Dato for udgivelse
18 Oct 2007 14:57
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Oct 2007 11:28
SKM-nummer
SKM2007.736.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-3345-03
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Handel med udlandet og betalingspligtige personer + IT-løsninger for moms + Erhvervsmæssig import
Emneord
Listeoplysninger - vareleverancer - dansk køber - spørgsmål om bevis - momspligtigt videresalg
Resumé

Sagsøgeren, der tidligere havde drevet virksomhed med kiosk og senere pizzeria, fik medhold i, at SKAT med urette havde rejst et momskrav på ca. kr. 45.000,- vedrørende angiveligt momspligtigt videresalg af chokolade- og sukkervarer, som sagsøgeren ifølge SKAT havde indført fra Tyskland.

Landsretten lagde vægt på, at de to tyske sælgere - et selskab og et firma ejet af en tysker, som i et stort sagskompleks af både byretten og Østre Landsret sammen med sin mor var blevet idømt en længere ubetinget fængselsstraf for betydelige afgiftsunddragelser over for den danske statskasse i forbindelse med indførsel af uberigtigede sodavand til Danmark fra Tyskland - ensidigt havde indgivet listeindberetninger om salg til sagsøgeren, men at sagsøgeren aldrig selv havde angivet noget EU-varekøb til SKAT.

Videre henviste landsretten til, at der ikke var påvist nogen forbindelse mellem sagsøgerens aktiviteter og de tyske sælgere, samt at det ikke var påvist, at sagsøgeren havde videresolgt chokoladevarer, der var holdt uden for momsregnskabet.

Reference(r)

Momsloven § 4
Momsloven § 34
Momsloven § 54
Momsbekendtgørelsen § 72

Henvisning

Momsvejledningen 2007-4 D.2.1

Henvisning

Momsvejledningen 2007-4 I.1.1.1

Henvisning

Momsvejledningen 2007-4 N.4

Henvisning
Momsvejledningen 2007-4 T.4.2

Parter

A
(advokat Jacob Monberg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken).

Afsagt af landsdommerne

K. Wiingaard, Karen-Anke Tørring og Anne Krebs (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 12. november 2003, har sagsøgeren, A, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at den af Skatteministeriet for perioden 1996-1998 fastsatte salgsmoms for ham nedsættes med 45.007 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Den 14. august 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Klagen skyldes, at ToldSkat har afkrævet klageren i alt 45.007 kr. i moms for chokoladevarer, som klageren i 1997-1998 har indkøbt i Tyskland og videresolgt i Danmark.

Det er oplyst, at H1 Engros med SE/CVR nr. ... har været registreret efter toldloven som importør og som varemodtager efter chokolade- og sukkervareafgiftsloven siden 1. maj 1995. H1 Engros har endvidere været registreret efter momsloven siden 12. maj 1995. Firmaet har beskæftiget sig med import og salg af chokolade- og sukkervarer og drevet en kiosk beliggende på .... Firmaet blev afmeldt fra registrering for moms den 30. september 1995 og som importør efter toldloven den 10. november 1995. Endelig blev H1 Engros afmeldt for registrering efter chokolade- og sukkervarer den 31. december 1995.

Det er videre oplyst, at A ejer et firma med SE/CVR nr. ... Pizza H2 beliggende ..., der har været registreret efter toldloven siden den 1. november 1995, men som blev afmeldt den 19. november 1998. Firmaet har ligeledes været registreret efter momsloven siden den 13. juli 1989, men afmeldt den 30. september 1998, og registreret på ny den 1. juni 2000.

Det er herudover oplyst, at ToldSkat den 6. december 2000 via en anden region kom i besiddelse af oplysninger fra 2 tyske virksomheder, der over EU's listesystem har angivet, at de i perioden 1997-1998 har leveret chokolade- og sukkervarer til H1 Engros. Der er tale om virksomhederne G1gesellschaft mbH, Tyskland samt SP, Tyskland. I denne forbindelse er der bl.a. fremlagt 3 fakturaer fra firmaet G1gesellschaft mbH af 3. juli og 29. december 1997, hvoraf fremgår, at der er sket salg af varer for henholdsvis 5.845, 5.277,60 og 2.100 DM til H1 Engros med angivelse af Pizza H2's SE/CVR nr. .... Der er endvidere fremlagt bogholderiudskrifter fra de to tyske firmaer for perioden 2. januar - 31. december 1997 og 1. januar - 31. december 1998, hvoraf fremgår de to firmaers salg til H1 Engros.

På et møde mellem klageren og regionen den 26. november 2001 har A oplyst, at han aldrig har handlet med SP, men har købt varerne af en KN, som han har handlet med 2-3 gange. Der var tale om varer, hvoraf der var sket betaling af afgifterne. Endvidere har han aldrig oplyst sit SE/CVR-nr. til andre.

ToldSkat har oplyst, at KN, driver en række virksomheder hovedsagligt med salg af chokolade. Denne person har arbejdet for og sammen med LP, der driver firmaet G4 Handel ApS, CVR-nr. ..., der udelukkende handler med chokoladevarer. LP er mor til SP, der ejer de to tyske virksomheder, der har leveret chokolade til klageren.

Ved den påklagede afgørelse har ToldSkat afkrævet klageren 45.007 kr. i moms for perioden 1997-1998, beregnet som følger:

Følgende differencer er fundet

Iflg. M281

Periode

Beløb

Iflg. M7172

Beløb

Difference

           
 

961231

178.784 kr.

 

178.784 kr.

0 kr.

 

971231

285.105 kr.

 

285.105 kr.

0 kr.

 

980331

0 kr.

 

144.889 kr.

144.889 kr.

 

980630

212.398 kr.

 

209.922 kr.

-2.476 kr.

 

980930

140.845 kr.

 

139.077 kr.

  -1.768 kr.

I alt

 

817.132 kr.

 

957.777 kr.

140.645 kr.

ToldSkat har vedr. beregningen bemærket, at oplysningerne er hentet i ToldSkats system for virksomhedskontrol (Menu 281), der hvert kvartal sammenholder status pr. afregningsperiode vedrørende moms med EU-erhvervelser ifølge listesystemet. Menu 7172 giver en oversigt over de indkøb, som klageren har foretaget i andre EU-lande, og som er indberettet til EU's listesystem af sælgere i de andre EU-lande.

Det samlede varekøb fra de tyske virksomheder er herefter opgjort til140.645 kr.

Gennemsnitsavancen på chokolade/sukkervarer er ansat til 28%

Avancen i kr.

140.645 kr. x 28 % afrundet

39.381 kr.

Varekøb

 

140.645 kr.

I alt

 

180.026 kr.

Udgående salgsmoms herefter i alt (180.026 kr. x 0,25%)

45.007 kr.

Regionen har oplyst, at da det ikke har været muligt at opgøre mængden af de indkøbte varer nærmere, er der ikke beregnet chokoladeafgift.

ToldSkat har som begrundelse for afgørelsen anført, at klageren i 1997-1998 har drevet moms- og chokoladeafgiftspligtig virksomhed ved at sælge chokoladevarer i Danmark indkøbt hos to tyske virksomheder uden at anmelde sig til registrering hos ToldSkat og betale afgift af salget.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke skal opkræves afgifter af de omhandlede varer.

Repræsentanten har gjort gældende, at der er intet faktuelt grundlag for momsansættelsen, idet de omhandlede leverancer aldrig har fundet sted, men er et udslag af formentlige ulovlige forhold, hvorved klagerens SE/CVR nr. uden dennes viden er blevet misbrugt af andre. Dette støttes af, at der aldrig har været udstedt fakturaer for handlerne eller andet dokumentationsgrundlag.

Repræsentanten har endvidere henvist til en artikel i ..., hvoraf det bl.a. fremgår, at LP er tiltalt for afgifts- og momssvindel.

Landsskatteretten skal udtale

Landsskatteretten finder det tilstrækkelig godtgjort, at A i den omhandlede periode har indkøbt varer fra de to omhandlede tyske virksomheder i det omfang, det er angivet i listeangivelserne. Retten har herved lagt vægt på, at As angivelser og listeangivelserne kun afviger væsentligt fra hinanden i en afgiftsperiode, hvor A har angivet 0 i import. Landsskatteretten finder det på den baggrund hverken godtgjort eller sandsynliggjort, at andre personer eller virksomheder i denne afgiftspligtige periode skulle have misbrugt As CVR-nr. Der er herved også henset til, at listeangivelserne i den periode, hvor denne difference er konstateret, beløbsmæssigt ikke afviger fra As egne angivelser for senere kvartaler.

På baggrund af oplysningerne om As virksomheder finder Landsskatteretten, at denne må antages at have videresolgt varerne. Disse salg er momspligtige efter momslovens § 4. Da Landsskatteretten ikke finder grundlag for at ændre den af regionen beregnede moms, stadfæstes den påklagede afgørelse.

..."

Der er mellem parterne enighed om, at Landsskatterettens kendelse hviler på en ukorrekt præmis, idet A ikke har foretaget indberetninger af EU-varekøb til ToldSkat. Parterne er endvidere enige om, at oplysninger til EU-listesystemet er indleveret af de to tyske sælgere.

Parterne er endelig enige om, at det ikke er muligt at følge enkelttransaktioner i form af fysiske leverancer fra Tyskland til H1 Engros eller at følge betalinger modtaget af G1 gesellschaft mbH og registreret som betalinger fra H1 Engros.

Af de tre fakturaer udstedt af G1 gesellschaft mbH til H1 Engros, angiver de to fakturaer af 29. december 1997, at de fakturerede beløb angår levering af varer uden specifikation heraf, mens faktura af 3. juli 1997 indeholder en specifikation af leverede chokoladevarer.

De to fakturaer af 29. december 1997 blev sammen med bogholderiudskrifter fra G1 gesellschaft mbH den 21. november 2000 sendt til ToldSkat af den særlige momskontrol under Bundesamt für Finanzen. Af en for landsretten fremlagt oversættelse af et bilagt følgebrev af 29. august 2000 fra Finanzamt fremgår blandt andet følgende:

"...

Firma G4 Handel ApS skal efter ordre fra G1 ges.mbH have holdt et varelager parat til de danske kunder. Udleveringen af varerne blev så af G4 rapporteret til G1. Derefter har G1 på grundlag af meddelelserne udstedt fakturaer til de danske kunder. Inddrivelsen af betalingerne blev til gengæld foretaget af G4. Pengene blev derefter overført fra Jyske Bank Danmark til filialen i Tyskland og der hævet kontant af direktøren for G1 og indbetalt på dettes konto. ...

..."

De fremsendte bogholderiudskrifter indeholder debitorliste for 1997 for G1 gesellschaft mbH, hvori er angivet fortløbende varesalg til H1 Engros, og en opgørelse af årets varesalg i 1998 til H1 Engros, for i alt DM 139.135,54.

For landsretten er endvidere fremlagt faktura af 30. september 1995 til H1 Engros udstedt af G5 ApS, hvilket parterne er enige om, er den danske adresse for SP, direktøren for G1gesellschaft mbH. Endvidere er fremlagt faktura af 25. juni 1996 udstedt til "H1 Engro" af G2 Handelscontor GmbH, Tyskland, hvilken adresse er identisk med adressen for G1 Handelsgesellschaft mbH. Begge fakturaer angår leverancer af chokoladevarer og er uden angivelse af SE-nummer for H1 Engros. Parterne er enige om, at SP over tid har været involveret i samtlige de tre nævnte salgsvirksomheder.

Ved Østre Landsrets dom af 4. december 2006 blev SP fundet skyldig i blandt andet overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, for at have unddraget det offentlige moms og afgifter, samt overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, for som dokumentation til politiet at have fremsendt fakturaer udstedt af et af ham ejet firma, G3 Trade, med urigtigt angivende salg af øl, vin og vand til flere kiosker og købmænd med fortsæt til, at en uskyldig derved blev sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge. SP blev herfor idømt en samlet straf af 3 år. Af Østre Landsrets præmis til dommen fremgår blandt andet følgende:

"...

Det er ubestridt, at SP den 29. januar 2003 til politiet pr. telefax fremsendte fakturaer dateret i december 2002, der hidrørte fra G3 Trade og angik vareleverancer til et antal kiosker i ... området. Efter kioskejernes forklaringer lægges det til grund, at kioskejerne hverken havde modtaget fakturaerne eller nogen leverancer fra G3 Trade. SPs forklaring om disse fakturaer tilsidesættes som utroværdig. SP findes ved sin handlemåde at have måttet indse, at det var overvejende sandsynligt, at kioskejerne ville blive sigtet. SP findes derfor skyldig i overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1.

..."

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at han i 1989 købte kiosken af sin ældre bror. Han drev kiosken i personligt regi under SE-nummer ..., indtil han den 1. maj 1997 solgte kiosken til en anden bror.

Mens han ejede kiosken, drev han i perioden fra 1993 til midten af 1995 en grossistvirksomhed med salg af kioskvarer under navnet H1 Engros ved SE-nummer .... Varerne indkøbte han fra forskellige leverandører, herunder hentede han varer i Tyskland hos leverandøren G6. Han købte ikke varer hos andre tyske leverandører. Mod slutningen af perioden, hvor han drev H1 Engros, kom han i kontakt med KN, som tilbød varer fra Tyskland leveret til As virksomhedsadresse. Disse varer fra KN blev faktureret med moms til H1 Engros.

Han kender ikke personligt SP, men har mødt ham gennem KN, og han har senere læst om SP i medierne. Han har ikke handlet med SP eller hans virksomheder. Han kender ikke til de under sagen fremlagte fakturaer fra 1995, 1996 og 1997. Han kender ej heller de virksomheder, som har udstedt de anførte fakturaer, og han forstår ikke, hvorfor navnet på hans virksomhed er påført fakturaerne. Tilsvarende forstår han ikke, at H1 Engros flere gange er anført som debitor for betydelige beløb på nogle bogholderilister. Han kan ikke forklare, hvorfor de tyske sælgere har opgivet til listesystemet, at H1 Engros har købt varer fra SPs virksomheder. Det er hans opfattelse, at navnet H1 Engos og kioskens SE-nummer er anvendt af SP for at undgå betaling af afgifter og moms i Tyskland.

Efter salg af kiosken den 1. maj 1997 drev han ikke selvstændig virksomhed, før han i 1. december 1998 åbnede Pizza H2 under det SE-nummer, som han havde anvendt til kioskdrift. Han kan ikke forklare, hvorfor der i perioden 1. maj 1997 til 30. juni 1998 fortsat blev indgivet momsangivelser under dette SE-nummer. I perioden fra maj 1997 til december 1998 var han nogle måneder i Tyrkiet, og han hjalp sin bror i kiosken. I øvrigt erindrer han ikke sine aktiviteter, men han levede primært af indtægterne fra salget af kiosken.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hans virksomhed ikke har foretaget de vareindkøb i Tyskland, der ligger til grund for den indbragte momsforhøjelse. Skatteministeriet har ikke fremlagt fornødent bevis for eller på anden måde sandsynliggjort, at handlerne har fundet sted. Den fremlagte dokumentation i form af fakturaer og bogholderiudskrifter bestrides af ham som fiktiv, hvilket bestyrkes af, at fakturaerne ukorrekt angiver navnet H1 Engros under kioskvirksomhedens SE-nummer. Det må formodes, at virksomhedsnavn og SE-nummer er kommet til SPs kundskab via KN, som A tidligere handlede med.

Endvidere har Skatteministeriet erkendt, at beløbsangivelser registreret hos SKAT under menu 281 ikke er indberettet af ham. Momsforhøjelsen beror således på SKATs misforståelse af indberetningerne, og denne misforståelse genfindes i Landsskatterettens kendelse. Endvidere omfatter listeindberetningerne et samlet beløb på 957.777 kr., mens der alene er fundet tre fakturaer lydende på mindre beløb. Listeindberetninger fra de tyske sælgere bør ikke tillægges vægt, da grundlaget for disse oplysninger er særdeles tvivlsomt. Listesystemet giver mulighed for at finde uregelmæssigheder, men indberetningerne kan ikke isoleret anvendes som bevis over for køber, da systemet ikke garanterer mod svig fra den sælger, som foretager indberetningerne.

De tyske myndigheder har endvidere oplyst, at betalingerne til G1Handlesges. mbH vedrører kontante indbetalinger foretaget af SP. At der er tale om fiktive handler og fakturaer bestyrkes af, at denne ved Østre Landsret er dømt for kriminelle aktiviteter, der omfatter brug af falske fakturaer og afgiftsudnyttelse, hvor landsretten lagde vægt på kioskejernes forklaringer om, at der ikke var foregået handler.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse gjort gældende, at afgiftsmyndighederne med rette har anset A for momspligtig i medfør af momslovens § 4, stk. 1, af ikke-momsangivet salg af chokolade- og sukkervarer i årene 1996-1998. Afgiftsforhøjelsen udgør moms, som A har kunnet opkræve ved salg af chokoladevarer, der er holdt uden for momsregnskabet, fordi varerne ikke er opgivet som tilgået virksomheden. Forhøjelsen er som følge af ToldSkats beregninger begrænset til kr. 45.007.

Det er til listesystemet, jf. momslovens § 54 samt momsbekendtgørelsens §§ 68 og 69 vedrørende listesystemet for EU-leverancer, fra de to tyske sælgere indberettet varesalg for den nævnte periode til As SE-nummer ... på i alt kr. 957.777, hvilket fremgår af udskriften af menu 7172 i afgiftsmyndighedernes virksomhedskontrolsystem. Ifølge menu 281/282 fra kontrolsystemet er saldoen kr. 817.132. Da saldoen ifølge menu 7172 må lægges til grund, eftersom den indeholder det totale indberettede listekøb fra andre EU-lande indberettet på As SE-nummer, er det med rette, at afgiftsmyndighederne har anset differencen mellem de to saldi for yderligere EU-varekøb foretaget af A.

Der skal foreligge tungtvejende beviser for at tilsidesætte listeoplysningerne i EU's indberetningssystem, da systemet i modsat fald vil blive undergravet. Derfor skal der i denne sag lægges afgørende vægt på listeindberetninger fra de tyske momspligtige sælgere. Disse indberetninger er givet til de tyske myndigheder, der har haft adgang til at afdække eventuelle ulovligheder. Derfor har det også formodningen imod sig, at de tyske sælgere skulle afgive ukorrekte indberetninger.

Køb og levering af chokoladevarer er i overensstemmelse med de aktiviteter, som fandt sted i virksomhed. As forklaring på, hvorledes de tyske sælgere, der har indberettet salg til listesystemet, tilfældigt skulle være kommet i besiddelse af netop hans SE-nummer og virksomhedsadresse, er uholdbar og kan ikke lægges til grund.

Straffesagen mod SP omfatter et andet år og angår andre virksomheder end de tyske virksomheder, der er omfattet af denne sag. Endvidere angik straffesagen salg uden for momssystemet, hvorfor listeoplysninger ikke blev inddraget. De falske fakturaer var konkret rettet mod et forsøg på at få SPs mor løsladt fra varetægtsfængsling, og er ikke bevis for, at SP tidligere skulle have udstedt falske fakturaer.

Rettens begrundelse og resultat

Skatteministeriet erkender, at A ikke har indberettet EU-varekøb til myndighederne, og at listeoplysningerne ensidigt er indgivet af de tyske sælgere. De fremlagte fakturaer er udstedt af de tyske sælgere. Det er ikke påvist, at As aktiviteter forbinder hans virksomheder med de tyske sælgere, eller at han har videresolgt chokoladevarer, der er holdt uden for momsregnskabet.

As påstand tages til følge.

Sagsøgeren har afholdt udgifter til retsafgift på i alt 1.550 kr. Sagsomkostningerne ansættes under ét til en rund sum som nedenfor angivet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at salgsmoms for perioden 1996-1998 for sagsøgeren, A, nedsættes med 45.007 kr.

I sagsomkostninger skal Skatteministeriet, inden 14 dage fra dommens afsigelse, betale 15.000 kr. til A.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter