Dato for udgivelse
22 Oct 2003 10:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
3. oktober 2003
SKM-nummer
SKM2003.461.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
22. afdeling, B-2877-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Tab, fordring, tilskud, afskrivning, interessefællesskab, værdiansættelse
Resumé

Sagen vedrører den skattemæssige behandling af et selskabs salg af en af divisionerne i selskabet. Det sagsøgende selskab havde betydelige økonomiske problemer på tidspunktet for salget. De økonomiske problemer hidrørte bl.a. fra den division, der blev overdraget.

Sagsøgeren overdrog aktiviteterne i divisionen til et selskab, der var ejet af et holdingselskab, hvis ejer var nogle af sagsøgers aktionærer.

I forbindelse med handlen fik sagsøgeren en fordring på 103 mio. kroner på køberselskabet, men i samme aftale blev fordringen overdraget til køberselskabets holdingselskab for 1 krone

Landsretten lagde til grund, at sagsøger havde betydelige økonomiske problemer, og at det tyske selskab, som faktisk endte med at købe sagsøgeren, var det eneste realistiske bud på en løsning af de økonomiske problemer, men at det tyske selskab ikke ønskede at overtage den omstridte division.

Videre lagde landsretten til grund efter bevisførelsen, at sagsøgeren forventede at kunne begrænse sit tab betragteligt ved at sælge divisionen for 1,- krone frem for at lukke divisionen.

Landsretten fandt også, at et salg af divisionen var påtrængende for at opholde det tyske selskabs interesse i at erhverve de resterende dele af det sagsøgende selskab.

Landsretten fandt det ikke godtgjort at fastsættelsen af overdragelsessummen for den overdragede division var båret af interessefællesskabet mellem aktionærkredsen bag, det sagsøgende selskab og den delvis sammenfaldende aktionærkreds bag køberne.

Reference(r)

Kursgevinstloven § 2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2003 - 2 E.I.2.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2003 - 2 S.C.1.2.2.3


Parter

HX Holding Denmark A/S
(advokat Flemming Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

Niels Boesen, Mikael Sjöberg og Henrik Gam (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt HX Holding Denmark A/S, (tidligere H1 Export A/S), er berettiget til et skattemæssigt fradrag på 103 mio. kr. ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for skatteåret 1993/94 (indkomståret 1992) som følge af, at selskabet ved aftale af 13. august 1992 solgte sin G-division til G1 Holding A/S og G2 Medical A/S og efterfølgende - som et i salgsaftalen forudsat led - overdrog den ved salget erhvervede fordring på 103 mio. kr. til G1 Holding A/S for 1 kr.

Under sagen har sagsøgeren, HX Holding Denmark A/S, nedlagt principal påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret 1993/94 nedsættes med indtil 103 mio. kr., subsidiært at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren er berettiget til at afskrive 103 mio. kr. lineært med op til 20% årligt fra og med skatteåret 1993/94.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for skatteåret 1993/94 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Overfor sagsøgerens subsidiære påstand har sagsøgte nedlagt principal påstand om frifindelse, subsidiært at 1) ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst fra og med skatteåret 1993/94 til og med indkomståret 2001 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne, og at 2) sagsøgeren anerkender, at en tilbagesøgning af det for skatteåret 1994/95 betalte skattebeløb, stort 13.640 kr., er forældet, og mere subsidiært frifindelse mod, at sagsøgte anerkender, at sagsøgeren er berettiget til at afskrive lineært med op til 20% årligt på 103 mio. kr. fra og med skatteåret 1993/94 og til og med indkomståret 1996, og mod at sagsøgeren anerkender, at en tilbagesøgning af det for skatteåret 1994/95 betalte skattebeløb, stort 13.640 kr., er forældet.

Sagsøgeren har overfor sagsøgtes subsidiære og mere subsidiære påstande nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 21. juni 2000 sålydende kendelse vedrørende ansættelsen af H1 Export A/S's skattepligtige indkomst for indkomståret 1993/94:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Skattepligtig indkomst

   

Ikke godkendt tab på fordring

66.220.000 kr.

 


Sagen har været genstand for en mundtlig forhandling med selskabets revisor på Landsskatterettens kontor, ligesom revisoren har haft lejlighed til at udtale sig under et retsmøde.

Af de bl.a. ved denne lejlighed tilvejebragte oplysninger fremgår, at det klagende selskab (herefter: selskabet) efter finansielle vanskeligheder i 1992 forsøgte at afhænde en af selskabets divisioner, G divisionen. Den pågældende division antoges på dette tidspunkt at have en beskeden værdi som selvstændig virksomhed, og samtidig antoges det, at det ville koste skønsmæssigt 200 mio. kr. at afvikle divisionen. Det lykkedes ikke at afhænde den pågældende division.

Sideløbende med forsøget på at afhænde G divisionen blev der efter det oplyste forhandlet om en afhændelse af koncernen. Det er herom endvidere oplyst, at ingen ønskede at videreføre aktiviteten i G divisionen.

Herefter påbegyndtes forhandlinger om en gruppe aktionærers overtagelse af G divisionen, hvilket resulterede i indgåelse af en aftale i august 1992. Den øvrige del af koncernen blev overtaget af K1, Tyskland, den 21. august 1992.

Aftalen vedrørende overtagelse af G divisionen er indgået mellem selskabet på den ene side og G1 Holding A/S og G2 Medical A/S på den anden side. Aftalen indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

"

 1.6.     

The "Assets" shall mean the entire rights, title and interests in and to 100 percentages of all rights and assets, including both tangible and intangible assets pertaining to the G division activities as more fully described in clause 2 (other than those expressly excluded).

 
 1.7.

The "Liabilities" shall mean the liabilities as specified in clause 2.3. and taken over by G2 Medical.

 

...

 
 2.2.

The Assets shall include: . . .

 

...

 
 2.3.

The Liabilities - which all are exclusively related to the G Division Activities - shall include:

 

...

C. Liabilities regarding costs in respect of dismissal of employees.

 
 

D. Development reservations towards restructuring, updating, new developments and for obtaining and maintaining necessary market positions amounting to DKK 60 millions.

 

...

 
 
 5.1.

The purchase prise for the G Division Activities shall be calculated as the bookvalue of the net assets (all assets referred to in clause 2.2. less all liabilities referred to in clause 2.3.) and shall be finally determined by K2 and G2 Medical immediately following the completion of the Effective Date Statement and by applying the values said out in the said statement.

 

...

 
 6.1

The purchase prise, equivalent to the book-value of the net assets, is settled by establishing a debt amounting to the purchase prise bearing an interest of 8 percentages per annum and payable on demand.

 
 6.2.

The thus established debt by G2 Medical to K2 equivalent to the purchase prise is upon closing of the sale of the H-Group to K1 transferred by K2 to Holding against Holding's payment of DKK 1 - one krone - to K2."

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

Udover aftalen mellem parterne foreligger der en såkaldt Effective Date Statement. Ifølge aftalen er der tale om en opgørelse over alle aktiver og passiver, der overdrages til køberen. Det fremgår tillige af aftalen, at aktiverne skal vurderes til bogført værdi. Af opgørelsen fremgår bl.a. følgende:Udover aftalen mellem parterne foreligger der en såkaldt Effective Date Statement. Ifølge aftalen er der tale om en opgørelse over alle aktiver og passiver, der overdrages til køberen. Det fremgår tillige af aftalen, at aktiverne skal vurderes til bogført værdi. Af opgørelsen fremgår bl.a. følgende:
 

Purchase Price

Total Assets

168.807.732

Total Liabilities

 31.547.132

NET VALUE

137.260.600

Loan

 34.260.000

Settlement

103.000.000

Liabilities Dismissal Employees

6.222.059

Reservations

60.000.000


 


 

 

Selskabet har ved indkomstopgørelsen for klageåret foretaget fradrag for tab på fordringen, som er overdraget til G1 Holding A/S for 1 kr., med 103.000.000 kr.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for tab på fordring med 103.000.000 kr., men har alene godkendt fradrag for tab på fordring med 36.780.000 kr.

Skatteankenævnet har ved afgørelsen henset til, at selskabet, ifølge den i forbindelse med overdragelsen udarbejdede balance, som udgangspunkt har en fordring på det købende selskab på 103.000.000 kr., at fordringen ifølge aftalen afvikles således, at selskabet til det købende selskab tilbagebetaler 60.000.000 kr. og 6.220.000 kr. til videreudvikling af produkter og afskedigelse af medarbejdere, og at fordringen er nedskrevet med disse to beløb. Skatteankenævnet har herefter fundet, at de to beløb ikke kan holdes udenfor opgørelsen i forbindelse med salget af divisionen, idet de indgår som et led i salgsaftalen, og restfordringen udgør herefter 36.780.000 kr.

Skatteankenævnet har endvidere anført, at de to beløb må betragtes som et tilskud til det købende selskab, hvorfor der er tale om en formuedisposition. Nævnet har derfor ikke anset de omhandlede beløb for at være driftsudgifter, der efter statsskattelovens § 6 a kan bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen, ligesom der heller ikke kan tillades afskrivning over en årrække.

Skatteankenævnet har endvidere ikke godkendt en forholdsmæssig fordeling af hensættelsen på de overdragne aktiver, da dette efter nævnets opfattelse forudsætter en genforhandling af overdragelsesdokumentet mellem de involverede parter. En ensidig omfordeling kan ikke godkendes.

ToldSkat har under sagens behandling ved Landsskatteretten indstillet ansættelsen forhøjet med yderligere 36.780.000 kr., idet den samlede fordring på 103.000.000 kr. anses for et ikke fradragsberettiget tilskud fra H1 Export A/S til G2 Medical A/S. Regionen har herunder henvist til, at der findes at være tale om en samlet overdragelse af aktiverne i koncernen, men at køber ikke var interesseret i G divisionen. Selv om det ikke kan bestrides, at der kan have været ikke-overensstemmende interesser på nogle punkter, finder regionen, at der ikke i relation til den pågældende transaktion har været modsatrettede interesser. Det købende selskab var således ejer af 51% af aktierne i det sælgende selskab, og parterne findes at have haft en fælles interesse i at reducere tabet ved udskillelsen af G divisionen i forbindelse med hvilket det klagende selskab i realiteten har afleveret aktiverne i divisionen uden at få noget igen.

Selskabets revisor har over for Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at fradrag for tab på fordring godkendes i overensstemmelse med det selvangivne. Til støtte herfor er anført, at købers regnskabsmæssige behandling af hensættelsen som gæld, hvilket forhold skatteforvaltningen har tillagt vægt, bekræfter, at overdragelsen er sket til bogførte værdier, idet hensættelsen blot er udtryk for, at sælger har afholdt en udgift over for køber til dækning af en række fremtidige afviklingsomkostninger. Købers regnskabsmæssige behandling er derfor direkte afledt af den vurderingsberetning, købers revisor har måttet afgive for at bekræfte tilstedeværelsen af de bogførte værdier, som de fremgår af "Effective Date Statement". Revisoren har endvidere anført, at tabet alternativt kan henregnes til en option, jf. kursgevinstlovens § 8 C, idet G1 Holding A/S benyttede sig af en option på at kunne erhverve ethvert krav, som det klagende selskab måtte have mod G2 Medical A/S ifølge det i "Assets Purchase Agreement" omtalte "sub-ordinated debt". Optionen skulle gøres gældende inden den 30. december 1992, og købesummen blev fastsat til 1 kr.

Det er videre af revisor fremført, at tabet var konstaterbart samt endelig afholdt af selskabet i forbindelse med overdragelse af G divisionen. For så vidt angik hensættelserne på 66.220.000 kr., som ikke skal anses for tilbagebetaling, men som en del af købers betaling for virksomheden, var de kontraherende parter enige om, at hensættelserne skulle overgå til køber ved overdragelsen som en del af den samlede aftale, og at køber efterfølgende skulle afholde udgifterne. Det er revisors opfattelse, at det forhold, at køber ikke har afholdt de pågældende udgifter, ikke kan få virkning for det klagende selskab. Det er yderligere anført, at der ikke er tale om interesseforbundne parter, men parter uden for et normalt gavemiljø, idet såvel K1 som den involverede amerikanske bank var uden interesse i et tilskudsmoment. G divisionen blev alene frasolgt under de pågældende betingelser, fordi der ikke fandtes købere.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at der foretages en ændret afståelsesbeskatning af de overdragne aktiver, således at der sker en forholdsmæssig fordeling af hensættelsen på de overdragne aktiver, hvis overdragelsessum bliver tilsvarende mindre. Dette indebærer, at den selvangivne skattepligtige indkomst alene forhøjes med 4.509.757 kr. Revisoren har til støtte for denne påstand anført, at det af ankenævnet anførte, hvorefter en forholdsmæssig fordeling af "nedslaget i købesummen" på de overdragne aktiver kræver genforhandling af aftalen mellem de involverede parter, efter praksis ikke kan kræves. Et synspunkt om, at ligningsmyndighederne efterfølgende er afskåret fra at korrigere købers selvangivelse på grund af forældelse, kan efter revisorens opfattelse ej heller begrunde, at aftalen kræves genforhandlet.

Revisor har mere subsidiært nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag eller afskrivning efter statsskattelovens § 6 a. Han har til støtte herfor anført, at der er tale om en udgift, som er endelig afholdt af selskabet. Han har endvidere anført, at der for det klagende selskab ikke er tale om en hensættelse, idet beløbet er en del af købers betaling for virksomheden. Han har endelig anført, at det vil være i strid med praksis at betragte beløbet som et tilskud til det købende selskab, hvorved han henviser til, at aftalen om overdragelsen er indgået mellem skattemæssigt uafhængige parter.

Landsskatteretten skal udtale

Efter kursgevinstlovens § 2 skal selskaber m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-3 og 5-6, og stk. 2, 1. pkt., samt § 2, stk. 1, litra a, eller efter fondsbeskatningsloven ved indkomstopgørelsen medregne gevinst og tab på fordringer som nævnt i kursgevinstlovens § 1.

Landsskatteretten kan på det foreliggende grundlag tiltræde det af ToldSkat anførte, hvorefter fradrag for tabet på den samlede fordring på 103.000.000 kr. ikke kan godkendes efter kursgevinstlovens § 2, idet fordringen er at anse for et ikke fradragsberettiget tilskud fra H1 Export A/S til det købende selskab. Der er herved henset til, at den indgåede aftale om overdragelse af G divisionen må anses indgået mellem parter uden konkret modstående interesser, at det ikke kan anses for godtgjort, at det omhandlede beløb på 66.220.000 kr. har været en reel hensættelse, og at fordringen på 36.780.000 kr., der blev stiftet til pari, ikke kan danne grundlag for et skattemæssigt tab, når henses til at det allerede på overdragelsestidspunktet var aftalt, at fordringen skulle overdrages til G1 Holding A/S for 1 kr., jf. overdragelsesaftalens pkt. 6.1. og 6.2.

Retten finder i øvrigt ikke, at der efter det i overdragelsesaftalen anførte vedrørende G1 Holding A/S's overtagelse af fordringen kan anses at foreligge en aftale omfattet af kursgevinstlovens § 8 C.

Retten kan endvidere ikke imødekomme den af revisor nedlagte påstand om en ændret avancebeskatning, idet retten finder at måtte lægge vægt på det af parterne aftalte vedrørende overdragelsessummer, som - uanset hvorledes aktiverne i øvrigt er blevet berigtiget - efter det oplyste er godkendt af en revisor i forbindelse med overdragelsen.

Landsskatteretten bemærker endelig, at fradrag eller afskrivning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan foretages, når der er opstået en endelig forpligtelse til at afholde beløbet. Efter de foreliggende oplysninger må retten lægge til grund, at der ikke i klageåret er opstået en endelig forpligtelse til at afholde udgifterne vedrørende afskedigelse af ansatte og udvikling, forskning m.v., som de omhandlede hensættelsesbeløb vedrører, og der kan herefter ikke godkendes fradrag eller afskrivning vedrørende disse beløb.

Retten finder derfor ikke grundlag for at godkende fradrag for tab på den samlede fordring med 103.000.000 kr., hvilket medfører en forhøjelse på 36.780.000 kr. i forhold til skatteankenævnets ansættelse.

Herefter bestemmes

Skattepligtig indkomst

   

Ikke godkendt fradrag for tab på fordring

103.000.000 kr.

 

 

..."

Det fremgår af sagens oplysninger, at moderselskabet H1 Export A/S for 1991 aflagde et regnskab, der udviste et underskud på 238.096.418 kr. og en egenkapital pr. 31/12 1991 på 293.094.978 kr.

Det fremgår endvidere, at Den Danske Bank i en skrivelse af 15. november 1991 til H, att. direktør KK, bl.a. anførte:

"Under henvisning til de førte drøftelser og tidligere korrespondance fremsender vi hermed forslag til aftale vedrørende vor medvirken ved egenkapitaltilførsel til H koncernen omfattende koncernselskaberne H1 Export A/S og H2 Development AG med tilhørende datterselskaber (i det følgende betegnet H koncernen).

I denne forbindelse aftales følgende:

H koncernen giver Den Danske Bank og Unibank (i det følgende kaldet bankerne), med Den Danske Bank som ordførende og koordinator, enemandat til at formidle en egenkapitaltilførsel til koncernen. Det formodes, at den søgte egenkapitaltilførsel vil være i en størrelsesorden af kr. 300-400 mill. (kursværdi).

..."

Den 1. juli 1992 fremkom det tyske selskab K1 med en hensigtserklæring om at ville købe aktierne i H1 Export A/S og om at ville tilføre koncernen et beløb på op til 350 mio. kr. bl.a. betinget af, at G-divisionen ikke medfulgte.

I en skrivelse af 20. juli 1992 fra K1's advokat, SF, til advokat RN, der repræsenterede H1 Export A/S, blev det bl.a. anført:

"It is imperative for our client that all measures to close the G-division activities will be taken before the signature of the Stock Purchase Agreement and the closing. Hence, our client insists that the management of H will inform the competent authorities now about the closing down of the G-division activities and the necessity to give notice to the employees. The management has also to inform the unions and the works committee and to negotiate with them all the detaill. Before the ligning of the Stock Purchase Agreement and the closing each employee of the G branch must be informed that his employment shall be terminated after the period of notice.

K1 is not willing to effect the closing before the management will have taken the measures necessary to close down the G-division activities.

..."

Af et referat af møde den 22. juli 1992 hos advokatfirma F1, hvori bl.a. deltog advokat RN fra advokatfirmaet og økonomidirektør AM fra H1, fremgår bl.a.:

"Der var enighed om, at det netop fremsatte krav fra tyskernes side om, at G-divisionen skulle lukkes omgående, ville volde store problemer, og at det virker urimeligt at afskedige mellem 200 og 400 ansatte, uden at den nedsatte arbejdsgruppe forinden havde haft tidsmæssig mulighed for at undersøge eventuelle muligheder for salg.

Det var telefonisk aftalt med SF den 21. ds., at RN ville undersøge muligheden for at iværksætte proceduren ved underretning af Arbejdsmarkedsnævnet m.v. uden at præjudicere beslutning om lukning eller frasalg, herunder udsætte en afhændelse af virksomheden og dermed en bevarelse af arbejdspladserne.

Der var enighed om, at igangsættelse af denne procedure kunne få en indflydelse på den pris, G-divisionen eventuelt kunne sælges til, idet investorerne ville afvente lukningen med henblik på at kunne overtage aktiviteterne til væsentligt reduceret pris. Herudover vil der eventuelt være fare for, at relevante nøglepersoner ville rejse, inden et eventuelt salg kunne effektueres."

Af et referat af møde den følgende dag, den 23. juli 1992, i advokatfirmaet, et møde hvori også SF deltog, fremgår bl.a.:

"RN oplyste, at vi i øjeblikket undersøger den nærmere procedure i forbindelse med eventuelle masseafskedigelser og bekræftede, at de nødvendige skridt i forbindelse med en lukning ville blive taget af den nuværende ledelse.

Det blev dog pointeret over for SF at proceduren med masseafskedigelser ikke kan igangsættes, uden at der er en underskrevet kontrakt. Man kan naturligvis ikke tage den risiko, at proceduren igangsættes, uden at der er sikkerhed for, at købet gennemføres.

Tidsmæssigt kan der derfor eventuelt blive tale om, at closing udskydes, således at kontrakten underskrives alene betinget af godkendelse fra Bundes Kartel Amt, igangsættelse af masseafskedigelsesproceduren og closing.

..."

Den 5. august 1992 fremkom fire medarbejdere i G-divisionen med et tilbud om køb af G-aktiviteterne for 4 kr. For medarbejdernes tilbud var det en forudsætning, at der i et passende pengeinstitut ville kunne opnås en kreditfacilitet på 25 mio. kr.

Den 10. august 1992 blev der i Tyskland afholdt et møde med K1 og repræsentanter for H1 Export A/S. På mødet blev bl.a. fremlagt en oversigt over alternative muligheder for afvikling af G-aktiviteterne. Af oversigten fremgik bl.a., at nettoaktiverne i G-divisionen var på 113 mio. kr., og at afviklingsomkostningerne ved en lukning af G-divisionen ville være 179.827.000 kr.

I en skrivelse af 12. august 1992 fremkom K3 - et amerikansk selskab, som BN havde haft drøftelser med - med en hensigtserklæring over for ham og fire andre aktionærer i H1 Export A/S. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

"1. A new corporation will be formed in Denmark to receive the assets of the G-divisionen or G3 division, as they have been previously identified to us in the balance sheets and profit and loss statement dated both June 22, 1992 and July 16, 1992. This new company will, in due course, employ approximately 220 of the present G3 employees, we and you wish to have employed by the new company.

...

3. We would be prepared to perform technical, commercial and legal due diligence, to be completed no later than 1 October, and in concert with you, prepare a formal contract letting forth the terms of our proposed investment which would essentially be consistent with this letter.

...

7. We would expect to own fifty one (51%) percent of the shares in the new company, With the remainder to be allocated among BN, KK, KV, JK and KU, as they see fit. Inclusive of the monies previously advanced in the form of convertible debentures, we would invest forty million (40.000.000) Danish Kroner. The Danish shareholders would be expected to invest twerity million (20.000.000) Kroner and cause the assets of your G division, as they have been previously described to us, to be contributed to the new company.

..."

BN, KK, KV, JK og KU var ejere af 52% af aktierne i H1 Export A/S.

Den 13. august 1992 blev der mellem H1 Export A/S som sælger og henholdsvis G1 Holding A/S og G2 Medical A/S som købere indgået en "Assets Purchase Agreement", hvorved aktiviteterne i G-divisionen blev overdraget. Det var et vilkår i aftalen, at der snarest og ikke senere end 15. september 1992 skulle udarbejdes en "Effective Date Statement" i forbindelse med udskillelsen af Gs aktiver og passiver fra H1 Export A/S i øvrigt.

Den 14. august 1992 blev der indgået en endelig "Storck Purchase Agreement", hvorved de hidtidige aktionærer i H1 Export A/S afstod deres aktier i selskabet til K1. På samme måde som det fremgik af de forudgående udkast, var det i den endelige aftale forudsat, at G-divisionen ikke længere skulle være en del af koncernen.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet forklaringer af AM, RN, HB, KK, AN, CR og ME.

AM har forklaret, at han var Hs økonomidirektør frem til 1995. Da han tiltrådte i 1992 var styringen af virksomheden reelt overtaget af bankerne, som man havde ugentlige møder med. Bankerne ville opsige kreditterne, hvis der ikke blev sat skik på virksomheden. De forlangte en ny bestyrelse, en ny direktion og nye ejere. Aktionærerne var sat uden for indflydelse. Den afgørende prioritet var, at H blev solgt til en ny ejer, således at de oprindelige ejere ikke længere skulle have tilknytning til virksomheden. De største problemer havde man med en ultrasound scanner i G-divisionen, men det drejede sig først og fremmest om at skaffe en ny ejer til hele koncernen. Hen over perioden fik man det mest reelle tilbud fra K1, der ejedes af tyske banker. K1 var først og fremmest interesseret i distributionsnettet med omkring 6-700 medarbejdere. I juni oplyste K1, at man ikke var interesseret i G-divisionen, fordi konkurrencen på markedet for medicoprodukter var benhård. I forhold til de øvrige 4 divisioner i H havde G-divisionen meget anderledes markedsforhold og kundegrupperinger. Kundegruppen var det offentlige segment, hvor lægerne har det afgørende ord. Divisionen var præget af at være en ny division med mange ingeniører og en ny produktgruppe: ultrasound scannere. Der var tale om en satsning, og derfor opstod der et større underskud; det er forventeligt med et stort underskud i produktudviklingsperioden. Generelt havde man nok overset priskonkurrencen - specielt fra Japan. G-divisionen var ikke i sig selv et problem, men blev det, fordi divisionen havde et ufærdigt produkt på et tidspunkt, da der også i øvrigt var problemer i virksomheden. På et tidspunkt var K5 og pensionskasserne også på banen - de forestillede sig, at de skulle have hele virksomheden gratis. K1 krævede, at ejerforholdene til G-divisionen blev afklaret, før man gik ind i et køb af virksomheden i øvrigt. Som udenlandsk investor ønskede K1 ikke at stå som den, der skulle afskedige danske medarbejdere. Man havde også en kontakt til K4 om G-divisionen, men K4 turde ikke tage risikoen med medarbejderforpligtelserne, i fald der skulle ske opsigelser. Tidligere havde man haft et samarbejde med den engelske investeringsbank S.G. Warburg, der i juni 1992 fremkom med et forslag om, at yderligere 30 selskaber blev inddraget som mulige købere til G-divisionen, men på dette tidspunkt var løbet næsten kørt, idet man var tæt på en aftale med K1. Desuden var man utilfreds med kvaliteten af Warburgs hidtidige arbejde, og deres rådgivning var særdeles dyr. Herefter var problemstillingen, at enten fandt man en køber til G-divisionen, eller også blev medarbejderne i hele koncernen afskediget. Nogle medarbejdere i G-divisionen fremkom med et købstilbud for divisionen på 1 kr. for hver de fire tilbudsgivende medarbejdere. Ganske vist havde virksomheden på papiret en egenkapital på 113 mio. kr.; men lageret ville reelt være værdiløst, bl.a. fordi der ved en lukning ikke længere ville eksistere en serviceorganisation. Varelageret var værdiansat efter et forsigtighedsprincip (med et dækningsbidrag på 80%), sådan som også tilgodehavenderne var det; driftsmidlerne var værdiansat til den skattemæssige værdi. Den 10. august 1992 blev der i Tyskland afholdt et møde med K1, hvori bl.a. vidnet og BN deltog. På mødet var der enighed om, at det var bedre at etablere et nyt selskab med deltagelse af nogle af aktionærerne i H og at optage K3 i aktionærkredsen end at sælge til medarbejderne, fordi der herved ville blive tilført frisk kapital og ske en sikring af arbejdspladserne. BN og AA-familien var interesseret i at fortsætte i det nye selskab. Familien CC og bl.a. BP var derimod ikke interesseret i at fortsætte. BP syntes, at der skulle nye kræfter til. Den 12. august 1992 afgav K3 en hensigtserklæring om at ville gå ind med en investering i G-divisionen. Vidnet opfattede udskillelsen i et nyt selskab som et salg for 1 kr. for at undgå et større tab på omkring 200 mio. kr. samt tab af arbejdspladser samt tab af et godt produkt. Da K3 kom på banen, var der kun to andre løsninger: enten en lukning af G-divisionen eller et salg til medarbejderne. Der var derfor også et voldsomt pres på for hurtigt at finde en løsning omkring G-divisionen, idet man ikke længere kunne holde K1 hen. Hvis resten af virksomheden ikke snart blev solgt til K1, kunne man risikere, at der slet ikke kom en løsning, og at hele koncernen måtte lukke. De af familiemedlemmerne, der skulle fortsætte i et nyt selskab, blev presset til at yde et lån på 10 mio. kr., og derved blev tabet ikke hele den oprindelige, bogførte egenkapital på 113 mio. kr., men reelt kun 103 mio. kr. Dernæst gik man over til en verifikation, dvs. en konstatering af om aktiverne fysisk var til stede og en afklaring af, hvilken division en given komponent var ejet af. Der blev også indgået nogle tillægsaftaler ("Subcontractor Agreements"), hvor der søgtes nyttiggjort nogle produktionsressourcer også for K1. Disse tillægsaftaler var dog så belastende, at de blev ophævet allerede i oktober 1992. Der var også problemer med solvensen i 26 datterselskaber, for hvilke der var en del sikkerhedsstillelser. For hele H var der i 1992 et underskud på 238 mio. kr.

RN har forklaret, at han som advokat blev kontaktet af H i november 1991 i forbindelse med virksomhedens økonomiske problemer. På det tidspunkt var situationen katastrofal. Der var navnlig store problemer i G-divisionen, hvor der ikke var styr på omkostningerne. Man vidste ikke, om man overhovedet tjente penge. Der var også en indviklet koncernstruktur, hvor det var svært at konstatere, om en vare overhovedet havde forladt koncernen. Bankerne, der på ugentlige møder på højt niveau, nøje fulgte situationen stillede krav om enten tilførsel af yderligere kapital eller salg til en køber med kapital, eller også ville hele koncernen blive lukket. Familiernes stemmeret blev deponeret hos advokat SH. Man søgte ekstern hjælp hos Den Danske Bank og S.G. Warburg til at finde en køber, ligesom der blev trukket på kontakter, man selv kendte i forvejen. Der blev søgt efter en køber til hele koncernen, og man "spillede på alle heste" - også danske lønmodtagerpenge. K1 kom ind i billedet sent forår eller tidlig sommer 1992. K1 ønskede under ingen omstændigheder at overtage G-divisionen, idet K1 mente, at divisionen næsten fra begyndelsen havde forældede produkter. Hertil kom, at K1 ikke ønskede at stå som den, der skulle afskedige medarbejdere. Et forslag fra nogle medarbejdere om overtagelse af G-divisionen blev opfattet som seriøst, men medarbejderne manglede hele finansieringsdelen, og af samme grund var man også bange for et eventuelt bestyrelsesansvar ved salg til en køber, der måske gik konkurs kort efter. En henvendelse i juni 1992 fra Warburg om at undersøge 30 køberemner til blev afvist, fordi familierne bag H syntes, at denne investeringsbank var for dyr, og fordi tiden nu var ved at løbe ud; man risikerede at forsinke forhandlingerne med K1 og dermed i værste fald, at redningen af resten af koncernen faldt på gulvet. Det var BN, der kom med K3 som nyt køberemme. K3 blev opfattet som en seriøs medspiller. AA-familien og BN ville gerne medvirke i en ny selskabsdannelse omkring G-divisionen - den øvrige del af ejerkredsen bag H ønskede ikke at deltage. Man forventede, at G-divisionen skulle tilføres omkring 100 mio. kr. K1 ønskede at blive holdt løbende orienteret om forhandlingerne vedrørende G-divisionen, som skulle være på plads, før K1 ville gå ind i mere afgørende forhandlinger om køb af resten af koncernen. K1 var i det hele taget meget nervøs for ellers at komme til at stå med smerten.

HB har oplyst, at han som revisor har haft forbindelse med H siden 1974; i årene 1989-92 var han medunderskriver på regnskaberne. Den økonomiske situation i H var i 1991 anspændt. Det var navnlig medicodelen, der gav problemer, men også gasdelen havde store problemer. Regnskabsteknisk gav det vanskeligheder, at koncernen ikke aktiverede, men udgiftsførte med det samme. Der var store finansieringsproblemer i koncernen. Omkring 1991/92 divisionaliserede man virksomheden for at få et bedre overblik. Bankerne pressede hårdere og hårdere på for at få likviditeten forbedret, finde en ny kapitalpartner af en størrelsesorden på 3-400 mio, kr. og gøre op med familieejet. Bankerne krævede også eksterne medlemmer indsat i bestyrelsen. Via Den Danske Bank og Warburg søgte man at finde en sådan kapitalpartner. På et tidspunkt, da andre muligheder var udtømte, kom K1 på banen i maj/juni 1992. K1 ønskede dog under ingen omstændigheder at overtage G-divisionen, da divisionen ikke passede ind i deres egne salgskanaler. K1 mente heller ikke, at G-divisionen ville blive en givtig forretning, ligesom man ikke ønskede at skulle stå for afskedigelser. Ultimo juni 1992 havde G-divisionen et likviditetsunderskud på 45 mio. kr., og der var stadig store driftsproblemer. Man var derfor i første omgang indstillet på at lukke G-divisionen. Med på mødet den 10. august 1992 i Tyskland var nogle beregninger, der udviste afviklingsomkostninger på knap 180 mio. kr. K1 var på dette tidspunkt mest interesseret i, at G-divisionen blev lukket, idet man ikke ønskede et "tilbageløb" fra denne del af koncernen. Da K3 kom på banen, tegnede dette til at blive den bedste løsning, fordi alternativet i form af afviklingsomkostninger var så store. Man arbejdede under et voldsomt tidspres - og ikke andre end K1 stod i køen til resten af koncernen. Alternativet var at lukke hele koncernen. Kun nogle af aktionærerne ønskede at deltage i det nye selskab omkring G-divisionen. De øvrige aktionærer var meget opmærksomme på ikke at blive snydt. Ved salg af G-divisionen ud af H-koncernen - ved en aftale af 13. august 1992 - blev det som udgangspunkt lagt til grund, at der blev overtaget bogførte nettoværdier for i alt 120 mio. kr. og yderligere påtaget forpligtelser for 60 mio. kr., hvortil kunne komme omkostninger (anslået til godt 6 mio. kr.) i forbindelse med afskedigelse af medarbejdere. Når de to sidstnævnte poster ikke blev medtaget i købsprisen, skyldtes det, at man generelt ønskede at handle til bogførte værdier; det var det letteste, og de to nævnte poster holdes jo uden for bogføringen. De 120 mio. kr. blev senere korrigeret til 103 mio. kr., som var det tal, man endeligt ønskede at lande på. Når man i aftalen valgte, at fordringen på de 103 mio. kr. af køberne på et tidspunkt, når handlen med K1 var faldet på plads, ville kunne erhverves for 1 kr., var baggrunden nok den, at køberne på denne måde havde mulighed for over for K3 at godtgøre, at man faktisk havde modtaget værdier til en bogført værdi på 103 mio. kr., uanset at G-divisionen samlet set i øvrigt måtte være værdiløs. Den præcise baggrund for formuleringen af dette punkt i købsaftalen kender vidnet dog ikke noget til, og vidnet har heller ikke drøftet formuleringen med andre. Der lå ikke nogen skatteretlig rådgivning bag formuleringen. Der har først og fremmest blot været tænkt på at slippe af med G-divisionen. I forbindelse med den efterfølgende udarbejdelse af en "Effective Date Statement" vedrørende udskillelse af Gs aktiver og passiver fra H koncernen var der meget store problemer med at identificere, hvad der skulle med til henholdsvis køber og sælger.

KK har forklaret, at hun i en periode var finansdirektør og fra november 1991 administrerende direktør i H. Hendes ejerandel i virksomheden var 11%. I 1991 havde virksomheden store økonomiske vanskeligheder. Bankerne stillede krav om yderligere, ekstern kapital og om eksterne medlemmer i bestyrelsen. Hovedproblemet i G-divisionen var, at man var i gang med tre store projekter, herunder udvikling af en ultralyd scanner, og man kunne ikke magte alle tre projekter samtidigt. Der var imidlertid ikke enighed i ejerkredsen om, hvilket af projekterne, der skulle lukkes ned. Efterhånden pressede bankerne voldsomt på for en løsning, ligesom de krævede deponering af stemmeretten på aktierne. Ejerkredsen kom selv med forslag til eksterne bestyrelsesmedlemmer og tog kontakt til Warburg og danske institutionelle investorer m.v. Man fik også en kontakt til K1, der imidlertid ønskede en bestemmende ejerandel og ikke blot at deltage med en kapitaltilførsel. K1 gjorde det ret hurtigt klart; at man ikke ville have G-divisionen med i handlen -"man ville bare ikke have den". K1 ønskede en løsning på spørgsmålet om G-divisionen forinden en eventuel overtagelse af resten af H. Navnlig Den Danske Bank krævede en snarlig løsning. I juli 1992 meddelte banken, at den ville "komme og lukke G-divisionen i løbet af 14 dage, hvis man ikke selv gjorde det". Banken frygtede, at en aftale med K1 ellers ikke kunne falde på plads og med en risiko for, at hele H koncernen blev lukket. Aktionærkredsen delte ikke Den Danske Banks opfattelse af G-divisionen. Forhandlingerne med K1 havde betydning også for forhandlingerne med K3. Man var meget presset i aktionærkredsen. K3 havde en vis fornemmelse af problemerne og for, at man kun forhandlede med en del af aktionærkredsen. De høje afviklingsomkostninger af en størrelsesorden på 180 mio. kr. - ved en lukning af G-divisionen var aktionærkredsen bekendt, da man solgte G-divisionen ud af H. En til to uger før salget havde man et møde i aktionærkredsen herom; BP og CC-familien ønskede ikke at deltage i det nye selskab. Alle fik i forbindelse med salget penge i forhold til deres aktieandele. Når man valgte en konstruktion, hvor G-divisionen umiddelbart så ud til at blive solgt for de bogførte nettoværdier på 103 mio. kr., men hvor den modsvarende fordring skulle kunne afkøbes sælger for 1 kr., så var det fordi, det for K3 gerne skulle se ud som, at man havde fået noget - dette var balancegangen. Man valgte de bogførte værdier, fordi det nu en gang var det letteste. I forbindelse med salget fik man al slags rådgivning, herunder om de regnskabsmæssige og skattemæssige aspekter for både køber og sælger. Den valgte konstruktion var imidlertid ikke for at opnå et fradrag, men kun opfundet for købers skyld. Nedsættelsen af den nominelle salgssum fra 120 mio. kr. til 103 mio. kr. skyldtes vistnok nogle efterfølgende justeringer af handelsprisen. Det "nye" G-divisionen havde fra begyndelsen svært ved at få det hele til at fungere; bl.a. manglede man salgsafdelingen, og man havde heller ikke længere den sædvanlige opbakning fra de andre divisioner i H koncernen. Efter 3-4 år fik G-divisionen et yderligere kapitalbehov. Der var uenighed i ejerkredsen om, hvordan finansieringen skulle ske. Derefter blev den del af ejerkredsen, der oprindelig kom fra H, købt ud. De fik i den forbindelse 20 mio. kr.

AN har forklaret, at han oprindelig er uddannet elektromekaniker. Efterfølgende er han blevet jurist. Han kom til H i 1980. I 1986 blev han husjurist og i 1992 divisionsdirektør i G-divisionen - forinden havde han siden 1989 haft at gøre med G-divisionen i H. I 1991 divisionerede man koncernen - tilsyneladende med det formål at sælge G-divisionen. Han var til møder med Unibank og Den Danske Bank herom. Efter at K1 var kommet ind i billedet, blev det i juni/juli 1992 klart, at K1 ikke ønskede at overtage G-divisionen. Hvis dette slap ud, ville medarbejderne i G-divisionen hurtigt blive klar over, hvor det bar hen ad for dem. Der var herefter kun to scenarier for ham: enten at sælge eller lukke G-divisionen. For ham stod det klart, at G-divisionen ville være bedre som going concern. Alternativet ville være forpligtelser og spildt løn og fratrædelsesgodtgørelser på omkring 51 mio. kr. til medarbejdere. Varelageret måtte forventes nedskrevet fra 86 mio. kr. til 0 kr., bl.a. fordi der næppe ville være købere til produkter uden medfølgende garantier for udbedring af mangler. Det var især på baggrund af de store afviklingsomkostninger ved en lukning, at han og tre andre kom med et tilbud om at købe G-divisionen for kun 4 kr. Det var meningen, at der samtidigt skulle tilføres virksomheden en yderligere driftskapital på 25 mio. kr. De mente, at tilbuddet var realistisk, fordi G-divisionen havde et stort underskud. Man havde ikke hidtil i H skelet til omkostningerne. Efterhånden var der kommet stor konkurrence på medico-markedet. Man var nødt til at produktudvikle og markedstilpasse sig til konkurrencedygtige priser. Tilbuddet på de 4 kr. fik en blandet modtagelse. Vidnet fik ikke megen forklaring på, hvorfor tilbuddet blev afslået. Efter at G-divisionen medio august 1992 var solgt ud af H - for nominelt 120 mio. kr., siden reduceret til 103 mio. kr., for det passede bedre - var det mest hans opgave at deltage i opsplitningen pr. 15. september 1992 af de to selskaber. Det var en meget stor opgave med meget hårde forhandlinger. Der blev ikke givet ved dørene, man gik helt ned i petitesserne, hver eneste ting blev vendt. I G-divisionen blev der afskediget ca. 90 personer inden salget og ca. 90 personer som en del af udskillelsen. Det første år derefter gik det ikke så godt for G-divisionen; reelt havde selskabet et underskud på ca. 38 mio. kr. De følgende år gik selskabet heller ikke så godt - navnlig som følge af fald i dollarkursen. I dag går selskabet fornuftigt.

CR har forklaret, at han er statsautoriseret revisor, og at han kom i forbindelse med H, da nogle medarbejdere i G-divisionen i sommeren 1992 kontaktede ham omkring en eventuel overtagelse af G-divisionen. Når medarbejderne ville overtage virksomheden for blot 4 kr. trods en bogført egenkapital på knap 120 mio. kr., var forklaringen, at alternativet var en lukning med afviklingsomkostninger på omkring 200 mio. kr. Vidnet kom ind i sagen i september 1992 i forbindelse med udarbejdelsen af den såkaldte "Effective Date Statement". Ved udarbejdelsen tog man udgangspunkt i bogførte værdier. Efter vidnets opfattelse var der i forhold til markedsværdierne tale om meget forsigtige værdiansættelser, men grundlæggende ville vidnet selv have værdiansat efter helt de samme principper. Det overordnede formål var herefter at konstatere tilstedeværelsen af aktiverne og deres tilhørsforhold. Det gav mange problemer, at de danske og udenlandske virksomheder i koncernen var meget sammenblandede, og at H selv ville bestemme, hvilket materiale der skulle fremlægges. Der var særligt mange diskussioner omkring debitorerne. Bl.a. interne-avancer skulle elimineres for at opstille en "syntetisk koncern", dvs. som tingene ville have set ud inden for en normal koncern. Man styrede klart mod en nominel overdragelsessum på 103 mio. kr. Hvorfor den var blevet reduceret fra oprindelig 120 mio. kr., var vidnet ikke klar over. De 60 mio. kr., der - som en post uden for de bogførte værdier fremgår af overdragelsesaftalen som hensættelser til forskning og udvikling m.v., er en forpligtelse eller mindreværdi. For køberne var det så at sige en rabat, man fik med; i takt med den senere afholdelse af de faktiske udgifter over driften ville rabatten dog selvsagt ende som egenkapital. Ved siden af de gennemgange, der blev foretaget fra dansk side, foretog K3 sin egen "due diligence".

ME har forklaret, at han er advokat og som sådan kom ind i forhandlingerne omkring H, idet han var på samme kontor som BJ, der var advokat for ejerkredsen bag selskabet, og som også udformede aftalen om salget af G-divisionen. I 1991 gik det ikke så godt for koncernen. Bankerne pressede på for at få eksterne folk i bestyrelsen og for enten et salg af eller en kapitaltilførsel til koncernen. Alle overordnede beslutninger blev forelagt bankerne. Problemet var de store projekter, der ikke gik godt. Der blev taget kontakt til mulige køberemner. I sidste ende var der dog ikke andre køberemner end K1, der under ingen omstændigheder ville overtage G-divisionen. Man var inde i et meget presset forhandlingsforløb, og bankerne var meget emsige. I forbindelse med et nyt selskab omkring G-divisionen tilbød K3 at komme med 7 mio. USD; den oprindelige ejerkreds skulle så stille med 10 mio. kr. Flere fra den oprindelige ejerkreds var interesseret i at komme ud af G-divisionen og ville derfor ikke være med i det nye selskab. Efter vidnets opfattelse var det, K3 købte, ikke noget værd. I forhandlingssituationen var det imidlertid lettere, hvis der blev taget udgangspunkt i nogle tal - altså for at give noget "substans" til noget, som ikke rigtigt var der. Bortset herfra kunne man selvfølgelig godt have solgt G-divisionen for det, der var realiteten, nemlig 1 kr.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin principale påstand i det væsentlige gjort gældende, at der i sagen har foreligget et reelt salg af G-divisionen. H1 Export A/S var på salgstidspunktet i store økonomiske vanskeligheder og under stærkt pres fra bankerne for at få en kapitaltilførsel. Den eneste mulighed viste sig at være et salg af selskabet til K1, der imidlertid ikke ønskede at overtage G-divisionen. Selskabet var under disse omstændigheder nødt til at handle og gjorde det ved at sælge G-divisionen til selskaber, som K3 og en del af aktionærerne i H stod bag. Udskillelsen skete således i en tvangssituation, og der var reelt ikke andre købere til G-divisionen.

Den reelle salgspris for G-divisionen var 1 kr. Dette må også være den skatteretlige realitet uanset den lidt specielle konstruktion i overdragelsesaftalen, som navnlig tog sigte på at få aftalen til at se ud, som om køberne fik tilført en værdi, uanset at dette ikke var tilfældet. Derudover var et udskillelsesprincip med baggrund i de bogførte værdier en praktisk foranstaltning til undgåelse af diskussioner om værdiansættelsen af de enkelte aktiver. Sagsøgeren fik ikke og kunne ikke have opnået en betaling. Der er intet belæg for at antage, at G-divisionen havde en værdi overhovedet.

Der blev ikke ved salget ydet et tilskud fra H1 Export A/S til de købende selskaber. Fastsættelsen af salgsprisen på 1 kr. har ikke været styret af et interessefællesskab. Det ville det forhold, at beslutningskompetencen i H1 Export A/S lå hos bankerne, også have forhindret. Minoriteten på 48% af aktierne i H havde nøjagtigt det samme hovedmotiv som majoriteten til at sælge, nemlig at undgå et forventet nettotab på knap 100 mio. kr. ved en lukning, som var det eneste alternativ. Der er i øvrigt heller ikke grundlag for at antage tilstedeværelsen af et gavemiljø i den samlede aktionærkreds bag H1 Export A/S.

Særligt vedrørende sin subsidiære påstand har sagsøgeren anført, at tabet på 103 mio. kr. må kunne anses som en rationaliseringsudgift, da afholdelsen heraf sparede sagsøgeren for betydelige udgifter til afvikling af G-divisionen; den afholdte udgift må derfor i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kunne afskrives lineært over 5 år.

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand i det væsentlige anført, at afståelsessummen for G-divisionen er det omtvistede beløb på 103 mio. kr. Sagsøgeren har da også selvangivet dette beløb. Der er ikke tilvejebragt grundlag for at antage, at de overdragne aktiver skulle være mindre værd end de i sagsøgerens eget regnskab bogførte værdier, og i særdeleshed har det formodningen imod sig, at de overførte aktiver - bl.a. debitorer og varelager - skulle være helt uden værdi.

Det er op til skatteyderen at godtgøre, at der har foreligget fradragsberettigede udgifter, der helt eller delvist har kunnet udligne de 103 mio. kr., og denne bevisbyrde er ikke løftet. Da alene udgifter afholdt for at sikre den løbende indkomsterhvervelse i skatteyderens egen virksomhed er fradragsberettigede, er det uden betydning, hvilke udgifter der ville have været ved at lukke aktiviteterne i G-divisionen, når sagsøgeren har afstået G-divisionen. Det har heller intet med den løbende indkomstopgørelse at gøre, for så vidt overdragelsen af G-divisionen - på baggrund af krav fra K1 eller som en betingelse fra bankernes side for at opretholde driftskreditterne - måtte være sket for at sikre kapitaliseringen og dermed overlevelsen af de øvrige dele af H1 Export A/S.

Den særlige konstruktion, hvor G-divisionen blev overdraget for 103 mio. kr. og med adgang for køberne til for 1 kr. at erhverve den modsvarende fordring, er i forhold til, hvad uafhængige parter ville have aftalt, helt usædvanlig. Sagsøgeren mangler at bevise, at der ikke på overdragelsestidspunktet var et interessefællesskab mellem sælgeren og køberne som følge af ejerforholdene i de respektive selskaber, og at de helt usædvanlige vilkår ikke var et resultat af dette interessefællesskab.

Særligt over for sagsøgerens subsidiære påstand har sagsøgte anført, at det er udelukket at tale om rationaliseringsudgifter i forbindelse med frasalget af en del af aktiviteterne i H1 Export A/S. Derudover er det anført, at et krav på tilbagebetaling af skatter for skatteåret 1994/95 er forældet, fordi betalingen er sket mere end 5 år før sagsanlægget i nærværende sag.

Landsrettens bemærkninger

Efter bevisførelsen for landsretten findes det at kunne lægges til grund, at H1 Export A/S allerede en tid forinden aftalen af 13. august 1992, hvor aktiviteterne i G-divisionen blev overdraget til G1 Holding A/S og G2 Medical A/S, havde betydelige økonomiske problemer, der i sidste ende kunne indebære en lukning af selskabet.

Efter de afgivne forklaringer og den fremlagte korrespondance, navnlig hensigtserklæringen af 1. juli 1992 fra det tyske selskab K1, findes det endvidere at kunne lægges til grund, at K1 i forsommeren 1992 var det eneste realistiske bud på en løsning af de økonomiske problemer, men at K1 ikke ønskede at overtage G-divisionen og derfor som betingelse for overtagelse af de øvrige divisioner stillede krav om, at G-divisionen blev lukket.

På baggrund af referat af mødet den 22. juli 1992 på sagsøgerens advokats kontor findes det at kunne lægges til grund, at ledelsen i H1 Export A/S var betænkelig ved at lukke G-divisionen med et derved forventet tab af 2-400 arbejdspladser. Det findes endvidere navnlig efter den forklaring, KK har afgivet for landsretten, og den på mødet den 10. august 1992 i Tyskland fremlagte oversigt over afviklingsomkostninger, at kunne lægges til grund, at H1 Export A/S forventede at kunne begrænse sit tab betragteligt ved i givet fald at sælge G-divisionen for 0 kr. frem for at lukke divisionen.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der forud for aftalen af 13. august 1992 om salg af G-divisionen havde været en række forgæves forsøg på at finde en køber til divisionen, og at et salg var påtrængende for at opretholde K1's interesse for at erhverve de resterende dele af H1 Export A/S.

Når den nominelle salgssum i overdragelsesaftalen efter reguleringer var opgjort til 103 mio. kr., men således at den hertil modsvarende fordring af køberne kort efter kunne erhverves for 1 kr., er der herved samlet set tale om et særegent vilkår. Ifølge samstemmende vidneforklaringer for landsretten har vilkåret skullet tjene det dobbelte formål at være en hensigtsmæssigt opgørelsesmetode, når udgangspunkt tages i de bogførte værdier, og at sløre det forhold, at der ikke ved aftalen blev tilført køberne nogen nettoværdi. Landsretten finder ikke at have grundlag for at tilsidesætte denne forklaring på vilkåret, hvis resultat i øvrigt er overensstemmende med, at det ikke forinden var lykkedes at finde købere, der ville betale et positivt beløb for G-divisionen.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at fastsættelsen af overdragelsessummen på 1 kr. for G-divisionen har været båret af et interessefællesskab mellem aktionærkredsen bag H1 Export A/S og den delvist sammenfaldende aktionærkreds bag køberne. Landsretten har herved navnlig henset til, at forhandlingerne omkring udfærdigelsen af den såkaldte "Effective Date Statement" i forbindelse udskillelsen af Gs aktiver og passiver fra H1 Export A/S ifølge flere vidneforklaringer var yderst vanskelige, og at den reelle beslutningskompetence i selskabet lå hos bankerne.

Landsretten tager herefter sagsøgerens principale påstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens, HX Holding Denmark A/S, skattepligtige indkomst for skatteåret 1993/94 nedsættes med 103 mio. kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage fra denne doms afsigelse betale 2.000.000 kr. i sagsomkostninger til HX Holding Denmark A/S.