Dato for udgivelse
17 Nov 2003 10:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30. september 2003
SKM-nummer
SKM2003.503.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
LSR 2-7-1803-1082
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Afskrivningsgrundlag, blandet benyttet bygning
Resumé

Afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne til en landbrugsejendom, hvor stuehuset og driftsbygningerne var sammenbygget, skulle for indkomståret 1999 opgøres efter reglerne i den nye afskrivningslovs § 19, stk. 5. Ved fordelingen af anskaffelsessummen for den blandet anvendte bygning på driftsbygninger og ejerbolig skulle anvendes driftsbygningernes tekniske værdier og stuehusvurderingen ved vurderingen pr. l. januar 1999, idet stuehusets ejendomsværdi skulle nedsættes med boligmomentet, der er udtryk for boligens grundværdi.

Reference(r)

Afskrivningsloven § 19

Henvisning
Ligningsvejledning 2003-2 E.C.4.4.5

Klagen skyldes, at skatteankenævnet ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for en blandet benyttet bygning har anvendt driftsbygningernes tekniske værdier ved beregningen af den værdi, der skal udskilles som følge af ejerboligen.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 1999, 2000 og 2001

Skatteankenævnet har nedsat afskrivningsgrundlaget til 210.859 kr., hvoraf 50 % kan henføres til klageren.

Fradrag for afskrivning er godkendt med 5.271 kr.

Landsskatteretten ændrer nævnets afgørelse og godkender et afskrivningsgrundlag på 240.974 kr., hvoraf 50 % kan henføres til klageren.

Fradrag godkendes herefter med 6.024 kr.

Sagens oplysninger

Klageren og dennes ægtefælle erhvervede i 1989 en landbrugsejendom. Ejendommen, der har et jordtilliggende på 7,6 ha, drives uden dyrehold.

Oprindeligt blev afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne, der er sammenhængende og sammenbygget med stuehuset, opgjort efter forholdet mellem stuehusets areal på 98 m2 og driftsbygningernes areal på 284 m2.

Der er fra anskaffelsen i 1989 til og med 1998 afskrevet 143.099 kr. på den blandet benyttede bygning.

Ejendomsværdien pr. 1. januar 1999 er specificeret således:

Grundværdi

127.700 kr.

Driftsbygningernes tekniske værdier

134.550 kr.

Tillægsparcelværdi

396.167 kr.

Stuehusværdi

263.900 kr.

Stuehusværdi ekskl. boligmoment

212.138 kr.

Ejendomsværdi

770.000 kr.

For indkomstårene 1999, 2000 og 2001 har klageren foretaget fradrag for afskrivning på driftsbygningerne med 50 % af 18.396 kr., svarende et til fradrag på 9.198 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Det selvangivne fradrag for afskrivning på driftsbygningerne er ikke godkendt med mere end 5.271 kr.

Afskrivningsgrundlaget er pr. 1. januar 1999 opgjort til 210.859 kr., hvoraf 50 % vedrører klagerens indkomstopgørelse. Heraf kan der godkendes et fradrag for årene 1999, 2000 og 2001 på 5.271 kr.

I den fra 1999 indførte afskrivningslov er det i § 19, stk. 5, bestemt, at boligdelen skal udskilles. Af anskaffelsessummen for en blandet benyttet bygning skal der udgå den del, der efter en ejerboligfordeling kan henføres til ejerboligen. Afskrivningsloven, som har virkning fra og med 1999, medfører, at der for 1999 skal opgøres et nyt afskrivningsgrundlag.

Beregningen af boligens andel af den blandet benyttede bygnings købspris skal ske efter den andel, som boligen ifølge ejendomsvurderingen udgør af den samlede bygning ved vurderingen pr. 1. januar 1999. Den samlede bygnings værdi kan opgøres som summen af stuehusværdien og driftsbygningernes tekniske værdier.

Ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget skal driftsbygningernes tekniske værdier og dermed ikke forskelsværdien anvendes.

Da tillægsparcelværdien er udtryk for jordens handelsværdi ud over grundværdien, er forskelsværdien ikke egnet som fordelingsnøgle ved fordeling af en bygnings købspris på stuehuset og driftsbygningerne.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at Landsskatteretten skal godkende fradrag for afskrivning på driftsbygningerne med 9.198 kr.

Ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne er ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1999 anvendt som fordelingsgrundlag. Afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne er beregnet til 367.947 kr., hvor klagerens andel udgør halvdelen heraf. Endvidere er stuehusværdien og summen af denne og forskelsværdien anvendt som fordelingsgrundlag.

Det er ikke korrekt at anvende driftsbygningernes tekniske værdier, og den anvendte opgørelsesmetode er ej heller i overensstemmelse med den sagsbehandling, der foretages i andre skatteforvaltninger.

De tekniske værdier skal ikke anvendes, da den tekniske vurdering af ejendommen i 1999 ikke er korrekt. Årsagen er, at der i de tekniske værdier indgår en svinestald. Der har ikke været svineproduktion på ejendommen siden klagerens køb i 1989. Svinestalden anvendes i 1999 delvis til værksted og opbevaringsrum m.v. Der er i 2002 indrettet fyrrum i en del af bygningen. De tekniske værdier angående ladebygningen er heller ikke korrekte. Ladebygningen er indrettet med en speciel trækonstruktion, som gør laden særdeles anvendelig til opbevaring af maskiner m.v. De tekniske værdier er således ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Afskrivningslovens § 19 omhandler opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for en blandet benyttet bygning.

Afskrivningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt. og § 19, stk. 5, har følgende ordlyd:

”§ 19. Anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal.

Stk. 5. Er den del af bygningens samlede anskaffelsessum, der kan henføres til bolig, fastsat efter § 45, indgår denne del ikke i den del af anskaffelsessummen, der berettiger til afskrivning efter stk. 1. I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1 ikke den del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter vurderingslovens § 33 kan henføres til ejerboligen.”

Den for indkomståret 1999 gældende § 19, stk. 5, har følgende ordlyd:

”§ 19, stk. 5. Såfremt der er foretaget ejerboligfordeling på en ejendom, indgår den del af en bygnings anskaffelsessum, der kan henføres til ejerboligen, ikke i afskrivningsgrundlaget. Tilsvarende medregnes etagearealet af denne bygningsdel ikke.”

Der er i sagen ikke uenighed om, at der skal foretages en opgørelse efter afskrivningslovens § 19, stk. 5, da stuehuset og driftsbygningerne er sammenbygget. Der er i sagen endvidere ikke uenighed om, at det er ejendomsvurderingen pr. 1. januar 1999, der skal anvendes ved fordelingen mellem bolig og erhverv efter § 19, stk. 5.

Det er dog i sagen bestridt, at det er de tekniske værdier for driftsbygningerne fastsat ved vurderingen pr. 1. januar 1999, der skal anvendes.

Da ejendomsvurderingen i denne sag er ansat efter vurderingslovens § 14 med anvendelse af tillægsparcelværdiprincippet, omfatter ”forskelsværdien” differencen mellem den ansatte grundværdi og jordens handelsværdi. Driftsbygningernes tekniske værdier er lavere end denne difference, hvorfor driftsbygningernes værdi ikke direkte fremgår af ejendomsvurderingen, men indgår som en del af tillægsparcelværdien. Da ”forskelsværdien” indeholder differencen op til jordens handelsværdi, er det nødvendigt at anvende driftsbygningernes tekniske værdier for at finde den blandede bygnings bygningsværdi.

Ankenævnets brug af driftsbygningernes tekniske værdier fastholdes derfor.

Ud fra de foreliggende oplysninger om driftsbygningernes alder og standard har retten ikke fundet grundlag for at antage, at de tekniske værdier er uegnede som fordelingsgrundlag.

Ved værdiansættelsen af driftsbygningerne har det efter rettens opfattelse ingen væsentlig betydning, at bygningerne har skiftet anvendelse siden klagerens køb af ejendommen.

Ved beregningen af den del, der efter ejerboligfordelingen kan henføres til ejerboligen, kan den fastsatte stuehusværdi ikke umiddelbart anvendes, da alene stuehusets bygningsværdi skal anvendes. I stuehusværdien, der også benævnes stuehusets ejendomsværdi, på 263.888 kr. indgår et boligmoment på 51.750 kr. Boligmomentet er udtryk for boligens grundværdi. Der kan således alene henføres 212.138 kr. som stuehusets bygningsværdi. De tekniske værdier for driftsbygningerne udgør ifølge vurderingen pr. 1. januar 1999 134.550 kr. Den blandet benyttede bygnings bygningsværdi udgør ifølge vurderingen pr. 1. januar 1999 herefter i alt 346.688 kr. Bygningen er erhvervet for i alt 620.904 kr.

Den del, der efter ejerboligfordelingen kan henføres til ejerboligen, udgør herefter 379.930 kr. Dette beløb indgår efter § 19, stk. 5, ikke i den anskaffelsessum, der berettiger til afskrivning. Afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne kan herefter opgøres til 240.974 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor skatteankenævnets afgørelse, således at afskrivningsgrundlaget for driftsbygningerne udgør 240.974 kr., hvoraf 50 % kan henføres til klageren.

Landsskatteretten godkender herefter fradrag for afskrivning med 5 % af halvdelen af 240.974 kr., svarende til et fradrag på 6.024 kr.

Den ændrede skatteberegning vil fremgå af en revideret årsopgørelse, som senere vil blive udskrevet af skattemyndighederne.  

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter