt på, at folketingspension udgør en nettoindkomst for modtageren. Landsretten har også lagt vægt på den sammenhæng, der er mellem en folketingspension, og de øvrige indkomstarter, der er opregnet i kildeskattelovens § 43, stk. 2.

Efter kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 26 (tidligere nr. 25), der er udstedt i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g, henregnes til A-indkomst også "Pension og lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende". Efter landsrettens opfattelse skal denne bestemmelse fortolkes således, at den også omfatter folketingspension. Landsretten har lagt vægt på bestemmelsens ordlyd og på, at bestemmelsen er udformet i lyset af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 1. Efter det oplyste om administrativ praksis er det med hjemmel i de sidstnævnte bestemmelser, at vederlag til folketingsmedlemmer henregnes til A-skat.

Skatteministerens udnyttelse af bemyndigelsen i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g, til at henregne folketingspension til A-indkomst, har den virkning, at A bliver begrænset skattepligtig til Danmark af folketingspensionen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b. Under de foreliggende omstændigheder er dette imidlertid efter landsrettens opfattelse ikke i strid med delegationsforbudet i grundlovens § 43. Landsretten har især lagt vægt på, at formålet med kildeskattelovens § 43, stk. 2, sammenholdt med kildeskattebekendtgørelsens regler herom er at fastsætte, hvilke indkomstarter der er A-indkomst, og hvor der som følge heraf er indeholdelsespligt, og at kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 26, som nævnt ovenfor har klar hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra g.

Som følge af det anførte tages Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal i sagsomkostninger inden 14 dage betale 15.000 kr. til sagsøgte.