Dato for udgivelse
26 Oct 2007 10:21
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 Jul 2007 11:38
SKM-nummer
SKM2007.764.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, S-856-07
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
Straf + Opgørelse, angivelse samt ind- og udbetaling af moms og reguleringsforpligtelse
Emneord
Momssvig, tilståelsessag, straffrihed, sindssygdom
Resumé

T blev i byretten dømt for forsætlig overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens 81, stk. 3. Under dække af momsregistreret forening havde T afgivet urigtige oplysninger med henblik på at opnå uberettiget udbetaling af negativt momstilsvar for perioden 24/6 2000 til 31/12 2004 med i alt 798.970 kr. Heraf var 541.970 kr. udbetalt til T's private konto.

Byretten fandt, at T i gerningsperioden havde været utilregnelig på grund af sindssygdom eller lignende tilstand. T blev derfor ikke straffet, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

T blev af byretten idømt pligt til at undergive sig behandling på psykiatrisk hospital med tilsyn af Kriminalforsorgen under udskrivning. Længstetid for foranstaltningen blev fastsat til 5 år.   

T blev af byretten pålagt at yde erstatning på 541.970 kr.

Ved Landsretten var alene behandlingsdommen til prøvelse. T nedlagde påstand om, at den idømte foranstaltning skulle ændres til ambulant psykiatrisk behandling. Landsrettens stadfæstede byrettens dom, idet mindre indgribende foranstaltninger ikke ansås for tilstrækkelige til at forebygge yderligere lovovertrædelser.

Reference(r)
Straffeloven § 281
Straffeloven § 16, stk. 1
Momsloven § 81

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Henrik Perregaard, besk.)

Afsagt af landsdommerne

Birte Lynæs, Lyngesen og Ole Dybdahl med domsmænd

----------

Københavns Byrets dom af 9. februar 2007, SS 35.34583/05

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 12. december 2005.

T er tiltalt for overtrædelse af

momsssvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1

ved med forsæt til momsunddragelse for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004 som formand for den momsregistrerede forening H1, CVR ..., at have afgivet urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, idet hun ved de kvartalsvise momsangivelser afgav urigtige oplysninger til ToldSkat, med henblik på at opnå uberettiget udbetaling af negativt momstilsvar på i alt 798.175 kr., hvoraf 541.970 kr. blev udbetalt til hende, hvorved statskassen blev unddraget et tilsvarende beløb.

Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 68, 2. pkt., jf. § 16, stk. 1, dømmes til behandling på psykiatrisk hospital med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse. Der er endvidere nedlagt påstand om en længstetid for foranstaltningen på 5 år.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte idømmes en tillægsbøde på 650.000 kr.

Tiltalte har erkendt sig skyldig og nedlagt påstand om rettens mildeste dom, herunder at hun alene skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling.

ToldSkat har påstået, at tiltalte skal betale 541.970 kr. i erstatning.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men har ikke anerkendt kravets opgørelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet V.1.

Tiltalte har til retsbogen af 1. marts 2006 afgivet følgende forklaring

"Tiltalte forklarede, at hun pr. 1. februar 1998 var medstifter af H1. Der var stiftende generalforsamling den pågældende dag, hvori foruden tiltalte deltog MN og SD. LJ gav efterfølgende sit samtykke til oprettelsen af foreningen. MN var tiltaltes kæreste på det pågældende tidspunkt. De øvrige stiftere var skuespillere, som hun havde arbejdet sammen med, men ikke kendte nærmere. På daværende tidspunkt opførte hun en forestilling for unge omkring narkoproblemer - .... Forestillingen blev opført i G1. I 1998/1999 lavede hun et projekt for Ungdomsrådet. I 2000 havde foreningen på ...- , ...-, ...- og ... Festivalerne en stand, hvorfra der solgtes bl.a. kød, piercinger, undertøj mv. Indtægterne fra salget skulle skaffe penge til en forestilling. På ..., og det var umuligt at sælge noget. Der opstod derfor et stort underskud i foreningen på mere end 100.000 kr. Ved de følgende festivaler gik salget heller ikke godt, og underskuddet blev større. Det var tiltalte, der havde lagt pengene ud til indkøb af varerne. Hun var formand for foreningen fra stiftelsen og til efter 31. december 2004. Det lykkedes aldrig foreningen at få et stykke iværksat. Der har dog været flere projekter undervejs, men disse er ikke blevet til noget. Hun førte regnskab i den i anklageskriftet nævnte periode, og det var hende, der til ToldSkat indsendte opgørelser vedrørende negativt momstilsvar. I en del af den omhandlede periode har hun i øvrigt været indlagt på psykiatrisk afdeling. Der har været flere personer, der i foreningens regi har bistået hende i forbindelse med hendes sygdom. I foreningen førtes ingen medlemslister. men folk var mere løst tilknyttet. I 2002 til en gang i 2003 opholdte tiltalte sig i Italien. Hun forsøgte sammen med "nogle ..." at få arrangeret et medieshow i Italien. Projektet blev dog ikke gennemført. I Italien har foreningen haft flere succesfulde arrangementer. Ikke alle disse arrangementer er dog gennemført via foreningen. Tiltalte er ikke uddannet i at føre regnskab, men en bekendt ved navn SM, der var medlem af foreningen i 1998, opstillede en skabelon for hende. På grundlag af denne skabelon har hun hvert år lavet regnskab. Disse regnskaber blev lavet på forskellige computere hos bekendte. Opgørelserne til ToldSkat er udfærdiget på grundlag af regnskabsoplysningerne. I andet halvår af 2004 var hun i USA. Hun havde i den periode haft andre til at hjælpe sig med foreningens forhold. Blandt andet var en person, der skulle bistå med at få projektet i Italien gennemført. Hun vil ikke oplyse navnet på vedkommende. Hun havde givet vedkommende besked på at sørge for, at det nødvendige blev foretaget, herunder leje af scene mv.

Foreholdt bilag 8, underbilag 5 og 6, faktura og kvittering, forklarede tiltalte, at disse bilag angår projektet i Italien. Hun kom hjem fra USA i julen 2004. Hun gik ud fra, at vedkommende havde lejet scene mv. for 660.000 kr. hos G3. Kvitteringen formodede hun var dokumentation for betalingen til G3 for nævnte faktura. Foreningen havde ikke de 660.000 kr., men skulle modtage dem af en privat giver. Tiltalte ønsker ikke at oplyse identiteten på pågældende. Hun har kvitteret på foreningens vegne på begge bilag. Tiltalte har i 2000 været lærer på G3, der er en ... skole. Først senere i 2005, da hun blev kontaktet af skattemyndighederne, blev hun klar over, at G3 ikke havde udstedt fakturaen.

I perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2004 har foreningen ikke modtaget fondsmidler, men alene haft private indtægter på ca. 350.000 kr. Disse midler blev modtaget kontant og blev brugt efterhånden. Pengene blev opbevaret i en pengekasse. Hun har dokumentation for hvem, der har ydet den nævnte støtte til foreningen. Foreholdt bilag 2 i mappe anførte tiltalte, at hun havde privat bankkonto i F1-Bank. Foreningen havde ingen konto i den relevante periode, men havde tidligere haft en, og havde også forud for sommeren 2000 været momsregistreret. Det negative momstilsvar blev i vidt omfang indsat på hendes private konto. Dette skyldtes, at foreningen havde en gæld til hende, idet hun havde lagt penge ud for foreningen. I perioden fra 2002 til 2004 modtog hun kontanthjælp, men har også malet billeder og solgt disse.

Der har aldrig forud for januar 2005 været problemer med ToldSkat. I januar 2005 faxede hun momsopgørelse med bilag til ToldSkat.

I foreningen arbejdede alle frivilligt og der betaltes ikke kontingent. Pengene, hun modtog fra ToldSkat, er kommet foreningen til gode, idet disse reelt har dækket hendes positive udlæg for foreningen. H1 har ikke og skulle ikke betale løn. Hendes udlæg vedrører bl.a. køb af computer, printer, kontormøbler og lignende, ligesom hendes farmor, gennem tiltalte, har lånt foreningen 60.000 kr.

Tiltalte tilføjede, at der løbende i foreningen har været aktiviteter, såsom indsamlinger, gøgleri og lignende, med det formål at tilvejebringe økonomiske midler til egentlige forestillinger. Tiltalte har solgt sin egen kunst gennem foreningen."

Tiltalte har til retsbogen af 14. november 2006 afgivet følgende forklaring

"Tiltalte forklarede, at H1 havde et projekt ved navn H2.dk. Dette projekt angik salg af malerier i helt overvejende grad udført af tiltalte. Tiltalte malede personligt malerierne og solgte dem til H1. Hun fastsatte selv prisen. Denne blev fastsat ud fra, hvad hun forventede at kunne opnå på et frit marked. Hun rejste på et tidspunkt til Italien, hvor hun malede en række malerier. Disse blev også solgt til H1. Tiltalte var ansvarlig for H1, og hun forestod i foreningen salg af de købte malerier. Hun havde ikke egentlige udstillinger, men solgte navnlig malerierne til venner og bekendte. Der blev også solgt nogle til turister. Tiltalte havde ikke udstillingslokaliteter. Det lykkedes sjældent at opnå samme pris for et maleri, som H1 havde indkøbt dette til. Tiltalte har også i Danmark malet malerier, der er solgt til H1 på samme måde. Heller ikke disse malerier indbragte et lige så højt beløb, som de var købt til. Der opstod således hvert kvartal et underskud og H1 havde derfor moms til gode.

Tiltalte udfærdigede regnskab hvert kvartal, hvor den tilgodehavende moms - det negative momstilsvar - var udregnet. Pengene fra den tilgodehavende moms modtog hun og indsatte på sin personlige bankkonto. Tiltalte bemærkede, at H1 ikke havde nogen bankkonto, og at H1 mindst skyldte et beløb hvert kvartal svarende til den udbetalte moms. Et eventuelt yderligere tilgodehavende hos H1 blev hvert kvartal eftergivet af hende. Der var ikke andre end tiltalte involveret som køber og sælger vedrørende de enkelte malerier, idet hun alene fremstod som ansvarlig for H1. I H1 var der få andre aktiviteter i den omhandlede periode. Der var alene projekter i Italien omkring noget gadegøgl. Der var ikke nogen egentlige opsætninger eller lignende. Tiltalte har ikke personligt i Danmark været momsregistreret.

Anklageren dokumenterede bilag 10, faneblad 2.

Foreholdt side 2 heraf anførte tiltalte, at det foreliggende regnskab svarer i udseende og systematik i det væsentlige til de regnskaber, der blev udfærdiget hvert kvartal. Det var normalt at hun kvitterede for eftergivelse af gæld, som anført på denne side.

Foreholdt faneblad 4, side 3, anførte tiltalte, at dette er en standardkvittering for salg af et maleri fra H1. Hun havde talt med en italiensk advokat, som havde rådet hende til at lave denne form for kvittering. Det fremgår ikke af kvitteringen, hvad maleriets titel eller størrelse er. Dette havde tiltalte ikke overvejet. Man kan heller ikke se til, hvem det omhandlede maleri er solgt. Oplysninger herom har hun dog skrevet på nogle af de salg af malerier, der er foretaget i Italien.

Foreholdt side 12, anførte tiltalte, at denne telefonregning er indgået i kvartalsregnskabet, som en administrativ omkostning for H1. Det var for H1, at abonnementet var tegnet og telefonen blev benyttet i H1s regi og ikke af tiltalte personligt. Det var tiltalte, der havde tegnet abonnementet, men telefonen indgik som nævnt alene i H1.

