Dato for udgivelse
10 Dec 2003 13:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24. november 2003
SKM-nummer
SKM2003.556.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
24. afdeling, B-2987-99
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Skatteansættelse, formelle, indsigelser, høring, mundtlig, forhandling
Resumé

En kommunal skatteforvaltnings afgørelse vedrørende nægtelse af fradrag i forbindelse med skatteyderens deltagelse i et 10-mandsprojekt var behæftet med to sagsbehandlingsfejl i form af dels manglende høring af skatteyderen vedrørende en af skatteforvaltningen efter agterskrivelsen modtaget skrivelse fra en told- og skatteregion angående 10-mandsprojektet, dels manglende indkaldelse af skatteyderen til et møde med skatteforvaltningen trods en fremsat begæring herom, jf. SSL § 3.

Sagsbehandlingsfejlene kunne dog efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke føre til afgørelsens ugyldighed, da afgørelsen ubestridt var materielt korrekt, og da afgørelsen grundlæggende var baseret på de oplysninger, som allerede var meddelt skatteyderen i agterskrivelsen, og ikke på den efterfølgende skrivelse fra told- og skatteregionen.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 3

Henvisning

Processuelle regler 2003 - 2 E.3.5.2


Parter

H1 ApS
(advokat Heidi V. Kristensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat David Auken)

Afsagt af landsdommerne

Lars Lindencrone Petersen, Arne Brandt og Koch Clausen (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 20. oktober 1999, har sagsøgeren, H1 ApS, nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at Kommunens Skatteforvaltnings afgørelse af 13. december 1995 er ugyldig.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagen drejer sig - efter at sagsøgeren har frafaldet en påstand vedrørende skattesagens realitet - om prøvelse af den del af Landsskatterettens kendelse af 21. juli 1999 vedrørende selskabet H2 Leasing ApS' indkomst for skatteåret 1993/94, der angår formalitetsindsigelser mod skatteforvaltningens behandling af sagen. Endvidere har H1 ApS for landsretten fremsat yderligere formalitetsindsigelser. Skatteministeriet har ikke protesteret imod, at også disse indsigelser afgøres under sagen.

H2 Leasing ApS er tvangsopløst. H1 ApS var i det pågældende skatteår moderselskab til H2 Leasing ApS og sambeskattet med datterselskabet.

I Landsskatterettens kendelse hedder det blandt andet:

"Klagen vedrører det forhold, at H2 Leasing ApS (herefter kaldet Selskabet) deltagelse i sale and lease back arrangementer ikke er tillagt skattemæssig betydning, hvorfor underskud af Firma H3 og I/S H4-invest ikke er godkendt.

Ad formalitetsindsigelser

Det er oplyst, at den kommunale skattemyndighed den 16/10 1995 fremsendte agterskrivelse vedrørende skatteåret 1993/94, hvori Selskabets deltagelse I/S H4-invest og Firma H3 ikke blev tillagt skattemæssig betydning. Der blev i agterskrivelsen henvist til og vedlagt en af ToldSkat foretagen gennemgang af kontrolmateriale vedrørende I/S H4-invest, samt en begrundelse og redegørelse vedrørende deltagelse i Firma H3. Selskabet er i agterskrivelsen indrømmet en frist på 14 dage til at fremkomme med bemærkninger til agterskrivelsen. Videre er det meddelt, at Selskabet anmodes om pr. telefon at aftale et nærmere tidspunkt, såfremt Selskabet ønskede personlig henvendelse. Ved skriftlig henvendelse er Selskabet anmodet om at oplyse, om mundtlig forhandling ønskes.

I brev af 27/10 1995 meddelte Selskabet skatteforvaltningen at man ønskede et møde vedrørende agterskrivelsen. Selskabet meddelte endvidere, at man ville gennemgå agterskrivelsen i sammenhæng med Selskabets egne papirer, og såfremt der var uklarheder eller uoverensstemmelser ville Selskabet senest den 20/10 1995 komme tilbage hertil.

Skatteforvaltningen indkaldte i brev af 31/10 1995 til møde i skatteforvaltningen den 23/11 1995, kl. 16.00. Det blev videre meddelt, at såfremt Selskabet skulle være forhindret i at møde, bedes ny tid aftales pr. telefon. Brevet blev fremsendt til H1 ApS, hvormed Selskabet var sambeskattet i det påklagede skatteår, ligesom Selskabet havde samme adresse som H1 ApS. I brevet indkaldtes såvel det tidligere - moderselskab, H1 ApS, som Selskabet. A, der var direktør i Selskabet på daværende tidspunkt, har over for skatteankenævnet erkendt, at han havde set det pågældende brev.

H1 ApS meddelte i brev af 15/11 1995 at man var forhindret i at give møde den 23/11 1995.

I brev af 19/11 1995, hvori Selskabets adresse er ændret til ..., stillede Selskabet en række spørgsmål til skatteforvaltningen.

Den 13/12 1995 traf skatteforvaltningen afgørelse, og den skattepligtige indkomst blev ansat i overensstemmelse med agterskrivelse af 16/10 1995. I afgørelsen blev der endvidere som svar på Selskabets brev af 19/11 1995 henvist til et vedlagt brev af 8/12 1995 - modtaget i skatteforvaltningen den 11/12 1995 - vedrørende I/S H4-invest fra ToldSkat til Selskabets direktør, A.

Skatteankenævnet har ikke fundet, at skatteforvaltningens afgørelse for skatteåret 1992/93 har været behæftet med så væsentlige formalitetsmangler, at afgørelsen må anses for ugyldig.

Selskabet har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at skatteforvaltningens afgørelse af 13/12 1995 er ugyldig.

Selskabet har til støtte herfor anført, at Selskabet trods anmodning ikke har fået lejlighed til at udtale sig om sagen på et møde med skatteforvaltningen inden afgørelsen forelå. Selskabet har videre blandt andet anført, at indkaldelsen af 31/10 1995 alene er stilet til H1 ApS, og når datterselskabsforholdet ikke mere består, hvilket forvaltningen var orienteret om, er Selskabet og dets ejere berettiget part. Der er efter Selskabets opfattelse ikke grundlag for at antage, at Selskabet skulle have frafaldet sit ønske om møde, særligt ikke når end ikke moderselskabet har frafaldet sit ønske om et møde med skatteforvaltningen.

Selskabet har videre anført, at Selskabet ikke er blevet orienteret om hvilke faktiske forhold, der agtedes og blev lagt til grund for skatteforvaltningens stillingtagen, og at Selskabet ikke har haft reel og praktisk mulighed for at kunne ytre sig om sagens faktiske forhold og agterskrivelsens indhold på grund af fejl og uklarhed i denne. Skatteforvaltningen har over for Selskabet fremført og i sin begrundelse fremhævet grundløse påstande om ulovlige forhold m.v., og skatteforvaltningen har ikke ulejliget sig med at kontrollere og finde fejl i den eksternt producerede begrundelse, ligesom skatteforvaltningen trods anmodning herom fuldstændig har tilsidesat sin pligt til at afklare, oplyse og fremskaffe dokumentation i sagen. Det er endvidere Selskabets opfattelse, at Selskabets brev af 19/11 1995 ikke efterlader tvivl om, at Selskabet forventede, at en dialog om afklaring af fakta skulle fortsætte, og forvaltningens manglende tilbagemelding har skabt berettiget tvivl om, på hvilket faktagrundlag Selskabet har skullet udtale sig, og som afgørelsen måtte forventes at blive truffet på. Først da afgørelsen træffes den 13/12 1995 får Selskabet underretning om, at man har inddraget nye faktaforhold på grundlag af flere andre myndigheders oplysninger, hvilke oplysninger Selskabet ikke er partshørt om.

Selskabet har endvidere anført, at det utvetydigt fremgår af Selskabets breve af 27/10 1995 og 19/11 1995 at Selskabet ønsker mulighed for at fremkomme med en indsigelse og ønsker tid, dvs. en ny tidsfrist, hertil. De givne tidsfrister var ikke udløbet, og såfremt skatteforvaltningen ikke var til sinds at give en ny frist til udtalelse efter forvaltningens stillingtagen til spørgsmålene i brevet af 19/11 1995, kunne man allerede have tilkendegivet dette. I stedet søger sagsbehandleren oplysninger hos andre myndigheder. Selskabet har herved endvidere ikke haft reel mulighed for at drøfte sagen med sine rådgivere, idet forvaltningen har givet indtryk af at være indstillet på at give reelle svar og dermed mulighed for inddragelse af Selskabets rådgivere. Selskabet har bemærket, at skatteforvaltningen selv har haft behov for rådgiveren i form af henvendelser til andre skattemyndigheder.

Landskatteretten bemærker, at der efter forvaltningslovens § 19 er pligt til at foretage partshøring, såfremt parten ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af faktiske oplysninger, som er indgået i sagen, forudsat at oplysningerne er til ugunst for parten og af væsentlig betydning for afgørelsen. Retten bemærker videre, at det af Folketingets Ombudsmands beretning 1989, s. 188 og 1990, s. 22 fremgår, at partshøringspligten tillige omfatter udtalelser indhentet fra andre myndigheder vedrørende sagens faktiske oplysninger i det omfang, disse udtalelser indgår i myndighedens bedømmelsesgrundlag.

Landskatteretten finder, at forvaltningens afgørelse er behæftet med en formalitetsfejl på dette punkt som følge af, at forvaltningen ikke har forelagt Selskabet det fra ToldSkat modtagne brev af 8/12 1995 til selskabets direktør, idet Selskabet ikke kan anses for at have været bekendt med, at de i brevet anførte oplysninger er indgået i sagen ved skatteforvaltningen. Retten finder imidlertid, at denne sagsbehandlingsfejl ud fra en konkret væsentlighedsvurdering ikke medfører afgørelsens ugyldighed, idet der herved er lagt vægt på, at afgørelsen vedrørende I/S H4-invest materielt set er rigtig, jf. herom nedenfor, samt at oplysningerne ikke kan anses at have haft afgørende betydning for sagens afgørelse, idet forvaltningens afgørelse grundlæggende er baseret på de oplysninger, der er meddelt Selskabet i agterskrivelsen af 16/10 1995.

Landsskatteretten bemærker herefter, at det af skattestyrelseslovens § 3 fremgår, at der skal gives skatteyderen en frist til at udtale sig skriftligt eller mundtligt, hvis den kommunale skattemyndighed agter at foretage skatteansættelse på et andet grundlag end det selvangivne. Af skattedepartementets cirkulære fra 18/6 1990 fremgår, at fristen fastsættes efter et individuelt skøn over, hvor megen tid der må anses at være behov for i det konkrete tilfælde. Det anføres i cirkulæret, at fristen ikke bør fastsættes til under 14 dage.

Landsskatteretten finder i nærværende sag, at kravene i skattestyrelseslovens § 3, er opfyldt, idet der i agterskrivelsen af 16/10 1995 er givet Selskabet en indsigelsesfrist på 14 dage, idet retten i øvrigt bemærker, at den faktiske frist har udgjort mere end 14 dage, idet Selskabets skrivelse af 19/11 1995 er indgået i sagen, ligesom afgørelse først er truffet den 13/12 1995. Det af Selskabet i øvrigt anførte kan ikke føre til noget andet resultat.

For så vidt angår Selskabets påstand om manglende mundtlig forhandling med skatteforvaltningen bemærker Landsskatteretten, at skatteforvaltningen i forbindelse med fremsendelsen af agterskrivelsen af 16/10 1995 tilkendegav, at såfremt Selskabet ønskede mundtlig forhandling med skatteforvaltningen, skulle Selskabet rette henvendelse til skatteforvaltningen. I brev af 27/10 1995 meddelte Selskabet skatteforvaltningen, at man ønskede et møde vedrørende agterskrivelsen, og at Selskabet ville vende tilbage inden den 20/11 1995, såfremt Selskabets gennemgang af agterskrivelsen og Selskabets egne papirer gav anledning til uklarheder eller uoverensstemmelser. Skatteforvaltningen indkaldte i brev af 31/10 1995 Selskabet til møde i skatteforvaltningen den 23/11 1995, kl. 16.00, og oplyste, at ny tid skulle aftales, såfremt Selskabet skulle være forhindret i at møde. Retten bemærker i denne forbindelse, at det ikke kan tillægges betydning, at indkaldelsen til mødet er stilet til Selskabets moderselskab, idet der herved er henset til, at Selskabet og H1 ApS havde samme adresse, at det af indkaldelsen fremgår, at mødet tillige omfatter Selskabet, samt at Selskabets direktør, A, har erkendt at have set den omhandlede indkaldelse. H1 ApS meddelte i brev af 15/11 1995 afbud til mødet den 23/11 1995 uden at aftale en ny dato, og hverken Selskabet eller H1 ApS har efterfølgende rettet henvendelse til skatteforvaltningen med henblik på at aftale et nyt mødetidspunktet eller i øvrigt ytret ønske om ny mødedato.

Efter de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at der er givet Selskabet en sådan mulighed for møde med skatteforvaltningen, at der ikke er grundlag for at anse afgørelsen af 13/12 1995 for ugyldig.

Skatteforvaltningens afgørelser af 29/12 1994 og 13/12 1995 er således gyldige.

..."

Sagens nærmere omstændigheder

Den 29. april 1991 blev I/S H4-invest stiftet ved en interessentskabskontrakt underskrevet for såvel H5 ApS som H6-CONSULT ApS af A. Kontrakten har blandt andet følgende indhold:

"...

  1. Interessentskabets navn er I/S H4-invest.
    Adressen er c/o H5 ApS.
    Regnskabsåret går fra 1.10. til 30.09., første år til 30.09.1991.

  2. Selskabet repræsenteres alene af H5 ApS, der kun er berettiget til at præsentere selskabet som "I/S H4-invest ved H5 ApS". Ingen andre interessenters identitet eller eksistens må uden disses accept oplyses eller således på nogen måde præsenteres som hæftende for selskabet overfor ikke-interessenter. Sidste punktum gælder dog ikke interessenten H6-CONSULT ApS.

    ..."

Mellem G1 Finance A/S (G1) og I/S H4-invest v/H5 ApS (Investor) blev derefter indgået en investeringsaftale, underskrevet den 29. april 1991 på vegne investor af A, med blandt andet følgende indhold:

"...

§ 1.

G1 hjemtager fra U1 Capital Group Inc., USA i Investors navn en leasingaftale omhandlende effekter til en værdi af ca. US$ 1.000.000,00 +/- 5%, hvorefter Investor køber det leasede udstyr og indtræder i alle rettigheder og forpligtelser i henhold til leasingkontrakten i sin egenskab af ejer af det leasede udstyr og lessor i henhold til leasingkontrakten.

Den kontante udbetaling andrager US$ 2.000,00 med tillæg af 3/103 af den totale salgspris og afregnes i danske kroner på basis af Danmarks Nationalbanks middelkurs den 30. april 1991.

§ 2.

De i henhold til § 1 hjemtagne kontrakter

1) Eqiupment Purchase Agreement p. 1-8

2) Long Term Installment Note

3) Consent by Lender p. 1-9

4) Addendum til Lease Agreement

skal være af indhold som forevist Investor, idet dog modregningsadgangen i Consent by Lender erstattes af en no-recourse klausul og skal være underskrevet af sælger og långiver, således at de kan forelægges køber til underskrift pr. telefax senest 30. april 1991 kl. 17.00.

G1 er forpligtet til at hjemtage originale, underskrevne kontrakter og overbringe dem til advokat BC senest den 5. maj 1991.

..."

Den 30. april 1991 blev der indgået en aftale mellem U1 Capital Group, Inc. og I/S H4-invest v/H5 ApS. Aftalens sidste punkt er benævnt 8 G. Der findes således ikke noget pkt. 8 K.

Samme dag er der på H7 Systems ApS' brevpapir udfærdiget en handelsbekræftelse, hvoraf fremgår, at I/S H4-invest v/H5 ApS har købt 1 anpart i K/S Difko ... Bekræftelsen er på købers vegne underskrevet af A.

Den 1. maj 1991 skrev G1 til A og tilbød en rammeaftale vedrørende investering i leasingkontrakter. Det hedder i skrivelsen blandt andet:

"...

Vi takker for handelen med 1 stk. U.S.A. Leasingkontrakt. Ganske vist var den "skåret til benet", men vi forventer, at den bliver indgangsvinklen til et samarbejde til gavn for begge parter. For at følge dette op, vil vi ifølge vore forhandlinger med dig tilbyde en rammeaftale med følgende indhold.

§ 1.

Du forpligter dig til, over 6 mdr., fra den 1/6-91 til den 31/12-91 at aftage US$ 8 mio., i kontrakter, ikke under US$ 1 mio. pr kontrakt, i alt, (inclusive den allerede anskaffede kontrakt).

§ 2.

Vi forpligter os til at levere kontrakterne til en stadigt faldende udbetaling, startende ved 3%, således, at gennemsnittet for hele kontraktspakken på US$ 8 mio., bliver 2.5% i udbetaling.

§ 3.

Kontrakterne leveres i øvrigt med vore standardbetingelser, som er 5 års løbetid med tilbagegivning af udstyret til U.S.A. u/b, og som de i øvrigt fremgår af den allerede købte kontrakt.

§ 4.

Dette rammeaftaletilbud gælder til og med 31/5-91

..."

Den 22. maj 1991 sendte G1 endnu en skrivelse til A, hvori det hedder:

"Som lovet tillader vi os hermed at vende tilbage angående en samarbejdsaftale, hvorunder du gennem en periode aftager leasingkontrakter anvist af vort selskab.

Rammen denne aftale bygger på er, at du aftager for i alt ca. 8,5 mio US $ udstyr med dertil hørende leasingkontrakter, hvor mindste kontrakt er ikke under 1,0 mio. US $. Denne rammeaftale omhandler udelukkende rene afskrivningskontrakter, hvor der ikke kan forventes scrapværdi ved kontraktudløb.

Prisen for denne ramme er

de første ca. 3 mio US $ kontrakter 3 % af kontraktbeløbet.

de næste ca. 3 mio US $ kontrakter 2,75% af kontraktbeløbet.

de sidste ca. 2,5 mio US $ kontrakter bliver prissat således, at den gennemsnitlige pris for alle 8,5 mio US $ udgør 2,5 % af kontraktbeløbet.

Der indrømmes G1 en uigenkaldelig eneret til at anvise selskab eller person, der ved kontraktudløb afhænder udstyret. En eventuel fortjeneste ved dette salg efter modregning af restgæld deles med 50 % til investor og 50 % til den sælgende part. En sikkerhed for 0,25% af kontraktsummen til investor skal tilstræbes.

Derudover gælder vor almindelige investeringsaftale, som du tidligere har fået tilsendt.

Kontrakterne skal være fuldt finansieret bortset fra den ovenfor nævnte "pris", der vil fremgå som værende udbetaling på hele handlen. Finansieringen vil være fastlagt uden anden hæftelse end kontrakt og udstyr.

Vi synes, at denne rammeaftale foreløbig skal være gældende for en periode frem til og med udgangen på dette kalenderår, hvorefter den kan tages op til fornyet forhandling."

Den 25. november 1994 meddelte Kommunen i en skrivelse til H1 ApS, der også er sendt til selskabets revisor, statsautoriseret revisor NS, at skatteadministrationen agtede at ændre selskabets skattepligtige indkomst for skatteåret 1992/93. Skrivelsen har følgende ordlyd:

"Skatteadministrationen agter at ændre selskabets skattepligtige indkomst således:

Skattepligtig indkomst fra kr. - 16.803 til kr. 38.710

 

Skattepligtig indkomst iflg. skattekontorets skrivelse af 21/12-92

- 16.803

 

Ikke godkendt afskrivning vedrørende deltagelse i I/S H4-invest, jfr. vedlagte begrundelse

+ 55.513

 

Skattepligtig indkomst herefter

38.170

 

Afskrivningsgrundlaget for driftsmidler opgøres pr. 31/12-91 således:

 

Købt i 1991

205.593

                   

Anvendt investeringsfond

- 256.652

 

Saldo

-   51.109

Såfremt periode-resultat samt renter vedr. I/S H4-invest har påvirket indkomstopgørelsen, bedes beløbene oplyst.

Kan De godkende forslaget, behøver De intet at foretage Dem, og skatteansættelsen vil blive foretaget som anført ovenfor.

Kan De ikke godkende forslaget, anmodes De om at rette henvendelse til skatteadministrationen inden 14 dage. Ønsker De at henvende Dem personligt, anmodes De om pr. telefon at aftale det nærmere tidspunkt med undertegnede. Ved skriftlig henvendelse bedes De anføre sagsbehandlerens navn, samt om De ønsker mundtlig forhandling."

I den vedlagte begrundelse er anført følgende:

"Begrundelse

Told- og Skattestyrelsen foretog i 1993 en gennemgang af en række projekter vedrørende mindre anpartsvirksomheder. Man har derefter peget på en række forhold, der kan medføre en skattemæssig tilsidesættelse af sådanne projekter. Det betinger dog, at kontrolmaterialet besidder særlige karakteristika.

ToldSkat (hvorunder kommunen som ligningsinteressentkommune ligger) har foretaget en nærmere gennemgang af kontrolmaterialet vedrørende I/S H4-invest.

Projektet findes på grundlag heraf at kunne tilsidesættes skattemæssigt af følgende årsager, som hver for sig er tilstrækkelig grund:

  1. Interessentskabet er, af flere grunde, ikke ejer af driftsmidlerne i afskrivningslovens forstand.

    Der kan derfor ikke foretages skattemæssige afskrivninger.

  2. Interessentskabet må anses for et såkaldt "stille selskab".

    Det betyder, at der ikke kan foretages fradrag for underskud vedrørende det her foreliggende projekt.

  3. Værdien af aktiverne må anses for så usikker, at der ikke kan foretages skattemæssige afskrivninger.

Efter en samlet bedømmelse findes projektet at savne indhold af betydning for skatteansættelsen, hvorfor det tilsidesættes i sin helhed.

Der henvises til vedlagte sagsfremstilling og begrundelse."

I den "Sagsfremstilling og begrundelse", hvortil der er henvist, og som efter det oplyste er udarbejdet af ToldSkat, hedder det:

"...

ToldSkat har gennemgået sagens akter og har under hensyntagen til nedenstående sagsfremstilling og begrundelse fundet, at der ikke skal indrømmes fradrag for deltagelse i I/S H4-invest.

Anskaffelse

I/S H4-invest har ifølge foreliggende årsregnskaber anskaffet EDB-udstyr i USA for 6.602.439 kr. EDB-udstyret er ifølge foreliggende materiale anskaffet pr. 30/4 1991.

I/S H4-invest har den 30. april 1991 indgået en aftale med U1 Capital Group, Inc., USA om køb af EDB-udstyr for 996.143,45 USD. U1 Capital Group, Inc., USA har den 29. april 1991 købt EDB-udstyret af U2 Finansiel Corporation, USA. U2 Finansiel Corporation har anskaffet EDB-udstyret ultimo december 1990. I den forbindelse optager U2 Finansiel Corporation et lån hos U2 Equipment Financing Limitid, USA. EDB-udstyret er ifølge leasingkontrakt dateret 21. december leaset ud til U3 Holding Inc., USA.

Leasingaftalen

EDB-udstyret er oprindeligt anskaffet ultimo december 1990 med U2 Finansiel Corporation som køber. Samtidig oprettes der en leasingaftale dateret 21. december 1990 mellem U2 Financiel Corporation som udleaser og U3 Holding Inc. som leasingtager. I et tillæg dateret 30. april 1991 til ovennævnte leasingkontrakt, overtager I/S H4-invest herefter alle rettigheder og forpligtelser som ejer og udleaser af det omhandlede EDB-udstyr. Leasingperioden løber i 44 måneder. Leasingafgiften forfalder til betaling hver måned med 22.368,12 USD. I leasingperioden er aftalen uopsigelig fra såvel ejer (I/S H4-invest) som brugers (U3 Holding Inc.) side. Dog kan kontrakten opsiges i specielle situationer som f.eks. misligholdelse.

Ved udløbet af leasingaftalen skal brugeren (U3 Holding Inc.) aflevere det leasede udstyr til ejer (I/S H4-invest).

I leasingaftalen er der henvist til et bilag A som er benævnt udstyrsliste. Dette bilag A er ikke vedhæftet den leasingkontrakt der er fremlagt for regionen. Fra en tilsvarende sag med U1 Capital Group, Inc. som sælger af udstyr, kan det konstateres, at en udstyrsliste indeholder en fortegnelse over udstyret, oplysning om placering, installationsdato, leasingperiode. Endvidere indeholder udstyrslisten oplysning om leasingtagers køberet til udstyret efter leasingperiodens udløb, og til hvilket beløb.

Ved en henvendelse til I/S H4-invest, A blev det meddelt, at Bilag A som der bliver henvist til i leasingaftalen, ikke er blandt det materiale som I/S H4-invest har. Det kan således konstateres, at I/S H4-invest ikke kan fremlægge materiale (bilag A), der indeholder en detaljeret fortegnelse med identifikation over udstyret, ligesom det ikke kan oplyses, hvilke aftaler der er omkring brugers (U3 Holding Inc.) køberet.

Det må anses for givet, at der foreligger en køberet som bruger (U3 Holding Inc.) kan benytte sig af ved leasingperiodens ophør.

Alle driftsomkostninger (vedligeholdelse, reparationer m.v.) vedrørende det leasede EDB-udstyr påhviler bruger (U3 Holding Inc.).

Bruger skal drage omsorg for, at det leasede EDB-udstyr er forsikret. En evt. forsikringssum udbetales til bruger, når bruger har udbedret evt. skade og lign.

Ejer (I/S H4-invest) påtager sig intet ansvar over for bruger (U3 Holding Inc.) for eventuelle fejl og mangler ved EDB-udstyret, og bruger kan ikke af ejer kræve nogen form for erstatning eller afslag i leasingafgiften, eller hæve nærværende leasingaftale på grund af eventuelle fejl eller mangler ved EDB-udstyret.

Leasingydelserne er absolutte og ubetinget, og kan ikke være med forbehold af nogen nedsættelse, reduktion, modydelse, indsigelse, modkrav eller erstatning som skyldes eller påstås at skyldes tidligere, nuværende eller fremtidige krav, som leasingtager måtte have over for leasinggiver (I/S H4-invest), assignatarer, producent eller sælger af udstyret.

Finansieringen

Købet af EDB-udstyret er finansieret dels ved et kontant indskud/udbetaling på 29.884,30 USD svarende til 3% af købesummen, dels ved overtagelse af en gældsforpligtelse til U2 Equipment Financing Limitid på 996.259,15 USD. Lånet er således i samme valuta som leasingydelserne skal betales i.

Lånet er oprindeligt indgået mellem den oprindelige køber af EDB-udstyret (U2 Finansiel Corporation) og U2 Equipment Financing Limitid.

Lånet er ydet på non-recourse-vilkår.

De enkelte ydelser (renter og afdrag) erlægges således, at leasingydelserne fra U3 Holding Inc. svarer til ydelserne på lånet. Leasingydelserne sendes ifølge foreliggende oplysninger direkte fra leasingtager (U3 Holding Inc.) til långiver (U2 Equipment Financing Limitid).

EDB-udstyret er stillet til sikkerhed for lånet hos U2 Equipment Financing Limitid, og interessenterne hæfter alene med den stillede sikkerhed (EDB-udstyret) over for långiver.

Hæftelsesforhold

Ifølge interessentskabskontrakten § 4 hæfter interessenterne kun med deres respektive del af interessentskabets aktiver. Interessentskabskontrakten § 4 lyder således:

"Lån overtaget i købte aktiver eller optaget til en investering skal optages således at H5 ApS er låntager, der viderelåner eller er eneste personligt hæftende debitor. De øvrige interessenter skal medindtræde forholdsvist i lånet og i dettes øvrige vilkår. Disse hæfter, hvis intet andet er aftalt, kun overfor H5 ApS og kun med deres respektive del af interessentskabets aktiver. Punkt 4 gælder dog ikke stifterne i.f.m. anskaffelser i april 1991."

Overfor långiver (U2 Equipment Financing Limitid) hæfter interessenterne alene med den stillede sikkerhed (EDB-udstyret). Der hæftes således ikke personligt for interessentskabets forpligtelser overfor långiver (U2 Equipment Financing Limitid).

Ved sammenholdelse af interessentskabskontrakten og leasingkontrakten og låneaftalen kan det fremhæves, at det reelt eneste hæftelsesforhold der er, er begrænset til aktiverne p.g.a. non-recourse klausulen, som er anført i låneaftalen mellem I/S H4-invest og U2 Equipment Financing Limitid, således at forstå at der reelt ikke er solidarisk eller ubegrænset hæftelse.

Værdiansættelse

Handelsværdien af et aktiv afhænger af en række faktorer, f.eks. aktivernes alder, teknologiske stand i forhold til nyproducerede, vedligeholdelsesstand m.v. Den reelle handelsværdi kan normalt kun konstateres ved handel mellem indbyrdes (helt) uafhængige parter, som ikke har sammenfaldende interesser.

I anpartsprojekter er der normalt tale om økonomisk uafhængige parter, men derimod ikke parter med modstående interesser.

Reelt er de danske investorer kun interesseret i, at afskrivningsgrundlaget bliver så højt som muligt. Afskrivningsgrundlaget er investorernes anskaffelsespris og sælgers salgspris, hvorfor de uafhængige parter har sammenfaldende interesser.

Da det som regel samtidig med købet aftales til hvilken pris aktiverne skal overdrages til leaser (der sædvanligvis også er den der i første omgang har afhændet aktiverne), er de almindelige prismekanismer ved handel mellem uafhængige parter sat ud af kraft.

I den konkrete sag er der anskaffet EDB-udstyr for 996.353 USD. Det fremgår ikke nogen steder hvor gammelt udstyret er, ligesom det ikke er nærmere identificeret via serienumre/løbenumre på de enkelte maskiner.

Ejendomsretten til aktiverne

I dansk skatteret er det den formelle juridiske ejer af aktivet, der har ret til at foretage skattemæssige afskrivninger. Det er uden selvstændig betydning, om ejeren selv er fysisk bruger af det pågældende aktiv, blot aktivet som led i en erhvervsmæssig virksomhed anvendes til et afskrivningsberettiget formål.

Ejendomsretten til fysiske aktiver er summen af en række beføjelser for ejeren til at råde over formuegodset, i det omfang lovgivning, aftaler eller almindelige retsgrundsætninger ikke indskrænker ejerens ret med hensyn til:

- faktisk råden

- retlig råden (f.eks. salg, udlejning, pantsætning og kreditorforfølgning)

I henhold til afskrivningslovens § 7 betragtes et driftsmiddel som anskaffet, når levering har fundet sted.

Om levering hedder det i købelovens § 17: "Sælgeren bærer faren for salgsgenstanden hændelige undergang eller forringelse, indtil leveringen har fundet sted (jfr. §§ 9-11)."

Det vil sige, at risikoen som hovedregel går over ved leveringen af varen (aktiverne).

Det følger af afskrivningsloven, at skattemæssig afskrivning kan foretages i det år, hvor de afskrivningsberettigede aktiver er anskaffet, og at et aktiv anses for anskaffet, når levering har fundet sted. D.v.s. når ejendomsretten til aktiverne er overgået til køberen.

Ejendomsretten indeholder en række beføjelser til at råde over aktiverne i faktisk og retlig henseende, medmindre denne ret er begrænset f.eks. ved lov eller særskilt aftale.

Sådanne begrænsninger i ejendomsretten foreligger sædvanligvis i sale-and-lease-back arrangementer, hvor det typisk vil være aftalt, at den faktiske råden over aktiverne forbliver hos leasingtager, at leasingtager forpligter sig til at vedligeholde og forsikre aktiverne, samt bærer risikoen for aktivernes hændelige undergang, at leasingtager ikke kan gøre mangelindsigelse mod leasinggiver, og at brugsretten ikke må overlades til andre.

Det vil derfor være afgørende for, om et sale-and-lease-back arrangement skal tillægges skattemæssig betydning, hvorvidt der er tale om en lejeaftale (leasing), eller om der er tale om en aftale om køb på kredit.

Såfremt en leasingaftale kan anses for en aftale om kreditkøb, vil den være omfattet af kreditaftalelovens § 6, stk. 2, der lyder således: "Som køb med ejendomsforbehold anses også en aftale, der er betegnet som lejekontrakt, eller hvorefter betalingen i øvrigt fremtræder som vederlag for brug af tingen, såfremt det må antages at have været meningen, at modtageren af tingen skal blive ejer af den."

Afgørelsen af, hvorvidt det kan antages at have været meningen, at modtageren (leasingtager) skal blive ejer, vil være en samlet vurdering af aftalens indhold. Her vil det være af afgørende betydning, om leasingaftalen eventuelt indeholder bestemmelser om forkøbsret, køberet eller købepligt for leasingtager.

Følger det af en leasingaftale, at leasingtager skal købe aktiverne (købepligt) til en på forhånd aftalt pris, der afviger fra markedsprisen eller skal acceptere en forlængelse af leasingperioden mod at betale en leasingydelse, der væsentlig overstiger, den tidligere betalte leasingydelse eller markedslejen, må denne køberet reelt karakteriseres som en købepligt.

Spørgsmålet om det reelle ejerskab har været behandlet i flere domstolsafgørelser, hvoraf de væsentligste er (UfR. 1960.535H) og (UfR. 1982.738Ø).

I begge sager var hovedtemaet, om der ved de indgåede aftaler alene var etableret et formelt ejerskab til denne virksomhed, der var overdraget. Domstolene statuerede i begge sager, at det var tilfældet og tilsidesatte arrangementerne.

Konklusion vedr. ejendomsret

Interessenterne har reelt ikke adgang til at pantsætte EDB-udstyret, idet det allerede er fuldt belånt.

Interessenterne kan kun afhænde aktiverne, hvis långiver godkender dette (ifølge oprindelig tekst i dokument af 30/4 1991 - efterfølgende overstreget af A).

Investor (I/S H4-invest) har ikke nogen driftsrisiko i forbindelse med udlejningen.

Interessenterne kan ikke hæve eller disponere over interessentskabets midler fra indkommende leasingydelser, idet disse ydelser indsættes direkte hos långiver.

Finansieringen af erhvervelsen er ganske risikofri for investor (I/S H4-invest), idet långiver under ingen omstændigheder vil kunne kræve nogen betaling af investor, og interessenterne hæfter således ikke personligt.

Det må anses for givet, at leasingtager (U3 Holding Inc.) har køberet til EDB-udstyret på et på forhånd aftalt tidspunkt og til en på forhånd aftalt pris, der nøje svarer til restgælden på investors (I/S H4-invest) lån.

På dette grundlag er det efter ToldSkats opfattelse åbenbart, at aftalen reelt indebærer en købepligt for leasingtageren (U3 Holding Inc.). Der er således tale om en aftale, der er omfattet af kreditaftalelovens § 6, stk. 2, idet det kan antages, at det hele tiden har været meningen, at leasingtageren skulle bliver ejer af EDB-udstyret.

På grundlag af de indskrænkninger i interessenternes råderet, deres afskæring fra indflydelse på den løbende drift og ophør, at pengestrømmen alene foregår i udlandet, og at brugeren reelt er tillagt en købepligt, er interessenterne ikke ejere af EDB-udstyret, og derfor ikke berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger her på. Det skal endvidere nævnes, at interessenterne ikke hæfter personligt for gælden til U2 Equipment Financing Limitid, hvorfor renteudgiften ikke kan fratrækkes.

Ligeledes skal leasingindtægten ikke medregnes, som følge af den manglende ejendomsret.

Afledt af ovenstående anser regionen tillige interessentskabet for et "stille selskab", hvilket betyder, at der ikke kan fratrækkes underskud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ud over hæftelsesbeløbet, her indskudsbeløbet. Meningen med et stille selskab vil ofte være, selskabsforholdet netop kun skal tillægges betydning inter partes (mellem parterne), og den stille deltager derfor kun gøre sit krav gældende som almindelig kreditor, hvis virksomheden ophører, evt. på grund af konkurs (jfr. Jesper Berning, Finansieringsret, Gads Forlag, 1977 side 112, 118 og 140). Regionen anser interessenterne som sleepingpartnere overfor långiver, som er den der driver virksomheden. Indskudsbeløbet er ikke afholdt som led i erhvervelse af indkomst af skattepligtig karakter, hvorfor der ikke er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning i statsskattelovens forstand (§ 6 a). Der kan derfor ikke indrømmes fradrag i.f.m. deltagelse i interessentskabet.

Vurdering af handelens reelle indhold

Ifølge foreliggende materiale køber I/S H4-invest EDB-udstyret af U1 Capital Group, Inc. U1 Capital Group, Inc. har købt EDB-udstyret af U2 Financiel Corporation. U2 Financiel Corporation har fået finansieret købet ved et lån hos U2 Equipment Financing Limitid. U2 Financiel Corporation og U2 Equipment Financing Limitid er koncernforbundne selskaber. Dette fremgår også af, at det er samme person der underskriver for begge ovennævnte amerikanske selskaber.

Der foreligger således ikke oplysninger om, hvorvidt der er en "ekstern" långiver (pengeinstitut eller lign.) med i forløbet.

Der foreligger heller ikke oplysning om, hvem der er den "eksterne" leverandør af EDB-udstyret.

EDB-udstyret er oplyst, at være leaset ud til U3 Holding Inc., der ifølge A "vist nok" er et forsikringsselskab.

Ifølge foreliggende dokumenter køber U1 Capital Group, Inc. EDB-udstyret af U2 Financiel Corporation den 29/4 1991. U1 Capital Group, Inc. sælger den 30/4 1991 EDB-udstyret til I/S H4-invest. U1 Capital Group, Inc. har altså ifølge foreliggende materiale ejet EDB-udstyret i 1 dag. U1 Capital Group, Inc. skulle således have været ejer/låntager/udleaser for en enkelt dag. Der må i den forbindelse skulle udarbejdes de samme overdragelsespapirer som ved overdragelsen til I/S H4-invest. Eksempelvis vil U1 Capital Group, Inc. skulle finansiere købet ved at overtage lånet hos U2 Equipment Financing Limitid. Der synes ikke at være klar dokumentation for, at U1 Capital Group, Inc. har været låntager på noget tidspunkt, eller i øvrigt har været retmæssig ejer af omhandlede EDB-udstyr.

I/S H4-invest kan ikke nærmere identificere det udstyr der angives at være købt. Regionen har udbedt sig identifikation af de enkelte maskiner i form af oplysning om serienummer/løbenummer. I/S H4-invest har ikke endnu kunnet fremskaffe de ønskede oplysninger. Det betyder, at I/S H4-invest som ejer af maskinerne ikke er i stand til påvise hvilke maskiner man er ejer af.

Af det foreliggende materiale fremgår det, at leasingydelserne sendes direkte fra leasingtager (U3 Holding Inc.) til långiver (U2 Equipment Financing Limitid).

Det skal bemærkes, at leasingydelserne svarer nøjagtig til de ydelser (afdrag og renter) der forfalder samtidig på lånet. Låntager (I/S H4-invest) har således ingen pengebevægelser eller administration i Danmark omkring leasingydelserne. Der udskrives end ikke fakturaer fra Danmark vedr. leasingydelser. Regionen har anmodet I/S H4-invest om at fremskaffe dokumentation for den pengestrøm der foregår i USA mellem leasingtager (U3 Holding Inc.) og långiver (U2 Equipment Financing Limitid).

I/S H4-invest har ikke endnu kunnet fremskaffe den ønskede dokumentation for pengestrømmen i USA, og dermed kunnet sandsynliggøre ejer/leasingforholdet.

Regionen har anmodet I/S H4-invest om at fremsende opgørelser fra långiver (U2 Equipment Financing Limitid) over hvad der er betalt i renter og afdrag. Det antages at sådanne opgørelser fremsendes fra en långiver til en låntager. I/S H4-invest har ikke endnu fremsendt de ønskede oplysninger.

I årsregnskabet for I/S H4-invest for perioden 1/5 1991 - 30/4 1992 har revisor i sin revisionspåtegning blandt andet anført:

"Af de i balancen anførte driftsmidler, er kr. 5.432.569 udlejet og placeret i udlandet. Tilstedeværelsen heraf er på grund af den geografiske distance ikke verificeret."

De regnskabsmæssige tal i årsregnskabet vedr. leasingindtægter, restgæld og renteudgifter vedr. EDB-udstyr i USA er alene opgjort på grundlag af en talmæssig opgørelse "budget-beregninger", der viser leje, renter og restgæld over en periode. Tallene i årsregnskabet er således alene aflæst/uddraget af ovennævnte skema "budget-beregninger."

Som tidligere anført, udfærdigedes der ikke nogen fakturaer fra I/S H4-invest til U7 Leasing Company Inc. for opkrævning af leasingydelser.

Når der er tale om anskaffelser af aktiver i udlandet som det i praksis ikke er muligt at besigtige, må der kunne stilles krav om, at der kan fremlægges en fyldestgørende dokumentation der utvivlsomt fastlægger det reelle ejerforhold, og i øvrigt dokumentere det angivne ejer/lejer-forhold helt præcist.

Leasingaftalen henviser til bilag A (udstyrsliste), bilag B (godkendelsescertifikat) og bilag C (skadesværds) som skulle være vedhæftet aftalen. I/S H4-invest, A oplyser, at han ikke har kendskab til disse bilag.

I/S H4-invest har ikke kunnet dokumentere/oplyse om ejerforholdet/leasingforholdet vedr. EDBudstyret som en ejer sædvanligvis vil være i stand til.

Under henvisning til ovenstående er det regionens opfattelse, at I/S H4-invest ikke i tilstrækkeligt omfang har været i stand til at påvise/dokumentere at være de reelle ejere af det omhandlede EDB-udstyr, samt at kunne påvise, at det omhandlede EDB-udstyr rent faktisk eksisterer i det angivne ejer/lejer-forhold.

..."

Den 27. november 1994 anmodede statsautoriseret revisor NS om frist til den 4. januar 1995 til besvarelse af agterskrivelsen. Han henviste til, at selskabets direktør var bortrejst til den 12. december 1994.

Den 2. december 1994 forlængede kommunen fristen for indsigelse mod agterskrivelsen til den 15. december 1994 og henviste til, at afgørelsen for at være gyldig skulle træffes senest den 31. december 1994.

Den 14. december 1994 besvarede H1 ApS agterskrivelsen med følgende skrivelse, der underskrevet af B:

"Jeg har efter min hjemkomst 12.12.1994, så godt som det var mig muligt, set på Deres breve af 25.11.94 og 2.12.94 samt mine papirer om selskabet og oplysninger fra selskabet.

Deres med brevet vedlagte begrundelse findes så fejlbehæftet hvad angår de faktiske forhold, at jeg ikke finder det rimeligt og forsvarligt at tage stilling til Deres forslag til skattemæssig ansættelse, før De har haft lejlighed til at fremsætte en begrundet vurdering baseret på de korrekte og reelle forhold.

Til hjælp vedlægges et notat af 29.11.94 med en gennemgang af fundne fejl m.mv. De bedes derudover nøje gennemgå dokumenternes indhold ved udarbejdelsen af nyt skriftligt oplæg til stillingtagen.

Samtidig hermed bedes De, gerne i særlig notat, skriftligt dementere eller kommentere hvert enkelt udsagn i Deres tidligere brev med vedlagt notat. I modsat fald må disse ellers som udgangspunkt antages at være blevet anset for relevante for Deres konklusion og begrundelse. De ikke heri medtagne kommentarer vil blive anset for fortsat fremførte og fastholdte. Ønsket gælder såvel udsagn som De ved nøjere undersøgelse finder urigtige, som de der måtte blive fundet irrelevante, misvisende eller uholdbare.

Når et nyt oplæg er mig i hænde vil jeg gennemgå det med en kvalificeret rådgiver og vende tilbage med resultat heraf.

Også hvis De når frem til en anerkendelse af den selvangivne indkomstopgørelse bedes De uden ophold lade mig dette vide."

Med skrivelsen fulgte et 8 sider langt notat af 29. november 1994, der angav at være udfærdiget af "rev.grup.", og som indeholdt bemærkninger til ovennævnte "Sagsfremstilling og begrundelse".

Den 29. december 1994 traf kommunen afgørelse i overensstemmelse med agterskrivelsen. Med afgørelsen fulgte en 15 sider lang "Kommentar til indsigelse", udarbejdet af ... Kommune, hvortil afgørelsen henviste.

I et telefonnotat vedrørende en telefonsamtale den 15. februar 1995 mellem ... kommune og ... kommune er anført, at "udstyret eksisterer".

Den 10. marts 1995 har U2 Financial Corporation, Utah, udstedt en faktura på $ 215.710,42 til U3 Holding, Texas, vedrørende salgspris for "various Tandy, AT&T and Shark Equipment".

Den 13. marts 1995 har U3 udstedt check på beløbet til U2 Financial Corporation.

Den 29. marts 1995 har TR (efternavn ej angivet) hos U1 Group sendt en telefaxskrivelse til KT (efternavn ej angivet) hos G1. Heri hedder det blandt andet:

"...

Hadley's letter mentioned Section 8K of the Equipment Purchase Agreement. The Equipment Purchase Agreement only goes to 8I. I remember doing an amendment which included sections J & K for which we are now searching for

..."

Den 28. april 1995 har TR på ny sendt en telefaxskrivelse til KT med følgende indhold:

"Dear KT:

1. Traneaction 1 (Chevron)

I have sent all the documents to HR. What does A want to do? While there was an error in the original Equipment Purchase Agreement (we left our section 8 (k) we did replace the equipment and provided A with a new appraisal on the replaced equipment.

Can we just buy back the deal? Please let me know.

2. Traneaction 2

On the second deal where the equipment has expired, I don’t understand where the balance of the LTIN is 16-18%. The amortization schedule I see from U2 shows a -0-balance at the end of the loan. Why do we need a termination document? If you feel that we need some type of document please have HR prepare it and I will have HR look at it. Please remember these are both U1 deals and I need HR's approval on everything.

I truly appreciate your assistance in this. I know this was all done by EE and that this is nothing but a big headache for your. It seems everything that EE did has become a headache.

Please review the enclosed and let me know what I can do to help."

Den 3. maj 1995 har TR sendt endnu en telefaxskrivelse til KT:

"As the attached indicates there was a direct assignment of this transaction to I/S H4-invest v/H5 ApS.

For A to think he owns this equipment is absurd. Please review the attached and let me know what you think we should do to resolve this situation."

Med denne telefaxskrivelse fulgte blandt andet et tillæg til leasingaftale af 21. december 1990 mellem U2 Financial Corporation og U3 Holding, Inc., underskrevet den 30. april 1991 af TR (efternavn utydeligt) for U1 Capital Group, Inc. og af A for I/S H4-Invest v/ ApS, med følgende bestemmelse:

"Pursuant to Section 4 of the above mentioned Lease Agreement I/S H4-Invest v/H5 ApS hereby assumes all rights and obligations of U1 Group, Inc, as Seller, so that the contract is now only valid in the relationship between I/S H4-invest v/H5 ApS and U3 Holding, Inc. as Lessee."

Den 5. maj 1995 har HR (efternavn utydeligt) for G1 Finance sendt følgende telefaxskrivelse til TR (efternavn utydeligt):

"...

We have reviewed the whole case to the above mentioned deal and according to this, I/S H4-Invest v/H5 ApS appears to be the owner of the equipment. That the loan as per March 1995 has been paid off is the only thing that happened, according to the letter from MJ, and the attachments to his letter.

That leaves following problems to this deal:

a)

In what way do you wish purchase the equipment back?

There will not be any pay off of the LTIN, because it's already paid off, which means, that if you wish to purchase the equipment, you have to pay an agreed price directly to the partnership.

b)

At what price can this be purchased back?

We suggest, that the price either will be "symbolic" or as close as possible to the depreciated value of the equipment.

Please let us have your comments to this or please advice how we can help you."

TR besvarede telefaxen samme dag:

"As everyone knows these deals were all done on the basis of the Danish owner selling back to the American originator for $ 1.00. Obviously EE never secured a $ 1.00 purchase option. To think that someone would buy this equipment after having paid only $ 19,000 is simply absurd. I truly appreciate your help on this as I know you were not directly involved. Please tell Mr. A that we will buy the equipment back for $ 1.00 which was the original term of the deal. Please let me know."

Den 20. juni 1995 skrev Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, blandt andet følgende til kommunerne og told- og skatteregionerne under overskriften "Mindre anpartsvirksomheder - kendte fiktive arrangementer":

"Som det formentlig er bekendt, har politiet og skattemyndighederne foretaget en samlet aktion mod udbydere (personer og virksomheder) af et stort antal skattearrangementer.

Det kan udledes af de foreløbige undersøgelser, at der ved etablering af skattearrangementer i Danmark i vidt omfang er anvendt fiktive kontrakter, forfalskede dokumenter og falske erklæringer.

Undersøgelserne har skabt en stærk formodning for, at en række sale-and-lease-back -arrangementer, der er udbudt til danske investorer, er uden reelt indhold.

Projekterne bygger på aftaler mellem nedennævnte amerikanske leasingselskaber. Disse aftaler medfører ikke overførsel af ejendomsretten til aktiverne fra de oprindelige ejere eller medfører betaling af løbende ydelser. Der er alene tale om såkaldte secondary interests. I andre tilfælde er kontrakterne tilbagekøbt af sælger eller videresolgt til andre.

Leasingkontrakter, der er omfattet af den politimæssige undersøgelse, hidrører fra følgende amerikanske selskaber:

U5 Capital Corp.
U6 Capital Partners.
U1 Inc.

Dette kontraktsgrundlag er anvendt som grundlag for danske skattearrangementer, hvori indgår retten til at foretage skattemæssige afskrivninger. På det foreliggende grundlag er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at de danske investorer ikke er blevet ejere af aktiverne. Disse aktiver kan derfor ikke gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger.

Kommunen vil, fra ToldSkat, modtage underretning om, hvilke af kommunens skatteydere, der har investeret i sådanne projekter, eller oplysning om, hvilke projekter, der er udbudt på det ovennævnte kontraktsgrundlag.

Kommunen anmodes, under henvisning til ovennævnte oplysninger, om at foretage følgende:

1.Der er ikke gennemført en administrativ ændring.

Såfremt kommunen endnu ikke har truffet en endelig afgørelse i sagen, kan de ovenfor anførte oplysninger indgå som et særligt tungtvejende argument i forbindelse med tilsidesættelse af arrangementet.

Det bemærkes, at det fortsat er vigtigt, at der foretages en individuel behandling og vurdering af den enkelte sag. Det forudsættes således, at samtlige kontrakter mv. søges fremskaffet, forinden afgørelse træffes.

Afslutning

Det kan oplyses, at Told- og Skattestyrelsen vil intensivere undersøgelserne af, om der findes andre projekter, hvor investorerne ikke synes at have den fornødne adkomst til aktiverne. Såfremt kommunen ved gennemgang af andre projekter er blevet bekendt med sådanne, skal vi anmode om at blive underrettet herom.

..."

Den 1. september 1995 skrev ToldSkat følgende til Kommunen vedrørende blandt andet H1 Aps og H2 Leasing ApS:

"Under henvisning til tidligere fremsendte skrivelse fra regionen vedr. ovennævnte, vedlægges til orientering regionens skrivelse af 1/9 1995 til ToldSkat. Heri anmodes om, at I/S H4-invest bliver inddraget i den politimæssige undersøgelse, der er i gang vedr. bl.a. U1 Inc.

Regionen skal samtidig gøre opmærksom på skrivelse af 20/6 1995 fra Told- og Skattestyrelsen (jour.nr. 99/95-506-902) til kommuner og regioner. Skrivelsen konkluderer, at det kan udledes af de foreløbige undersøgelser omkring bl.a. U1 Inc., at der ved etablering af skattearrangementer i Danmark, i vidt omfang er anvendt fiktive kontrakter, forfalskede dokumenter og falske erklæringer.

Regionen skal gøre kommunen opmærksom på, at I/S H4-invest er etableret på baggrund af en handel vedr. EDB-udstyr med U1 Inc.

Styrelsens skrivelse bør derfor indgå som et væsentligt argument for at tilsidesætte skattearrangementet omkring I/S H4-Invest skattemæssigt.

Såfremt man vender sig mod de skatteretlige spørgsmål i sagen i øvrigt, nemlig spørgsmålet vedr. ejendomsretten til aktiverne, skal regionen gøre opmærksom på, at i det ved skrivelse af 7/4 1995 til kommunen fremsendte materiale modtaget fra USA, skal man være speciel opmærksom på bilag A (EXHIBIT A) side 3, "special terms" afsnit C (bilag til master lease).

Det fremgår af dette afsnit, at der rent faktisk foreligger en køberet/pligt for U3 Holding Inc. ved leasingperiodens udløb. Det bekræfter, at det hele tiden har været meningen, at leasingtager skulle blive ejer af EDB-udstyret.

I rapporten fra de amerikanske myndigheder om deres kontakt til U3 Holding Inc. (fremsendt til kommunen ved skrivelse af 7/4 1995) fremgår det, at U3 Holding Inc. ikke havde noget leasingforhold til I/S H4-invest.

Det fremgår endvidere af rapporten, at U3 Holding Inc. på tidspunktet for rapportens udfærdigelse (formentlig februar 1995) fortsat er i besiddelse af udstyret. Det må betyde, at U3 Holding Inc. må have forlænget leasingkontrakten eller købt udstyret, idet den oprindelige leasingperiode løb til januar 1995.

Regionen har skrevet til I/S H4-Invest v/A, og bedt om redegørelse for, samt diverse dokumentationer omkring hvad der er sket ved leasingperiodens udløb januar 1995 (se vedlagte kopi).

Når der foreligger noget nyt i sagen ved regionen omkring I/S H4-Invest, vil kommunerne bliver orienteret."

Samme dag skrev ToldSkat til A vedrørende I/S H4-Invest:

"Under henvisning til den verserende sag samt tidligere korrespondance, skal regionen udbede sig nogle yderligere/supplerende oplysninger vedr. firmaets EDB-udstyr i USA.

Af det tidligere fremsendte materiale fremgår det, at leasingforholdet vedr. EDB-udstyr mellem U3 Holding Inc. og I/S H4-invest har løbet frem til januar 1995.

Regionen skal anmode Dem om, at redegøre for, hvad der herefter er sket med EDB-udstyret. Redegørelsen bedes bl.a. omfatte:

  1. Dokumentation for evt. drøftelser med U3 Holding Inc. om overdragelse af udstyret, forlængelse af leasingforholdet eller hvor udstyret evt. skulle afleveres.
  2. Oplysning om hvem der har forhandlet på vegne I/S H4-Invest og med hvem.
  3. Oplysning/dokumentation omkring hvad udstyret rent faktisk er overdraget for beløbsmæssigt og til hvem.
  4. Hvis udstyret er solgt udbedes dokumentation for, hvorledes pengene er overført til I/S H4-Invest.

  5. Såfremt der er indgået et nyt leasingforhold udbedes kopi af ny leasingkontrakt.
  6. Ved leasingperiodens ophør, antages det, at lånet der vedr. EDB-udstyret er udløbet. Der udbedes redegørelse for, hvilke dokumentationer I/S H4-Invest har modtaget i forbindelse med at være frigjort/færdig med lånet.

Ovenstående oplysninger der udbedes med hjemmel i skattekontrollovens § 6 bedes fremsendt hurtigst muligt, og senest 14 dage fra dato."

Den 16. oktober 1995 meddelte Kommunen i en skrivelse til H2 Leasing ApS, der også er sendt til Statsautoriseret revisor NS, at skatteadministrationen agtede at ændre selskabets skattepligtige indkomst for skatteåret 1993/94. Skrivelsen er sålydende:

"Skatteadministrationen mener, at selskabets skattepligtige indkomst for skatteåret 1993/94 skal ændres på følgende punkter:

Skattepligtig indkomst fra kr. - 516.305 til kr. - 35.676.

Projektet H3 har været gennemgået af ligningsmyndigheden i ... Kommune. Projektet I/S H4-Invest har været gennemgået af ToldSkat. Projekterne er anset for uden skattemæssig realitet og må således holdes uden for selskabets indkomstopgørelse.

Idet der henvises til vedlagte begrundelse, foreslås den skattepligtige indkomst opgjort således:

Selvangivet indkomst

 

- 516.305

 

Ikke skattepligtigt resultat ved deltagelse i I/S H3 samt
I/S H4-invest

 

-6.751

   

Fratrukket afskrivninger driftsmidler

526.680

                 

Godkendt, jfr. nedenstående opgørelse

39.300

+ 487.380

 

Skattepligtig indkomst herefter

 

- 35.676

 

Afskrivningsgrundlaget for driftsmidler opgøres således:

 

Tilgang fra moderselskab

 

131.000

afskrivning 30%

 

39.300

Saldo pr. 31/12-92

 

91.700

Told- og Skattestyrelsen foretog i 1993 en gennemgang af en række projekter vedrørende mindre anpartsvirksomheder. Idet der tillige henvises til vedlagte præciserende redegørelse udarbejdet som følge af gennemgangen af disse mindre anpartsvirksomheder er Firma H3 samt I/S H4-Invest tilsidesat.

Endvidere vedlægges kopi af Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 20. juni 1995. Skrivelsen vedrører mindre anpartsvirksomheder - kendte fiktive arrangementer, hvori man bl.a. nævner leasingkontrakter udbudt af det amerikanske selskab U1 Inc., som er involveret i Deres arrangement.

Kan De godkende forslaget, behøver De intet at foretage Dem, og skatteansættelsen vil blive foretaget som anført ovenfor.

Kan De ikke godkende forslaget, anmodes De om at rette henvendelse til skatteadministrationen inden 14 dage. Ønsker De at henvende Dem personligt, anmodes De om pr. telefon at aftale det nærmere tidspunkt med undertegnede. Ved skriftlig henvendelse bedes De anføre sagsbehandlerens navn, samt om De ønsker mundtlig forhandling."

Skrivelsen var vedlagt samme "Sagsfremstilling og begrundelse", som blev sendt til H1 ApS året før. Endvidere var vedlagt et notat af 4. november 1994 fra skatteforvaltningen med titlen "Begrundelse og redegørelse vedrørende deltagelse i Firma H3 v/H6 Consult ApS", hvori det blandt andet hedder:

"...

Reelt er det alene tilstræbt at tilføre investor - gennem deltagelse i interessentskabet - adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger.

...

Det er derfor administrationens opfattelse af kontrakterne m.m. kun tilvejebringer et formelt ejerskab for interessentskabet uden nogen reel risiko for investor, og at arrangementet udelukkende er udtryk for regnskabsmæssige konstruktioner.

..."

Den 27. oktober 1995 skrev A som direktør for H2 Leasing ApS, til Kommunen med anmodning om et møde i anledning af agterskrivelsen. Skrivelsen er sålydende:

"Vi ønsker et møde om Deres forslag i ovennævnte brev.

Forinden bedes om den fornødne tid til at gennemgå de nævnte forhold i sammenhæng med vore papirer fra dengang m.v. Såfremt der er uklarheder eller uoverensstemmelser vil vi senest den 20.11 komme tilbage hertil."

Dagen efter, den 28. oktober 1995, skrev B på vegne H1 ApS en lignende anmodning:

"Vedr. Deres forslag til skatteansættelse for skatteåret 1993/94 af 16/10 1995

Jeg vil gerne have møde med skatteforvaltningen om dette forslag.

Inden da ønsker jeg nøje at gennemgå Deres talmateriale, der jo nu ligger ret langt tilbage i tiden. Jeg anmoder derfor om en udsættelse til d. 23.11. 1995, hvor jeg vil vende tilbage til sagen, idet jeg så forventer at have kunnet sætte mig nærmere ind i Deres brev."

Den 31. oktober 1995 sendte Kommunen en mødeindkaldelse, stilet til H1 ApS, med følgende ordlyd:

"INDKALDELSE TIL MØDE

Vedrørende H1 ApS og sambeskattet datterselskab H2 Leasing ApS.

I anledning af skatteansættelsen for ovennævnte skatteår, har selskaberne i skrivelser af 27. og 28. oktober d.å. anmodet om møde med skatteadministrationen. I den anledning anmodes selskabet om at give møde torsdag, den 23. november, kl. 16.00, Erhvervsligningen, ...

til nærmere drøftelse af skatteadministrationens skrivelser af 16. oktober 1995.

Skulle De være forhindret i at komme, bedes De aftale ny tid pr. telefon med skatteforvaltningen."

Det er senere - den 18. juni 1997 - af Skatteankenævnets sekretariat skriftligt bekræftet, at indkaldelsen er den eneste skrivelse fra skatteadministrationen vedrørende mødet.

Den 14. november 1995 skrev Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, til kommunerne og told- og skatteregionerne, følgende under overskriften "Mindre anpartsvirksomheder - fiktive skattearrangementer (edb- og kommunikationsudstyr)":

"Told- og Skattestyrelsen har i skrivelse af 20. juni 1995, journal nr. 99/95-506-902, givet en orientering om oplysninger fra politiet om nogle formodede fiktive leasingarrangementer.

De omhandlede projekter er sådanne, der vedrører aftale, indgået med følgende amerikanske firmaer:

U5 Capital Corp. (U5)
U6 Capital Partners (U6)
U1 Capital Group, Inc. (U1)

Efter gennemgang af foreliggende materiale vedrørende interessentskaber, der har indgået aftaler med ovennævnte firmaer, kan det konstateres, at de danske interessentskaber ikke har erhvervet ejendomsretten til det leasingudstyr, der angives at være erhvervet hos de amerikanske firmaer.

Aftalerne mellem de danske interessentskaber og U5, U6 eller U1 bygger på en række masterleasekontrakter. Nogle af disse kontrakter er oprindelig indgået med U1 som lessor; men hovedparten af aftalerne er erhvervet hos andre amerikanske leasingselskaber. Aftalerne ned disse medfører ikke en overdragelse af ejendomsretten til aktiverne, men er alene en overdragelse af secondary interest, hvor "køberen" kun erhverver en sekundær underordnet ret. De danske investorer skal samtidig respektere allerede indgåede leasingaftaler, låneaftaler og pantsætninger. Endvidere er aftalerne forsynet med en Option Rider, der giver den oprindelige lessor ret til at overtage aktiverne for 1 US$.

Som bilag 3 vedlægges ekstrakt af politiets afhøringsrapport af Mr. DP. Under denne afhøring gav DP oplysninger om anvendelse af option Riders i forbindelse med overdragelse af leasingkontrakter.

Anvendelsen af en Option Rider fremgår af bilag 4, der er et eksempel på en leasingskabelon, der anvendes af U1 Capital Group Inc.

Det er konstateret, at der i tidligere arrangementer fra 1990 og 1991 er anvendt en Option Rider på 1 US$ i aftaler mellem U1 Capital Group og de danske investorer. Denne Option Riders brug fremgår af en "Finance Leasing Purchase Summary", jf. bilag 5.

Det antages, at der har været anvendt ligelydende Option Riders i kontrakter fra 1992, jf. DPs forklaring, sammenholdt med, at den ansvarlige indehaver af U5, TR, tidligere arbejder for U1 Capital Group Inc.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at det hele tiden har været meningen, at den oprindelige lessor skal (for)blive ejer af aktiverne.

De amerikanske selskaber har følgelig ikke erhvervet en ejendomsret til aktiverne, der muliggør et videresalg til danske interessentskaber.

Oplysningerne i denne skrivelse kan anvendes i sager, hvor der endnu ikke er foretaget ændring af ansættelsen for indkomståret 1992. Det bemærkes, at ansættelser for dette indkomstår skal være foretaget senest den 31. december 1995, jf. skattestyrelseslovens § 35.

Såfremt der allerede er gennemført ændring af ansættelsen og der verserer en klagesag, skal der forholdes som anført i styrelsens skrivelse af 20. juni 1995.

Det bemærkes, at vedlagte dokumenter er undtaget af politiets koster i sagen. ToldSkat har ikke haft adgang til de dokumenter, der omtales i afhøringsrapporten.

Eventuelle henvendelser vedrørende denne skrivelse kan rettes til ledende revisor AN, Told- og Skattestyrelsen .... eller Told- og Skatteregion Helsingør, ... eller ...

..."

Den 15. november 1995 besvarede B på vegne H1 ApS, mødeindkaldelsen af 31. oktober 1995 således:

"Tak for Deres venlige indbydelse til møde den 23.11.95 kl. 16.

Mødet kan dog ikke finde sted denne dag, alene fordi jeg forlængst har aftalt tid med patienter.

Som nævnt i mit brev af 28.10.95, forventer jeg inden da at have sammenholdt de i Deres brev af 16.10.95 nævnte tal med mit materiale, hvorefter De straks vil høre nærmere fra mig."

Den 19. november 1995 skrev A som direktør for H2 Leasing, nu i brevhovedet angivet med adressen ..., følgende til Kommunen:

"Bemærk venligst adresseændringen.

Vedr. Deres Brev af 16.10.95.

Det har vist sig nødvendigt at søge en nærmere afklaring af det i Deres henvendelse anførte. Nedenstående spørgsmål kan og ønskes besvaret med ja eller nej, hvortil De er meget velkommen til at tilføje en uddybende kommentar. Det vil forhåbentlig falde Dem let.

Følgende spørgsmål gælder for Deres brev af 16.10.1995 og overalt, hvis intet andet nævnes for forholdene på denne dag.

  1. Var De opmærksom på at en anden kommune har påtaget sig at være fortsat undersøger/ordfører/dokumentationsformidler og stå til rådighed for de berørte kommuner vedrørende I/S H4-invest.
  2. Havde De modtaget alt relevant materiale.
  3. Havde De gjort Dem bekendt med alt materiale, dokumenter og breve fra I/S H4-invest og Firma H3 fra ToldSkat og ordførende kommuner.
  4. Ved De hvilke bilag, der blev vedlagt brevet af 16.10.1995.
  5. Er brev af 20.6.1995 bilagt ved en fejl.
  6. Udgør brev og alle bilag med det deri anførte en integreret del af agterskrivelsen.

    Hvis der kan svares bekræftende på spørgsmål 5, bedes De besvare følgende spørgsmål, i modsat fald bedes De forklare Dem nærmere og fremsende en ny agterskrivelse med bilagsfortegnelse og fremstilling af Deres forhold til de i bilagene givne udsagn, herunder hvad der kan betragtes som skrivefejl, anses for forkert, fremstår usandsynligt eller tvivlagtigt eller inkonsistent, hvad der er lagt vægt på etc.
  7. Mente De, at det i brevet af 20.6.95 fremgår at der ved alle leasingkontrakter, der "hidrører" fra U1 Inc. "er anvendt fiktive kontrakter, forfalskede dokumenter og falske erklæringer", eller besidder De konkret begrundet formodning herom.
  8. Havde De fået det i citationstegnene under 7 anførte bekræftiget hos brevskriveren (og taget behørig notat heraf).
  9. Havde De til grund for Deres opfattelse (jfr. brevets pkt. 1 andet afsnit) sikret Dem at Told- og Skattestyrelsen i de to her omhandlede tilfælde havde en konkret begrundet "opfattelse, at de danske investorer ikke er blevet ejere af aktiverne."
  10. Havde De sikret Dem at Told-og Skattestyrelsen i henhold til forvaltningsloven var i besiddelse af noterede oplysninger om at politiet havde fundet noget fiktivt eller forfalsket i netop disse investeringer.
  11. Havde De undersøgt om styrelsen vidste om politiet undersøgte disse investeringer.
  12. Havde De fået bekræftet at politiet kendte til begge disse investeringer, at de blev undersøgt, og i så fald af hvem.
  13. Var De opmærksom på at tilsidesættelse på grund af "falsk og svindel" også fra skatteyderens forretningspartner skal kunne bevises fuldt ud af Dem.
  14. Var (og er) det Deres opfattelse, at De ved skrivelse og bilag af 16.10.1995 har løftet bevisbyrden tilstrækkeligt på dette punkt samt tydeliggjort Deres præmisser for forslaget til skattemæssig ændringer også på dette punkt.

    Dertil kommer nogle indledende spørgsmål til afklaring af agterskrivelsen med bilags indhold og uden hvilken en forudgående besvarelse og fulde opklaring, det vil blive unødigt kostbart at konsultere rådgivere og uhyre og urimeligt vanskeligt at kommentere Deres agterskrivelse.

    Spørgsmålene vedrører udelukkende omtalen, anførsler og dokumentation af faktiske forhold ved investeringerne og udlejningen:
  15. Hvorfor begrundede og fremsendte De, uden supplerende anførsler bilagsmateriale af ældre dato (nov. 1994 ?), når de pågældende sagsbehandlere/forfattere eller deres efterfølgere har erkendt fejl heri og dette allerede delvis foreligger på skrift for Dem.
  16. Der spørges som i 15, med hensyn til selvmodsigelser, uforligeligheder m.v. påvist for Dem senere af andre medinvestorer.
  17. Der spørges som i 15, med hensyn til modsigelser, uforligeligheder, efterfølgende dokumenterede (mod)påvisninger i materiale fremskaffet fra USA m.v. af bilagsskrivere eller investorer.
  18. Er De villig til at præcisere hvilke faktiske forhold, der er lagt til grund for Kommunens skatteretlige bedømmelse af forholdene.

Idet jeg håber at De kan svare bekræfte sidstnævnte spørgsmål, går jeg ud fra, at der vil blive lejlighed til at kommentere og evt. få uddybet Kommunens opfattelse af de faktiske forhold, inden den ventede drøftelse af de skatteretslige spørgsmål m.m."

Den 20. november 1995 har ... Kommune, Skatteafdelingen, til brug for en sag vedrørende en anden skatteyders deltagelse i Firma H3 v/H6 Consult anmodet ToldSkat om at bekræfte, at projektet er omfattet af Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 14. november 1995.

U3, Inc. sendte den 21. november 1995 en telefaxskrivelse til A, I/S H4-Invest ved H5 ApS med følgende indhold:

"Re:Purchase from U2 Finance Corporation of leased equipment, leased as of December 21. 1990, lessee U3 Inc.

Dear Mr. A:

Please be advised that this equipment has been paid for, and U3, Inc. is the owner of record.

If you should have any further questions, please contact U2 Finance."

Den 1. december 1995 sendte U3, Inc. endnu en telefaxskrivelse til A, I/S H4-invest ved H5 ApS:

"Re: Purchase as of April 30, 1991 by I/S H4-invest of equipment leased in accordance with equipment Schedule No. 1, dated as of December 21, 1990 ("Lease").

Dear Mr. A:

As the Lessee in the above mentioned lease, we hereby confirm that we have been notified in writing that the equipment leased to us pursuant to the Lease was purchased by I/S H4-invest as of April 30, 1991. That equipment has been subsequently purchased by U3, Inc. as of March 14, 1995, pursuant to our purchase option in the Lease, and U3 Inc. is now the legal owner of such equipment."

ToldSkat skrev den 8. december 1995 til A vedrørende I/S H4-Invest:

"Ved skrivelse af 1/9 1995 anmodede regionen Dem om at redegøre for, hvad der var sket med EDB-udstyr i USA efter januar måned 1995, idet leasingforholdet angiveligt skulle løbe frem til denne dato.

De har ved skrivelse af 19/9 1995 meddelt, at De har modtaget regionens brev, og vil vende tilbage.

Det kan oplyses, at Told- og Skattestyrelsen ved skrivelse af 14. november 1995 har fremsendt nogle oplysninger fra undersøgelser omkring blandt andre U1 Capital Group, Inc. (U1). Af materialet fremgår det klart, at aftaler hvor U1 har været involveret ikke medfører en overdragelse af ejendomsretten til aktierne, men alene en overdragelse af secondary interest, hvor "køberen" kun erhverver en sekundær og underordnet ret.

Det er regionens opfattelse, at de af Told- og Skattestyrelsens fremsendte oplysninger omkring omhandlede leasingarrangementer syntes at blive bekræftet af den kendsgerning, at De ikke har kunnet fremsende de ønskede oplysninger omkring I/S H4-invest og det videre forløb vedr. udstyret.

Under henvisning til ovenstående samt tidligere korrespondance, skal regionen meddele, at det kan konstateres, at I/S H4-invest ikke har været ejer af det omhandlede udstyr."

Samtidig sendte regionen kopi af skrivelsen til Kommunen. Endvidere vedlagte regionen kopi af skrivelsen af 14. november 1995.

Samme dag, den 8. december 1995, skrev A på H5 ApSs brevpapir således til ... Kommune:

"Vedlagt fremsendes fra USA modtaget kopi af lejekontraktsbilag med påskrevne serie-(stel)nr. på hovedmaskinerne fra TANDEM Computers Inc. Jeg har sikret mig at de skal læses som C036W1-644 (hele computeren dvs første tre linier) og 44407 for controller (to linier). Suppleret med det af forvaltningen fremskaffede materiale, bl.a. fakturaer fra fabrikanterne og overdragelsesdokumentation i ubrudt kæde herfra til I/S H4-invest's køb, findes udstyrets eksistens fuldt tilstrækkeligt bekræftiget.

En del af udstyret vil inden længe være forældet og kan tænkes kasseret o. lign. De bedes derfor nu skriftligt tilkendegive at udstyrets eksistens er tilstrækkeligt dokumenteret, og at dette uigenkaldeligt lægges til grund (med mindre positivt bevis for det modsatte fremkommer).

Jeg vedlægger tillige en bekræftigelse fra H7 Inc., der var ab. fabrik 1. køber og lejer, - på at selskabet har været underrettet om vort køb af det lejede den 30. april 1991. Ud fra det fra Dem modtagne og ovennævnte ses, at alle tidligere ejere og alle udlejere samt panthavende långiver bekræftiger og vedstår vort køb og af udlejningsforholdet. De anmodes om at bekræftige, at skatteforvaltningen nu har fået dokumentation, der i tilstrækkeligt omfang viser skatteyders køb og de forudgående sælgeres adkomst, - således at det af købsdokumenterne angivne herefter anses for overtaget (med mindre nye oplysninger skulle bevise det modsatte). Ditto ønskes bekræftiget at De anser udstyret udlejet i.h.t. lejekontrakten indgået med H7. Det formodes at blive en stor lettelse i den fremtidige korrespondance at ovennævnte (og evt. andre!) nu unødvendige tvister om fakta bliver sat på plads.

Jeg havde planlagt at sende dig et brev med første bilag (og et til, hvilket har jeg p.t. glemt, men det kommer nok igen) allerede i april, men jeg har været hæmmet af stofskiftesygdom m.m. som dog nu synes at være ved at komme under kontrol.

Håber dog du stadig lover at underrette de berørte kommuner, ellers må jeg høre nærmere.

Jeg fik i øvrigt pludselig nyt brev fra TH om salg m.v. lige før min indlæggelse. Belært af erfaringer arbejder jeg med komplettering til fuldstændighed og har ikke samlet alt det papir-dokumentation jeg kunne ønske endnu. Du hører nærmere herom senere."

Den 12. december 1995 afgav Kommunen følgende udtalelse til brug for skatteankenævnets behandling af en klage over kommunens afgørelse af 29. december 1994 vedrørende H1 ApS' skattepligtige indkomst for skatteåret 1992/93:

"Under henvisning til Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 14. november 1995 (Mindre anpartsvirksomheder - fiktive skattearrangementer) samt ToldSkats skrivelse af 8. december 1995 vedrørende ikke modtagne dokumentationer/oplysninger indstilles ansættelsen fastholdt."

Kommunen traf den 13. december 1995 afgørelse i overensstemmelse med sin agterskrivelse af 16. oktober 1995 vedrørende skatteåret 1993/94. I afgørelsen er blandt andet anført følgende:

"...

Som svar på Deres ønske om uddybende kommentarer, jfr. Deres brev af 19. nov. d.å. skal sammenfattende henvises til vedlagte kopi af ToldSkats skrivelse af 8/12-95. Endvidere har De afslået tidligere tilbud om møde med skatteadministrationen

..."

Den 23. januar 1996 afgav Kommunen følgende udtalelse til brug for skatteankenævnets behandling af en klage over kommunens afgørelse af 13. december 1995:

"...

Uanset det i klagen anførte om ugyldighed p.g.a. fejl og urigtigheder, har skatteadministrationen - som svar på selskabets ønske om møde i brev af 27/10-95 - den 31/10 foreslået selskabet tillige med dets sambeskattede moderselskab af afholde et møde den 23/11.95 kl. 16 med tilbud om ændring af tidspunktet.

Dette tilbud afslog moderselskabet i brev af den 15/11. Datterselskabet oplyste i brevet af 27/10, at det udover det ønskede møde ville gennemgå sagen og vende tilbage senest 20/11. Datterselskabet vender tilbage i skrivelse af 19/11, hvor der ikke ytres ønske om nyt møde, og på det foreliggende grundlag afsiges der kendelse indeholdende sammenfattende kommentar til selskabets brev af 19/11.

Ansættelsen indstilles således fastholdt."

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår, at ankenævnet er blevet opmærksom på, at resultat vedrørende I/S H4-Invest indeholder dels resultat vedrørende leasingvirksomheden, dels resultat af deltagelse i Difko ...

Statsautoriseret revisor NS har den 10. august 2000 udarbejdet en investeringskalkule for I/S H4-Invest ved H5 ApS' investering af 30. april 1991 i udlejningsforretning for edb-udstyr til U3 Holding, Inc., hvori det blandt andet hedder:

"Jeg er blevet anmodet om at afgive en udtalelse vedrørende den forventelige rentabilitet i ovennævnte forretning og stillingtagen til nedennævnte forelagte beregning af bruttofortjenesten på USD 24.248.

Jeg har taget udgangspunkt i de til mig udleverede aftaledokumenter, se A til C, samt forelagte låneafdragsberegning, der vedlægges.

Rentabilitet

Ved udlejning i hele aftaleperioden fra overtagelsen af udlejningen til 15/12 1995 kan der beregnes en bruttofortjeneste på USD 24.248. Interessentskabets generalomkostninger til regnskab og eventuelle ekstraordinære udgifter ved misligholdelse af lejebetalingen m.v. er ikke medregnet.

Fortjenesten, som jeg har efterregnet, kan beregnes således:

1. 

 Købspris, kontant og ved låneovertagelse

USD

-996.143

2.

 Månedsleje 1/5 1991-15/3 1995

USD

1.040.118

3. 

 Renteudgift til lån, 10% p.a.

USD

-220.592

4. 

 Lejebetaling i fortsættelse efter 15/3 1995

USD

200.865

 

Bruttofortjeneste

USD

24.248

Ad 1. Købsprisen fremgår af (dokument A) købsaftalen af 30/4 1991, Equipment Purchase Agreement, Schedule 1. Hovedaftalen er dateret 30/4 1991, medens Schedule 1 bærer dateringen 30/4 1990. Sidstnævnte forekommer efter sit indhold og sammenhæng at være en skrivemæssig årstalsfejl.

Det overtagne lån med sikkerhed i leasingydelserne m.m. fremgår dels her og dels af lånetiltrædelsesaftalen af 30/4 1991 (dokument B), der forelå såvel som telefax som i originalsigneret version, begge med en restgæld på USD 966.259,15. Disse amerikanske aftaler forelå for mig ved regnskabsrevisionen i juni 1991.

Ad 2. Månedslejen er som nævnt i købsaftale (i Schedule 1) og lejeaftalens bilag (dokument C, se nedenfor), Bevised Equipment Schedule 1, Exibit A samt B fastsat til USD 22.368,12.

Ifølge Exibit A betales der forud hver den 1. i måneden, første gang 15/3 1991 og i alt 48 måneder for perioden til 15/3 1995. Efter aftalens bestemmelse skal der således betales en ½ månedsleje fra 1/3 - 15/3 1995."

Under en straffesag mod KT er anklagemyndigheden kommet i besiddelse af et dokument med følgende ordlyd:

"PURCHASE OPTION RIDER

TO

EQUIPMENT PURCHASE AGREEMENT SCHEDULE 1

OF

DATED APRIL 30, 1991

BY AND BETWEEN

I/S H4-invest v/H5 ApS (Buyer)

AND

U1 CAPITAL GROUP, INC. (seller)

At the end of the initial term of the Lease, Seller (U1) shall have the option to purchase all of the Equipment designated on any Equipment Schedule for the sum of $ 1.00.

Seller

Buyer

 

U1 Capital Group, Inc

I/S H4-invest v/H5 ApS.

..."

Dokumentet er underskrevet for sælger, men ikke for køber.

I et af sagsøgeren fremlagt udateret bilag, "Addendum to Equipment Purchase Agreement dated December 23, 1991 between U1 Management, Inc. ("Seller") and Selskabet H8 ApS ("Purchaser")" er anført blandt andet følgende:

"J. Notwithstanding anything to the contrary contained in the Equipment Purchase Agreement, Seller shall have the option to purchase all of the equipment covered by any Schedule to the Equipment Purchase Agreement at the end of the original term of the Initial Lease (as such term is defined herein) for the sum of $ 1.00

..."

Det pågældende addendum er underskrevet for H7 Inc., men ikke for Selskabet H8 ApS, der efter det oplyste "også er et selskab hos A".

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af vidnet A, der har forklaret, at han, der er uddannet ingeniør og i dag arbejder som konsulent, i 1992 var direktør i H2 Leasing ApS. I forbindelse med, at H1 ApS solgte H2 Leasing ApS til G3 ApS, skiftede H2 Leasing ApS direktør. Han har været rådgiver i forbindelse med etableringen af H1 ApS og har kortvarigt været bestyrelsesmedlem i dette selskab. Han og B boede i samme ejendom frem til 2000 og havde en form for samliv. Han havde intet at gøre med driften i H1 ApS. I foråret 1994 kontaktede ToldSkat ham i hans egenskab af direktør for H5 ApS. Regionen gennemgik en række forhold vedrørende H5 ApS og mente, at der bestod et koncernforhold mellem H5 ApS og Firma H3. Han korresponderede med regionen på vegne de selskaber, som han havde noget at gøre med, og ikke på vegne investorerne. Han forsøgte at fremskaffe de ønskede oplysninger. Han virkede som arkivar for samtlige investorer vedrørende forholdene i selskaberne. Den "rev.grup", som er anført som koncipist af notatet af 29. november 1994, bestod af et lille antal investorer. Han deltog selv i arbejdet. De var i alt vel 2-3 stykker. Han beskæftigede sig overhovedet ikke med H1 ApS' forhold til Kommunen i forbindelse med, at dette selskab i november og december 1994 modtog henholdsvis en agterskrivelse og en afgørelse. Efter at H1 ApS havde modtaget Kommunes afgørelse, henvendte en række investorer sig for at forhøre om muligheden for, at de antog samme revisor af omkostningsmæssige årsager.

Han korresponderede fortsat med ToldSkat og modtog i den forbindelse noget materiale fra USA. Fra midt i marts til 1. september 1995, hvor regionen i et brev stillede nye spørgsmål, hørte han intet fra regionen. Han tog selv initiativ til et møde i kommunen med henblik på aktindsigt, hvor han fik kopi af enkelte ting, som han ikke kendte. Han var meget forbløffet over, at agterskrivelsen til H2 Leasing ApS vedrørende skatteåret 1993/94 ikke indeholdt noget nyt i forhold til året før, idet der jo var fremkommet en betydelig mængde dokumenter i den mellemliggende tid.

Han har først set mødeindkaldelsen af 31. oktober 1995 til H1 ApS efter skatteankenævnets afgørelse i forbindelse med, at han fik aktindsigt. Han kan i hvert fald ikke erindre at have set den, inden afgørelsen blev truffet. Skulle det være tilfældet, ville han ikke have opfattet den som en indkaldelse til H2 Leasing ApS. Told- og Skattestyrelsens notat af 14. november 1995 fulgte ikke med ToldSkats skrivelse af 8. december 1995 til ham; det kom sammen med afgørelsen.

G1 har ikke henvendt sig til ham i anledning af telefaxskrivelserne af 29. marts, 3. maj og 5. maj 1995 fra U1 Capital Group Inc. Han har selv henvendt sig til advokat BC, der har henvist ham til sekretæren i USA. Han har over for sekretæren givet udtryk for ejerskab til effekterne.

Han skrev den 8. december 1995 til kommunen, fordi han i forbindelse med mødet om aktindsigt havde fået at vide, at kommunen havde overtaget sagen permanent. Det var hans indtryk, at man derfra ville fordele materiale til kommunerne. Hvis han havde fået Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 14. november 1995 til udtalelse, ville han ved at skrive til USA have imødegået, at der - som anført i skrivelsen af 14, november 1995 - var en "option rider".

Han fik i sin tid investeringen i I/S H4-Invest anbefalet af advokat BC. Han var klar over, at det var afgørende for den skattemæssige stilling, at der ikke blev indgået "option riders" eller lignende i forbindelse med investeringer, og det blev der derfor heller ikke, hverken i forbindelse med indgåelsen af investeringsaftalen eller på noget senere tidspunkt. Han har aldrig fået forelagt en "Purchase Option Rider" til underskrift. Han reagerede ikke på G1 Finance's skrivelser af 1. og 22. maj 1991 med forslag til en rammeaftale om investeringer.

Han forventede, at lejeperioden ville udløbe som aftalt den 1. januar 1995, og at der herefter ville blive gennemført et økonomisk opgør i anledning af kontrakternes udløb.

Grunden til, at han på vegne H2 Leasing ApS skrev til Kommunen den 27. oktober 1995, var, at han fra B havde hørt om den agterskrivelse, som hun havde fået vedrørende H1 ApS. Han mener ikke, at B nævnte for ham, at hun havde modtaget en indkaldelse til møde vedrørende H1 ApS.

Parternes procedure

H1 ApS har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at den af Skatteforvaltningen trufne afgørelse af 13. december 1995 vedrørende H1 ApS' (H2 Leasing ApS') skatteansættelse for indkomståret 1992 er ugyldig,

idet   

sagen ikke forud for udsendelse af agterskrivelsen af 16. oktober 1995 var fuldt og forsvarligt oplyst af skatteforvaltningen i Kommunen,

 

idet

skatteforvaltningen ved sagsbehandlingen tilsidesatte reglerne om partshøring i såvel skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, som forvaltningslovens § 19,

 

idet

skatteforvaltningen ved sagsbehandlingen tilsidesatte kravet om mundtlig forhandling i såvel skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, som forvaltningslovens § 21,

og

 

idet

skatteforvaltningens begrundelse i afgørelsen af 13. december 1995 ikke svarede til den reelle begrundelse.

Sagsøgeren har uddybet disse anbringender således:

ad sagens oplysning

Skatteforvaltningen traf den 27. december 1994 afgørelse vedrørende sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 1991, hvorefter deltagelsen i I/S H4-Invest ikke blev tillagt skattemæssig betydning. Den 16. oktober 1995 udsendte skatteforvaltningen agterskrivelse vedrørende indkomståret 1992. Agterskrivelsen er for så vidst angår I/S H4-Invest identisk med afgørelsen for indkomståret 1991. Uanset at der var gået et år efter den første afgørelse, var sagen på tidspunktet for udsendelse af agterskrivelsen den 16. oktober 1995 fortsat ikke fuldt og forsvarligt oplyst. Selv om skatteforvaltningen havde haft et helt år til at få diverse uenigheder omkring de faktiske omstændigheder på plads, valgte skatteforvaltningen at afvente Told- og Skattestyrelsens og ToldSkats udredning af sagen. Skatteforvaltningen foretog således ikke en selvstændig sagsbehandling af sagen.

For så vidt angår Firma H3 fremgår det klart af Skatteforvaltningens skrivelse af 20. november 1995, at der var tvivl om, hvorvidt Firma H3 var omfattet af Told- og Skattestyrelsens notater. Dette undersøgte skatteforvaltningen ikke, idet skatteforvaltningen blot videregav de oplysninger, som Skatteforvaltningen modtog fra Kommunen, uden selv at foretage en selvstændig sagsbehandling, herunder undersøge hvorvidt den eksterne myndigheds oplysninger var korrekte.

Sagen var således ikke fuldt og forsvarligt oplyst på tidspunktet for udsendelse af agterskrivelsen den 16. oktober 1995.

ad høringspligt

Skatteforvaltningen lagde ved sin afgørelse af 13. december 1995 afgørende vægt på faktiske forhold, som ikke tidligere var blevet forelagt H1 ApS (H2 Leasing ApS) i henhold til reglerne om partshøring. Skatteforvaltningen tilsidesatte herved en væsentlig garantiforskrift med den konsekvens, at skatteforvaltningens afgørelse af den 13. december 1995 er ugyldig. Skatteforvaltningen fremsendte som tidligere nævnt den 16. oktober 1995 en agterskrivelse til H2 Leasing ApS med kopi til statsautoriseret revisor NS. Bilagt agterskrivelsen var kopi af Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 20. juni 1995 vedrørende mindre anpartsvirksomheder - kendte fiktive arrangementer. Derudover fremgik det klart af sagsfremstillingen og begrundelsen, at ToldSkat havde gennemgået sagens akter og fundet, at der ikke skulle indrømmes fradragsret for deltagelse i I/S H4-Invest, medens Skatteforvaltningen havde gennemgået sagens akter vedrørende Firma H3 og ligeledes fundet, at der ikke skulle indrømmes fradrag for deltagelse i Firma H3. Den 27. oktober 1995 skrev A, som direktør på vegne af H2 Leasing ApS, til Skatteforvaltningen, i hvilken forbindelse det blev anført, at selskabet ønskede et møde med Skatteforvaltningen vedrørende agterskrivelsen. Der blev samtidigt anmodet om fristudsættelse til den 20. november 1995 til gennemgang af agterskrivelsen. Den 31. oktober 1995 indkaldte Skatteforvaltningen H1 ApS til møde den 23. november 1995. H2 Leasing ApS blev ikke indkaldt til dette møde, idet mødeindkaldelse alene blev fremsendt til sagsøger. Der er fremlagt kopi af skatteforvaltningens mødeindkaldelse med attestation fra HK, Skatteankenævnets Sekretariat på, at H2 Leasing ApS ikke blev selvstændigt indkaldt til mødet den 23. november 1995. Den 19. november 1995 fremsendte A, på vegne af H2 Leasing ApS, en skrivelse til Skatteforvaltningen, hvori det blev anført, at var nødvendigt at søge en nærmere afklaring af det i agterskrivelsen anførte. Skatteforvaltningen blev af denne grund anmodet om at besvare nogle spørgsmål. Det fremgår af sidste afsnit i skrivelsen, at selskabet fortsat gik ud fra, at der ville blive lejlighed til at kommentere og eventuelt få uddybet Skatteforvaltningens opfattelse at de faktiske forhold inden den ventede drøftelse af det skatteretlige spørgsmål m.m. Selskabet fastholdt således i sin skrivelse af 19. november 1995 et møde med skatteforvaltningen. Den 8. december 1995 fremsendte ToldSkat en skrivelse tilstillet A vedrørende I/S H4-Invest. Skrivelsen var et led i en fortsat orientering af interessenten H5 ApS. Ved skrivelsen blev der refereret til Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 14. november 1995 vedrørende mindre anpartsvirksomheder - fiktive skattearrangementer (edb- og kommunikationsudstyr), der ikke var vedlagt. Skrivelsen af 14. november 1995 blev ikke tilstillet H2 Leasing ApS. Derimod tilsendtes kopi af skrivelsen til Skatteforvaltningen. Den 13. december 1995 afsagde Skatteforvaltningen afgørelse vedrørende H2 Leasing ApS' skatteansættelse for indkomståret 1992. I afgørelsen henvistes til tidligere fremsendte kopi af Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 20. juni 1995 vedrørende mindre anpartsvirksomheder - kendte fiktive arrangementer. Derudover besvaredes selskabets skrivelse af 19. november 1995 med en henvisning til ToldSkats skrivelse af 8. december 1995. Til sidst fremgår det af afgørelsen, at selskabet tidligere havde afslået tilbud om møde med Skatteforvaltningen. Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 14. november 1995 var ikke vedlagt afgørelsen. Skatteforvaltningens afgørelse blev påklaget til Skatteankenævnet. I den forbindelse afgav Skatteforvaltningen den 15. februar 1996 en udtalelse til sagsbehandleren i Skatteankenævnet. Det fremgår af denne udtalelse, at afgørelsen af 13. december 1995 er baseret på Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 14. november 1995 samt ToldSkat skrivelse af 8. december 1995. Afgørelsen var således baseret på to skrivelser fra eksterne myndigheder, som selskabet ikke var blevet gjort bekendt med forinden afgørelsen. Afgørelsen af 13. december 1995 var således baseret på eksterne myndigheders vurdering af sagen, herunder nye faktiske forhold, som ikke tidligere var blevet forelagt H2 Leasing ApS i henhold til reglerne om partshøring. De eksterne myndigheders vurdering var baseret på nyere undersøgelser fra andre eksterne myndigheder, herunder fund af forlods bortgivningsaftaler (Option riders) ved andre interessentskabers køb. Disse fakta og de eksterne myndigheders generaliserende opfattelser indgik i sagen og dannede grundlag for Skatteforvaltningens afgørelse. Dette var H2 Leasing ApS uvidende om. De eksterne myndigheders udsagn var klart til ugunst for sagsøger og kunne have været imødegået, såfremt H2 Leasing ApS havde fået oplysning om de eksterne myndigheders vurderinger, eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af Addendum to equipment purchase agreement af 23. december 1991. Det fremgår klart heraf, at H2 Leasing ApS ikke indgik en Option Rider vedrørende I/S H4-Invest. Skatteforvaltningen har herved tilsidesat en væsentlig garantiforskrift med den konsekvens, at Skatteforvaltningens afgørelse af den 13. december 1995 er ugyldig.

ad mundtlig forhandling

Det fremgår klart af Skatteforvaltningens afgørelse af 13. december 1995, at selskabet havde afslået møde med Skatteforvaltningen. Dette er ikke korrekt. H2 Leasing ApS modtog på intet tidspunkt en mødeindkaldelse, og der blev heller ikke på noget tidspunkt givet udtryk for eller fremsendt et afslag på møde til skatteforvaltningen. Det var således alene H1 ApS, der blev indkaldt til møde den 23. november 1995. Derimod fremgår det klart af skrivelsen af 19. november 1995 fra selskabet (H2 Leasing ApS), at selskabet fortsat ønsker en drøftelse med Skatteforvaltningen, dvs. et møde vedrørende sagens skatteretlige spørgsmål. Det var således Skatteforvaltningen, der reelt afslog møde med selskabet, og ikke omvendt. Ved afholdelse af et møde med H2 Leasing ApS ville skatteforvaltningen kunne have fået oplyst, at I/S H4-Invest tillige havde anpart i K/S Difko .., samt at en del af de foretagne afskrivninger fremkom som følge af denne deltagelse. Det fremgår af Skatteankenævnets forslag til afgørelse samt udkast til sagsfremstilling, at Skatteankenævnet er blevet gjort opmærksom på I/S H4-Invest's deltagelse i K/S Difko .., og at der vil være afskrivningsret for så vidt angår dette projekt.

Skatteforvaltningen har herved tilsidesat en væsentlig og ufravigelig garantiforskrift med den konsekvens, at Skatteforvaltningens afgørelse af 13. december 1995 er ugyldig.

ad begrundelse

Begrundelsen i Skatteforvaltningen afgørelse af den 13. december 1995 er identisk med begrundelsen i agterskrivelsen af 16. oktober 1995. Det fremgår af begrundelsen, at skatteansættelsen er ændret som følge af Told- og Skattestyrelsens undersøgelse i 1993 og notat af 20. juni 1995. Vedrørende de af H2 Leasing ApS stillede spørgsmål er blot henvist til skrivelsen af 8. november fra ToldSkat. Det fremgår dog klart af Skatteforvaltningens udtalelse til Skatteankenævnet, at begrundelsen for ændringen reelt var Told- og Skattestyrelsens notat af 14. november 1995 samt ToldSkat skrivelse 8. december 1995.

Skatteforvaltningen angav således ikke den rigtige begrundelse for ændringen af skatteansættelsen i afgørelsen af den 13. december 1995.

sammenfattende

Skatteforvaltningen har således i forbindelse med sagsbehandlingen af H1 ApS' skatteansættelse for indkomståret 1992 begået flere væsentlige sagsbehandlingsfejl. Manglende partshøring samt manglende mundtlig forhandling anses for væsentlige garantiforskrifter, der i sig selv medfører ugyldighed. I hvert fald samlet set må fejlene anses for så grove eller graverende, at der uden videre - og altså uden en konkret væsentlighedsvurdering - skal statueres ugyldighed. Der foreligger en klar tilsidesættelse af selskabets retssikkerhed og retsbeskyttelse.

Selv om selskabet af procesøkonomiske årsager har frafaldet sin påstand vedrørende sagens skatteretlige realitet i de to projekter I/S H4-Invest og Firma H3 understøtter denne del af sagen samt ... Kommunes skrivelse af 20. november 1995, at der på tidspunktet for Skatteforvaltningens afgørelse af den 13. december 1995 fortsat var usikkerhed omkring realiteten af I/S H4-Invest og Firma H3, samt at der på dette tidspunkt kunne fremskaffes dokumentation, der kunne imødegå den negative vurdering af Firma H3, hvorfor tilsidesættelsen af reglerne om partshøring i såvel skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, som forvaltningslovens § 19 var af stor væsentlighed.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort følgende anbringendes gældende

ad sagens oplysning

Sagen var på tidspunktet for udsendelsen af agterskrivelsen oplyst tilstrækkeligt. Den omstændighed, at kommunens skatteforvaltning har tilsluttet sig, hvad der er modtaget fra en anden kommune, er ikke udtryk for sagsbehandlingsfejl i form af manglende selvstændig sagsbehandling.

ad høringspligt

Det gøres gældende, at H1 ApS har haft rig lejlighed og tid til at fremsætte indsigelser imod agterskrivelsen af 16. oktober 1995. Selskabet blev den 31. oktober 1995 indkaldt til møde den 23. november 1995, hvilken dato selskabet i brev af 15. november 1995 afslog. Selskabet rettede herefter på intet tidspunkt henvendelse til skatteforvaltningen om afholdelse af møde. Skatteforvaltningen var i forvejen fuldt opmærksom på de indsigelser, som H1 ApS fremførte i sagerne, som følge af behandlingen af selskabets egen skatteansættelse for skatteåret 1992/93, hvori skatteforvaltningen allerede havde truffet afgørelse den 29. december 1994.

Det bestrides, at der forelå sådanne nye faktiske oplysninger, inden afgørelsen blev truffet, som førte til en forandret vurdering af sagen, og som selskabet derfor særskilt skulle høres om. Afgørelsesgrundlaget fremgår af agterskrivelsen og selve afgørelsen. De skatteretlige vurderinger af arrangementerne har stedse været de samme og fastholdt gennem hele forløbet.

Der var i øvrigt ikke behov for fortsat dialog med selskabet og udsættelse af afgørelsen, idet skatteforvaltningen havde taget stilling til samtlige selskabets indsigelser, og idet det stod skatteforvaltningen klart, at selskabet ikke var enig i de rent skatteretlige vurderinger og bedømmelsen af leasingarrangementernes manglende økonomiske og juridiske realitet.

Det yderligere, der kunne være kommet frem, nemlig de nu foreliggende oplysninger om, hvorvidt der var en "option rider", ville have bestyrket skatteforvaltningens opfattelse af sagen.

ad mundtlig forhandling

Det må anses for naturligt, at indkaldelsen af 31. oktober 1995 er stilet til moderselskabet. Det må lægges til grund, at indkaldelsen også omfattede datterselskabet, og at moderselskabet har givet den videre til datterselskabet, ikke mindst i lyset af, at selskabernes anmodninger af 27. og 28. oktober 1995 om et møde må anses for koordinerede. Der blev aldrig vendt tilbage efter afbudsskrivelsen af 15. november 1995. Et møde ville i øvrigt ikke have ført til andet resultat. Selskabets synspunkter var i forvejen kendte, og telefaxen af 1. december 1995 fra U3, Inc. har bestyrket rigtigheden af skattevæsenets opfattelse.

ad begrundelse

Det bestrides, at afgørelsen er truffet på et andet grundlag end tilkendegivet over for selskabet i agterskrivelsen og selve afgørelsen. De skatteretlige vurderinger af arrangementerne har som ovenfor nævnt stedse været de samme og fastholdt gennem hele forløbet.

sammenfattende

Det bestrides, at Skatteforvaltningens afgørelse vedrørende H2 Leasing ApS' skatteansættelse for skatteåret 1993/94 af 13. december 1995 er ugyldig.

Sagsøger har ikke godtgjort eksistensen af nogen formalitetsfejl forud for eller i forbindelse med afgørelsen. Det bestrides herved, at der skulle foreligge nogen tilsidesættelse af pligten til oplysning af sagen, partshøringsreglerne, almindelige forvaltningsretlige kontradiktionsprincipper eller reglerne om begrundelse.

Uanset om det måtte lægges til grund, at der foreligger partshøringsfejl eller formelle fejl i øvrigt, kan disse under ingen omstændigheder - hverken enkeltvis eller samlet ud fra en konkret væsentlighedsvurdering føre til at anse afgørelsen som ugyldig. Selskabet kunne ikke have fremført yderligere, som ville have ført til et andet resultat, og den trufne afgørelse er materielt korrekt, hvilket efter frafald af sagsøgerens principale påstand nu må anses for ubestridt.

Landsrettens bemærkninger

Kommunens skatteforvaltning fremsendte sammen med agterskrivelsen af 16. oktober 1995 to notater udarbejdet af andre skattemyndigheder, dels et notat vedrørende I/S H4-invest, dels et notat vedrørende Firma H3. Ved udsendelsen af disse notater med agterskrivelsen må skatteforvaltningen anses for i hvert fald foreløbigt at have tilsluttet sig notaternes indhold. Notaterne tegner et sådant billede af de nævnte arrangementer, at det - da der ikke foreligger oplysninger om, at skatteforvaltningen skulle være kommet i besiddelse af oplysninger, der svækker troværdigheden af indholdet - findes fuldt forsvarligt, at notaterne har dannet grundlag for agterskrivelsen. Landsretten finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at der er begået sagsbehandlingsfejl i form af, at sagen var utilstrækkeligt oplyst for så vidt angår de af sagsøgeren fremhævede spørgsmål ved udsendelsen af agterskrivelsen den 16. oktober 1995.

Landsretten kan af de grunde, som Landsskatteretten har anført, tiltræde det i Landsskatterettens kendelse anførte om, at selskabet burde have været hørt over ToldSkats skrivelse af 8. december 1995 med bilag.

Efter det, der afslutningsvis er anført i H2 Leasing ApS' skrivelse af 19. november 1995, finder landsretten, at skatteforvaltningen ikke havde grundlag for at anse selskabets ønske om et møde, fremsat i selskabets skrivelse af 27. oktober 1995, for bortfaldet. Selskabet burde derfor efter modtagelsen af denne skrivelse have været indkaldt til et møde, jf. skattestyrelseslovens dagældende § 3.

Forvaltningens udtalelse af 12. december 1995 vedrørende H1 ApS' skatteansættelse for skatteåret 1992/93 må forstås sådan, at de i udtalelsen nævnte skrivelser af 14. november 1995 og 8. december 1995 yderligere bestyrker den oprindelige begrundelse for afgørelsen af 29. december 1994. Der findes således intet grundlag for at fastslå, at der i forbindelse med sagen er givet en anden begrundelse end den reelle.

Landsretten finder, at de to sagsbehandlingsfejl vedrørende manglende høring og manglende indkaldelse til møde hverken hver for sig eller tilsammen er så væsentlige, at de skal føre til, at forvaltningens afgørelse er ugyldig, men at dette må afhænge af en konkret væsentlighedsvurdering. Landsretten finder, at den trufne afgørelse ubestridt er materielt rigtig, og at den - som også anført af Landsskatteretten - grundlæggende er baseret på de oplysninger, der er meddelt i agterskrivelsen af 16. oktober 1995, samt den skriftlige korrespondance, der har fundet sted. Herefter findes de pågældende sagsbehandlingsfejl konkret ikke har haft væsentlig betydning for sagens afgørelse. Der er derfor ikke grundlag for at fastslå, at forvaltningens afgørelse er ugyldig.

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal inden 14 dage betale 25.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.