Dato for udgivelse
30 Oct 2007 14:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22 May 2007 12:42
SKM-nummer
SKM2007.770.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-166087
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder + Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Kvalifikation, ejerandel, aktie
Resumé

En række medarbejdere i et dansk selskab havde i henhold til en medarbejderaflønningsaftale modtaget tilbud om erhvervelse af ejerandele i form af beneficial ownerships. Skatterådet bekræftede, at sådanne beneficial ownerships er ejerandele omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Hjemmel
06-117318
Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-4 S.G.1.2

Spørgsmål

Kan de beskrevne værdipapirer skattemæssigt for erhverver kvalificeres som aktier eller lignede værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige bestemmelser?

Svar

Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A S.à.r.l (i det følgende blot Selskabet) er en international koncern oprettet under lovgivningen i Luxembourg. (S.à.r.l står for "a société à responsabilité limitée").

Selskabet administrerer driften af selskaber i Danmark, USA, England og Tyskland.

Selskabet ønsker at give visse danske medarbejdere mulighed for at deltage i en incitamentsordning, og medarbejdere tilbydes derfor at købe ejerandele i aktierne i Selskabet.

De danske medarbejdere har fået et tilbud om at købe en ejerandel i aktier (ordinary B shares) i Selskabet.

Medarbejdernes ejerandel vil blive erhvervet på følgende måde:

Employee Benefit Trust (i det følgende benævnt EBT) er en fond oprettet med det formål at erhverve aktier til brug for ordningen. Fonden har erhvervet det, der kaldes "beneficial ownership" til en række ordinære B-aktier i Selskabet.

"Beneficial ownership" er oversat til dansk indtægtsnydelsesrettigheder. Den der har "beneficial ownership" over aktier siges at være den reelle eller materielle rettighedshaver i forhold til aktierne, og har retten til at udøve sædvanlige aktionærrettigheder så som at stemme og at bære ret til udbytte og likvidationsprovenu, jf. nærmere nedenfor.

Fonden, EBT, har en såkaldt "trustee", et engelsk selskab kaldet B Trustee Limited (i det følgende benævnt B). En trustee kaldes også en nominee. Oversat til dansk er der tale om en formueforvalter. B forvalter således visse af de aktiver, der ligger i EBT. B har erhvervet ejerandelen - "beneficial ownership" - som EBT erhvervede af Selskabet.

Denne ejerandel - "beneficial ownership" - i Selskabet tilbydes medarbejderne nu at købe af B, jf. "Acquision Agreement", pkt. 2.1.

"The legal ownership" - det juridiske ejerskab - af de tilbudte aktieejerandele ligger, også efter overdragelsen til medarbejderen, hos et engelsk selskab, som hedder C Limited (i det følgende benævnt C). Selskabet fungerer i denne struktur som værende det, der kaldes en "Fiduciary" i forhold til B og medarbejderne.

Forholdet mellem C og medarbejderen er reguleret i "Fiduciary Agreement".

Parternes rettigheder og forpligtelser efter aftalen er omfattet af engelsk ret, jf. pkt. 4.2. C har ikke almindelige aktionærrettigheder, dvs. der er ikke ret til udbytte af aktierne eller ret til udlodning ved likvidation. Disse rettigheder ligger hos medarbejderen, der har "beneficial ownership". C er dog den, der fysisk udøver stemmerettigheder for medarbejderne men kan alene gøre dette på baggrund af instruktion fra den person, der har "beneficial ownership". Udøvelse af stemmerettigheder i strid med instruktion fra medarbejderen kan udløse et retskrav mod C, jf. aftalen.

Mens ejerskabet til "beneficial ownership" ligger hos B (dvs. før ejerskabet overgår til medarbejderen) er der, jf. pkt. 2.2 i "Acquisition Agreement" ikke knyttet stemme- og udbytterettigheder til ejerandelene. Denne rettighedsindskrænkning ophører dog på det tidspunkt, hvor ejerandelen overgår fra B til medarbejderen, jf. pkt. 2.2.

Medarbejderne har en begrænset ret til at overdrage ejerandelen og kan som udgangspunkt alene sælge til EBT eller B, jf. "Share Acquistion Plan" pkt. 7.1 og 7.2. Overdragelse til andre end B og EBT kan alene ske, hvis medarbejderen får samtykke fra 75 % af aktionærerne i selskabet på generalforsamling. Dog har medarbejderen ret til at overdrage til familiemedlemmer eller familiefonde, jf. pkt. 7.2.

Medarbejderne kan alene sælge ejerandelen til B og EBT i tilfælde af ansættelsesophør i Selskabet og i tilfælde af, at Selskabet bliver solgt, jf. "Purchase Plan" pkt. 7.3 og 10.

Såfremt medarbejderen ønsker at deltage i ordningen og køber "beneficial ownership" til aktierne, modtager han et "Certificate" som bevis på den opnåede ejendomsret.

De involverede selskaber er ikke koncernforbundne, men selvstændige selskaber.

B er ejet af en stor børsnoteret udenlandsk bank.

C er ejet af 2 privat personer i UK. C ville have været et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Det er et selskab med begrænset hæftelse (Limited liability). Selskabet er oprettet under lovgivningen i UK.

Selskabet er ejet med 55 % af forskellige fonde, med 30 % af et dansk selskab og med 15 % af ledelsesgruppen i Selskabet.

EBT-fonden i UK er omfattet af fondslovgivningen i UK, som definerer parternes rettigheder og forpligtelser.

Der er ingen forpligtelse for nogen til at tilbagekøbe aktier. Der er en forpligtelse for medarbejderen til at tilbyde dem til EBT-fonden, som har en ret til at købe dem ved medarbejderens ophør af ansættelse. De relevante artikler er 7.3 og 7.4 i "Share Acqusition agreement"

Der findes ikke nogen offentlig registrering af den enkelte medarbejders ejerskab. Ejerskabet er registreret af C.

Om baggrunden for den valgte fremgangsmåde oplyser rådgiver:

Det er primært administrative hensyn, der begrunder den valgte fremgangsmåde frem for at medarbejderen køber aktier direkte i selskabet.

Der er visse situationer, hvor medarbejderen via vedtægter eller aktionæroverenskomster er forpligtet til at sælge ejerandelene fx ved salg af selskabet til institutionelle investorer. Den valgte fremgangsmåde sikrer, at processen kan forløbe problemfrit i overensstemmelse med aktionærernes forpligtelser i vedtægterne og købsaftalen.

Desuden kan C handle på vegne af medarbejderne for at iagttage medarbejdernes aktionærrettigheder og handle hurtigt i tidspressede situationer. De medarbejdere, der er tildelt efter den foreliggende fremgangsmåde er af forskellig nationalitet, hvilket kan besværliggøre udøvelse af aktionærrettigheder. Dette afhjælper den valgte fremgangsmåde tillige. Det bemærkes, at C kun handler på vegne af medarbejderen, når der foreligger nedskrevne rettigheder eller forpligtelser for aktionæren. C har ikke beføjelse til at handle på egen hånd.

Alle fysiske personer, der er investorer i selskabet, er aktieejere via den valgte fremgangmåde. Investorerne har således lige rettigheder og forpligtelser. 

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er rådgivers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares bekræftende.

Aktieavancebeskatningsloven eller forarbejderne hertil indeholder ikke nogen definition af, hvad en aktie er, og der sondres ikke mellem aktier og en række lignende værdipapirer. 

Det er dog fast antaget i litteraturen, at værdipapirer m.v. der beskattes efter aktieavancebeskatningsloven, er værdipapirer, der giver ejendomsret til en del af egenkapitalen i tilfælde af opløsning i selvstændige skattesubjekter.

I en ikke offentliggjort bindende forhåndsbesked fra 19. august 2003, Journal nr. 99/02-4359-00218 anføres det, at et udenlandsk værdipapir anses for omfattet af aktieavancebeskatningsloven, når de to følgende kriterier er opfyldt:

  • For det første skal selskabet ligne et dansk aktieselskab. 
  • For det andet skal værdipapiret ligne en aktie. Værdipapiret ligner en dansk aktie, såfremt visse for en dansk aktie grundlæggende karakteristika er opfyldt. Disse grundlæggende karakteristika er omsættelighed, stemmeret, ret til udbytte og ret til udlodning i tilfælde af selskabets konkurs.

Selskabet er et aktieselskab oprettet efter reglerne i Luxemburg. Selskabet har vedtægter og giver aktionærerne rettigheder og beføjelser svarende til de rettigheder og beføjelser, der gives aktionærer i danske aktieselskaber. Derfor er der efter vores opfattelse tale om et selskab, der ligner et dansk aktieselskab.

Idet Selskabet efter vores opfattelse må antages at ligne et dansk aktieselskab, er spørgsmålet herefter, om ejerandelen ligner en dansk aktie eller et lignende værdipapir.

Det afgørende fællestræk ved de værdipapirer, der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, er, jf. Østre Landsrets dom i TfS 2001.124, at værdipapiret giver en umiddelbar ejendomsret til en andel af den juridiske persons egenkapital. Aktierne i Selskabet, til hvilke medarbejderens ejerandel er knyttet, er almindelige B-aktier i Selskabet.

Ifølge Selskabets vedtægter er der knyttet stemmerettigheder, omsættelighed, ret til udbytte og likvidationsprovenu til aktierne.

Ejere af "beneficial ownership" har således ret til alle vedtægtsmæssige aktionærrettigheder i relation til aktierne, medmindre andet aftales.  Rettigheder i relation til stemmeret, ret til udbytte og ret til udlodning ved likvidation er fra tidspunktet fra overdragelse af "beneficial ownership" fra B til medarbejderen ikke begrænset ved aftale, jf. pkt. 2.2 i "Acquisition Agreement" modsætningsvist.   

Det vil sige, at medarbejderne, der har "beneficial ownership", har de ovenfornævnte egenskaber der kendetegner aktier. Disse rettigheder er efter vores opfattelse grundlaget for, hvorvidt man kan betegne ejerandelen som en aktie eller et lignede værdipapir i aktieavancebeskatningslovens forstand.

De juridiske rettigheder - legal ownership - ejet af C dækker som udgangspunkt alene over administration af aktierne i forhold til den, der har "beneficial ownership".

I aftalens introduktion står:

 "The trustee (fiduciary) has agreed to subscribe for and hold the property set out in the schedule in this agreement… on trust as trustee for the Beneficiary (medarbejderen) subject to the terms of this agreement."

I "Invitation Letter" skrives der:

"Legal ownership of the shares is held by C for administrative purposes."

C er alene en formel ejer i forhold til aktierne. Det er alene praktiske/administrative beføjelser, der er tillagt den juridiske ejer i forhold til medarbejderen f.eks. retten til fysisk at udøve stemmeafgivelse på Selskabets generalforsamling. Det vil sige, at uanset at det juridiske ejerskab til aktierne ligger hos C, har medarbejderen stadig stemmeret gennem en instruktionsbeføjelse, ret til udbytte og ret til udlodning ved likvidation.

Medarbejderens ejerandel er derfor efter vores opfattelse en ret, der giver en umiddelbar ejendomsret til den juridiske persons egenkapital, således at ejerandelen kan sidestilles med en dansk aktie eller et lignende værdipapir.

På grundlag af ovennævnte skal beskatning efter vores opfattelse ske efter aktieavancebeskatningsloven.

Som nævnt ovenfor er medarbejdernes rettigheder vedrørende omsættelighed i denne konkrete situation indskrænket ved aftale, jf. "Share Acquisition Plan", pkt. 7. 

At man ved aftale har gjort indskrænkninger i omsætteligheden over ejerandelen, kan efter vores opfattelse ikke ændre på udgangspunktet, hvorefter medarbejderen får overdraget en ejerandel, som ellers giver medarbejderne adgang til almindelige aktionærbeføjelser.

Efter dansk ret kan aktionærbeføjelser indskrænkes via en aktionæroverenskomst. De nævnte omsættelighedsindskrænkninger kunne tillige være lavet i aktionæroverenskomst. 

Sådanne aftaler fratager ikke aktien dens karakter af selskabsretligt og skatteretligt at være en aktie.

Det skal i den henseende bemærkes, at i den ovenfor nævnte ikke offentliggjorte bindende forhåndsbesked anså Ligningsrådet det omhandlede instrument som en aktie, uanset at der ikke var knyttet stemmeret til instrumentet. Told- og Skattestyrelsen anførte:

"Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse kan heller ikke fraværet af stemmeret i sig selv være afgørende for kvalifikationen af, om der er tale om en aktie eller ej."

At der er aftalt omsættelighedsbegrænsning kan derfor heller ikke i sig selv være afgørende for vurderingen.

På denne baggrund er det vores vurdering, at de nævnte ejerandele er omfattet af reglerne aktieavancebeskatningsloven.

SKATs indstilling og begrundelse

Efter en gennemgang af beskrivelsen af de faktiske forhold er det SKATs vurdering, at Selskabet kan kvalificeres i overensstemmelse med retsgrundlaget for kvalificeringen af danske selskaber.

Det fremgår af moder- datterselskabsdirektivet (90/435/EØF) artikel 2, stk. 1, litra a, at udtrykket selskab i en medlemsstat, skal forstås som ethvert selskab, der er organiseret i de former, der er anført i bilaget til direktivet.

I bilaget til direktivet er det bl.a. nævnet at de selskaber, der i luxembourgsk ret benævnes som "société á responsabilité limitée" er omhandlet af artikel 2, stk. 1, litra a.

Afgørende for besvarelsen af det stillede spørgsmål er herefter, om medarbejdernes "beneficial ownership" kan sidestilles med aktionærbegrebet i aktieavancebeskatningsloven.

Som oplyst af forespørgers repræsentant opererer man i de indgåede aftaler med såkaldt "legal ownership" og "beneficial ownership." De juridiske rettigheder - legal ownership - dækker efter oplysningerne i princippet alene over administration af aktierne i forhold til den, der har "beneficial ownership". Ejeren af de økonomiske og forvaltningsmæssige rettigheder - "beneficial owner" - har ret til alle vedtægtsmæssige aktionærrettigheder i relation til aktierne, herunder stemmeret og udbytte, medmindre andet aftales. 

Mellem medarbejderen (beneficial owner) og C (legal owner) indgås en Trust Deed med følgende indhold (i uddrag):

THIS TRUST DEED is made on [] 2006 BETWEEN:

(1) C a company incorporated in England and Wales (the "Trustee"); and
(2) THE PERSON whose name and address is set out in the Schedule (the "Beneficiary").

INTRODUCTION

The Trustee has agreed to subscribe for and hold the property set out in the Schedule to this Agreement (the “Property") on trust as trustee for the Beneficiary subject to the terms of this Agreement.

THIS AGREEMENT WITNESSES as follows:

1.   DECLARATION OF TRUST

The Trustee hereby acknowledges and declares that it holds the Property on trust absolutely for the Beneficiary on the terms set out in this Agreement.

2. UNDERTAKINGS

2.1 The Beneficiary hereby covenants with the Trustee that it will at all times:
2.1.1 indemnify and keep the Trustee indemnified out of the assets of this trust or otherwise against all expenses, costs, claims, liabilities (including, without limitation legal fees) and any VAT thereon which the Trustee may suffer or incur by reason of the Property being held in the name of the Trustee, dealt with by the Trustee or in consequence of a breach of the terms of this Agreement by the Beneficiary; and

2.1.2 ratify and confirm any act or thing done or caused to be done by the Trustee in performance of this Agreement.

3.  MANAGEMENT

This Agreement shall continue until the earlier of (i) the Beneficiary ceases to hold any interest in the Property; (ii) written notice being served by either party on the other party that the Agreement is to terminate; and (iii) seventy-nine years from the date of this Agreement.

4.  GENERAL

4.1 The Beneficiary hereby agrees that the Trustee has not held itself out as providing or offering to provide any service to the Beneficiary under this Agreement.
4.2 This Agreement and the rights and obligations of the parties shall be governed by and construed in accordance with the laws of England.
4.3 The parties irrevocably submit to the exclusive jurisdiction of the courts of England and Wales in respect of any claim, dispute or difference arising out of or in connection with this Agreement."

Henvisningen i aftalens punkt 4.2 til engelsk ret, har forespørgers repræsentant uddybet. Der er således henvist til at der i engelsk case law findes klare afgrænsninger af rettigheder og pligter for hhv. "legal owner" og "beneficial owner". Af afgrænsningerne kan udledes, at "legal owner" alene har en administrativ nomineelignende funktion. I den forbindelse er der henvist til de engelske skattemyndigheders officielle hjemmeside (www.hmrc.gov.uk). Her fremgår følgende om såkaldte Bare Trusts, som C efter det oplyste er karakteriseret som:

"A bare trust, also known as a 'simple trust', is one in which each beneficiary has an immediate and absolute right to both capital and income. The beneficiaries of a bare trust have the right to take actual possession of trust property.

The property is held in the name of a trustee. But that trustee has no discretion over what income to pay the beneficiary. In effect, the trustee is a nominee in whose name the property is held. The trustee has no active duties to perform."

Yderligere er der henvist til den engelske pendant til Karnovs Lovsamling - Halsbury's Laws of England/TRUSTS (VOLUME 48 (2000 REISSUE))/2.  TRUSTEES/(1)  KINDS OF TRUSTEES/(i)  In general/650. Meaning of "bare trustee":

"650. Meaning of "bare trustee".

A bare trustee is a person who holds property in trust for the absolute benefit and at the absolute disposal of other persons who are of full age and sui juris in respect of it, and who has himself no present beneficial interest in it and no duties to perform in respect of it except to convey or transfer it to persons entitled to hold it, and he is bound to convey or transfer the property accordingly when required to do so"

Der foreligger imidlertid ingen danske offentliggjorte afgørelser, som forholder sig til begreberne "beneficial owner" og "legal owner" i relation til aktieavancebeskatningsloven.

Af Ligningsvejledningen for 2007-2, Selskaber og Aktionærer, afsnit S.G.1.2 fremgår det om værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven at: "Det er en forudsætning for reglernes anvendelse, at der er tale om andelsrettigheder i selvstændige skattesubjekter."

Aktionærbegrebet i aktieavancebeskatningsloven har været genstand for en række afgørelser, hvor det centrale element netop har været at afgøre, om den skattepligtige ejede en andel af selskabets egenkapital. Afgørelserne koncentreres omkring begrebet "lignende værdipapirer" i ABL. En vigtig afgørelse på området er SKM2001.11.ØLR. Her fastslog Østre Landsret, at: "Efter foreningens karakter, herunder at medlemmerne ikke har kunnet eje omsættelige andele i foreningen, og at udtrådte medlemmer ikke havde andel i foreningens formue, kan sagsøgerens medlemsskab af foreningen ikke anses for en formuegenstand en skattepligtig ejer, og således omfattet af statsskattelovens § 5 eller aktieavancebeskatningsloven."

De afgørende momenter var således omsætteligheden samt retten til andel i formuen ved udtræden.

Begrebet "beneficial owner" kendes i EU-retten, og anvendes i blandt andet direktiv 2003/48/EF om beskatning af indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger og 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties. I den danske oversættelse er begrebet oversat til "retmæssig ejer." I direktiv 2003/48/EF artikel 1 anføres følgende definition af "retmæssig ejer":

"Artikel 2

Definition af retmæssig ejer

1. I dette direktiv forstås ved "retmæssig ejer" enhver fysisk person, der modtager en rentebetaling, eller enhver fysisk person, for hvem en rentebetaling er sikret, medmindre han fremlægger bevis for, at betalingen ikke er modtaget eller sikret til hans egen fordel, dvs.

a) at han optræder som betalende agent i henhold til artikel 4, stk. 1, eller

b) at han optræder på vegne af en juridisk person, en enhed, der beskattes af sit overskud i henhold til de generelle ordninger for erhvervsbeskatning, et investeringsinstitut, der er godkendt i overensstemmelse med direktiv 85/611/EØF, eller en enhed, hvortil der er henvist i artikel 4, stk. 2, i nærværende direktiv, og i sidstnævnte tilfælde meddeler navn og adresse på den pågældende enhed til den økonomiske aktør, der foretager rentebetalingen, hvorefter den sidstnævnte indberetter disse oplysninger til sit etableringslands kompetente myndighed, eller

c) at han optræder på vegne af en anden fysisk person, der er den retmæssige ejer, og meddeler den betalende agent den retsmæssige ejers identitet i henhold til artikel 3, stk. 2.

2. Hvis en betalende agent har oplysninger, der tyder på, at den fysiske person, der modtager en rentebetaling, eller for hvem en rentebetaling er sikret, muligvis ikke er den retmæssige ejer, og hvis denne fysiske person hverken er omfattet af stk. 1, litra a), eller stk. 1, litra b), træffer han rimelige foranstaltninger til at fastslå den retmæssige ejers identitet i henhold til artikel 3, stk. 2. Hvis den betalende agent er ude af stand til at identificere den retmæssige ejer, behandler han den pågældende fysiske person som den retmæssige ejer."

Med formuleringen "den person, som modtager eller sikrer renten til sin egen fordel" synes direktivet umiddelbart at lægge vægt på realiteten frem for formaliteten, jf. således også Nikolaj Vinther i "Civilrettens styring af skatteretten" side 309f.

Begrebet anvendes også i OECD's modeloverenskomst. Aage Michelsen anfører dog i "International Skatteret", 3. udgave, 2003, side 426ff, at den danske oversættelse af "beneficial owner" i overenskomsten næppe indeholder mere end det, der følger af almindelige regler om rette indkomstmodtager.

Til illustration kan henvises til skatteministerens svar på spørgsmål 5 til L 30 2006/07 om Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Amerikas Forende Stater. Her bemærker ministeren, at efter dansk ret er bortfald af begrænset skattepligt af udbytter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, betinget af, at udbytterne oppebæres af et selskab, der ejer mindst 20 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Endvidere er det en betingelse, at beskatningen skal frafaldes eller nedsættes efter EU's moder-/datterselskabsdirektiv eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor det udenlandske selskab er hjemmehørende. Herefter bemærkes: "Et rent gennemstrømningsselskab, som er hjemmehørende i udlandet, f. eks. Luxembourg, vil ikke være retmæssig ejer af udbyttet, jf. bemærkningerne til artikel 10 i OECDs modeloverenskomsten (afsnit 12.1)."

Her er det således beneficial owner, som anses for ejer af retten til at modtage udbytte.

Efter ovenstående er der ingen tvivl om, at de danske medarbejdere, som deltager i Selskabets aktiekøbsprogram vil være at anse for beneficial owners af udbytte udbetalt fra Selskabet i den betydning, som begrebet har i direktiv og i OECD's modeloverenskomst.

Spørgsmålet er dog, om der er sammenfald mellem at være retmæssig ejer af udbytte og at have en ejendomsret til en aktie omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Dette er således tvivlsomt.

Jakob Bundgaard forholder sig i Skattepolitisk Oversigt 2006.17 til såvel det civilretlige som det skatteretlige aktionærbegreb. I artiklen anføres følgende om det civilretlige aktionærbegreb:

"Indholdet af det civilretlige aktionærbegreb fremkommer derved indirekte, idet en aktionær kan siges at være den, som udøver de rettigheder og pligter, som er knyttet til en eller flere aktier. (..) En aktionær er ikke nødvendigvis, den som kan udøve en aktionærbeføjelse. Som nævnt kan aktionærbeføjelser i vidt omfang splittes fra en aktie, og det kan være relevant at sondre mellem de rettigheder, der er knyttet til den enkelte aktie, og de rettigheder, som faktisk kan udøves af den aktionær, der ejer aktien. Tilsvarende er ejerskabet i visse henseender ikke uden videre tilstrækkeligt til at udløse en konkret aktionærbeføjelse, jf. eksempelvis kupreglen i ASL § 67, stk. 2. Aktionæren må være ejeren af aktien, og denne ejer vil typisk være i besiddelse af en række centrale forvaltningsmæssige beføjelser."

Der kan ligeledes henvises til en afgørelse fra Landsskatteretten (SKM2003.282.LSR). Her blev et dansk selskabs overdragelse af aktier i et koncernforbundet belgisk selskab til det finske moderselskab anset for at være sket ved beslutningen herom på det danske selskabs generalforsamling. En udlodning af udbytte fra det belgiske selskab til det danske selskab efter aktieoverdragelsen ansås for at være et led i salget af aktierne til moderselskabet og ansås derfor ikke for udbytte, men skulle indgå i opgørelsen af selskabets avance ved aktieafståelsen.

Udbyttet behandles dermed ikke som udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A hhv. selskabsskattelovens § 13, stk. 1 nr. 2, idet udbyttemodtager ikke er aktionær på udlodningstidspunktet.

Også i en ikke offentliggjort afgørelse fra Ligningsrådet fra 24. oktober 2000 (jour. nr. 99/00-4339-218), har Ligningsrådet fastslået, at ejerskabet over de økonomiske rettigheder over en aktie, ikke er tilstrækkeligt til at der foreligger et aktionærforhold. I sagen ejede to koncernselskaber de økonomiske beføjelser, mens et tredje koncernselskab ejede de forvaltningsmæssige rettigheder. Ligningsrådet udtalte, at det var selskabet med de forvaltningsmæssige rettigheder, som var ejer af aktierne.

I nærværende forespørgsel har medarbejderne imidlertid alle afgørende rettigheder over aktierne, herunder såvel de forvaltningsmæssige som de økonomiske. Medarbejderne kan blandt andet via deres forvaltningsmæssige rettigheder beslutte, om der skal udloddes udbytte, og hvor meget der skal udloddes.

Henset hertil, og til at en Bare Trust efter det oplyste alene administrerer aktierne på vegne af medarbejderne, er det SKATs opfattelse, at indehavere af de beskrevne "Beneficial ownerships" i relation til aktieavancebeskatningsloven må anses for at eje en aktie.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling. 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter