Dato for udgivelse
29 Sep 2003 11:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10. september 2003
SKM-nummer
SKM2003.406.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
14.. afdeling, B-1561-02
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Rettighed, vindmølle, brugsret, afskrivning, ulempeerstatning
Resumé

Det sagsøgende selskab havde købt en vindmølle af G1 Vindkraft A/S. I købesummen indgik også ulempeerstatning til den lodsejer, på hvis jord møllen skulle placeres. Kort tid efter indgåelsen af aftalen påtog det sagsøgende selskabs hovedanpartshaver sig en indeståelse over for lodsejeren for, at lodsejeren ville få betaling for brugsretter til vindmøller. Umiddelbart herefter erhvervede hovedanpartshaveren hele den ejendom, hvorpå vindmøllerne blev opført.

Landsskatteretten fandt, at det omstridte beløb ikke kunne afskrives. Retten henviste til, at retten til at opstille vindmøllerne forelå ved hovedanpartshaverens køb af grunden, hvorfor anskaffelsessummen for grunden skulle forhøjes med det beløb, der var blevet betalt til sælgeren af grunden for retten til opstilling af 2 vindmøller.

Vestre Landsret var ikke enig heri. Landsretten henviste til, at der ca. 1½ år før det sagsøgende selskabs aftale med G1 Vindkraft var indgået en aftale mellem GX Vindkraft I/S og lodsejeren om betaling for brugsretten til lodsejerens faste ejendom i forbindelse med opførelsen af en vindmølle. Det forhold, at hovedanpartshaveren omkring samme tidspunkt som aftalen mellem det sagsøgende selskab og G1 Vindkraft A/S havde købt det areal, der var omfattet af brugsretten, kunne under disse forhold ikke tillægges betydning for spørgsmålet. Landsretten fandt videre, at aftalen om brugsret var begrænset til opførelsen af en bestemt vindmølle, og at det sagsøgende selskab således ikke havde erhvervet en tidsmæssig ubegrænset rettighed.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 F (dagældende)
Afskrivningsloven § 40, stk. 2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2003 - 1 E.C.5.3.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2003-1 E.I.4.2.2.2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2003-1 E.J.2.2.4
Henvisning
Ligningsvejledningen 2003-1 E.J.2.1.
Henvisning
Ligningsvejledningen 2003 - 1 E.B.2.6.1.2

Parter

H1 Landbrug ApS
(advokat Morten Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke).

Afsagt af landsdommerne

Poul Hansen, John Lundum og Gitte Kuhlwein (kst.)

Denne retssag er anlagt den 28. juni 2002. Sagsøgeren, H1 Landbrug ApS, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerens afskrivningsgrundlag for indkomståret 1997 skal forhøjes med 150.000 kr. svarende til værdien af den ulempeerstatning eller brugsret, som sagsøgeren har betalt til G1 Vindkraft A/S.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Landsskatteretten traf den 3. april 2002 afgørelse om blandt andet det spørgsmål, der er omfattet af denne retssag. I Landsskatterettens kendelse hedder det blandt andet:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

...

Afskrivningsgrundlag

Afskrivningsgrundlag for driftsmidler ultimo 1998 ansat til

3.337.685 kr.

Sagen har været forhandlet med det klagende selskabs hovedanpartshaver og dennes repræsentant.

Det fremgår af sagens oplysninger, at det klagende selskab ved købekontrakt af 2. december 1997 har købt en vindmølle af G1 Vindkraft A/S for 4.435.000 kr. ekskl. moms. Ifølge kontrakten omfatter købet også elinstallationer og nettilslutning, anlæg af kørefast markvej, tilvejebringelse af nødvendige myndighedstilladelser, nødvendige landinspektørattester, 5-årig forsikring og ulempeerstatning. Det fremgår af købekontrakten, at ulempeerstatningen udgør 187.500 kr. Købesummen er senere nedsat til 4.425.000 kr.

Det klagende selskabs hovedanpartshaver, A, har ved skøde af 2. juni 1998 købt delnr. 2 af matr.nr. 4 a .... by og delnr. 4 af matr.nr. 2 b .... by, i alt ca. 15 ha, af FJ. Købesummen udgør ifølge skødet 825.000 kr. Det fremgår af skødet, at der til arealet er tilknyttet rettighed til at måtte opføre to vindmøller, og at retten til opførelse af vindmøllerne er overdraget til GX Vindkraft I/S (senere G1 Vindkraft A/S).

Det fremgår af aftale af 19. december 1997, at A overfor FJ indestår for, at FJ får udbetalt 300.000 kr. for 2 brugsretter til vindmøller fra GX Vindkraft I/S senest den 31. december 1997, og at beløbet vil blive forrentet af A, hvis beløbet betales på et senere tidspunkt.

Det klagende selskab har ved opgørelsen af indkomsten for indkomståret 1997 opgjort afskrivningsgrundlaget for vindmøllen til 4.425.000 kr.

ToldSkat har ved den påklagede afgørelse nedsat afskrivningsgrundlaget med 150.000 kr. vedrørende ulempeerstatning, .....

ToldSkat  har vedrørende ulempeerstatning henvist til, at det ikke fremgår af købekontrakten for vindmøllen, hvad ulempeerstatningen dækker over. Det er sædvane, at der gives en erstatning til sælger af den grund hvorpå vindmøllen placeres. ToldSkat har indhentet oplysninger fra G1 Vindkraft A/S, hvoraf det fremgår, at beløbet er videresendt til den tidligere ejer af grunden, FJ.

Beløbet på 150.000 kr. anses derfor ikke som en del af afskrivningsgrundlaget for vindmøllen, men som en ulempeerstatning til FJ. Der er henvist til ligningsvejledningen afsnit E.J.2.2.4. Der er endvidere henvist til, at det fremgår af aftale af 19. december 1997, at A har været klar over, at FJ har modtaget beløbet.

...

Det klagende selskabs repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at afskrivningsgrundlaget ansættes til det selvangivne med fradrag af 150.000 kr. vedrørende forsikring, der fratrækkes over 5 år. Der er nedlagt subsidiær  påstand om, at 150.000 kr. vedrørende rettighed afskrives over 10 år, jf. afskrivningslovens § 60 (for indkomståret 1999) og ligningslovens § 16 F (for indkomståret 1998).

...

Repræsentanten har vedrørende ulempeerstatning anført, at GX Vindkraft I/S ved brugsretsaftale af 26. juni 1996 har sikret sig retten til at opstille den omhandlede vindmølle, hvilket vil sige inden A købte den omhandlede parcel. Denne brugsret overgik til selskabet i forbindelse med købet af vindmøllen. Ifølge lokalplanen er brugsretten ikke en blivende ret, men tidsbegrænset til møllens levetid, idet mølle og tilhørende installationer skal fjernes senest 12 måneder efter ophør af møllens drift. Det må således være en del af møllens pris, der afskrives sammen med møllen, eller alternativt en tidsbegrænset rettighed, der kan afskrives efter afskrivningslovens § 60/ligningslovens § 16 F. Der er derfor ikke tilført A en værdi i forbindelse med jordkøb, idet det udelukkende er landbrugsjord, han har købt.

...

Landsskatteretten skal udtale

...

Realitet

Landsskatteretten finder, at skattemyndighederne er berettigede til at korrigere parternes fordeling af vederlaget, idet kun den ene part har skattemæssig interesse i fordelingen og parterne derfor i skattemæssig henseende bliver betragtet som interesseforbundne parter.

Da der ved ret til at opstille en vindmølle vil være skabt grundlag for en indtægtsgivende virksomhed, finder Landsskatteretten, at handelsprisen for jorden er højere end for landbrugsjord og at vederlaget for retten til at opstille en vindmølle skal medregnes til grundens værdi. Da retten til at opstille vindmøllerne forelå ved As køb af grunden, finder retten, at anskaffelsessummen for grunden skal tillægges de 300.000 kr., der er betalt til sælgeren af grunden for retten til opstilling af to vindmøller. Det er herefter korrekt, at de 150.000 kr. er fratrukket i afskrivningsgrundlaget for vindmøllen. Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

..."

I Landsskatterettens forhandlingsreferat fra forhandlingen på Landsskatterettens kontor den 4. december 2001 hedder det bl.a.:

"...

Vedrørende ulempeerstatning anførte repræsentanten, at det var A, der ejede grunden, og at der derfor ikke kunne blive tale om ulempe for den tidligere ejer af grunden. Man måtte derfor kalde de 300.000 kr. for betaling for en rettighed.

Retten til opstilling af vindmøller blev givet ved lokalplan, mens FJ ejede grunden. FJ solgte rettighederne til GX Vindkraft I/S ved aftale af 26. juni 1996. Herefter ved skøde af 2. juni 1998 - har A købt grunden af FJ. Ved dette køb har A accepteret, at retten til at opstille vindmøller var overdraget til GX Vindkraft I/S. Rettighederne blev derfor ikke overdraget til A. Repræsentanten anførte i den forbindelse, at overdragelsen til GX Vindkraft I/S af 26. juni 1996 er bindende for parterne og skattemyndighederne.

Ved aftale af 3. december 1997 har det klagende selskab købt en vindmølle af G1 Vindkraft A/S. Købet anses som en samlet pakke. Hvis beløbet på 150.000 kr. skal vurderes særskilt, må det anses som en tidsbestemt rettighed, der kan afskrives efter den dagældende ligningslovs § 16 F/afskrivningslovens § 60. Beløbet kan ikke anses som et tillæg til grundens værdi, idet selskabet ikke ejer grunden. Beløbet kan heller ikke anses som maskeret udbytte til A, idet han ikke er blevet tilført nogen værdi.

...

Repræsentanten anførte endvidere, at rettigheden var tidsbegrænset, idet vindmøllerne ifølge lokalplanen skulle fjernes, når vindmølledriften ophørte. Værdien af rettigheden mistes således over en periode svarende til vindmøllens levetid. Det vil derfor være logisk, at der kan afskrives på vederlaget. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 16. juni 2000.

A forklarede, at han har købt grunden, idet selskabet ikke må eje landbrugsjord, jf. landbrugsloven. Han har herefter bortforpagtet hele grunden til selskabet .

..."

Den 26. juni 1996 indgik GX Vindkraft I/S og FJ en brugsretsaftale vedrørende FJs faste ejendom matr. nr. 2 b. Det hedder i brugsretsaftalen blandt andet:

"...

Denne brugsret skal anvendes i forbindelse med etablering af 2 stk. vindmøller. Brugsretten kan overdrages ved lejekontrakt eller arealoverførsel til mølleselskab, eller anden person uden yderligere erstatning, end den aftalte i denne brugsret. Denne brugsret skal udnyttes inden 5 år fra byggetilladelsen foreligger. Derefter skal den genforhandles, hvis en af parterne forlanger dette.

Lodsejeren modtager for denne brugsret kr. 150.000 pr. mølle. Beløbet udbetales til lodsejeren, når fundamentsstøbning til den enkelte mølle påbegyndes.

..."

Den 3. december 1997 indgik G1 Vindkraft A/S som sælger og H1 Landbrug ApS som køber aftale om levering af et mølleprojekt vedrørende en vindmølle. Købesummen blev aftalt til 4.435.000 kr. excl. moms. Det hedder i købekontrakten bl.a.:

"...

AFTALENS OMFANG

1.

Sælgeren leverer til køberen følgende mølleprojekt:

...

Sælgerens ydelse omfatter også

...

- ulempeerstatning

...

KØBESUM OG BETALING

2.

...

Købesummen betales således:

rate 1 - Ulempeerstatning 187.500,- kr. inkl. moms.

Denne rate forfalder til betaling ved kontraktens underskrift.

..."

Den 19. december 1997 indgik FJ og A aftale om, at A indestod over for FJ for, at FJ for to brugsretter til vindmøller ville få udbetalt 300.000 kr. fra GX Vindkraft I/S den 31. december 1997. Aftalen indeholdt endvidere en bestemmelse om, at A ville forrente beløbet med en årlig rente på 6 % fra den 31. december 1997, hvis beløbet måtte blive betalt på et senere tidspunkt.

I et betinget skøde af 29. december 1997 mellem A som køber og FJ som sælger hedder det bl.a.:

"...

Undertegnede FJ ..... sælger og betinget overdrager herved til medundertegnede

A ....

et ubebygget areal af den af mig tilhørende ejendom, der ifølge det af landinspektørfirmaet R1 udfærdigede og vedlagte rids er betegnet således:

delnr. 2 af matr.nr. 4 a .... by, af areal

10 ha

3563 m2

delnr. 4 af matr.nr. 2 b .... by, af areal

  5 ha

0990 m2

Areal i alt

15 ha

4553 m2

 

 

...

Overdragelsen sker i øvrigt på følgende nærmere aftalte vilkår:

§ 1

Handlens omfang

...

Til arealet er tilknyttet rettighed til at måtte opføre to vindmøller. Retten til opførelse af vindmøllerne er overdraget til GX Vindkraft I/S, hvilket køber respekterer.

§ 2

Overtagelsestidspunkt

Overtagelsen finder sted den 31. december 1997, og arealet henligger fra denne dato for købers regning og risiko i enhver henseende.

§ 3

Købesum og berigtigelse

Købesummen er aftalt til kr. 825.000,00 skriver kroner ottehundredetotifemtusinde 00/100, der berigtiges ved kontant betaling ved overtagelsen, dog tidligst når køber har fået dispensation til erhvervelsen. Hvis betalingen finder sted efter overtagelsen, forrentes købesummen med 6,00 % p.a. fra overtagelsen og indtil betaling finder sted.

...

§ 4

Fordeling af købesummen

Parterne erklærer på tro og love, at arealets værdi i handel og vandel ikke overstiger købesummen, og at hele købesummen er for fast ejendom.

..."

Ved påtegning af 2. juni 1998 blev der givet endeligt skøde.

I Kommunens forslag til lokalplan nr. 91 Vindmølleområde ved ...., der omfatter det her omhandlede område, hedder det bl.a.:

"...

Lokalplanens baggrund

Kommunen vedtog i oktober 1997 et kommuneplantillæg for vindmøller, hvor vindmøllerne i fremtiden skulle komme til at stå i harmoni med landskabet. Et element i dette var at mølleklyngerne skulle stå på en nord sydgående linie fra .... til ..... Lokalplanen omhandler det nordligste område i linien øst for .....

...

BESTEMMELSER

...

1. Lokalplanens formål

 
 

Lokalplanens formål er:

 
 

at fastlægge vindmøllegruppens beliggenhed. Arealet skal dog fortsat kunne anvendes til landbrugsmæssig drift.

 

...

 
11 

11. Driftsophør

 
11.1    

Vindmøllerne og teknikbygningerne skal nedtages uden udgift for det offentlige såfremt anlægget har været ude af drift et år - 12 måneder.

 

 

 

 

 

 

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han ejer alle anparterne i det sagsøgende selskab. Han har drevet landbrug siden 1969. Det sagsøgende selskab driver markbruget i H1. Selskabet ejer maskinparken og forpagter al jorden fra vidnet. Selskabet har endvidere købt den vindmølle, der er omfattet af retssagen. Han har også selv købt en vindmølle. Han læste i sin tid om det i avisen, da kommunen lavede en vindmølleplan for det pågældende område. Han var interesseret i vindmølledrift, da det kunne være en mulighed for at udligne de risici, der er forbundet med landbrugsdriften. Han havde i 1996 købt to andre parceller af FJ. Disse lå et andet sted op til nogle af H1s arealer. Da han begyndte med at drive landbrug, var ejendommen på ca. 90 hektar. Nu har han ca. 300 hektar. I 1997 havde han nok lidt mindre end nu. Det store areal er nødvendigt på grund af dyreholdet. Da han blev bekendt med vindmølleplanen fra kommunen, kontaktede han FJ, der oplyste, at han allerede havde solgt retten til at sætte de vindmøller op, som vindmølleplanen gav mulighed for, til GX Vindkraft. Vidnet kontaktede herefter GX Vindkraft, der ikke havde bestemt sig til, hvad de ville gøre med rettighederne. En mulighed var at sælge vindmølleprojekterne på anpartsbasis. En anden mulighed var, at GX Vindkraft selv ville udnytte rettighederne. Til sidst blev GX Vindkraft åbenbart enig med sig selv om, at det letteste ville være at sælge projekterne til enkelte købere i stedet for selv at blive involveret i projekterne. Det var et langt forløb, inden dette blev afklaret, og de blev enige kort tid før kontraktens underskrivelse den 3. december 1997, måske 2-3 uger inden. Da FJ ville trappe ned, var det naturligt, at vidnet købte jorden. FJ ville ikke flytte fra ejendommen, og salget omfattede derfor kun landbrugsjorden. Prisen var et forhandlingsspørgsmål. FJ ville naturligvis have så meget som muligt og henviste til jordpriserne. Vidnet pegede på, at priserne i området var lavere. De opnåede enighed om en pris på ca. 50.000 kr. pr. hektar, hvilket var en rimelig pris. Indeståelsen afgav han, fordi FJ gerne ville have det. FJ var nervøs for, at han ved salget af jorden ville miste kravet mod GX Vindkraft. Det sagsøgende selskab betalte de 187.500 kr. til G1 Vindkraft. FJ fik herefter sine penge, og indeståelsen blev derfor ikke relevant, hvilket vidnet heller ikke havde regnet med. Det er muligt, at det er vidnet, der har affattet indeståelsen, men det kan også være regnskabsføreren i Landboforeningen. Han vurderede ikke, at der var nogen risiko forbundet med at underskrive indeståelsen. Han kan ikke huske, om FJ og han var enige om handelen allerede den 19. december 1997, da indeståelsen blev underskrevet.

PP har forklaret, at han er konsulent i GX Vindkraft I/S og G1 Vindkraft A/S. Arbejdsopgaverne er delt op på den måde, at GX Vindkraft I/S udvikler projekterne og gør dem salgsklare, hvorefter det er G1 Vindkraft A/S, der står for salget af dem. Hans job er at køre rundt og finde egnede pladser til vindmøller. Han har nok indgået ca. 300 brugsretsaftaler. De første blev indgået i 1995. Han opsøgte FJ, da han vidste, at området i kommuneplanen og lokalplanen var udlagt til vindmølleområde. Han indgik aftale med FJ under deres første møde. Prisen på de 150.000 kr. pr. brugsret nåede de frem til efter forhandling. Efter FJs underskrift gik GX Vindkraft I/S i gang med at indhente de fornødne tilladelser. Da disse forelå, skulle møllerne sælges. De kunne enten sælges på andelsbasis eller som enkeltejede møller. På et tidspunkt blev han kontaktet af A. Det var vist, inden de fornødne tilladelser forelå, og de havde derfor ikke noget at sælge. Vidnet var interesseret i, at GX Vindkraft I/S ikke mistede sin brugsret, som var aftalt med FJ. Hvis der ikke blev opført nogen vindmølle, ville FJ ikke have krav på betaling. Brugsretten var ikke tinglyst. Han var bekendt med, at A skrev under på en indeståelse over for FJ. Han kan ikke huske, om han var involveret i udformningen af indeståelsen.

FJ har forklaret, at han begyndte som landmand i 1955. Han havde da 44 tønder land. Et par år før vindmøllehandelen solgte han ca. 7 tønder land til A. I forbindelse med lokalplanforslagets behandling indsendte han et forslag, hvorefter der kunne bygges 4 vindmøller på hans grund. I sidste ende gav lokalplanen mulighed for, at der kunne opføres 2 vindmøller på hans ejendom og 1 på naboejendommens jord. Han havde egentlig sat jorden til salg i avisen. Samme dag kom PP fra GX vindkraft og tilbød at købe retten til at stille vindmøller op. Da de blev enige om prisen og indgik aftale, satte vidnet jordsalget i bero. A kontaktede vidnet og tilbød at købe jorden. De blev enige om en pris på 30.000 kr. pr. tønde land. Forhandlingerne tog i hvert fald ikke næsten 1 år og 5 måneder. Han kan ikke huske, hvem der foreslog, at A skulle afgive en indeståelse. Det kan have været Landboforeningens regnskabskonsulent. Det var den resterende del af den produktionsjord, der hørte til vidnets ejendom, som A købte. Han kan ikke huske, hvad meningen med indeståelsen var. Han vil tro, at A og han var enige om jordkøbet nogen tid forud for underskrivelsen af skødet. Han kan ikke huske, om der var opnået enighed om handelen den 19. december 1997, da indeståelsen blev underskrevet. Han mener, at A sagde, at han var interesseret i at sætte vindmøller op på den jord, han ville købe af vidnet.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for påstanden gjort gældende, at sagsøgeren har adgang til afskrivning med hensyn til de 150.000 kr., sagsøgeren har betalt til G1 Vindkraft A/S, i medfør af afskrivningslovens § 40, stk. 2, 1. pkt., og ligningslovens § 16 F. Sagsøgeren har i den forbindelse nærmere anført, at sagsøgeren ved betaling af de 150.000 kr. har erhvervet en brugsret. Der er alene tale om en erhvervelse af en ret til at benytte det areal, hvorpå vindmøllen er placeret, og brugsretsaftalen er begrænset til vindmøllens levetid, når aftalen om brugsret sammenholdes dels med lokalplanens detaljerede fastlæggelse af kravene til de vindmøller, der må placeres på stedet, dels med vindmøllens forventede levetid på 20 år. Der er i øvrigt ikke noget krav i ligningslovens § 16 F om, at der skal være tale om en tidsbegrænset rettighed, for at der kan afskrives. Sagsøgeren vil således ikke kunne sælge eller pantsætte arealet, og sagsøgeren kan i øvrigt som anpartsselskab ikke lovligt købe arealer uden bygninger, jf. landbrugslovens § 16. Det må tillægges afgørende betydning, at den tidligere ejer FJ og GX Vindkraft I/S allerede den 26. juni 1996 - uafhængigt af sagsøgeren og A - havde indgået en brugsretsaftale om opstilling af en vindmølle på arealet, og at vederlaget for denne brugsretsaftale allerede da var fastsat til 150.000 kr. excl. moms. Sagsøgeren har ikke haft nogen indflydelse på fastsættelsen af vederlaget for brugsretten. Sagsøgerens aftale med G1 Vindkraft A/S om levering og montering af en vindmølle er først indgået den 3. december 1997, d.v.s. næsten halvandet år efter aftalen om brugsretten. Sagsøgeren har i forbindelse med købet af vindmøllen betalt 150.000 kr. excl. moms til G1 Vindkraft A/S for overdragelse af brugsretten til det areal, hvorpå vindmøllen skal placeres. Der er ikke identitet mellem sagsøgeren og A. Sagsøgeren har ikke betalt de 150.000 kr. til G1 Vindkraft A/S, for at A kunne erhverve bl.a. det pågældende areal fra FJ. Sagsøgeren har betalt 150.000 kr. for brugsretten, fordi dette var en betingelse for, at sagsøgeren kunne erhverve den pågældende vindmølle. A har i øvrigt ikke opnået nogen berigelse ved sagsøgerens betaling af de 150.000 kr.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til at forhøje sit afskrivningsgrundlag med de 150.000 kr., som sagsøgeren betalte til G1 Vindkraft A/S. Sagsøgte har i den forbindelse nærmere anført, at det ikke er godtgjort, at de 150.000 kr. er betalt for en lejekontrakt eller en forpagtningskontrakt, der kan afskrives i henhold til ligningslovens § 16 F, stk. 2, eller afskrivningslovens § 40, stk. 2. Sagsøgte har til støtte herfor i første række anført, at sagsøgerens betaling af de 150.000 kr. er sket, for at grunden kunne erhverves af sagsøgerens hovedanpartshaver. Der foreligger i realiteten en delafståelse af det areal, hvorpå vindmøllen bliver placeret, da arealet ikke kan udnyttes af ejeren til anden brug i modsætning til situationen ved f.eks. en vejret. Der er ikke nogen interessemodsætning mellem parterne i retsforholdet. Sælgeren FJ vil blive beskattet, uanset om de 150.000 kr. klassificeres som en del af salgssummen for jorden eller som betaling for brugsretten. G1 Vindkraft A/S skal først betale de 150.000 kr. til FJ, når der foreligger et byggeprojekt, hvilket der først gjorde i december 1997, da A købte jorden af FJ. Sammenhængen mellem transaktionerne kan også ses af, at det er A, der indestår for, at FJ får sin betaling for brugsretten.

Sagsøgte har i anden række anført, at den rettighed, som sagsøgeren har erhvervet, er helt ubegrænset rent tidsmæssigt. Aftalen mellem FJ og GX Vindkraft I/S indeholdt ikke noget om ophør af retten til at opstille en vindmølle. Lokalplanen er ikke til hinder for, at der opstilles en ny vindmølle, når den pågældende er udtjent. Det er ikke afgørende, om det vil være uinteressant at opstille en ny tilsvarende vindmølle til den tid på grund af den tekniske udvikling, da dette er for usikkert.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der var den 26. juni 1996 indgået aftale mellem GX Vindkraft I/S og FJ om betaling af 150.000 kr. excl. moms til FJ for brugsretten til FJs faste ejendom i forbindelse med opførelse af en vindmølle. Hverken sagsøgeren eller A var involveret i denne aftale. De 150.000 kr. skulle først betales til FJ, når fundamentsstøbning til den pågældende vindmølle var påbegyndt. Det må lægges til grund, at betalingspligten for GX Vindkraft I/S eller G1 Vindkraft A/S først blev en realitet, efter at sagsøgeren havde købt vindmølleprojektet af G1 Vindkraft A/S. Det forhold, at A omkring samme tidspunkt købte bl.a. det areal, der var omfattet af brugsretten, af FJ, kan under de foreliggende omstændigheder ikke tillægges betydning for sagsøgerens betaling af 150.000 kr. excl. moms til G1 Vindkraft A/S vedrørende brugsretten svarende til det beløb, som GX Vindkraft I/S eller G1 Vindkraft A/S har betalt til FJ.

Efter sin ordlyd er aftalen om brugsret begrænset til opførelse af 1 bestemt vindmølle, idet der tales om, at brugsretten skal udnyttes inden 5 år, fra byggetilladelsen foreligger, og om, at beløbet skal betales, når fundamentsstøbning til den enkelte mølle påbegyndes. Sagsøgeren har således ikke opnået en tidsmæssigt ubegrænset rettighed.

Landsretten tager herefter sagsøgerens påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren, H1s Landbrug ApS', afskrivningsgrundlag for indkomståret 1997 skal forhøjes med 150.000 kr. svarende til værdien af den ulempeerstatning eller brugsret, som sagsøgeren har betalt til G1 Vindkraft A/S.

Sagsøgte skal inden 14 dage betale sagens omkostninger til sagsøgeren med 10.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter