Dato for udgivelse
27 Nov 2003 11:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
3. april 2003
SKM-nummer
SKM2003.532.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
13. afdeling, B-1527-99
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Selskabstømning, erstatningsansvar, objektivt ansvar
Resumé

Anparterne i et overskudsselskab under likvidation blev i en selvfinansieret handel afhændet for en salgssum svarende til indre værdi til et selskab, som blev kontrolleret af overskudsselskabets likvidator. Berigtigelsen af købesummen skete ved, at sælgerne modtog overskudsselskabets værdipapirbeholdning som betaling. Da selskabsmidlerne ikke kunne tilbageføres, pålagde landsretten sælgerne hæftelse for selskabsskatterne med rente efter selskabsskatteloven, rimelige livkvidationsomkostninger samt konkursomkostninger m.v. efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, medens likvidators selskab blev pålagt hæftelse efter § 84, stk. 4, jf. stk. 2. Overskudsselskabet blev i en ny selvfinansieret handel videresolgt til overkurs af likvidators selskab. Likvidatorselskabet blev for så vidt angår selskabets yderligere tab i denne handel pålagt hæftelse efter § 84, stk. 5. Ved den indbyrdes ansvarsfordeling blev likvidatorselskabet, der fandtes at have taget initiativ til den første overdragelse af selskabet, pålagt at friholde sælgerne.

Reference(r)

Anpartsselskabsloven § 49, stk. 5 (dagældende § 84, stk. 5)


Parter

Konkursboet Investeringsselskabet H1 ApS v/kurator advokat Erik Malberg
(Kammeradvokaten v/adv. John Larsen)

mod

1. A1
2. A2
3. A3
4. A4
5. A5
6. A6
7. A7
8. A8
(alle Advokat Torben Oxbøll)
og
9. Handels- og Investeringsselskabet G1 ApS
(advokat Erik de Fønns).

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Karen Foldager og Henrik Barfoed (kst.)

I denne sag, der er anlagt den 6. juli 1999, har de sagsøgte 1-8, A1, A2, A3, A4, A5, A6, A7 og A8, solgt anparterne i Investeringsselskabet H1 ApS (i det følgende kaldet Investeringsselskabet), nu under konkurs, til sagsøgte 9, Handels- og Investeringsselskabet G1 ApS. Sagen drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte har pådraget sig forpligtelse til at dække det tab, der er opstået ved, at selskabet i forbindelse med salget og et videresalg til et ikke sagsøgt selskab blev tømt for midler.

Sagsøgeren, Investeringsselskabet H1 ApS under konkurs v/kurator advokat Erik Malberg, har nedlagt følgende påstande:

Principalt

1. De sagsøgte skal til sagsøgeren in solidum betale 3.110.477 kr. med tillæg af 0,6 % pr. påbegyndt måned af 1.773.362 kr. fra den 1. august 1999 til betaling sker.

2. De sagsøgte skal herudover anerkende at være forpligtet til at erstatte sagsøgeren omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav godkendes af skifteretten og kan rummes inden for maksimum for de sagsøgtes hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

3. Sagsøgte 9 skal herudover anerkende at være forpligtet til at erstatte sagsøgeren de eventuelle sagsomkostninger, som sagsøgeren måtte blive pålagt at betale til sagsøgte 1-8, jf. konkurslovens § 93, nr. 3.

Subsidiært

De sagsøgte skal til sagsøgeren in solidum betale 1.773.362 kr. med tillæg af procesrente fra den 12. april 1998 til betaling sker for så vidt angår sagsøgte 1-8, og fra den 13. april 1998 til betaling sker for så vidt angår sagsøgte 9.

De sagsøgte 1-8 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af sagsøgeren.

I det indbyrdes forhold mellem på den ene side sagsøgte 1-8 og på den anden side sagsøgte 9, har sagsøgte 1-8 nedlagt påstand om, at sagsøgte 9 tilpligtes at friholde sagsøgte 1-8 for ethvert beløb, som sagsøgte 1-8 måtte blive pålagt at betale til sagsøgeren.

Sagsøgte 9 har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb, der ikke kan overstige 1.635.879 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. april 1998 til betaling sker.

Sagens omstændigheder

Investeringsselskabet H1 A/S blev ifølge en udskrift fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen ved en vedtægtsændring den 29. april 1991 omdannet til et ApS, men i øvrigt med samme navn. Selskabets bestyrelse bestod herefter af advokat FE, MJ og sagsøgte 2. Direktionen bestod af sagsøgte 1 og 3. Den 11. september 1991 blev likvidation vedtaget. Ledelsen fratrådte, og som likvidator blev valgt advokat FE, der herefter tegnede selskabet.

Anparterne i Investeringsselskabet var ejet af sagsøgte 1-8 samt af selskabet H2 ApS.

Ved en skrivelse af 24. september 1991 til advokat FE fra Investeringsselskabet og underskrevet af sagsøgte 1 anføres bl.a.:

"...

Tak for tilsendte kopi af resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen m.v.

For en ordens skyld skal vi kort bekræfte vor opfattelse af flg. aftalepunkter:

1) Likvidationsbehandlingen gennemføres af R1 - som hovedansvarlig - i samarbejde med R2. Skønnet timeforbrug ca. 50-75 t.

2) Under hensyntagen til fristperioden på 4 mdr. skønnes udlodning til aktionærerne at kunne finde sted umiddelbart efter den 1. januar 1992, idet provenuet under forudsætning af uændret lovgivning vil være skattefrit for samtlige aktionærer, bortset fra selskabet H2 Aps

3) Såfremt der indtil udlodning kan ske måtte opstå begrundede formodninger om umiddelbare ændringer i lovgivningen på personskatteområdet, der har betydning for aktinærernes situation, forudsættes det, at aktionærerne holdes orienteret hhv. modtager rådgivning mht. evt. ændrede dispositioner.

..."

Den 11. december 1991 blev der afholdt et møde mellem sagsøgte 1-8 og advokat FE. Den 13. december 1991 skrev sagsøgte 1-3 således til advokat FE:

"...

Tak for orienteringen på mødet den 11.12.91 samt for Deres tilbud om køb af selskabets aktier.

Vi har efterfølgende drøftet sagen internt og har besluttet, at vi foretrækker at fastholde vor oprindelige beslutning om likvidation af selskabet den 18.12.91. - jvf. vort brev af 09.12.91, idet vi betragter denne løsning som administrativ mest enkel.

Mht. leasingaftalen med L1 vil vi afhænde kontrakten til selskabet H2 ApS hhv. til 3. mand således, at selskabets midler kan udloddes umiddelbart efter den 18.12.91.

Spørgsmålet omkring nøjagtig tidspunkt for ophør af værnsaktionærstatus betragter vi som besvaret fra Deres hhv. revisionens side som den 17.12.91, således at provenu ved udlodning under forudsætning af uændret lovgivning vil være skattefrit for samtlige aktionærer, bortset fra selskabet H2 Aps.

Vi beder Dem herefter høfligst indkalde til den ekstraordinære generalforsamling den 18.12.91.

..."

Perioderegnskabet for Investeringsselskabet indeholdt følgende balance pr. 18. december 1991:

"...

AKTIVER

 

Driftsmidler

1.634.617

...

Egne aktier

0

Øvrige aktier

22.000

...

 

Tilgodehavender i øvrigt

133.328

Mellemregning H3

0

Periodiserede renter

720.499

...

 

Obligationer

17.569.975

...

 

Likvide beholdninger

6.920.296

...

 

AKTIVER I ALT

27.000.715

 

PASSIVER

 

Aktiekapital

5.400.000

Øvrige reserver

19.431.782

EGENKAPITAL I ALT

24.831.782

 

Selskabsskat 01.01 - 18.12.91

1.851.429

Anden gæld

282.664

Periodeafgrænsningsposter

     34.840

Kortfristet gæld

2.168.933

 

...

 

PASSIVER I ALT

27.000.715

..."

Ifølge regnskabet bestod driftsmidlerne af last- og varebiler. Regnskabet indeholdt desuden en specifikation af obligationsbeholdningen og følgende specifikation af de likvide beholdninger:

"...

LIKVIDE BEHOLDNINGER

 

Unibank,kto.nr. ....1

174.048

Unibank,kto.nr. ....2

(8.752)

Unibank,kto.nr. ....3

6.755.000

 

6.920.296

..."

Desuden fremgår det af regnskabet, at posten "anden gæld" bl.a. bestod af skyldige omkostninger på 251.512 kr.

I regnskabet er den skattepligtige indkomst opgjort til 4.089.697 kr, og den beregnede skat heraf, 40 %, til 1.635.879 kr.

I en telefaxskrivelse af 18. december 1991 fra sagsøgte l til advokat FE er bl.a. anført:

"...

Nedenfor skal vi kort ridse situationen op, som vi opfatter den p.t. - samtidigt ment som en huskeliste for dagens program:

1. Med skæringstidspunkt idag udfærdiger du købsdokument, hvorefter du overtager nom. kr. 5,4 mill aktier i selskabet (100%) til en kurs, som modsvarer selskabets ejekapital som beregnet i balance pr. igår. I denne balance er selskabets værdipapirbeholdning optaget til middelkurs, aktiver omfattet af leasingkontrakt med L1 indgår med restgældsbeløbet og der er fradraget kr. 130.000 som advokathonorar.

...

3. Betaling forfalder imorgen den 19.12.91. og effektueres gennem en af dig valgt bank, således at banken udbetaler det beløb, der hver især tilkommer aktionærerne mod aflevering af endosserede aktiebreve.

4. Sælger skal garantere, at aktiverne er fuldt ud tilstede, som anført i balancen og køber skal sammen med underskrift på handelsaftalen til hver aktionær udlevere garanti for at banken mod aflevering af aktiebreve udbetaler salgssummen.

5. Samtidig med at handelskontrakten underskrives skal anmeldelse om fratræden af den nuværende direktion og bestyrelse påtegnes og køber skal garantere, at anmeldelsen omgående sendes til styrelsen.

6. Handelskontrakten skal umiddelbart efter påtegning stemples for at undgå evt. senere tvivl om tidspunktet for afslutning.

7. Samtlige aktionærer er sammenkaldt til møde idag kl. 16.00 (el. alternativt kl. 17.00) og revisor SF har ligeledes givet tilsagn om møde. Henset til risikoen for mulige umiddelbare lovændringer indenfor aktieavancebeskatningsområdet skal aftalen sluttes idag.

8. Såfremt du måtte ønske det, er selskabet H2 ApS, A2, A3 og A1 villige til at afgive erklæring om, inden 3 bankdage fra betalingstidspunktet at ville genkøbe den del af selskabets værdipapirbeholdning, som p.t. henligger i depot nr. ....4 samt ....5 til samme kurs, som angivet i balancen, således at H2 Aps køber maksimal for sin andel af salgssummen og restbeholdningen fordeles ligeligt mellem de 3 øvrige aktionærer.

9. En lille spidsfindighed: da situationen har udviklet sig således, at du nu optræder som såvel selskabets bestyrelsesformand, firmaets advokatforbindelse, aktionærernes personlige rådgiver som de samme personers mod-/medpart i en handel af en vis størrelse skal vi udtrykke vor tiltro til, at du fordeler din indsats og interesse i et tilsvarende loyalt forhold, som vi altid har været vant til (forstå det ret).

...

Ad pkt. 2: SF meddelte i aftes, at R2's eksperter var kommet i tvivl om, hvorvidt en genbeskatning af anvendte investeringsfondsmidler faktisk er påkrævet. Dvs. at istedet for at afvente den 1.4.92 skulle der allerede nu være mulighed for at regulere den udskudte skat i - for os - gunstig retning med en positiv effekt på balancen svarende til ca. kr. 250.000. (rettet med håndskrift til 215.000) Tilsvarende negativ effekt for køber, som er gjort bekendt med forholdet."

Ved en aftale, formentlig indgået den 18. december 1991 solgte sagsøgte 1-8 og H2 ApS anpartene i Investeringsselskabet til sagsøgte 9 med overtagelsesdag den 18. december 1991.

Ifølge en ikke underskrevet købekontrakt blev aftalen indgået bl.a. på følgende vilkår:

"...

1. Genstanden

Overdragelsen omfatter den samlede anpartskapital nom. kr. 5.400.000,00 incl. egne aktier i selskabet reg.nr. ....

Selskabet overtages med samtlige aktiver og passiver i henhold til balance pr. 18. december 1991 udarbejdet af R2.

Det bemærkes særskilt, at køberen overtager den fulde risiko for opfyldelsen af leasingkontrakt med L1, herunder for indgangen af tilgodehavender, hvormed L1 p.t. er i restance.

Det bemærkes endvidere, at det som led i handlen er aftalt, at advokat FE, der er eneejer af det købende selskab har reduceret det takstmæssige likvidationshonorar, kr. 375.000,00, til kr. 130.000,00 excl. moms under hensyntagen til den indgåede handel. Aktionærerne modtager således en betaling for anparterne, der i det mindste svarer til det provenue, som hver enkelt anpartshaver ville have modtaget, såfremt den igangværende likvidation var blevet afsluttet som planlagt.

Vedrørende selskabets aktiver og passiver henvises til den af R2 udarbejdede balance.

...

Der er ikke udstedt anparter/anpartsbeviser i selskabet .... Købesummen til de enkelte anpartshavere udbetales dog mod indlevering af de originale aktier i kvitteret stand.

2. Overtagelsen

Overtagelsesdagen er aftalt til den 18. december 1991.

3. Pris og betaling

Prisen er aftalt til kr. 24.831.782,00, der fordeles på følgende måde:

A1

Nom. kr. 1,2 mio. á kurs 472,98                                         

kr.

5.675.760,00

 

A2

Nom. kr. 1,2 mio. á kurs 472,98

kr.

5.675.760,00

 

A3

Nom. kr. 1,2 mio. á kurs 472,98

kr.

5.675.760,00

 

H2 ApS

Nom. kr. 1,4 mio. á kurs 472,98

kr.

6.621.720,00

 

A6

Nom. kr. 50.000,00 á kurs 472,98

kr.

236.490,00

 

A5

Nom. kr. 50.000,00 á kurs 472,98

kr.

236.490,00

 

A8

Nom. kr. 50.000,00 á kurs 472,98

kr.

236.490,00

 

A4

Nom. kr. 50.000,00 á kurs 472,98

kr.

236.490,00

 

A7

Nom. kr. 50.000,00 á kurs 472,98

kr.

236.490,00

 

I alt

kr.

24.831.220,00

Selskabets papirer fremsendes snarest muligt.

Beløbet erlægges kontant senest den 19. december 1991 mod indlevering af kvitterede aktiebeviser. Betaling sker via banknoteret check.

...

Såfremt skattemyndighederne på baggrund af en af revisor indsendt anmodning om bindende forhåndsbesked udtaler, at et salg af driftsmidlerne pr. 18. december 1991 ikke ville have forudsat efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelsen, betaler køberen et supplerende vederlag, anslået til ca. kr. 215.000,00, for anparterne. Beløbet fordeles som foran anført.

...

4. Købers forpligtelser

Køber skal stille den aftalte købesum til sælgerens rådighed samtidig med overdragelsen af anparterne (aktiebeviserne).

Køber skal straks efter overtagelsen sørge for ændring af selskabets registreringsforhold, således at der med det samme vælges nyt navn, ny bestyrelse/direktion. Selskabets adresse skal ændres fra den nuværende.

Køber er berettiget til at videreoverdrage selskabet med de af sælger afgivne garantier.

..."

Den 18. december 1991 blev der desuden indgået følgende salgsaftale mellem sagsøgte 9 på den ene side og sagsøgte 1-3 og H2 ApS på den anden side om salg af en værdipapirbeholdning identisk med den, der fremgik af specifikationen af værdipapirbeholdningen i perioderegnskabet for Investeringsselskabet:

"S A L G S A F T A L E

Underskrevne Handels- og Investeringsselskabet G1 ApS, sælger herved den selskabet tilhørende værdipapirbeholdning bestående af følgende:

...

til

A1, A2, A3 og H2 ApS

Købesummerne fordeles på følgende måde:

A1                                                                                    

kr.

3.896.918,00

A2

kr.

3.896.918,00

A3

kr.

3.896.918,00

H2 ApS

kr.

  6.621.720,00

I alt

kr.

18.312.474,00

Aktieafgift kr. 220,00 betales af sælgeren.

Overdragelsen registreres i Værdipapircentralen.

..."

Fordelingen af værdipapirerne fremgik af et vedhæftet bilag.

Med overtagelsesdag den 18. december 1991 blev der indgået en aftale mellem sagsøgte 9 og K1 Invest A/S om overdragelse af anparterne i Investeringsselskabet. Af købekontrakten fremgår bl.a. følgende vilkår:

"...

1. Genstanden

Overdragelsen omfatter den samlede anpartskapital - nom. kr. 5.400.000,00 incl. egne aktier i selskabet reg.nr. .....

Inden overdragelsen er selskabet renset for aktiver og gældsforpligtelser, bortset fra en kontant beholdning på kr. 23.193.060,00, skyldig skat svarende til kr. 1.851.288,00 og driftsmidler kr. 1.634.617,00, i alt kr. 26.678.965,00.

Selskabet har bortset herfra ingen aktiver og ingen passiver.

Aktiver

 

Kontant beholdning                                                   

kr.

25.044.348,00

Driftsmidler

kr.

  1.634.617,00

I alt

kr.

26.678.965,00

 

Passiver

 

Egenkapital

 

Anpartskapital

kr.

5.400.000,00

- overført resultat

kr.

19.427.677,00

I alt

kr.

24.827.677,00

Skyldig skat

kr.

  1.851.288,00

Passiver i alt

kr.

26.678.965,00

1.2.

Der udarbejdes af selskabets revisor for sælgers regning en revideret balance pr. overtagelsesdagen. Balancen underskrives af sælger og af revisor.

1.3

De ovenfor opgjorte beløb er alle baseret på en foreløbig balance pr. 18. december 1991.

...

1.5

Overtagelsesdagen er aftalt til den 18. december 1991.

Køberen er gjort bekendt med, at driftsmidlerne er nedskrevet som følge af anvendelse af investeringsfondsmidler pr. 31. december 1990. Såfremt driftsmidlerne blev solgt af selskabet den 18. december er der i den skyldige skat afsat et efterbeskatningsbeløb på kr. 215.000,00. Det solgte selskab har indsendt anmodning om bindende forhåndsbesked ved skattemyndighederne angående berettigelsen af det afsatte beløb på kr. 215.000,00. Såfremt skattemyndighederne i den bindende forhåndsbesked meddeler, at driftsmidlerne kunne være solgt den 18. december uden efterbeskatning med et skattebeløb på kr. 215.000,00, nedsættes den skyldige skat med kr. 215.000,00. Køberen besørger i den anledning indbetalt et supplerende vederlag svarende til 41% af beløbet anslået til kr. 215.000,00 efter påkrav.

...

2. Pris og betaling

2.1

Prisen er aftalt til kr. 25.919.937,00. Beløbet erlægges kontant pr. overtagelsesdagen via overførsel gennem Nationalbanken imod at selskabets kontante beholdning stilles til købers rådighed senest den 19. december 1991 ved overførsel via Nationalbanken på tilsvarende vis. Sælgeren forpligter sig til i perioden 2. januar til 10. januar 1992 efter påkrav fra køberen at købe de selskabet tilhørende driftsmidler for kr. 1.634.617,00 kontant. Til sikkerhed for den påtagne købsforpligtelse fremsender sælgeren et beløb på kr. 1.634.617,00, hvilket beløb indsættes på sælgerens konto i F1-Bank A/S. Beløbet indsættes til sikkerhed.

Beløbet udbetales til sælgeren, såfremt påkrav om overtagelse af driftsmidlerne ikke er fremkommet i den angivne periode.

Såfremt selskabets kontante midler og det foran anførte sikkerhedsbeløb i alt kr. 26.678.965,00 ikke er overført den 19. december 1991 er begge parter berettiget til at annullere handlen med den virkning, at advokat FE indestår for, at det fra køberen modtagne beløb omgående tilbagesendes til sælgeren via overførsel gennem Nationalbanken.

...

3.2

Den nuværende direktion/bestyrelse/revisor fratræder straks efter overdragelsen.

...

4. Købers forpligtelser

4.1

Køber skal stille den aftalte købesum til sælgerens rådighed samtidig med overdragelsen af anparterne.

4.2.

Køber skal straks efter overtagelsen sørge for ændring af selskabets registreringsforhold, således at der med det samme vælges nyt navn, ny bestyrelse/direktion og ny revisor. Selskabets adresse skal ændres fra det nuværende.

4.3

Køber er berettiget til at videreoverdrage selskabet med de af sælger afgivne garantier.

..."

Ved telefaxskrivelse dateret den 18. december 1991 blev denne aftale den 19. december 1991 af advokat FE telefaxet til "K2-formidling Att. Direktionen". Af skrivelsen fremgår bl.a. følgende:

"...

Jeg skal høfligst anmode Dem om d.d. via Nationalbanken til F2-Bank, at overføre kr. 25.919.937,00 til dækning af køb af selskabet.

Beløbet bedes anvist vor konto nr. ....6 (klientkonto).

Samtidig INDESTÅR undertegnede for fremsendelse til Dem senest i morgen via Nationalbanken følgende beløb:

Selskabets kontantbeholdning incl. skat

kr.

 25.044.348,00

samt til indsættelse på konto tilhørende Dem

kr.

1.634.617,00

(sikringskonto vedrørende købsforpligtelse til driftsmidler)

   

Min indeståelse omfatter returnering i sin helhed af det fra Dem fremsendte beløb, såfremt de forannævnte indbetalinger ikke finder sted som aftalt.

Endelig balance vedrørende selskabet vil omgående blive igangsat.

..."

Sagsøgte 9 sendte den 18. december 1991 enslydende skrivelser til sagsøgte 1-3 med bl.a. følgende ordlyd:

"...

Herved bekræftes købet af Deres anparter nom. kr. 1.200.000,00 i forannævnte selskab.

Købet er sket på de betingelser, der er anført i købekontrakt af d.d.

Deres tilgodehavende er følgende:

Nom. kr. 1.2 mio. anparter á kurs 472,98

kr.

5.675.760,00

Tilgodehavende i henhold til særskilt opgørelse

kr.

3.896.918,00

Til rest

kr.

1.778.842,00

Det forannævnte beløb vil blive udbetalt af F2-Bank, ved banknoteret check på betingelse af indlevering af nom. kr. 1.200.000,00 i H3 A/S i kvitteret stand. Udbetaling vil kunne finde sted fra og med den 19. december 1991 ved henvendelse i F2-Bank.

..."

Sagsøgte 4-8 modtog tilsvarende skrivelser, idet tilgodehavendet var ændret til: "Nom. kr. 50.000,00 anparter á kurs 472,98 kr. 236.490,00".

I telefaxskrivelse af 18. december 1991 fra F1-Bank til F2-Bank er bl.a. anført følgende:

"...

På foranledning af K1 Invest A/S skal vi hermed bekræfte, at vi d.d. via Danmarks Nationalbank overfører

kr. 25.919.937,00

til kredit for konto ....6, tilhørende advokaterne R1. Beløbet overføres under forudsætning af, at Investeringsselskabet H1 ApS's papirer overføres til køber i henhold til købsaftalen, samt at Investeringsselskabet H1 ApS's kontante indestående kr. 26.678.965,00 den 19.12.1991 overføres til A/S F1-BANK via Danmarks Nationalbank.

..."

Af en overførselskvittering af 18. december 1991 fra F1-Bank, sendt til "K4 A/S" fremgår, at banken har hævet et beløb, 25.919.937 kr., "på Deres konto", angivet som konto nr. ....7, og at beløbet med valør den 18. december 1991 er "overført via Danmarks Nationalbank til F2-Bank".

Det fremgår af en kontoudskrift fra F1-Bank for konto nr. ....7, som er påført navnet "K3 Invest A/S", at der den 18. december 1991 blev hævet 25.919.937 kr. af en saldo på 28.219.901,19 kr.

Selskaberne K1 Invest A/S, K2-formidling, K4 A/S og K3 Invest A/S var alle selskaber, der var domineret af SR.

F2-Bank har den 18. december 1991 udstedt et kreditbilag til Advokaterne R1, hvorefter der var indsat 25.919.937 kr. på konto ....6 og med teksten: "Overført fra F1-Bank via Nationalbanken vedr. Investeringsselskabet H1 ApS".

Den 19. december 1991 har F2-Bank udstedt en kvittering til Advokaterne R1, hvorefter der var hævet 26.678.965 kr. på den samme konto og med teksten: "Overført til F1-Bank vedr. Investeringsselskabet H1 ApS. i.h.t. Deres anmodning af 19.12.1991 via Nationalbanken".

F1-Bank har den 19. december 1991 udstedt to indbetalingskvitteringer. Den ene var udstedt til K4 A/S og angav, at et beløb 25.044.348 kr. var indsat på konto nr. ....7. Kvitteringen var påført teksten: "Modtaget via Danmarks Nationalbank fra F2-Bank. Investeringsselskabet H1 ApS". Den anden var udstedt til K1 Invest A/S og angav, at et beløb 1.634.617 kr. var indsat på konto nr. ....8. Kvitteringen var påført teksten: "Modtaget via Danmarks Nationalbank fra F2-Bank".

Den 19. december 1991 har F2-Bank udstedt bankchecks til hver af de sagsøgte 1-8. Til sagsøgte 1-3 lød checkene på 1.778.842 til hver, og til hver af de sagsøgte 4-8 var beløbet på 236.490 kr.

Det fremgår af kontoudskrift for Investeringsselskabets konto nr. ....2, at der den 13. december 1991 blev hævet 6.755.000 kr. fra kontoen. Den 19. december 1991 blev der indsat 6.764.771,62 kr. hhv. 165.000 kr. og den 20. december 1991 blev der hævet 6.920.396 kr.

I en skrivelse af 10. januar 1992 fra Investeringsselskabet til sagsøgte 9, skrevet på SRs brevpapir og underskrevet af denne, anføres bl.a. følgende:

"...

Idet jeg henviser til købekontrakt af 19.12.1991 § 2.1 skal jeg venligst anmode Dem om at overtage driftsmidler kr. 1.634.617.

Samtidig skal jeg venligst bede Dem frigive de af os bundne midler kr. 1.634.617.

..."

Ved telefax af 3. februar 1992 skrev advokat FE bl.a. således til SR:

"...

Det bekræftes, at købsforpligtelsen er gjort gældende rettidigt, hvorfor jeg ved nærværende skal meddele, at Handels- og Investeringsselskabet overtager

samtlige driftsmidler. Driftsmidlerne vil således blive omregistreret.

På den forannævnte baggrund meddeles tilladelse til, at F1-Bank kan frigive det bundne beløb stort kr. 1.634.617,00 til Investeringsselskabet H1 ApS.

..."

Ifølge udskrift fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen blev likvidationen af Investeringsselskabet hævet den 30. december 1991, advokat FE fratrådte som likvidator og selskabet trådte på ny i virksomhed og fik ny bestyrelse og direktion. Den 23. marts 1993 sendte Erhvervs- og selskabsstyrelsen en anmodning om opløsning af selskabet til Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling. Den 11. juni 1993 blev der udnævnt en likvidator og den 8. december 1994 blev der afsagt konkursdekret over selskabet.

Ved skrivelse af 19. juni 1995 anmeldte ToldSkat sit krav i konkursboet efter Investeringsselskabet med i alt 11.170.097 kr, hvori bl.a. var indeholdt selskabsskat for 1992/93 med 1.801.922 kr.

Ved skrivelse af 3. marts 1998 opgjorde ToldSkat kravet på selskabsskat til ovennævnte beløb, fordelt med 1.773.362 kr. for perioden 1. januar - 18. december 1991 og 28.560 kr. for perioden 19.-31. december 1991.

Ved skrivelse af 12. marts 1998 fremsatte kurator i boet krav overfor sagsøgte 1-8 om betaling af 1.773.362 kr., opgjort som selskabsskat for perioden 1. januar - 18. december 1991, samt renter i henhold til selskabsskattelovens § 30, stk. 3. Ved skrivelse af 13. marts 1998 fremsatte kurator et tilsvarende krav overfor sagsøgte 9.

I et udateret notat har ToldSkat ansat Investeringsselskabets skattepligtige indkomst for skatteåret 1992/93 vedrørende indkomstperioden 1. januar - 31. december. 1991 til 4.741.917 kr. og skatten for samme periode til 1.801.922.

Af kendelse afsagt af Landsskatteretten den 5. oktober 1998 fremgår det, at Investeringsselskabet H1 ApS under konkurs har klaget bl.a. over, at Told- og Skattestyrelsen har ansat den skattepligtige indkomst for skatteåret 1992/93 til 4.741.917. Landsskatteretten stadfæstede ansættelsen.

Forklaringer

A1 har forklaret, at han var med i ledelsen af Investeringselskabet fra dettes start i 1983. Selskabet drev virksomhed som speditionsfirma indtil 1989, hvor selskabets driftsaktiver med tilhørende passiver blev solgt til et hollandsk holdingselskab. Herefter blev han ansat som administrerende direktør. I efteråret 1991 var der ingen aktivitet i selskabet, der var hans og de øvrige stifteres "pensionsopsparing". Selskabet bestod dog fortsat af hensyn til reglerne om, at man først efter en karenstid på 7 år kunne udlodde selskabets aktiver skattefrit. Dette kunne ske i slutningen af 1991. Likvidationen af selskabet var således planlagt flere år forinden. Det var bevidst fra selskabets side, at der var anlagt en meget konservativ investeringsstrategi således, at selskabets aktiver var investeret i obligationer. Der blev ikke foretaget spekulationer med selskabets midler. Det var ikke normalt med en kontantbeholdning af den størrelse, som bestod, da selskabet blev solgt. Ved udtrækninger eller lignende, blev likvider normalt geninvesteret straks. Man har formentlig taget hensyn til, at der snart skulle ske udlodning. Han selv, A2 og A3, udgjorde sammen ledelsen af selskabet, som de også var fælles om at grundlægge i sin tid. De havde lige store ejerandele, og delte også ledelsesansvaret ligeligt. De øvrige personer, der er sagsøgte under denne sag, var ansatte, der fik tilbudt medarbejderaktier. Han husker ikke, om de pågældende blev specielt indbudt til at tegne medarbejderaktier, eller om tilbuddet gjaldt alle. Det er længe siden Selskabet H2 ApS opstod nærmest af nød. Da Investeringsselskabet i 1989 afhændede aktiviteterne og passiver, var en af aktionærerne et ventureselskab, der ejede 26% af aktierne. Ventureselskabet stillede krav om at kunne afhænde sin aktiepost og ville helst udlodde den investerede kapital. Heroverfor stod de øvrige ejeres interesse i at beholde selskabet som følge af den omtalte karenstid. Selskabet H2 ApS blev derfor oprettet i 1989 eller først i 1990, og købte ventureselskabets aktier pr. 1. januar 1990. Beslutningen om likvidation blev taget i september 1991. Der var på dette tidspunkt overvejelser i Folketinget om en ændring af skattelovgivningen, hvorfor de var lidt pressede. Da han den 24. september 1991 skrev til advokat FE, havde han hørt om disse overvejelser. FE var mangeårig advokat, og bestyrelsesformand for selskabet. Det var derfor naturligt at henvende sig til ham. Frem til den 13. december 1991 skete der ikke meget andet, end at der blev udstedt proklama med henblik på likvidation. Formentlig få dage før den 13. december 1991 havde FE fremsat tilbud om at købe selskabet. Så vidt han husker blev tilbuddet fremsat på et møde den 11. december 1991. Han selv, A2 og A3 fastholdt dog at selskabet skulle likvideres, da de var meget fokuseret på denne procedure, ligesom der var et hensyn at tage til mindretalsaktionærerne. De ændrede dog mening frem til den 18. december 1991 under indflydelse af de politiske overvejelser om ændringen i skattelovgivningen. De var derfor nervøse for, om de stramme tidsfrister kunne holde. Heroverfor kunne de se, at selskabet kunne blive afviklet indenfor de dagældende regler, såfremt de solgte det. Selskabet var indehaver af nogle leasingkontrakter, som det var vanskeligt at få placeret andre steder. Ved salg kunne disse kontrakter medsælges, og det problem var dermed løst for selskabet. Der blev lagt pres på dem fra FE' side for at sælge selskabet. Det var enten ved tilbuddets afgivelse eller senere, at FE tilbød at nedsætte advokathonoraret. Også dette talte for et salg. Han og de to øvrige hovedaktionærer drøftede problemet og havde store overvejelser herom. Da de var blevet enige om at indstille et salg, henvendte de sig til mindretalsaktionærerne, som gik med på denne fremgangsmåde. Der har næppe forud for salget været nogen særlig forhandling af prisen. Hovedaktionærerne betingede sig overfor FE, at de ikke ved et salg ville blive stillet dårligere end ved en likvidation af selskabet. Det var ikke på tale at sælge til en kurs, der var højere end selskabets indre værdi. De var tilfredse med at få udloddet den indre værdi til aktionærerne. Det var oprindeligt tanken, at selskabets værdipapirer skulle sælges. Det var forudsat, at værdipapirerne blot skulle følge med ved et salg af selskabet. Tilbuddet fra de tre hovedaktionærer om at ville genkøbe værdipapirbeholdningen blev fremsat på baggrund af, at køber, Handels- og Investeringsselskabet G1 (i det følgende kaldet Handels- og Investeringsselskabet), ikke havde noget at bruge værdipapirerne til. Derimod skulle de tre hovedaktionærer efterfølgende geninvestere provenuet fra salget. Det indgik i overvejelserne, at der kunne spares kurtage ved at handle værdipapirerne med køberselskabet. Han husker ikke, hvem der foreslog, at værdipapirerne skulle sælges til hovedaktionærerne. Det var umiddelbart en god ide for alle parter, især for hovedaktionærerne, idet det dog ikke i sig selv var et argument for at sælge selskabet. Handels- og Investeringsselskabet overtog værdipapirerne med købet af Investeringsselskabet. Han gik ud fra, at Handels- og Investeringsselskabet købte værdipapirerne af Investeringsselskabet. Han stillede ikke spørgsmål herved, idet han gik ud fra, at det blev ordnet. Da værdipapirerne blev "leveret" fra Handels- og Investeringsselskabet havde han ikke indsigt i, hvordan det havde fået adkomst hertil. Det ville have været omstændeligt, men muligt, at udlodde værdipapirerne, da der i selskabet var mindretalsaktionærer. Værdipapirerne skulle i så fald have været fordelt ligeligt mellem alle. Han talte ikke nærmere med FE eller de øvrige hovedaktionærer om køberselskabets erhvervelse af værdipapirerne. FE sagde heller ikke noget til dem herom. Overdragelsen af anparterne til hovedaktinærerne blev registreret i Værdipapircentralen af Unibank. Registreringen i deres navn var det væsentligste for dem. Han fik en depotudskrift fra Unibank som dokumentation for, at værdipapirerne var overført til hans personlige depot. Han ved ikke, om han stadigvæk har denne udskrift. Ideen om at lade værdipapirerne indgå i handelen opstod formentlig i perioden mellem den 13. og 17. december 1991. Det har næppe ligget fast før på mødet den 18. december, men muligheden har været drøftet. Der blev afholdt møde den 18. december 1991 sidst på dagen, formentlig kl. 17 eller 18, hvor aftalerne blev underskrevet. Mødet blev afholdt om eftermiddagen, da der skulle laves en del papirarbejde, ligesom der skulle foreligge bekræftelser fra banken. De tre hovedaktionærer havde internt især drøftet, om købesummen kunne forventes at være til stede. Det var derfor betinget, at der skulle foreligge en bekræftelse fra køberselskabets bank om, at købesummen var til stede. De kunne dermed være sikret, at købesummen kunne byttes med kvitterede aktiebeviser dagen efter. De tre hovedaktionærer lagde vægt på, at deres betingelse blev indfriet. På mødet forelå bekræftelsen fra F2-Bank. Den lød på et beløb, svarende til egenkapitalen, og var meget kortfattet. Der var en revisor fra revisionsfirmaet R2 med på mødet den 18. december 1991 som hovedaktionærernes rådgiver. R2 rådgav dem skattemæssigt. De brugte generelt deres rådgiver en del. Selvom han ikke var tegningsberettiget, da selskabet var under likvidation, deltog han i praktiske ting i relation til banken. Han har givet banken instruks om at levere værdipapirer fra Investeringsselskabet til Handels- og Investeringsskabets depot. Han har formentlig både talt og skrevet med banken. Forløbet var forholdsvis intenst den 18. og 19. december 1991. Han kender ikke til overførslen den 20. december 1991 af 6.920.396 kr. fra selskabets konto. De instrukser, han gav til banken, har han formentlig gemt i nogle år efter. De har formentlig været kortfattede. Den endelige overførsel af værdipapirerne havde han dog ikke noget med at gøre, da han ikke havde rådighed over købers depot. Den 19. december 1991 gik aktionærerne i F2-Bank og byttede deres kvitterede aktiebreve til bankchecks på det resttilgodehavende, de havde efter udlodningen af værdipapirerne. Investeringsselskabet havde henlagt penge til investeringsfond med henblik på at udskyde skatten. Da tiden kom, blev pengene investeret i 10-12 kølevogne, der blev leaset til selskabet L1. Dette arrangement kørte normalt. Selskabet beskæftigede sig ikke normalt med denne type investering, der måtte betragtes som en passiv investering. Investeringen blev foretaget, da revisor havde gjort opmærksom på, at pengene skulle investeres. Det var FE der kendte til L1, der var nødt til at sælge kølevognene. Leasingkontrakten med L1 blev formentlig lavet i forbindelse med årsskiftet, formentlig 31. december 1990. Han tør ikke sige, at det beløb på 163.328 kr., der i balancen pr. 18. december 1991 er opført som "tilgodehavender i øvrigt", alene er restancerne fra L1. Det er ikke ham, der har påført det håndskrevne på balancen. Der opstod et problem i relation til likvidation af selskabet, da der var restancer på leasingkontrakterne. De overvejede at udlodde leasingkontrakterne til H2 ApS, men var dog ikke begejstret ved tanken, da dette selskab ikke var et driftselskab og ikke havde personale. De ville gerne af med leasingkontrakterne. FE var også advokat for L1 og kunne ved at lade Handels- og Investeringsselskabet købe Investeringsselskabet overtage administrationen af leasingkontrakterne og dermed løse L1's akutte restanceproblemer. Han kendte ikke til videresalget til K1 Invest A/S, før han modtog en stævning fra Kammeradvokaten. FE havde ikke nævnt SR på noget tidspunkt. Han kendte på handelstidspunktet ikke til begrebet "salg af overskudsselskab". Han havde fået forståelsen af, at selskabet skulle leve videre af hensyn til leasingkontrakterne. Det var hans opfattelse, at dette var den bærende begrundelse for handelen. De tre hovedaktionærer var bekymrede over advokat FE' mange kasketter, idet det gav dem grund til uro, at de var uden advokat, da FE også repræsenterede købersiden. Han havde gode relationer til advokat FE, idet han også privat brugte FE som advokat, og havde gjort det siden 1977. De modtog dog stadig rådgivning fra deres revisor og stolede på, at de skulle få leveret værdipapirerne som aftalt. De foretog ingen særskilt undersøgelse af Handels- og Investeringsselskabet, da de gik ud fra, at de ingen grund havde til bekymring, da FE var indehaver af selskabet. De ville formentlig have reageret, hvis de havde vidst, at Handels- og Investeringsselskabet på dette tidspunkt var under tvangsopløsning.

A2 har om hændelsesforløbet bekræftet den forklaring, der er afgivet af A1. Han var med til at træffe beslutningen om i første omgang at fastholde likvidationen af selskabet. Det var senere i forløbet altafgørende, at køber havde pengene til at købe selskabet for. Han sagde flere gange til FE, at han ville have dokumentation for, at pengene var til stede. Han sagde til sidst direkte til FE, at denne ikke behøvede at komme til mødet den 18. december 1991, hvis han ikke medbragte dokumentation for, at der var penge til stede til, at handelen kunne gennemføres FE svarede, at han ville være i stand hertil, og han dokumenterede dette på mødet. Han husker ikke, om der var eventuelle forbehold i bekræftelsen fra banken om, at købesummen var til stede. Grunden til, at han og de øvrige aktionærer skiftede mening og accepterede salg af selskabet, var, at de derved kunne løfte leasingkontrakterne ud af selskabet, at der blev givet nedslag i advokathonoraret, at det var nemmere at sælge end at likvidere selskabet, og at de var i tidsnød i relation til den varslede ændring i skattelovgivningen. Han husker ikke, hvad FE' første købstilbud gik ud på. Han havde ikke på dette tidspunkt hørt om begrebet handel med overskudsselskaber. Han lod sine rådgivere tage sig af handelen med værdipapirerne, idet dette ikke sagde ham noget. Han har aldrig tvivlet på, at Handels- og Investeringsselskabet havde "rent mel i posen". Der blev ikke talt om at undersøge Handels- og Investeringsselskabet nærmere i forbindelse med handelen. Han kendte ikke til videresalget af selskabet.

A3 har om hændelsesforløbet bekræftet de forklaringer, der er afgivet af de øvrige hovedaktionærer. Han delte de bekymringer, som disse har givet udtryk for. Han ville være helt sikker på, at pengene var til rådighed i forbindelse med salget. På mødet den 18. december 1991, der fandt sted enten kl. 17 eller 18 var alle, også mindretalsaktionærerne, til stede. Han husker, at FE kom med bankens bekræftelse på, at købesummen var til stede, samt med handelsaftaler, der skulle underskrives. Handelsaftalerne blev nøje gennemgået af FE på mødet. R2, der også var repræsenteret på mødet, havde ingen indvendinger. Dagen efter var han i banken for at bytte det kvitterede aktiebevis til en banknoteret check. Han følte sig sikker på, at værdipapirerne også ville blive overdraget. FE havde jo været advokat for ham siden 1977 og nød hans tillid. FE så gerne handelen gennemført og han fortalte, at det kunne være en fordel for selskabet at slippe ud af leasingkontrakterne med L1, der var en byrde for selskabet. Sagsøgte havde intet at gøre med overførslen af værdipapirerne. Han husker ikke, om værdipapirerne blev registreret i Værdipapircentralen i forbindelse med handelen. Han havde ikke kendskab til FE' videresalg af selskabet. Han blev først bekendt hermed i 1996, da Kammeradvokaten krævede de skyldige skatter. Såvidt han husker, svarede vilkårene i FE første købstilbud til det, der blev den endelige aftale. Han har ikke været involveret i hævninger fra selskabets konto den 20. december 1991, og udskriften fra Unibank siger ham intet.

Advokat FE har forklaret, at han var rådgiver for de tre hovedaktionærer i en årrække. I perioden, hvor denne handel fandt sted, kom der generelt mange henvendelser i forbindelse med annoncering af proklama i Statstidende ved likvidering af selskaber. Det var også på denne baggrund, at han modtog henvendelsen fra SR. Han talte første gang med SR i efteråret 1991, og han holdt et møde med ham den 12. december 1991. SR havde bedt om mødet for at forklare om sine forhold. Han var forbavset over SRs forklaring på, hvordan han opnåede en udlodningsgevinst på 25% ved køb af selskaber under likvidation. Han husker ikke, om SR nærmere uddybede, hvordan denne gevinst kunne opnås. På mødet gennemgik de de regnskaber og kontoudtog SR havde medbragt. Han lavede en betinget aftale med SR om Investeringsselskabet, da salg eller likvidation af dette længe havde været diskuteret. Der havde i august eller september 1991 været drøftelser om salg af selskabet, hvilket dog var blevet opgivet. Overvejelserne blev genoptaget, da selskabets revisor skabte nogen "panik", på grund af Folketingets overvejelser om ændring af skattereglerne. Han havde på dette tidspunkt i princippet ingen aftale med SR. Han havde drøftet med de tre hovedaktionærer i Investeringsselskabet, at han ville sælge selskabet videre. Han kan muligvis have nævnt, at det var L1, han ville sælge til. På dette tidspunkt handlede han mest i L1's interesse. L1 havde været hans kunde gennem en årrække. De fik en leasingkontrakt i 1991 og kom i restance hermed i andet halvår af 1991. Da leasingkontrakten var stram, var der behov for at få indgået en leasingkontrakt i andet regi. Det er svært for ham at sige, hvad der var hans vigtigste prioritet i forbindelse med den handel, der blev indgået. Han fik på et senere tidspunkt ændret finansieringen af L1's leasingkontrakter. L1 gik konkurs ca. et år senere, og Handels- og Investeringsselskabet blev derved påført et tab. Investeringsselskabet var interessant for SR, da det havde en stor fri egenkapital. Han har nok talt med SR om, at han skulle give overkurs for selskabet, men han har ikke talt med de tre hovedaktionærer herom. De ville have præcis de penge for selskabet, som lå i selskabet. Efter han havde talt med hovedaktionærerne 12. december 1991, kunne han vende tilbage til SR den 17. december 1991 med sin stillingtagen. Han var nødt til at gøre tingene færdige i forhold til SR, da Investeringsselskabet skulle videresælges, for at han kunne opfylde hovedaktionærernes krav om at få dokumentation for, at købesummen kunne præsteres. Han opfattede sig selv som mellemmand til SR. Der var drøftelser om, at der kunne spares kurtage ved at overdrage selskabets værdipapirer til de tre hovedaktionærer. Da de også var interesserede i de samme værdipapirer, som selskabet havde investeret i, ønskede de, at der blev handlet således. Han så ingen problemer heri, og det var i hans magt som likvidator at håndtere det på den måde, som de tre hovedaktionærer ønskede det. Han spekulerede ikke særligt over punkt 8 i A1s skrivelse af 18. december 1991 om genkøb af selskabets værdipapirbeholdning, da tingene var lidt hektiske i denne periode. Han tog heller ikke anstød af bemærkningen i samme brevs punkt 9. Hverken Handels- og Investeringsselskabet eller L1 havde kapital til at købe værdipapirerne. Ved aftalen med SR fik Handels- og Investeringsselskabet de fornødne midler, da SR betalte inden Handels- og Investeringsselskabet skulle betale. Han opfyldte sin del af aftalen over for SR ved en personlig indeståelse. Han indviede ikke hovedaktionærerne i arrangementet med SR. Han ville med aftalen med SR sikre sig, at han ikke kom i en selvfinansieringskonstruktion. Det praktiske med værdipapirerne blev ordnet på et møde i Unibank den 19. december 1991, hvor A1 også deltog, og hvor de sædvanlige erklæringer blev underskrevet. Selve overdragelsen af værdipapirerne var nok sket ved et notat til sagen. I Unibank blev der lavet de papirer, der var nødvendige med henblik på en registrering i Værdipapircentralen. Det havde ikke været et problem, hvis hovedaktionærerne ikke ville have overtaget værdipapirerne, idet disse da kunne være blevet solgt til anden side. Punkt 2.1 om pris og betaling i aftalen mellem sagsøgte 9 og K1 Invest A/S skal forstås således, at han skulle bede F2-Bank om at overføre 25.919.937 kr. til køberselskabets konto i F1-Bank. Han har ikke før hæftet sig ved, at det er anført, at selskabets kontante beholdning skal stilles til "købers rådighed". Han stilede ved skrivelsen af 18. december 1991 overdragelsesaftalen til K2- Formidling, da dette selskab var SRs hovedselskab. Der ligger fra hans side ikke noget i formuleringen, at selskabets midler skulle fremsendes "til Dem". De penge, der den 19. december 1991 blev overført til F1-Bank, fra F2-Bank, var Investeringsselskabets egne penge. Beløbet er summen af provenuet fra salget af værdipapirer og selskabets kontantbeholdning. Kontantbeholdningen blev først hævet dagen efter, hvorfor han selv har mellemfinansieret dette beløb en dag. Det var ikke af finansieringsmæssige årsager, at provenuet fra handelen først blev udbetalt til aktionærerne den 19. december 1991. De kvitterede aktiebeviser blev først indleveret denne dato, og der var derfor først da en endelig handel. Betalingen foregik via hans klientkonto, ligesom transaktionerne med SR. Selv om fristen var sprunget, accepterede han, at den aftalte købsforpligtelse med SRs selskab var blevet gjort gældende rettidigt. Hele arrangementet havde jo netop til formål at få de leasede biler tilbage til L1. Det er utvivlsomt ham, der har stået for de 4 overførsler fra Investeringsselskabets konto, der er foretaget den 19. og 20. december 1991. Han bad om at få kontoen opgjort. Han vil tro, at pengene blev overført til hans klientkonto. Handels- og Investeringsselskabet har ikke været involveret i andre handler med overskudsselskaber. Han har selv været involveret i to andre handler. Handels- og Investeringsselskabet havde den samme revisor, som Investeringsselskabet. Begæringen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om tvangsopløsning af Handels- og Investeringsselskabet beroede på, at revisor ved en fejl ikke havde sendt regnskabet ind i tide.

Parternes anbringender

Sagsøger har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at købesummen for anparterne i Investeringsselskabet blev betalt med selskabets egne midler i strid med selvfinansieringsforbudet i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. De sagsøgte 1-3 og H2 ApS modtog med samtlige de sagsøgtes viden og indforståelse til udligning af en væsentlig del af købesummen Investeringselskabets værdipapirbeholdning, der udgjorde en betydelig del af midlerne i Investeringselskabet. Der er ikke fremlagt fornøden dokumentation for, at værdipapirerne forud for overdragelsen til sagsøgte 1-3 og H2 ApS skulle være blevet overdraget til sagsøgte 9, eller at sagsøgte 9 betalte købesummen for værdipapirerne eller blev registreret som ejer af disse. Hertil kommer, at Investeringsselskabets kontante beholdning også blev brugt til at finansiere den restbetaling til sagsøgte 1-8, der skete med checks. Overdragelsen skete derfor i strid med selvfinansieringsforbudet i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. Reglerne om forbud mod selvfinansiering er objektive regler, og en overtrædelse af forbudet er således uafhængig af, om der konkret har været risiko for selskabes økonomi, f.eks. derved at køber var i stand til på anden måde at finansiere købet. Sagsøgte 9 modtog selskabets midler og anvendte dem til at betale købesummen og hæfter derfor efter lovens § 84, stk. 4 for tilbageførsel. Da tilbagebetaling fra køber ikke har været mulig, hæfter de sagsøgte for selskabets tab efter § 84, stk. 5, ved at have truffet eller opretholdt den ulovlige beslutning om at udbetale store dele af selskabets midler til sagsøgte 1-3 og H2 ApS. Særligt for så vidt angår sagsøgte 9 har sagsøger gjort gældende, at selvfinansieringsforbudet i lovens § 84, stk. 2, også blev overtrådt ved videreoverdragelsen af selskabet til K1 Invest A/S, idet sagsøgte 9 stillede selskabets midler til rådighed for køberen efter forinden at have forpligtet sig hertil, eller i hvert fald ved at overføre selskabets midler til købers bank uden angivelse af kontohaver. Da tilbageførsel fra K1 Invest A/S er udelukket, indestår sagsøgte 9 tillige for selskabets tab efter lovens § 84, stk. 5, jf. stk. 2.

Til støtte for sin subsidiære påstand har sagsøger gjort gældende, at de sagsøgte ved at overtræde selvfinansieringsforbudet er erstatningsansvarlige for skattevæsenets tab efter den almindelige culparegel. Skattevæsenets og dermed sagsøgerens tab var en direkte og påregnelig følge af de ansvarspådragende handlinger. Særligt for så vidt angår sagsøgte 9 har sagsøger anført, at salget til K1 Invest A/S ikke var en normal forretningsmæssig disposition, idet sagsøgte 9 modtog en overkurs for selskabet svarende til ca. 62 %. af selskabets skyldige skattetilsvar, og at sagsøgte 9 var fuldt ud opmærksom på, at overkursen for selskabet var skattemæssigt begrundet. Hertil kommer, at der ved videresalget bestod en nærliggende risiko for, at overskudsselskabet i strid med den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, ville blive erhvervet for dets egne midler, hvilket faktisk også skete. I den forbindelse er det særligt bemærket, at sagsøgte 9 fremsendte overskudsselskabets midler direkte til køberens moderselskab og ikke til en konto for overskudsselskabet. Sagsøger har til støtte for kravets størrelse gjort gældende, at dette følger af landsskatterettens kendelse af 5. oktober 1998, der kan lægges til grund som upåanket.

Sagsøgte 1-8 har til støtte for deres frifindelsespåstand gjort gældende, at de ikke ved at købe værdipapirer fra sagsøgte 9 har medvirket til selvfinansiering i forbindelse med salget af overskudsselskabet. Sagsøgte 1-8 har nærmere til støtte herfor anført, at de ikke havde kendskab til handlen mellem sagsøgte 9 og K1 Invest A/S, hvorfor omstændighederne ved denne handel ikke kan tillægges betydning i forhold til sagsøgte 1-8. Da selskabet var under likvidation, da det blev overdraget, var likvidator, advokat FE, enetegningsberettiget for selskabet. Det er således ikke sagsøgte 1-8, der har forestået de overførsler, der fandt sted i forbindelse med handlen. Sagsøgte 1-8 havde ikke mulighed for at indse, at selskabets midler blev stillet til rådighed for sagsøgte 9. Det må derimod lægges til grund, at sagsøgte 1-8 ikke indgik på salg af anparterne, før der var sikkerhed for, at køber havde de fornødne midler: Herefter skete der en samtidig udveksling af ydelser, da sagsøgte 1-8 ved aflevering af kvitterede aktiebreve fik udbetalt købesummen. Endelig må det efter A1 og FE' forklaringer lægges til grund, at papirerne vedrørende overdragelsen af værdipapirerne fra selskabet til sagsøgte 9 blev underskrevet på et møde i Unibank den 19. december 1991.

Sagsøgte 1-8 har videre anført at de ikke har handlet ansvarspådragende ved salget af selskabet. Da de ikke modtog overpris for selskabet, var der ikke ved salget nogen særlig risiko for, at skattegælden ikke ville blive betalt. Salget var en normal og sagligt begrundet forretningsmæssig disposition. Det vår ikke en betingelse, men alene et tilbud, fra sagsøgte 1 - 8's side, at de kunne overtage selskabets værdipapirer i forbindelse med handlen. De kunne ikke have gjort mere, end de gjorde, for at sikre sig, at handlen blev korrekt gennemført. Det må i den forbindelse lægges til grund, at advokat FE optrådte i flere "roller", hvoraf nogle var ukendte for sagsøgte 1-8. FE selv var opmærksom på selvfinansieringsproblemet, da han udarbejdede salgsaftalen om værdipapirerne mellem sagsøgte 9 på den ene side og sagsøgte 1-3 og H2 ApS på den anden side, men han undlod at gøre sagsøgte 1-8 opmærksom herpå.

Sagsøgte 1-8 har bestridt, at der er tale om en såkaldt nettoafregning i handlen mellem dem og sagsøgte 9, da det efter FE' forklaring må lægges til grund, at der er sket en mellemliggende overdragelse af værdipapirerne fra Investeringsselskabet til sagsøgte 9.

Særligt til støtte for friholdelsespåstanden over for sagsøgte 9, har sagsøgte 1-8 gjort gældende, at initiativet til salget kom fra sagsøgte 9, og at sagsøgte 9 ved handlen med K1 Invest A/S muliggjorde selskabstømning, uden at sagsøgte 1-8 havde noget kendskab hertil.

Sagsøgte 9 har til støtte for sin påstand gjort gældende, at der hverken ved købet eller salget af selskabet er sket en tilsidesættelse af forbudet mod selvfinansiering. Det er dokumenteret, at K1 Invest A/S havde tilstrækkelige midler til at købe selskabet. Betalingen fra K1 Invest A/S til sagsøgte 9 gav sagsøgte 9 mulighed for at betale købesummen til sagsøgte 1-8 i forbindelse med aftalen herom. Da selvfinansieringsforbudet ikke er overtrådt, har sagsøgte 9 heller ikke handlet ansvarspådragende.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det lægges som ubestridt til grund, at sagsøgte 1-8 og sagsøgte 9 har indgået aftale om handel med Investeringsselskabet H1 ApS på de vilkår; der fremgår af købekontrakten mellem parterne, uanset denne ikke er underskrevet. Ifølge denne kontrakt er det om købesummen aftalt, at beløbet skulle erlægges kontant senest den 19. december 1991 mod indlevering af kvitterede aktiebeviser. Betaling skulle ske via banknoteret check. Det må lægges til grund, at de sagsøgte 1-8 var klar over, at sagsøgte 9 som køber var kontrolleret af advokat FE, der tillige var likvidator i det solgte selskab og dermed tegningsberettiget for dette. Herved har sagsøgte 1-8 overladt det til sagsøgte 9 som køber at disponere over selskabet i forbindelse med handlen. Det kan desuden lægges til grund, at sagsøgte 1-8 købte de værdipapirer, som selskabet havde ejet, og at der var samtidig udveksling af købesum og værdipapirer.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at sagsøgte 1-8 må have indset, at de stillede det solgte selskabs midler til rådighed for køber i forbindelse med erhvervelsen af selskabet. Derved overtrådte de den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. Da sagsøgte 9 ikke har tilbageført midlerne, og da der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at antage, at sagsøgte 9 vil være i stand hertil, indestår sagsøgte 1-8 for selskabets tab i den anledning, jf. lovens § 84, stk. 5. Da sagsøgte 9 er forpligtet til at tilbageføre midlerne, og da selskabets tab i det hele kan rummes inden for det ulovligt udbetalte, hæfter sagsøgte 9 solidarisk med sagsøgte 1-8 for selskabets tab, jf. dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4, jf. stk. 2.

Det fremgår af kontrakten mellem sagsøgte 9 og K1 Invest A/S, at sagsøgte 9 skulle stille selskabets kontante beholdning til købers rådighed, ligesom dette fremgår at skrivelsen af 18. december 1991 fra advokat FE til købers moderselskab. Ved desuden at overføre selskabets midler til køberens bank uden angivelse af kontohaver en det ubetænkeligt at lægge til grund, at sagsøgte 9 ved videresalget af selskabet stillede selskabets midler til rådighed for køber i denne handel i strid med den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. Da tilbageførsel fra køberen, K1 Invest A/S, må anses for udelukket, hæfter sagsøgte 9 ved at have været med til at træffe beslutningen om dispositionen tillige af den grund for selskabets tab, jf. dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5, jf. stk. 2.

Efter det oplyste om opgørelsen af skattekravet, herunder at den skattepligtige indkomst for regnskabsåret er stadfæstet af landsskatteretten, anses sagsøgers opgørelse af skattekravet for korrekt.

Det kan efter sagsøgte 1-3's forklaringer lægges til grund, at initiativet til salget af Investeringsselskabet fra sagsøgte 1-8 til sagsøgte 9 kom fra sagsøgte 9. Det kan desuden lægges til grund, at sagsøgte 1-8 ikke modtog en overkurs for selskabet. Efter de afgivne forklaringer lægger landsretten endeligt til grund, at sagsøgte 1-8 ikke kendte til sagsøgte 9's videreoverdragelse til K1 Invest A/S, hvorved sagsøgte 9 modtog en overkurs. Under disse omstændigheder tager landsretten sagsøgte 1-8's friholdelsespåstand overfor sagsøgte 9 til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De sagsøgte, 1. A1, 2. A2, 3. A3, 4. A4, 5. A5, 6. A6, 7. A7, 8. A8 og 9. Handels- og Investeringsselskabet G1 ApS, betaler in solidum til sagsøgeren, Konkursboet Investeringselskabet H1 ApS v/kurator advokat Erik Malberg, 3.110.477 kr. med tillæg af 0,6 % pr. påbegyndt måned af 1.773.362 kr. fra den 1. august 1999.

De sagsøgte skal herudover anerkende at være forpligtede til at erstatte sagsøgeren omkostningerne ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. konkurslovens § 94, nr. 3 og 4, i den udstrækning disse krav godkendes af skifteretten og kan rummes inden for maksimum for de sagsøgtes hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

Sagsøgte 9 skal friholde sagsøgte 1-8 for ethvert beløb, som de er blevet dømt til at betale til sagsøgeren.

I sagsomkostninger skal de sagsøgte in solidum til sagsøgeren betale 160.000 kr. Sagsøgte 9 skal ligeledes friholde sagsøgte 1-8 for betaling heraf.

I forholdet mellem sagsøgte 1-8 og sagsøgte 9 skal ingen part betale sagsomkostninger til nogen anden part.

Det idømte skal betales inden 14 dage.