Foreholdt side 13, regninger, anførte tiltalte, at den ene kvittering angik salg af tre små billeder og den anden salg af et billede. Det var H1, som havde solgt i Danmark, men hun ved ikke til hvem.

Foreholdt side 19, regning til H1, anførte tiltalte, at dette bilag angår et salg fra hende til H1. Der er ikke nogen anden person, som har modtaget den. Hun har personligt udstedt regningen i eget navn og "afleveret" den til sig selv, som ansvarlig for H1. Tiltalte har beregnet moms, idet hun var af den opfattelse, at der skulle medtages moms på en regning, uanset om man personligt var momsregistreret. Tiltalte kan ikke se, om hun har fået penge eller, om der alene er opstået et tilgodehavende overfor H1.

Foreholdt side 28, anførte tiltalte, at dette bilag i realiteten er hendes personlige eftergivelse af gæld overfor H1.

Tiltalte bemærkede, at hun ikke har udarbejdet selvangivelse for 2002 og derfor er hendes indtægter fra salg af malerier til H1 endnu ikke indgået i hendes skatteopgørelse.

Foreholdt faneblad 18, side 1, anførte tiltalte, om bemærkningen "ovenstående gæld er midlertidigt lagt i bero og skal efterregnes ved årets udløb", at det var hendes hensigt, at hun kunne lave en samlet udregning ved årets udløb, eller når hun engang kom hjem fra Italien. Hun ved ikke, hvem der skylder de 218.000 kr. nævnt i regnskabet.

Hun vil antage, at der i perioden fra 1. januar 2002 til 30. juni 2004 blev malet og solgt 35-40 malerier af hende til H1. Et maleri af almindelig størrelse tog mellem 1 uge og 14 dage at male. En del af de nævnte malerier er malet i Danmark, uden at hun tør gætte på andelen."

Tiltalte har til retsbogen af 9. februar 2007 afgivet følgende supplerende forklaring:

"Tiltalte forklarede supplerende, at hun lod foreningenH1 købe hendes malerier. Foreningen forsøgte at sælge malerierne, men der var ikke nogen forretningsmæssig realitet heri. Hun kan således erkende, at hun med urette har fået udbetalt negativ moms med ca. 541.000 kr. i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004. Tiltalte vidste, at hun ikke var berettiget til at modtage den negative moms."

Vidnet, V.1, har til retsbogen afgivet følgende forklaring

"Vidnet forklarede, at han er ansat som fuldmægtig i SKAT.

Foreholdt sagens bilag 3, side 2, angående sagens omfang og den beløbsmæssige opgørelse, anførte vidnet, at han kunne bekræfte opgørelsen. På tidspunktet for sagens opgørelse, havde man i øvrigt slet ikke modtaget bilag fra tiltalte. Tiltalte havde dog været til møde forud herfor og havde i den forbindelse nogle bilag med. Sagen blev opdaget i forbindelse med en såkaldt udbetalingskontrol.

Det er fortsat vidnets opfattelse, at der ikke i H1 har foregået momsberettigede aktiviteter. Det er skattemyndighedernes opfattelse, at H1 reelt set ikke har afholdt udgifter. Selve konstruktionen, der har ført til det negative momstilsvar, er foretaget i tiltaltes personlige interesse. For at blive momsregistreret skal man beskrive de momsberettigede aktiviteter. Dette er baggrunden for, at H1 i sin tid er blevet momsregistreret. Der vil i princippet ikke være noget i vejen for, at en person, som også er tilknyttet en momsregistreret forening, sælger egne produkter til foreningen. Personsammenfaldet er ikke nødvendigvis i sig selv et problem, men i det foreliggende tilfælde er det dog tilfældet, da den helt overvejende "udgift" for H1 er dennes betaling for tiltaltes malerier. Endvidere vidste H1, at tiltalte ikke var momsregistreret, og desuagtet er der beregnet moms af de enkelte regninger. Der skabes en ubalance, da tiltalte ikke betaler sin personlige moms, men alene for H1 indberetter og får udbetalt negativt momstilsvar. De foreliggende bilag opfylder ikke formalia til at berettige til momsrefusion. Et salg i Italien vil være momsfrit. Virksomheden eller aktiviteten skal i stedet muligvis "momsbelægges" i Italien. En produktion og et salg i Italien er det danske momssystem uvedkommende, men er undergivet de italienske myndigheders kompetence.

Foreholdt faneblad 4, side 19, anførte vidnet, at denne regning ikke opfylder kravene for momsrefusionen, idet der ikke er angivet momsregistreningsnummer, ligesom varen heller ikke er specificeret i fornødent omfang.

Foreholdt side 18, anførte vidnet på ny, at der mangler momsregistreringsnummer, og det skal præcist fremgå, hvem der er køber og sælger. Det gør det ikke i dette tilfælde.

Foreholdt side 12, anførte vidnet, at dette bilag ej heller kunne godkendes, idet fakturaen er udstedt til tiltalte personligt og ikke til H1.

Foreholdt faneblad 7, side 12, anførte vidnet, at denne i den foreliggende sag ikke kunne godkendes. Afhængig af sagens beskaffenhed og hvis øvrige bilag er i orden, vil et bilag som det foreliggende dog blive godkendt, idet det angår et beløb under en bagatelgrænse.

Foreholdt faneblad 13, side 30, anførte vidnet, at udgifter til persontransport slet ikke kan fratrækkes i et momsregnskab.

Vidnet tilføjede, at skattemyndighedernes vurdering af sagen er uforandret. Ingen af de angivne "udgifter" vil kunne godkendes i den foreliggende form.

Vidnet blev foreholdt bilag 3, side 2, rubrik C angående beløbet på 735.500 kr. Vidnet anførte, at optegnelser i denne rubrik angår momsfrie salg. Der var en formodning for, at dette angik salg til udlandet.

Foreholdt samme bilag side 4, næstsidste afsnit sammenholdt med bilag 8 under bilag 5, anførte vidnet, at han ikke erindrer den nævnere sammenhæng, hvis det er en sådan. Vidnet tilføjede, at han ikke deltog i mødet, hvor oplysningerne fremkom. Indtægter ved gøgl er ikke momspligtige. Heraf følger at udgifter hertil ikke kan fradrages i et momsregnskab."

Oplysningerne i sagen

Der er under sagen dokumenteret regnskabsmæssige bilag angående tiltaltes negative momstilsvar, der ligger til grund for tiltalen i sagen.

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 8. juni 2006 vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, som foreløbig konklusion, efter at sagen har været forelagt psykiatrisk konsulent:

"[Udeladt.red.SKAT]

Ud fra det tilsendte må man mistænke at hun kan lide af en mere kronisk forløbende sindslidelse og det må anbefales at der foretages en mentalundersøgelse for at verificere dette nærmere, således har hun angiveligt tidligere fået stillet diagnosen skizofreni, hvad der også er symptomer der kan tyde på."

Der er herefter foretaget ambulant mentalundersøgelse af tiltalte. I retspsykiatrisk erklæring af 8. november 2006 udarbejdet af speciallæge i psykiatri ... konkluderes følgende:

"[Udeladt.red.SKAT.

...

T tilhører den personkreds, som er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt hun findes skyldig, skal der til imødegåelse af fornyet ligeartet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, peges på dom til behandling på psykiatrisk hospital med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således, at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse."

PM, Institutionen G5, har i udtalelse af 13. november 2006 blandt andet oplyst, at han er daglig leder af bofællesskabet G5 for mennesker med psykiske lidelser. Han er fremkommet med en vurdering af tiltalte, hvori det blandt andet hedder:

"...

... Da jeg ikke har nogen lægelig uddannelse, kan jeg af gode grunde kun vurdere T ud fra min erfaring [Udeladt.red.SKAT] Når man tager Ts problemer i betragtning er det min klare opfattelse, at hun klarer sig godt her hos os og jeg ser en klar mulighed for, at hun med den rette hjælp og støtte vil være i stand til at få et, efter omstændighederne, tilfredsstillende liv. Jeg mener at det er af stor vigtighed at hun får fornemmelse af at hun selv er med til at vælge sin behandling da det er noget nemmere at håndtere hendes type problemer af frivillighedens vej, derfor vil jeg komme med en klar opfordring til domstolen om at T, i fald af at hun dømmes skyldig og får en behandlingsdom, får mulighed for at fortsætte sit ophold her på G5, det kunne være en mulighed at vi søger godkendelse som alternativt afsoningssted eller lign. Jeg mener at det ville være et klart tilbageskridt for T, at blive indlagt og det ville samtidig være meget mod hendes egen vilje, desuden er T ikke, efter mine oplysninger, tidligere straffet og har i det hele taget været meget påvirket af hele sagen."

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen, herunder navnlig tiltaltes erkendelse i retsmødet den 9. februar 2007, der i øvrigt støttes af hendes tidligere forklaringer, sammenholdt med vidneforklaringen afgivet af V.1, findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Efter den retspsykiatriske erklæring finder retten, at tiltalte i gerningsperioden har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1, og idømmes derfor ej heller en tillægsbøde.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige, til trods for det af PM anførte i erklæring af 13. november 2006, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk behandling som påstået af anklagemyndigheden, jf. straffelovens § 68.

Længstetiden for den idømte foranstaltning er 5 år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1.

Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at der ikke findes grundlag for at tilsidesætte den foreliggende tabsopgørelse.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Tiltalte T skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Længstetiden for foranstaltningen er 5 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 20.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Henrik Perregaard.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til ToldSkat betale 541.970 kr.

----------

Østre Landsrets dom af 5. juli 2007, 14. afdeling, S-856-07

Københavns Byrets dom af 9. februar 2007 (SS 35.34583/05) er anket af T med påstand om formildelse, således, at den idømte foranstaltning ændres til ambulant psykiatrisk behandling.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Overlæge ..., har den 16. april 2007 afgivet supplerende erklæring, hvori det bl.a. hedder:

"...

På baggrund af de foreliggende oplysninger kan det udtales, at uanset om T på nuværende tidspunkt frembyder psykotiske symptomer eller ej, og således ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, vil hun under alle omstændigheder være omfattet af straffelovens § 69, og på basis af de foreliggende oplysninger er det ikke sandsynligt, at man, selv om hun ikke længere er sindssyg, vil ændre anbefaling af dom til behandling på psykiatrisk behandling m.v., altså samme sanktion som tidligere anbefalet. Dom til ambulant psykiatrisk behandling vil kun kunne komme påtale, såfremt hun igennem længere tid har haft kontakt til det psykiatriske behandlingssystem og igennem længere tid har modtaget behandling for skizofrenisygdommen, og at hun endvidere har udvist samarbejde omkring behandlingen. Med henblik på at afklare disse sidste spørgsmål anbefales endvidere at indhente en udtalelse om hendes aktuelle psykiske tilstand ved aktuelle behandlingsansvarlige overlæge. Under alle omstændigheder vil det dog være usandsynligt, at man kan pege på en anden foranstaltning end den allerede afgivne ved retspsykiatrisk erklæring af 08.11.2006 set i lyset af den korte tid, der er gået siden da."

Tiltalte har om sine nuværende personlige forhold oplyst, at hun netop har afsluttet det 1-årige ophold på G5. Hun opholder sig for tiden hos sin mor, men leder efter egen bolig. Hun modtager kontanthjælp. Tiltalte ønsker ikke at blive indlagt på psykiatrisk afdeling og hun tåler ikke medicinsk behandling. Hun vil gerne tale med en psykolog.

Idet Landsretten tiltræder, at mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige for at forebygge yderligere lovovertrædelser, tiltrædes det, at tiltalte er idømt psykiatrisk behandling som af byretten bestemt.

Længstetiden for foranstaltningen er 5 år.

Landsretten stadfæster derfor dommen, for så vidt den foreligger til prøvelse.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Tiltalte har erkendt sig skyldig og nedlagt påstand om rettens mildeste dom, herunder at hun alene skal undergive sig ambulant psykiatrisk behandling.

ToldSkat har påstået, at tiltalte skal betale 541.970 kr. i erstatning.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men har ikke anerkendt kravets opgørelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet V.1.

Tiltalte har til retsbogen af 1. marts 2006 afgivet følgende forklaring:

"Tiltalte forklarede, at hun pr. 1. februar 1998 var medstifter af teaterforeningen H1. Der var stiftende generalforsamling den pågældende dag, hvori foruden tiltalte deltog MN og SD. Jakob Landgren gav efterfølgende sit samtykke til oprettelsen af foreningen. MN var tiltaltes kæreste på det pågældende tidspunkt. De øvrige stiftere var skuespillere, som hun havde arbejdet sammen med, men ikke kendte nærmere. På daværende tidspunkt opførte hun en teaterforestilling for unge omkring narkoproblemer - .... Forestillingen blev opført i G1. I 1998/1999 lavede hun et teaterprojekt for Ungdomsrådet. I 2000 havde foreningen på ...- , ...-, ...- og ... Festivalerne en stand, hvorfra der solgtes bl.a. kød, piercinger, undertøj mv. Indtægterne fra salget skulle skaffe penge til en teaterforestilling. På ..., og det var umuligt at sælge noget. Der opstod derfor et stort underskud i foreningen på mere end 100.000 kr. Ved de følgende festivaler gik salget heller ikke godt, og underskuddet blev større. Det var tiltalte, der havde lagt pengene ud til indkøb af varerne. Hun var formand for foreningen fra stiftelsen og til efter 31. december 2004. Det lykkedes aldrig foreningen at få et teaterstykke iværksat. Der har dog været flere projekter undervejs, men disse er ikke blevet til noget. Hun førte regnskab i den i anklageskriftet nævnte periode, og det var hende, der til ToldSkat indsendte opgørelser vedrørende negativt momstilsvar. I en del af den omhandlede periode har hun i øvrigt været indlagt på psykiatrisk afdeling. Der har været flere personer, der i foreningens regi har bistået hende i forbindelse med hendes sygdom. I foreningen førtes ingen medlemslister. men folk var mere løst tilknyttet. I 2002 til en gang i 2003 opholdte tiltalte sig i Italien. Hun forsøgte sammen med "nogle gøglere" at få arrangeret et medieshow i Italien. Projektet blev dog ikke gennemført. I Italien har foreningen haft flere succesfulde arrangementer. Ikke alle disse arrangementer er dog gennemført via foreningen. Tiltalte er ikke uddannet i at føre regnskab, men en bekendt ved navn SM, der var medlem af foreningen i 1998, opstillede en skabelon for hende. På grundlag af denne skabelon har hun hvert år lavet regnskab. Disse regnskaber blev lavet på forskellige computere hos bekendte. Opgørelserne til ToldSkat er udfærdiget på grundlag af regnskabsoplysningerne. I andet halvår af 2004 var hun i USA. Hun havde i den periode haft andre til at hjælpe sig med foreningens forhold. Blandt andet var en person, der skulle bistå med at få projektet i Italien gennemført. Hun vil ikke oplyse navnet på vedkommende. Hun havde givet vedkommende besked på at sørge for, at det nødvendige blev foretaget, herunder leje af scene mv.

Foreholdt bilag 8, underbilag 5 og 6, faktura og kvittering, forklarede tiltalte, at disse bilag angår projektet i Italien. Hun kom hjem fra USA i julen 2004. Hun gik ud fra, at vedkommende havde lejet scene mv. for 660.000 kr. hos G3. Kvitteringen formodede hun var dokumentation for betalingen til G3 for nævnte faktura. Foreningen havde ikke de 660.000 kr., men skulle modtage dem af en privat giver. Tiltalte ønsker ikke at oplyse identiteten på pågældende. Hun har kvitteret på foreningens vegne på begge bilag. Tiltalte har i 2000 været lærer på G3, der er en ... skole. Først senere i 2005, da hun blev kontaktet af skattemyndighederne, blev hun klar over, at G3 ikke havde udstedt fakturaen.

I perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2004 har foreningen ikke modtaget fondsmidler, men alene haft private indtægter på ca. 350.000 kr. Disse midler blev modtaget kontant og blev brugt efterhånden. Pengene blev opbevaret i en pengekasse. Hun har dokumentation for hvem, der har ydet den nævnte støtte til foreningen. Foreholdt bilag 2 i mappe anførte tiltalte, at hun havde privat bankkonto i F1-Bank. Foreningen havde ingen konto i den relevante periode, men havde tidligere haft en, og havde også forud for sommeren 2000 været momsregistreret. Det negative momstilsvar blev i vidt omfang indsat på hendes private konto. Dette skyldtes, at foreningen havde en gæld til hende, idet hun havde lagt penge ud for foreningen. I perioden fra 2002 til 2004 modtog hun kontanthjælp, men har også malet billeder og solgt disse.

Der har aldrig forud for januar 2005 været problemer med ToldSkat. I januar 2005 faxede hun momsopgørelse med bilag til ToldSkat.

I foreningen arbejdede alle frivilligt og der betaltes ikke kontingent. Pengene, hun modtog fra ToldSkat, er kommet foreningen til gode, idet disse reelt har dækket hendes positive udlæg for foreningen. Teaterforeningen har ikke og skulle ikke betale løn. Hendes udlæg vedrører bl.a. køb af computer, printer, kontormøbler og lignende, ligesom hendes farmor, gennem tiltalte, har lånt foreningen 60.000 kr.

Tiltalte tilføjede, at der løbende i foreningen har været aktiviteter, såsom indsamlinger, gøgleri og lignende, med det formål at tilvejebringe økonomiske midler til egentlige forestillinger. Tiltalte har solgt sin egen kunst gennem foreningen."

Tiltalte har til retsbogen af 14. november 2006 afgivet følgende forklaring:

" Tiltalte forklarede, at Teaterforeningen H1 havde et projekt ved navn H2.dk. Dette projekt angik salg af malerier i helt overvejende grad udført af tiltalte. Tiltalte malede personligt malerierne og solgte dem til H1. Hun fastsatte selv prisen. Denne blev fastsat ud fra, hvad hun forventede at kunne opnå på et frit marked. Hun rejste på et tidspunkt til Italien, hvor hun malede en række malerier. Disse blev også solgt til H1. Tiltalte var ansvarlig for Teaterforeningen H1, og hun forestod i foreningen salg af de købte malerier. Hun havde ikke egentlige udstillinger, men solgte navnlig malerierne til venner og bekendte. Der blev også solgt nogle til turister. Tiltalte havde ikke udstillingslokaliteter. Det lykkedes sjældent at opnå samme pris for et maleri, som H1 havde indkøbt dette til. Tiltalte har også i Danmark malet malerier, der er solgt til H1 på samme måde. Heller ikke disse malerier indbragte et lige så højt beløb, som de var købt til. Der opstod således hvert kvartal et underskud og H1 havde derfor moms til gode.

Tiltalte udfærdigede regnskab hvert kvartal, hvor den tilgodehavende moms - det negative

momstilsvar - var udregnet. Pengene fra den tilgodehavende moms modtog hun og indsatte på sin personlige bankkonto. Tiltalte bemærkede, at H1 ikke havde nogen bankkonto, og at H1 mindst skyldte et beløb hvert kvartal svarende til den udbetalte moms. Et eventuelt yderligere tilgodehavende hos H1 blev hvert kvartal eftergivet af hende. Der var ikke andre end tiltalte involveret som køber og sælger vedrørende de enkelte malerier, idet hun alene fremstod som ansvarlig for Teaterforeningen H1. I H1 var der få andre aktiviteter i den omhandlede periode. Der var alene projekter i Italien omkring noget gadegøgl. Der var ikke nogen egentlige teater opsætninger eller lignende. Tiltalte har ikke personligt i Danmark været momsregistreret.

Anklageren dokumenterede bilag 10, faneblad 2.

Foreholdt side 2 heraf anførte tiltalte, at det foreliggende regnskab svarer i udseende og systematik i det væsentlige til de regnskaber, der blev udfærdiget hvert kvartal. Det var normalt at hun kvitterede for eftergivelse af gæld, som anført på denne side.

Foreholdt faneblad 4, side 3, anførte tiltalte, at dette er en standardkvittering for salg af et maleri fra Teaterforeningen H1. Hun havde talt med en italiensk advokat, som havde rådet hende til at lave denne form for kvittering. Det fremgår ikke af kvitteringen, hvad maleriets titel eller størrelse er. Dette havde tiltalte ikke overvejet. Man kan heller ikke se til, hvem det omhandlede maleri er solgt. Oplysninger herom har hun dog skrevet på nogle af de salg af malerier, der er foretaget i Italien.

Foreholdt side 12, anførte tiltalte, at denne telefonregning er indgået i kvartalsregnskabet, som en administrativ omkostning for teaterforeningen. Det var for teaterforeningen, at abonnementet var tegnet og telefonen blev benyttet i teaterforeningens regi og ikke af tiltalte personligt. Det var tiltalte, der havde tegnet abonnementet, men telefonen indgik som nævnt alene i teaterforeningen.

Foreholdt side 13, regninger, anførte tiltalte, at den ene kvittering angik salg af tre små billeder og den anden salg af et billede. Det var teaterforeningen, som havde solgt i Danmark, men hun ved ikke til hvem.

Foreholdt side 19, regning til Teater H1, anførte tiltalte, at dette bilag angår et salg fra hende til Teater H1. Der er ikke nogen anden person, som har modtaget den. Hun har personligt udstedt regningen i eget navn og "afleveret" den til sig selv, som ansvarlig for teaterforeningen. Tiltalte har beregnet moms, idet hun var af den opfattelse, at der skulle medtages moms på en regning, uanset om man personligt var momsregistreret. Tiltalte kan ikke se, om hun har fået penge eller, om der alene er opstået et tilgodehavende overfor teaterforeningen.

Foreholdt side 28, anførte tiltalte, at dette bilag i realiteten er hendes personlige eftergivelse af gæld overfor Teaterforeningen H1.

Tiltalte bemærkede, at hun ikke har udarbejdet selvangivelse for 2002 og derfor er hendes indtægter fra salg af malerier til Teaterforeningen H1 endnu ikke indgået i hendes skatteopgørelse.

Foreholdt faneblad 18, side 1, anførte tiltalte, om bemærkningen "ovenstående gæld er midlertidigt lagt i bero og skal efterregnes ved årets udløb", at det var hendes hensigt, at hun kunne lave en samlet udregning ved årets udløb, eller når hun engang kom hjem fra Italien. Hun ved ikke, hvem der skylder de 218.000 kr. nævnt i regnskabet.

Hun vil antage, at der i perioden fra 1. januar 2002 til 30. juni 2004 blev malet og solgt 35-40 malerier af hende til teaterforeningen. Et maleri af almindelig størrelse tog mellem 1 uge og 14 dage at male. En del af de nævnte malerier er malet i Danmark, uden at hun tør gætte på andelen."

Tiltalte har til retsbogen af 9. februar 2007 afgivet følgende supplerende forklaring:

"Tiltalte forklarede supplerende, at hun lod foreningen Teater H1 købe hendes malerier. Foreningen forsøgte at sælge malerierne, men der var ikke nogen forretningsmæssig realitet heri. Hun kan således erkende, at hun med urette har fået udbetalt negativ moms med ca. 541.000 kr. i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2004. Tiltalte vidste, at hun ikke var berettiget til at modtage den negative moms."

Vidnet, V.1, har til retsbogen afgivet følgende forklaring

"Vidnet forklarede, at han er ansat som fuldmægtig i SKAT.

Foreholdt sagens bilag 3, side 2, angående sagens omfang og den beløbsmæssige opgørelse, anførte vidnet, at han kunne bekræfte opgørelsen. På tidspunktet for sagens opgørelse, havde man i øvrigt slet ikke modtaget bilag fra tiltalte. Tiltalte havde dog været til møde forud herfor og havde i den forbindelse nogle bilag med. Sagen blev opdaget i forbindelse med en såkaldt udbetalingskontrol.

Det er fortsat vidnets opfattelse, at der ikke i Teaterforeningen H1 har foregået momsberettigede aktiviteter. Det er skattemyndighedernes opfattelse, at teaterforeningen reelt set ikke har afholdt udgifter. Selve konstruktionen, der har ført til det negative momstilsvar, er foretaget i tiltaltes personlige interesse. For at blive momsregistreret skal man beskrive de momsberettigede aktiviteter. Dette er baggrunden for, at teaterforeningen i sin tid er blevet momsregistreret. Der vil i princippet ikke være noget i vejen for, at en person, som også er tilknyttet en momsregistreret forening, sælger egne produkter til foreningen. Personsammenfaldet er ikke nødvendigvis i sig selv et problem, men i det foreliggende tilfælde er det dog tilfældet, da den helt overvejende "udgift" for teaterforeningen er dennes betaling for tiltaltes malerier. Endvidere vidste teaterforeningen, at tiltalte ikke var momsregistreret, og desuagtet er der beregnet moms af de enkelte regninger. Der skabes en ubalance, da tiltalte ikke betaler sin personlige moms, men alene for teaterforeningen indberetter og får udbetalt negativt momstilsvar. De foreliggende bilag opfylder ikke formalia til at berettige til momsrefusion. Et salg i Italien vil være momsfrit. Virksomheden eller aktiviteten skal i stedet muligvis "momsbelægges" i Italien. En produktion og et salg i Italien er det danske momssystem uvedkommende, men er undergivet de italienske myndigheders kompetence.

Foreholdt faneblad 4, side 19, anførte vidnet, at denne regning ikke opfylder kravene for momsrefusionen, idet der ikke er angivet momsregistreningsnummer, ligesom varen heller ikke er specificeret i fornødent omfang.

Foreholdt side 18, anførte vidnet på ny, at der mangler momsregistreringsnummer, og det skal præcist fremgå, hvem der er køber og sælger. Det gør det ikke i dette tilfælde.

Foreholdt side 12, anførte vidnet, at dette bilag ej heller kunne godkendes, idet fakturaen er udstedt til tiltalte personligt og ikke til teaterforeningen.

Foreholdt faneblad 7, side 12, anførte vidnet, at denne i den foreliggende sag ikke kunne godkendes. Afhængig af sagens beskaffenhed og hvis øvrige bilag er i orden, vil et bilag som det foreliggende dog blive godkendt, idet det angår et beløb under en bagatelgrænse.

Foreholdt faneblad 13, side 30, anførte vidnet, at udgifter til persontransport slet ikke kan fratrækkes i et momsregnskab.

Vidnet tilføjede, at skattemyndighedernes vurdering af sagen er uforandret. Ingen af de angivne "udgifter" vil kunne godkendes i den foreliggende form.

Vidnet blev foreholdt bilag 3, side 2, rubrik C angående beløbet på 735.500 kr. Vidnet anførte, at optegnelser i denne rubrik angår momsfrie salg. Der var en formodning for, at dette angik salg til udlandet.

Foreholdt samme bilag side 4, næstsidste afsnit sammenholdt med bilag 8 under bilag 5, anførte vidnet, at han ikke erindrer den nævnere sammenhæng, hvis det er en sådan. Vidnet tilføjede, at han ikke deltog i mødet, hvor oplysningerne fremkom. Indtægter ved gøgl er ikke momspligtige. Heraf følger at udgifter hertil ikke kan fradrages i et momsregnskab."

Oplysningerne i sagen.

Der er under sagen dokumenteret regnskabsmæssige bilag angående tiltaltes negative momstilsvar, der ligger til grund for tiltalen i sagen.

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen foretaget en personundersøgelse af 8. juni 2006 vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet fremgår, som foreløbig konklusion, efter at sagen har været forelagt psykiatrisk konsulent:

"Det drejer sig om en 34-årig kvinde der angiveligt har været psykisk syg de seneste 5 år og indlagt herfor. Hun har ikke ønsket at tage tilrådet medicin. Hun har tidligere haft et periodisk alkoholmisbrug og enkelte gange taget hash og kokain.

Ud fra det tilsendte må man mistænke at hun kan lide af en mere kronisk forløbende sindslidelse og det må anbefales at der foretages en mentalundersøgelse for at verificere dette nærmere, således har hun angiveligt tidligere fået stillet diagnosen skizofreni, hvad der også er symptomer der kan tyde på."

Der er herefter foretaget ambulant mentalundersøgelse af tiltalte. I retspsykiatrisk erklæring af 8. november 2006 udarbejdet af speciallæge i psykiatri ..., ..., Retspsykiatrisk afdeling, konkluderes følgende:

"[Udeladt.red.SKAT.

...

T tilhører den personkreds, som er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Såfremt hun findes skyldig, skal der til imødegåelse af fornyet ligeartet kriminalitet, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, peges på dom til behandling på psykiatrisk hospital med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således, at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse."

PM, Institutionen G5, har i udtalelse af 13. november 2006 blandt andet oplyst, at han er daglig leder af bofællesskabet G5 for mennesker med psykiske lidelser. Han er fremkommet med en vurdering af tiltalte, hvori det blandt andet hedder:

"...

... Da jeg ikke har nogen lægelig uddannelse, kan jeg af gode grunde kun vurdere T ud fra min erfaring med psykisk syge, hun kan til tider fremstå klart grænsepsykotisk og uligevægtig, hun føler sig forfulgt af "væsener" og lignende. Og man kunne måske forestille sig at hun lider af en skizo-typisk lidelse. Når man tager Ts problemer i betragtning er det min klare opfattelse, at hun klarer sig godt her hos os og jeg ser en klar mulighed for, at hun med den rette hjælp og støtte vil være i stand til at få et, efter omstændighederne, tilfredsstillende liv. Jeg mener at det er af stor vigtighed at hun får fornemmelse af at hun selv er med til at vælge sin behandling da det er noget nemmere at håndtere hendes type problemer af frivillighedens vej, derfor vil jeg komme med en klar opfordring til domstolen om at T, i fald af at hun dømmes skyldig og får en behandlingsdom, får mulighed for at fortsætte sit ophold her på G5, det kunne være en mulighed at vi søger godkendelse som alternativt afsoningssted eller lign. Jeg mener at det ville være et klart tilbageskridt for T, at blive indlagt og det ville samtidig være meget mod hendes egen vilje, desuden er T ikke, efter mine oplysninger, tidligere straffet og har i det hele taget været meget påvirket af hele sagen."

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen, herunder navnlig tiltaltes erkendelse i retsmødet den 9. februar 2007, der i øvrigt støttes af hendes tidligere forklaringer, sammenholdt med vidneforklaringen afgivet af V.1, findes tiltalte skyldig efter anklageskriftet.

Tiltalte har således overtrådt straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.

Efter den retspsykiatriske erklæring finder retten, at tiltalte i gerningsperioden har været utilregnelig på grund af sindssygdom eller en tilstand, der må ligestilles med sindssygdom. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1, og idømmes derfor ej heller en tillægsbøde.

For at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige, til trods for det af PM anførte i erklæring af 13. november 2006, skal tiltalte undergive sig psykiatrisk behandling som påstået af anklagemyndigheden, jf. straffelovens § 68.

Længstetiden for den idømte foranstaltning er 5 år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1.

Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at der ikke findes grundlag for at tilsidesætte den foreliggende tabsopgørelse.

Thi kendes for ret

Tiltalte T skal undergive sig behandling på psykiatrisk afdeling med tilsyn af Kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen under udskrivning, således at Kriminalforsorgen sammen med overlægen kan træffe bestemmelse om genindlæggelse.

Længstetiden for foranstaltningen er 5 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 20.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Henrik Perregaard.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til ToldSkat betale 541.970 kr.

----------

Østre Landsrets dom af 5. juli 2007, 14. afdeling, S-856-07

Københavns Byrets dom af 9. februar 2007 (SS 35.34583/05) er anket af T med påstand om formildelse, således, at den idømte foranstaltning ændres til ambulant psykiatrisk behandling.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Overlæge ..., har den 16. april 2007 afgivet supplerende erklæring, hvori det bl.a. hedder:

"...

På baggrund af de foreliggende oplysninger kan det udtales, at uanset om T på nuværende tidspunkt frembyder psykotiske symptomer eller ej, og således ikke på nuværende tidspunkt er omfattet af straffelovens § 16, stk. 1, vil hun under alle omstændigheder være omfattet af straffelovens § 69, og på basis af de foreliggende oplysninger er det ikke sandsynligt, at man, selv om hun ikke længere er sindssyg, vil ændre anbefaling af dom til behandling på psykiatrisk behandling m.v., altså samme sanktion som tidligere anbefalet. Dom til ambulant psykiatrisk behandling vil kun kunne komme påtale, såfremt hun igennem længere tid har haft kontakt til det psykiatriske behandlingssystem og igennem længere tid har modtaget behandling for skizofrenisygdommen, og at hun endvidere har udvist samarbejde omkring behandlingen. Med henblik på at afklare disse sidste spørgsmål anbefales endvidere at indhente en udtalelse om hendes aktuelle psykiske tilstand ved aktuelle behandlingsansvarlige overlæge. Under alle omstændigheder vil det dog være usandsynligt, at man kan pege på en anden foranstaltning end den allerede afgivne ved retspsykiatrisk erklæring af 08.11.2006 set i lyset af den korte tid, der er gået siden da."

Tiltalte har om sine nuværende personlige forhold oplyst, at hun netop har afsluttet det 1-årige ophold på G5. Hun opholder sig for tiden hos sin mor, men leder efter egen bolig. Hun modtager kontanthjælp. Tiltalte ønsker ikke at blive indlagt på psykiatrisk afdeling og hun tåler ikke medicinsk behandling. Hun vil gerne tale med en psykolog.

Idet Landsretten tiltræder, at mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige for at forebygge yderligere lovovertrædelser, tiltrædes det, at tiltalte er idømt psykiatrisk behandling som af byretten bestemt.

Længstetiden for foranstaltningen er 5 år.

Landsretten stadfæster derfor dommen, for så vidt den foreligger til prøvelse.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter