Dato for udgivelse
26 Nov 2007 09:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26 Oct 2007 10:07
SKM-nummer
SKM2007.825.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-392/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter
Emneord
Brugtmomsordningen, fakturakrav, bilforhandler, udeholdt omsætning, personbiler
Resumé

En bilforhandler havde forestået indregistrering af 16 biler og afholdt de herved forbundne udgifter, men uden at angive indtægt ved salg af bilerne. Retten fandt, at det under disse omstændigheder havde formodningen for sig, at bilforhandleren var sælger af de omtvistede biler, og en række udaterede enslydende erklæringer om, at bilforhandleren kun havde hjulpet med omregistreringen og udlagt registreringsbeløbene, udgjorde ikke tilstrækkelig bevis til at afkræfte denne formodning. På baggrund af vidneforklaringerne under sagen fandt retten det dog for 2 biler godtgjort, at bilforhandleren ikke havde forestået salgene.

Retten fandt endvidere, at bilforhandleren ikke kunne benytte sig af brugtmomsordningen (momslovens kapitel 17), idet afregningsbilagene led af en række mangler. Således var slutsedlerne ikke forsynet med sælgernes underskrifter eller et fortløbende nummer, ligesom flertallet af bilagene ikke var daterede. Endvidere var navn og adresse for sælger i en lang række tilfælde ufuldstændig, og ikke umiddelbart egnet til at identificere sælgeren. Nogle efterfølgende indhentede skriftlige standardmæssige erklæringer fra en række af sælgerne fandtes ikke at kunne reparere herpå.

Reference(r)

Momsloven § 4
Momsloven § 69
Momslovens § 70, stk. 4
Momsloven § 71

Henvisning

Momsvejledningen 2007-4 D.2

Henvisning

Momsvejledningen 2007-4 R.4.3.1

Henvisning
Momsvejledningen 2007-4 R.5
Henvisning
Momsvejledningen 2008-1 N.2.3.1

H1 Biler v/A
(Advokat Jan Schneider)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Bybjerg Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om fastsættelsen af momstilsvaret for sagsøgeren, H1 Biler v/A, for perioden 1. februar 2002 til 30. april 2003. Ved kendelse afsagt af landsskatteretten den 5. april 2006 blev sagsøgerens afgiftstilsvar forhøjet med 859.551 kr., hvilket var en mindre ændring i forhold til en afgørelse truffet den 21. juni 2004 af ToldSkat, der havde forhøjet afgiftstilsvaret med 906.951 kr.

Sagsøgerens påstand er, at afgiftstilsvaret for perioden 1. februar 2002 til 30. april 2003 nedsættes med 859.551 kr., subsidiært nedsættes med et mindre beløb efter rettens skøn.

Sagsøgtes påstand er frifindelse mod, at afgiftstilsvaret nedsættes med 96.000 kr.

Oplysningerne i sagen

Landsskatterettens kendelse har følgende indhold

"...

Klagen skyldes, at regionen ikke har godkendt, at virksomhedens kunne anvende brugtmomsordningen, samt at regionen har forhøjet virksomhedens momspligtige omsætning skønsmæssigt.

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse ændres

Møde mv.

Virksomhedens repræsentant har haft møde (forhandling) med Landsskatterettens sagsbehandler. Repræsentanten har endvidere udtalt sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Generelle oplysninger

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, der ejes af A. Hovedparten af omsætningen vedrører handel med brugte biler, og en mindre del vedrører salg af reservedele, reparationer mv.

Udeholdt omsætning

Sagens oplysninger

Regionen har på baggrund af en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale for 2002-2003 konstateret, at virksomheden for en række biler har udstedt registreringsattester og bogført de gebyrer, der er forbundet hermed uden, at bilerne i henhold til regnskabsmaterialet er købt eller solgt af virksomheden. Der er tale om følgende biler:

Dato

Bil

Skønnet pris

Moms (20 pct.)

13/03-2002

Toyota

10.000 kr.

2.000 kr.

04/04-2002

Mercedes

152.000 kr.

30.400 kr.

16/04-2002

Toyota

75.000 kr.

15.000 kr.

31/05-2002

Mercedes

220.000 kr.

44.000 kr.

10/06-2002

BMW

20.000 kr.

4.000 kr.

23/08-2002

Opel

30.000 kr.

6.000 kr.

25/10-2002

Citroen

20.000 kr.

4.000 kr.

01/11-2002

BMW

400.000 kr.

80.000 kr.

13/11-2002

Ford

15.000 kr.

3.000 kr.

17/12-2002

Ford

87.000 kr.

17.400 kr.

19/12-2002

VW

20.000 kr.

4.000 kr.

07/03-2003

Mazda

50.000 kr.

10.000 kr.

13/03-2003

Citroen

15.000 kr.

3.000 kr.

21/03-2003

Opel

    35.000 kr.

   7.000 kr.

   

1.149.000 kr.

229.800 kr.

Regionen har på baggrund af en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale for 2002-2003 konstateret, at virksomheden for en række biler har udstedt registreringsattester og bogført de gebyrer, der er forbundet hermed uden, at bilerne i henhold til regnskabsmaterialet solgt af virksomheden. Der er tale om følgende biler:

Dato

Bil

Skønnet pris

Moms (20 pct.)

31/08-2002

Mazda

6.000 kr.

1.200 kr.

30/11-2002

Renault

22.000 kr.

4.400 kr.

28/02-2003

Nissan

 5.000 kr.

1.000 kr.

   

33.000 kr.

6.600 kr.

ToldSkats afgørelse

Regionen har forhøjet virksomhedens momspligtige omsætning med 1.182.000 kr., idet regionen har anset virksomheden for ikke at have bogført en del af den momspligtige omsætning. Virksomhedens salgsmoms er i konsekvens heraf blevet forhøjet med 236.400 kr.

Virksomheden har udstedt registreringsattester på bilerne og bogført de gebyrer, der er forbundet hermed, som driftsudgifter. Regionen har ikke kunnet finde dokumentation for, at virksomheden skulle have fået godtgjort disse udgifter. Regionen har derfor vurderet, at det reelt er virksomheden, der har solgt bilerne, og salget skal derfor medregnes til virksomhedens momspligtige omsætning, jf. momslovens § 4.

Virksomheden har ikke ført kasseregnskab, og der er konstateret konkrete fejl i regnskabet. Virksomhedens regnskabsgrundlag kan derfor ikke anvendes som grundlag for en opgørelse af momstilsvaret. Regionen har på baggrund heraf ansat bilernes salgspriser skønsmæssigt med udgangspunkt i DAFs brugtvognskatalog, virksomhedens eget salg af tilsvarende biler, virksomhedens købspris (hvis købet har været bogført), salgspris ifølge Bilbasen.dk, samt bilernes vurderingspris.

Klagerens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje virksomhedens momstilsvar vedrørende de pågældende biler.

For så vidt angår de biler, som hverken er blevet bogført købt eller solgt i virksomhedens regnskab, har repræsentanten anført, at virksomheden afholdt udgiften til indregistreringen, men det var ikke virksomheden, der solgte bilerne. Det er ganske sædvanligt, at bilforhandlere bistår privatpersoner med indregistreringen af biler, uden at dette er ensbetydende med, at den pågældende bilforhandler har solgt bilen. Det forhold, at der findes et omfattende marked for privat handel med brugte biler, medfører, at privatpersoner ofte henvender sig til en bilforhandler med henblik på at få gennemført indregistreringen af en privat handlet bil. Der er tale om en almindelig kendt praksis både i og uden for branchen. Der er således ikke grundlag for at antage, at virksomheden skulle have undladt at indtægtsføre en avance, blot fordi det i en række tilfælde kan konstateres, at virksomheden har gennemført indregistreringen.

Repræsentanten har yderligere henvist til, at der ikke er foretaget privatforbrugsberegninger eller bruttoavance opgørelser for at støtte regionens synspunkt. Repræsentanten har fremlagt en række erklæringer fra flertallet af køberne og sælgerne af bilerne, der bekræfter, at bilerne ikke har været handlet af virksomheden.

En del af bilerne er solgt af G1 Biler A/S, som virksomheden har en udvekslingsaftale med. Til tider har virksomheden haft flere af G1 Biler A/S' biler stående, mens en del af virksomhedens biler har været udstillet hos G1 Biler A/S. Dette skyldes, at man ønsker at variere udvalget af biler i forretningerne. Når virksomheden har solgt biler på vegne af G1 Biler A/S, har virksomheden forestået indregistreringen af disse.

Vedrørende de biler, som virksomheden har købt, men ikke solgt i henhold til regnskabet, har repræsentanten forklaret, at den ene blev solgt til en bekendt for samme pris, som virksomheden købte den, den anden blev leveret tilbage af kunden, og den tredje har det ikke været muligt at fremskaffe dokumentation for.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der betales salgsmoms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Af momslovens § 27, stk. 1, fremgår det, at momsgrundlaget er vederlaget.

Efter en samlet vurdering må virksomheden anses for at have dokumenteret, at virksomheden alene forestod salget af den omhandlede Mercedes den 31. maj 2005 på vegne af G1 Biler A/S. Virksomheden er herefter ikke momspligtig af salget.

De øvrige biler må virksomheden efter en samlet bedømmelse anses for at have solgt, og virksomheden er derfor momspligtig af disse salg. Retten har herved bl.a. henset til, at virksomheden har afholdt udgifterne til indregistreringen af de pågældende biler, samt at virksomheden heroverfor ikke har dokumenteret eller på anden måde tilstrækkelig sandsynliggjort, at virksomheden ikke har solgt de pågældende biler. Virksomheden har ikke dokumenteret, at indregistreringsudgifterne er blevet viderefaktureret til de pågældende kunder, eller at virksomheden har opkrævet et vederlag for de udførte tjenesteydelser, hvilket må anses for usædvanligt hos en erhvervsvirksomhed. Der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at der eksisterede en udvekslingsaftale med G1 Biler A/S. De af repræsentanten fremlagte erklæringer kan ikke tillægges afgørende vægt. Under hensyn til, at det af regionen udøvede skøn over salgspriserne ikke er anfægtet, stadfæstes afgørelsen vedrørende disse biler.

Den påklagede afgørelse nedsættes i overensstemmelse hermed.

Brugtmomsordningen

Sagens oplysninger

Regionen har i forbindelse med kontrollen af virksomhedens regnskabsmateriale konstateret, at virksomheden har anvendt brugtmomsordningen i forbindelse med virksomhedens salg af brugte biler. I forbindelse med virksomhedens køb af 27 biler er der alene blevet udstedt en slutseddel af virksomheden. Ingen af slutsedlerne har været forsynet med sælgerens underskrift til dokumentation af oplysningernes rigtighed, og i 16 tilfælde har slutsedlerne ikke været forsynet med dato.

ToldSkats afgørelse

Regionen har ikke godkendt, at virksomheden kunne anvende brugtmomsordningen i forbindelse med køb og salg af de 27 biler. Virksomhedens salg af bilerne er derfor blevet anset for momspligtige i henhold til momslovens § 4, og regionen har opkrævet 667.151 kr. i salgsmoms hos virksomheden.

Virksomheden opfylder ikke betingelserne for at anvende brugtmomsordningen, idet virksomheden ikke har udstedt forskriftsmæssige afregningsbilag for de biler, som virksomheden har købt af private. De udskrevne slutsedler er ikke blevet underskrevet af sælger, en del af slutsedlerne er mangelfuldt udfyldt med hensyn til identifikation af sælger, og slutsedlerne er i flere tilfælde ikke påført dato. Virksomheden har endvidere ikke fremlagt forskriftsmæssig faktura i de tilfælde, hvor bilerne er blevet købt af momsregistrerede virksomheder. Endelig har regionen bemærket, at virksomheden ikke har ført kasseregnskab eller foretaget løbende beholdningsafstemninger, hvorfor det ikke er muligt at føre kontrol med rigtigheden af transaktionerne.

Klagerens påstand og argumenter

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden opfyldte betingelserne for at anvende brugtmomsordningen, hvorfor der ikke er grundlag for at opkræve moms af den fulde salgspris.

Virksomheden har udstedt slutsedler i forbindelse med virksomhedens køb af brugte biler fra ikke registrerede virksomheder og private. De udstedte slutsedler lever på alle væsentlige punkter op til de krav, som anføres i momsbekendtgørelsens § 92, stk. 4, jf. § 40, stk. 1. Virksomheden har endvidere ført særskilt regnskab med de indkøbte brugte biler i overensstemmelse med kravene i momsbekendtgørelsens § 93, stk. 1. Det af virksomheden førte regnskab angiver således lagernummer, købspris, salgspris, samt forskelsbeløbet mellem købs- og salgsprisen.

Med henblik på at sikre sælgers bekræftelse af oplysningerne på de udstedte slutsedler har repræsentanten fremlagt skriftlige bekræftelser fra en række af sælgerne af de konkrete biler. Med henvisning hertil har repræsentanten gjort gældende, at samtlige køb må anses for dokumenteret tilstrækkeligt til, at der ikke kan herske nogen tvivl om, at virksomheden har købt de pågældende biler af de pågældende personer til de i slutsedlerne anførte priser.

Afslutningsvis har repræsentanten anført, at de i sagen konstaterede mindre afvigelser ikke kan føre til en sådan indgribende foranstaltning som en tilsidesættelse af virksomhedens brug af brugtmomsordningen. Efter en samlet vurdering må virksomhedens regnskabsaflæggelse og udstedelse af afregningsbilag anses for at være tilrettelagt på en sådan måde, at regionen har bevaret muligheden for at udøve sine kontrolbeføjelser.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til momslovens § 69 kan en virksomhed, der med henblik på videresalg indkøber brugte varer, ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende varer efter reglerne i momslovens kapitel 17. Efter momslovens § 70, stk. 4, skal virksomheden føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel og skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring. Brugtmomsordningen er en undtagelse fra momslovens § 27, og det påhviler derfor virksomheden at dokumentere, at betingelserne for at anvende ordningen er opfyldt.

Af § 81, stk. 3, i den dagældende bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2001 fremgår bl.a., at virksomheder, der indkøber brugte varer mv. fra ikke registrerede virksomheder og private personer mv. til videresalg efter brugtmomsordningen, skal udstede et afregningsbilag, hvorpå anføres de i den dagældende bekendtgørelses § 39 anførte oplysninger. Disse oplysninger omfatter et fortløbende nummer eller tilsvarende identifikation, fakturadato, sælgers navn, registreringsnummer og adresse, købers navn og adresse, samt leverancens art, omfang og pris. Det fremgår videre af § 81, stk. 3, at den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Såfremt attestation ikke kan ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handelen.

Af § 82, stk. 5, i den dagældende bekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2001 fremgår bl.a., at der ved levering af brugte motorkøretøjer skal føres regnskab for hver enkelt køretøj med angivelse af lagernummer, beregnet afgiftsbeløb, samt fradrag og afgiftsbeløb efter reglerne i momslovens § 71.

Efter en samlet vurdering kan virksomheden ikke anses for at have dokumenteret eller på anden måde tilstrækkelig sandsynliggjort, at betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen er opfyldt. Der er herved bl.a. henset til, at de udstedte slutsedler ikke er underskrevet af sælgerne, at hovedparten af slutsedlerne ikke er daterede, at en del af slutsedlerne er mangelfuldt udfyldt med hensyn til identifikation af sælgeren, samt at det førte regnskab over virksomhedens handel med brugte biler ikke indeholder angivelse af det beregnede afgiftsbeløb eller fradrag og afgiftsbeløb efter reglerne i momslovens § 71. De fremlagte erklæringer kan ikke medføre et andet resultat, idet erklæringerne ikke kan anses at udgøre en tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handelen, jf. momsbekendtgørelsen § 92, stk. 4, sidste punktum.

Virksomheden har derfor ikke været berettiget til at anvende brugtmomsordningen, og der skal afregnes moms af den fulde salgssum.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt, hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

..."

Sagsøgtes nedsættelse i forhold til landsskatterettens afgørelse skyldes, at Skatteministeriet under forberedelsen har anerkendt, at sagsøgeren ikke er momspligtig af de salg, der er nævnt under punktet udeholdt omsætning, bil, Opel, med salgsdato 23/8 2002, BMW med salgsdato 1/11 2002, samt Mazda med salgsdato 7/3 2003. Bilerne i er sagsfremstillingen nævnt som hhv. nr. 6, 8 og 12. Alle 3 biler er solgt på slutsedler med angivelse af G1 Biler A/S' navn.

Vedr. de i øvrigt afgiftsmæssigt omtvistede biler foreligger flg. oplysninger:

I

Biler, hvor sagsøgeren har udgiftsført registreringsafgift, idet bemærkes at retten følger den rækkefølge, som er angivet i landsskatterettens sagsfremstilling, numrene 1-14, samt biler, hvor sagsøgeren har indkøbt bilerne, men ikke har afgangsført disse som solgt, der litreres som numrene 15-17.

Vedr. bil nr. 1 nævnt i sagsfremstillingen Toyota,

er fremlagt kopi af kontokort fra firma G1 Biler A/S, hvoraf fremgår at der her er bogført en bil med salgspris 10.000 kr., med angivet løbenr. 326, hvilket nr. også er påført en af H1 Biler v/A udfærdiget slutseddel med køberen KN. Til kontokortet er fremlagt et følgebrev fra G1 Biler A/S revisor, revisor KK, hvori denne beskriver denne bil samt de ovenfor først nævnte 3 biler, som alle værende solgt af G1 Biler A/S og medtaget i dennes regnskaber.

Vedr. bil nr. 2 i sagsfremstillingen Mercedes,

foreligger en udateret erklæring fra den angivne køber, SL, der er svigerinde til sagsøgeren. I erklæringen, der ligesom en række ligelydende erklæringer er udarbejdet af sagsøgerens advokat til brug for denne sag, siges det bl.a.:

"SL bekræfter hermed at H1 Biler kun har hjulpet med omregistrering af ovenstående bil og ikke har haft noget med køb eller salg af bilen at gøre.

Registrerings beløb er udlagt af H1 Biler. "

Vedr. bil nr. 3 i fremstillingen, en Toyota,

fremgår det, at registreringsattest den 16/4 2002 er udstedt til NM og udgiften til registreringsattest er hos sagsøgeren bogført den 17/4 2002. Fra MK foreligger ligeledes en erklæring om, at sagsøgeren kun har hjulpet med omregistrering samt har udlagt registreringsbeløbet. Vedr. samme foreligger en udtalelse fra ToldSkat, hvorefter en Toyota med identisk stelnr. fra 20/12 2001 til 16/4 2002 har været registreret til MK.

Vedr. bil nr. 5 i fremstillingen, en BMW,

fremgår det, at bilen fra 17/10 2001 til 10/6 2002 var registreret til NJ og fra denne dato til SS. Vedr. bilen foreligger en erklæring fra en TM om, at sagsøgeren kun har hjulpet med omregistrering samt har udlagt registreringsbeløbet.

Vedr. bil nr. 7 i fremstillingen en Citroen

fremgår det, at bilen 30/7 til 25/10 2002 har været registreret til LK, og fra 25/10 2002 til PL. Erklæring om, at sagsøgeren kun har hjulpet med omregistrering samt har udlagt registreringsbeløbet er underskrevet af en person, N?, med ulæseligt efternavn.

Vedr. bil nr. 9 i fremstillingen, en Ford,

er det oplyst, at bilen pr. 13/11 2002 er registreret til LM, der ligeledes har underskrevet en erklæring om, at sagsøgeren kun har hjulpet med omregistrering samt udlagt registreringsbeløb.

Vedr. bil nr. 10 i fremstillingen, en Ford,

foreligger alene en slutseddel udstedt af sagsøgeren, hvori tages en Mercedes i bytte. Bilen er pr. 17/12 2002 registreret til DL.

Vedr. bil nr. 11 i fremstillingen en VW,

foreligger oplysning om, at registrering er sket pr. 19/12 2002 til KT. Sagsøgeren har fremlagt flg. af MT underskrevet erklæring:

"MT bekræfter hermed, at H1 biler kun har hjulpet med omregistrering af ovenstående bil og ikke har haft noget med køb eller salg af bil at gøre. Bilen blev registreret til KT pg. forsikring. Registrerings beløb er udlagt af H1 biler. "

Vedr. bil nr. 13 i fremstillingen, en Citroen

er det oplyst, at sagsøgeren har bogført udgiften til registrering, der er sket til NF.

Vedr. bil nr. 14 i fremstillingen, en Opel,

er sket registrering til JV pr. 21/3 2003 og gebyr herfor bogført den 24/3 2003. Sædvanlig erklæring om, at sagsøgeren kun har hjulpet med omregistrering og har udlagt registreringsgebyr er underskrevet af JV.

Vedr. bil nr. 15 i fremstillingen. en Mazda

foreligger slutseddel fra G2 Automobiler ApS, hvorefter bilen af sagsøgeren er købt pr. 10/7 2002 for 4.500 kr. Bilen er pr. 13/8 2002 indregistreret til MV, men er aldrig bogført som solgt hos sagsøgeren.

Vedr. bil nr. 16 i fremstillingen en Renault

er der fremlagt bilag , hvorefter bilen er købt hos DS den 9/8 2002. Registreringsattest er udstedt pr. 19/11 2002 til MR og gebyr herfor bogført hos sagsøgeren den 20/11 2002. I følge en udateret erklæring underskrevet af MR er bilen leveret tilbage, da sagsøgeren ikke var i stand til at sælge MRs bil, der var i kommission hos sagsøgeren.

Vedr. bil nr. 17 i fremstillingen en Nissan

har bilen været på sagsøgerens lagerliste pr. 31/12 2002 og registreringsattest er udstedt til en TK den 28/2 2003.

II

Biler, hvor sagsøgeren har anvendt brugtmomsordningen, men hvor sagsøgte bestrider, at han har været berettiget hertil.

Det fremgår, at ToldSkat i 2002 i forbindelse med regnskabskontrol hos sagsøgeren i 2002 konstaterede bl.a., at sagsøgeren anvendte den såkaldte brugtmomsordning, men at sagsøgeren ikke umiddelbart opfyldte de regnskabskrav mv., som er en forudsætning for anvendelse af ordningen. Regionen informerede derfor ved skrivelse af 2. juli 2002 sagsøgeren om de gældende krav for anvendelse af brugtmomsordningen, og regionen anførte endvidere:

"...at hvis De fremover ønsker at benytte ordningen, skal De opfylde alle ovennævnte krav til regnskab og fakturering. Hvis De ikke opfylder alle kravene, skal De betale moms af hele salgsprisen".

Regionen vedlagde samtidig kopi af vejledning om brugtmoms (vejledning E 14) .

I vejledningen hedder det blandt andet

"Om "Fakturering og regnskab"

De kan kun bruge brugtmomsordningen, hvis De opfylder visse bilags-, regnskabs- og kontokrav. Opfylder De ikke alle kravene, skal De betale moms af hele salgsprisen.

Afregningsbilag

Hvis De køber en brugt vare mv. fra en ikke registreret virksomhed eller en privatperson, skal De udstede et afregningsbilag.

Afregningsbilaget skal indeholde:

  • Fortløbende nummer eller tilsvarende identifikation
  • Udstedelsesdato
  • Sælgers navn og adresse
  • Deres navn og adresse
  • Leverancens art og omfang
  • Afregningspris
  • Varens lagernummer. Er ikke nødvendigt ved brug af samlemetoden (metode 2) .
  • Sælgers attestation af rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Hvis det ikke er muligt, skal De dokumentere oplysningerne på anden vis. Det kan eksempelvis ske ved hjælp af et brev fra sælger om handelen.

...

Hvis De sælger brugte personbiler, skal De i regnskabet for hvert enkelt køretøj anføre

  • Lagernummer
  • Beregnet momsbeløb
  • Fradrag
  • Momsbeløb efter fradrag

Hvis momsbeløbet efter fradrag er positivt, skal De overføre dette beløb til kontoen for salgsmoms."

Ved en senere gennemgang af regnskabsmaterialet for 1. januar 2002 til 30. april 2003, fandt ToldSkat, at ingen del af sagsøgerens omsætning opfyldte brugtmomsreglerne. Regionen valgte dog kun at nægte sagsøgeren anvendelse af brugtmomsordningen for så vidt angår 27 biler, hvor det var konstateret, at købsslutsedlen ikke var underskrevet af sælgeren.

Det drejer sig efter ToldSkats opgørelse om følgende biler

Opgørelse vedrørende sagsfremstillingens punkt 2 (Biler hvor dokumentation for køb ikke er godkendt)

Lagernr

Periode

Købsbilag

Bil mærke/model

Købspris

Moms

281

20020331

225

Golf

184.773

36.955

420

20020630

420

Mercedes

180.000

36.000

385

20020930

1152

Mercedes

300.000

60.000

235

20021031

1050

Polo

50.000

10.000

266

20021031

1051

Mercedes

150.000

30.000

251

20021031

1052

Peugeot

90.000

18.000

337

20021031

1053

Toyota

40.000

8.000

369

20021031

1054

Mitsubishi

165.000

33.000

369

20021031

1055

Mitsubishi

150.000

30.000

432

20021031

1057

BMW

228.000

45.600

427

20021115

1070

Opel

70.000

14.000

440

20021031

1090

Ford

5.000

1.000

443

20021031

1148

Mercedes

74.000

14.800

467

20021130

1219

Opel

83.000

16.600

271

20021231

1187

Mercedes

320.000

64.000

451

20021231

1202

Mercedes

27.500

5.500

446

20021231

1216

Opel

39.000

7.800

454

20021231

1217

Peugeot

190.982

38.196

14

20030131

92

Mercedes

73.000

14.600

16

20030131

105

Opel

100.000

20.000

28

20030131

105

Peugeot

140.000

28.000

17

20030131

105

Mazda

10.000

2.000

34

20030228

184

5 stk. el scooter

5.000

1.000

71

20030331

237

Honda

140.000

28.000

65

20030331

254

Mercedes

300.000

60.000

78

20030430

354

Mercedes

152.500

30.500

74

20030430

376

Honda

    68.000

 13.600

       

3.335.755

 667.151

Sagsøgeren har fra sit regnskab fremlagt billister for perioden 1/1-31/12 2002 og for 1/1 - 30/4 2003 bl.a. med angivelse af lagernumre for de 27 biler, for hvilke sagsøgte ikke vil tillade anvendelse af brugtmomsordningen. I listerne forefindes rubrikker for købspris, salgspris, avance før moms og moms, sidstnævnte alene beregnet som brugtmoms. Der er enighed om, at der mangler en mellemregningskolonne, før man kommer frem til brugtmomsen.

Der er fremlagt slutsedler vedr. sagsøgerens køb af de angivne 27 biler. Heraf fremgår, at ingen af slutsedlerne er underskrevet af sælgeren af bilerne, ligesom slutsedlerne vedrørende lager nr. 281, 420, 385, 235 (241), 266, 251, 337, 369, 369, 432, 271, 451, 446, 454, 28, 65, 78, og 74 ikke var daterede. I flere af slutsedlerne er sælgeroplysningerne mangelfulde, f.eks. mangler i lagernr. 336 og 369 sælgers adresse. I adskillige tilfælde er sælgers adresse kun angivet med bynavn. Lagernr. 369 er opført 2 for to forskellige biler. I adskillige slutsedler er det ikke angivet, om der er tale om køb eller salg. Endvidere blev det konstateret, at visse af sagsøgerens køb af biler tilsyneladende ikke er sket fra privatpersoner, men derimod fra selskaber, som kan være momsregistrerede virksomheder, f.eks. lager nr. 440, 33 og 34, og dermed som udgangspunkt ikke omfattet af brugtmomsordningen.

Under henvisning til disse angivelige fejl ved sagsøgerens regnskabsførelse blev sagsøgerens salgsmoms af ToldSkat forhøjet med kr. 667.151,-, idet man ikke fandt grundlag for at indrømme sagsøgeren fradrag for køb af bilerne, jf. momslovens § 71.

Vedr. en række af bilerne har sagsøgeren fremlagt enslydende fortrykte erklæringer med sålydende tekst:

"Undertegnede ... erklærer herved, at jeg i henhold til vedhæftede slutseddel har solgt en (Bilmærke og model) ... til H1 Biler v/A på de i slutsedlen angivne vilkår.

H1 biler v/A har betalt bilen, og der er derfor ikke på nuværende tidspunkt noget betalingsmellemværende mellem undertegnede og H1 Biler i anledning af den pågældende handel.

Jeg erklærer endvidere, at aftalen om salget blev indgået i ... kvartal ...

Med min underskrift på nærværende dokument erklærer jeg, at ovenstående oplysninger er afgivet på tro og love og under sædvanligt ansvar for oplysningernes rigtighed overfor skattemyndighederne.

Navn
Adresse
Telefon

Underskrift

..."

Erklæringerne foreligger i underskrevet stand fra en række af de angivne købere, nemlig vedr. lagernumrene 281, 385, 266, 251, 369, 442, 271, 451, 446, 28, 17, 71, 65, 14.

I adskillige af erklæringerne mangler udfyldelsen af feltet for kvartal og enkelte tillige angivelse af, hvad det er for en bil, der er solgt.

Sagsøgeren har på dagen for domsforhandlingen fremlagt slutseddelkopier vedr. 24 biler, hvilke kopier angives at vedrøre sagsøgers salg af biler fra listen. Alle slutsedler, bortset fra en er underskrevet af A. På slutsedlerne kan det markeres ved over/understregning, om der er tale om køb eller salg. Kun få af slutsedlerne har markeret, at der er tale om salg. 16 tilfælde angives der blot underskrevet "iflg. aftale". 4 af slutsedlerne er udaterede, og i enkelte mangler stelnr. og andre kendetegn for bilen.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han startede med at drive virksomheden i 1994. Han beholdt sit momsnummer indtil juli 2007, men han havde det sidste 1½ år ikke drevet virksomhed. At tingene ikke har været fuldstændig i orden skal ses i lyset af, at han havde utrolig travlt, mens han drev virksomhed. Han samlede bilag i mapper og sendte dem hver eller hveranden måned til sin revisor. Det brugtmomsregneark, som ToldSkat ikke har villet acceptere er et, som hans revisor har lavet. Han var alene til både at sælge og købe biler og syne disse. Han havde rigtig mange venner, som kom til hans firma på anbefaling fra andre. Han hjalp med at kigge biler efter, som de pågældende var ved at købe f.eks. fra private. Mange af de, som kom hos ham, kunne ikke selv finde ud af at forestå omregistrering, og så hjalp han dem med det. Han sagde til dem, at de kunne lægge papirerne på hans skrivebord, så tog han sig af det. Det koster et beskedent beløb at foretage omregistrering, og som regel betalte han selv dette beløb. De erklæringer, der er fremlagt under denne sag og er underskrevet af de personer, der har fået registreret biler, er udfærdiget af advokaten, hvorefter sagsøgeren har været rundt til de personer, der havde fået omregistreret, og som han kunne finde. De er underskrevet på et tidspunkt, efter at skattesagen var startet, men før landsskatteretten traf sin afgørelse. Registreringsbeløbene udgør ca. 5.000 kr. af en omsætning på 60-70 mill. kr. Han har selv lagt pengene ud og endeligt afholdt udgiften. Man kan se det som en slags markedsføringsomkostninger, og han finder, at han har fået beløbet rigeligt ind. Om de enkelte biler har sagsøgeren forklaret følgende:

Bil nr. 1, Toyota

Han havde en bytteordning med G1 Biler. Kom man ikke indenfor rimelig tid af sted med at sælge bilen det ene sted, blev den flyttet over til den andens plads. Han tror ikke, at køberen, N?, ved, at det var TPs bil. Sagsøgeren lavede hele handlen, herunder slutsedlen i eget navn, og køber betalte til ham. Efterfølgende gik han ud til TP, der bogførte handelen hos sig. De 10.000 kr. er nok blevet afregnet ved check eller i kontanter, det ved han ikke. De er ikke gået op i, om sagsøgeren havde lagt pengene ud til nummerplader.

Bil nr. 2, Mercedes

Der er tale om en bil, som hans svigerinde, SL, har købt. Sagsøgeren gjorde opmærksom på, at han ikke ville have bilen i sit regnskab, og derfor blev handelen lavet udenom ham.

Bil nr. 3, Toyota

MK er lærer på teknisk skole og kom 3-5 gange om ugen i sagsøgerens forretning. Han har aldrig solgt en bil til den angivne NM, og har aldrig set denne. MK har lagt papirerne hos sagsøgeren, der så har taget dem med til omregistrering på motorkontoret.

Bil nr. 5, BMW

Sagsøgeren havde gode venner blandt jugoslaverne i byen. En bad ham om at omregistrere bilen til SS. Han husker egentlig ikke, hvordan tingene hang sammen, men han har lavet forskelligt opsøgende arbejde for at få den erklæring, der er fremlagt i sagen. Den har aldrig været indregistreret til den omhandlede TM, selv om denne var den reelle ejer og sælger af bilen.

Bil nr. 7, Citroen

Denne bil angår PL. NB har købt 6-8 biler hos sagsøgeren, og han var blevet ansat som forsikringsmægler. NB solgte bilen til RV for et mindre beløb. Sagsøgeren gik ned og omregistrerede bilen for NB og dennes kone KB, der reelt ejede bilen, selv om det var NB, der forestod salget.

Bil nr. 9, Ford

LM er svoger til SO, der er ansat som værkfører hos Mercedes. De fik ofte sammen en fyraftensøl. LM bad om at låne prøveplader til bilen, og de fik den bagefter omregistreret for ham.

Bil nr. 10, Ford

havde TP haft stående i omkring et år, og den stod til at skulle sælges med stort tab. Så fik sagsøgeren den op. DL var sælger ved et telefonselskab. Han havde fået nyt job og havde brug for en lille konebil. Sagsøgeren lavede så en slutseddel, selv om det var TP, der ejede bilen. De byttede så over med en Mercedes, uden at dette udløste kontante betaling. Det var ren byttehandel. Der var intet med moms.

Bil nr. 11, VW

Det var sagsøgerens lillebror, som skaffede køberen på havnen. En person ved navn KN havde en søn ON, der skulle have en bil. ON kiggede på bil i ..., men den blev indregistreret til hans mor.

Bil nr. 13, Citroen

Om denne bil husker sagsøgeren intet.

Bil nr. 14, Opel

JVs mand, RV, var en god bekendt, som har købt flere biler, også dyre. RV kom og sagde, at han skulle bruge en bil til JV. Til sidst fandt RV selv den bil, han ønskede. Sagsøgeren var med til at kigge på den og lave lidt ved bilen. I øvrigt har han ikke medvirket ved handelen.

Bil nr. 15, Mazda

Han kan ikke forklare, hvorfor den er blevet stående på lagerlisten og husker ikke alle detaljer vedrørende denne bil.

Bil nr. 16, Renault

Angik MR, der har været en god kunde. Han er politimand og havde en jeep, som han ville sælge. Sagsøgeren ville ikke købe den, så MR bad sagsøgeren om at sælge den for sig. MR skulle selv bruge en billig bil, men ville først betale, når sagsøgeren havde solgt jeepen. Han indregistrerede så en Renault af en værdi af 125.000-130.000 kr., som MR kørte rundt i et stykke tid. Da sagsøgeren ikke kunne sælge jeepen, afleverede MR Renaulten tilbage. Senere blev bilen på ny solgt. Der blev ikke lavet nogen form for papirer.

Bil nr. 16, Nissan

siger ham intet. Han mener, at det var noget med, at en person fik bilen for næsten ingen penge, idet den ellers skulle skrottes.

Sagsøgeren har vedrørende brugtmomsdelen forklaret, at det er revisor, der har opstillet det kolonnesystem, som skattemyndighederne ikke har villet godkende. Han havde ikke selv nogen forstand herpå. Først var det revisor RR, der lavede opstillingen, og hans nye revisor fortsatte vist med den samme. Han har selv både købt og solgt de 27 biler, som denne del af sagen angår. Han medgiver, at oplysningerne om sælger flere steder er nødtørftige. Det var typisk dem, der var venner og nære bekendte. Bil lagernr. 281, en, var en skilsmissebil. Bil nr. 443, en Mercedes, købte han af SO, der er værkfører hos Mercedes. RP er bilinspektør. Han ejede Mercedes'en. SO solgte sin og fik en anden i bytte. SO fik ikke indregistreret bilen til sig. Sagsøgeren tjekkede kun, om der var restgæld, da SO kom med den. Lager nr. 467, en Opel, angik en revisor, der havde en datter, som skulle købe den. Der var brug for, at vidnet kom ind over og købte den, idet den pågældende havde brug for finansiering. Vidnet fik så lavet finansiering lånedokumenter og videresolgt bilen til datteren. Han købte den for 83.000 kr. og videresolgte den for 93.000 kr. Datteren, JJ, skrev under på lånet. Lagernr. 14, en Mercedes er vist rettelig i et salg til PE, der købte den for 80.000 kr. Indkøbsprisen var 73.000 kr. Nr. 34, 5 el-scootere angik VB, der skulle bruge en billig kassevogn. Sagsøgeren skulle tage noget i bytte, og det blev så 5 el-scootere. Han registrerede ikke, at det var et anpartsselskab, han handlede med. Lagernr. 71, en Honda angår en person, NF, der er topchef hos TDC, og som har en søn, JF. Han havde en bil, han ikke kunne sælge. NF ville have 140.000 kr. ud af det. Resten kunne være sagsøgerens fortjeneste. Sagsøgeren solgte bilen og sendte en check til NF på det aftalte beløb. Han omregistrerede også. Det var på grund af travlhed, han ikke fik skrevet dato på. Lagernr. 271 angår en Mercedes, som blev købt af en FF. Der var tale om en frikørt taxa. Sagsøgeren lovede FF at sælge den for ham, hvis han kunne. FF fik 320.000 kr. Det var jo i og for sig ifølge aftale, og det er derfor, dette står anført. Han lægger ikke så meget vægt på datoer. Hvad enten det er køb eller salg, bruger sagsøgeren samme slutseddel. Slutsedlen sætter han afslutningsvis i den mappe, der siden afleveres til revisor. Han tænkte ikke nærmere over, at der ikke var fortløbende numre på de biler, som der skulle beregnes brugtvognsmoms af. De manglende udstedelsesdatoer skyldes travlhed, og undladelse af at føre sælgeres navne og adresser på skyldtes, at han vidste, hvem den pågældende var. Han er nok også kommet til at skrive numre forkert på enkelte gange. En af bilerne husker han, at han har købt af TTs kone. Han kan ikke sige, hvem der har sat de numre på, som står rundt omkring på slutsedlerne. Formentlig er det revisor, men det kan også have været ham selv. Når der står "underskrift ifølge aftale" eller slet ikke er nogen underskrift, må han på ny henvise til den travlhed, som han var i. Ingen var jo i tvivl om, hvordan tingene hang sammen. Flere af dem har han fået til at lave efterfølgende erklæringer. Alt kørte på tillid. Han havde et stort tillidsnet. Med hensyn til lagernr. 443, en Mercedes, solgte han en Mercedes 190 til SO, og i bytte fik han en Mercedes. Han købte bilen retur igen efter 2-4 måneder. Han er usikker på, om dokumenterne er rigtige, eller om der er tale om en fejl. Han har nok byttet om på køb og salg. Han må have lavet en skrivefejl. Med hensyn til lagernr. 446, en, er der formentlig tale om en slåfejl. Der skulle jo nok have stået 33.000, men står 39.000 kr. i ToldSkats opgørelse.

TP har forklaret, at han er ejer af og direktør for firmaet G1 Biler A/S. Han og A har indbyrdes haft en slags bytteordning. Sagsøgeren var god til Mercedes'er og specialbiler, og sommetider stillede vidnet nogle af sine biler op til sagsøgeren. Hvis sagsøgeren så fik solgt bilen, skulle vidnet afregnes med et beløb, som de så aftalte. Der kunne være tale om provision eller lignende. Det var oplagt, at sagsøgeren skulle have noget for sit arbejde. Registreringsafgiften lagde sagsøgeren som oftest ud, og så blev han senere kompenseret af vidnet. Det var ikke således, at han fik en regning på et bestemt beløb fra sagsøgeren, men kompensation var der tale om, ellers var sagsøgeren jo blevet snydt. Det kunne for eksempel foregå på den måde, at der skete et fradrag i den salgspris, som sagsøgeren afregnede til sagsøgte. Om bil nr. 1, Toyota, husker han, at bilen var indkøbt og betalt af ham. Han modtog fra sagsøgeren 10.000 kr., efter at bilen var solgt. De blev indsat på vidnets driftskonto, og han tror ikke, at sagsøgeren fik noget ud af den handel. Han føler sig dog overbevist om, at sagsøgeren har fået refunderet udgiften til registreringsattest. Mht. en Ford husker han ikke nærmere. Han kan ikke afvise, at der kan være blevet byttet over med en Mercedes. Han mener ikke, at han nærmere var involveret, men mener, det er rigtigt, at sagsøgeren på et tidspunkt havde en Ford.

MK har forklaret, at han er faglærer på teknisk skole og handler lidt privat med biler. Han havde på et tidspunkt solgt en Toyota meget tænkeligt til NM. Vidnet kunne ikke nå omregistrering i den normale åbningstid og bad sagsøgeren om at gøre det. Han betalte sagsøgeren de 380 kr.

MR har forklaret, at han på det angivne tidspunkt var politiassistent. Han havde en jeep, som han ønskede at sælge. En kollega anbefalede ham at søge bilen solgt hos sagsøgeren, som han da ikke kendte i forvejen. Han kørte så hen til sagsøgeren og ønskede at sælge bilen og skulle i stedet bruge noget billigere. Sagsøgeren ville ikke købe bilen, men foreslog en byttehandel. De aftalte en slags kommission, således at han fik en Renault til brug, mod at han afleverede jeepen, så den kunne komme til at stå hos sagsøgeren, der så skulle søge at sælge denne. Kunne sagsøgeren ikke sælge jeepen, skulle de bytte tilbage. Renault'eren blev indregistreret til vidnet, og han kørte rundt i den i nok 4-6 måneder. Da jeepen stadig ikke var solgt, byttede de tilbage, og siden solgte vidnet jeepen til en anden forhandler. Han husker ikke, hvem der omregistrerede. Han kendte ikke i forvejen sagsøgeren og har siden set ham to gange, heraf den ene gang, da sagsøgeren kom og bad ham skrive under på en erklæring. Han kan bekræfte, at han vedrørende Renaulten fik en registreringsattest, men der blev ikke lavet nogen form for slutseddel eller andet.

LB har forklaret, at han og sagsøgeren er gode kammerater. De har kendt hinanden i 8 år. Han har solgt en bil til A, en Peugeot for 140.000 kr. Han kan ikke huske, hvad han fik af papirer, men han fik på et tidspunkt en slutseddel, da han var hos sagsøgeren. De nåede det ikke på det tidspunkt hvor han var ovre med bilen. Han fik pengene, inden han kørte derfra efter at have afleveret bilen. Han kan ikke huske, hvornår han underskrev en erklæring, kan hverken sige dato eller år.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende, at han ikke har solgt de af sagens punkt I omfattede biler, hvorfor han ikke har pligt til at afregne moms af salgene. Han har i nogle tilfælde blot hjulpet privatpersoner med omregistrering, og i andre tilfælde er bilen solgt af G1 Biler A/S, hvor den tillige er bogført og momset. Det faktum, at han har fradraget udgiften til omregistrering af de pågældende biler, er ikke bevis for, at han har solgt bilerne. Der henvises i øvrigt til den meget omfattende dokumentation, som sagsøgeren har foretaget i sagen. Det er sagsøgte, der bærer bevisbyrden for, at sagsøgeren reelt har solgt de pågældende biler. Såfremt retten udover de af sagsøgte anerkendte 3 "ikke-handler" finder det bevist, at A ej heller er sælger af enkelte af de øvrige biler, må formodningen for, at han har solgt nogle af bilerne omfattet af sagens punkt 1, i anses for helt at være afkræftet, hvorfor sagsøgeren i det hele bør have medhold i dette punkt i sagen.

Ad sagens punkt II gøres gældende, at sagsøgerens håndtering af brugtmomsordningen i tilstrækkelig grad lever op til de formelle krav til ordningens anvendelse. Subsidiært gøres det gældende, at mindre fejl og mangler af formel karakter ikke kan føre til tilsidesættelse af sagsøgerens anvendelse af brugtmomsordningen. Ordningen er håndteret på en sådan måde, at alle muligheder for kontrol fra myndighedernes side er bevaret. Sagsøgte har anerkendt, at der skal ske reduktion i ansættelsen, såfremt retten finder, at en eller flere af bilerne er omfattet af brugtmomsordningen. Dette må forstås således, at de påståede formelle fejl og mangler skal vurderes bil for bil. Det gøres på den baggrund supplerende gældende, at hverken SKAT eller Landsskatteretten har påpeget formelle fejl eller mangler på samtlige biler. Endelig gøres det gældende, at sagsøgte ikke kan inddrage yderligere formelle fejl og mangler, udover hvad der er inddraget for SKATs og Landsskatterettens afgørelse, idet dette reelt vil medføre, at sagsøger skal fremlægge hele bogholderiet. Såfremt retten finder, at de formelle fejl og mangler, SKAT og Landsskatteretten har lagt vægt på, ikke kan føre til en tilsidesættelse af brugtmomsordningen, men at sagsøgte under sagens behandling har fremdraget yderligere formelle fejl og mangler, som ikke er afkræftet, skal sagen derfor hjemvises til fornyet behandling, såfremt retten ikke finder helt at kunne se bort fra disse nye anbringender. Sagsøger er enig med sagsøgte i, at afgørelsen ikke er skønsmæssig, samt at der derfor generelt kan ske reduktion med de konkrete beløb, som retten finder, at der skal reduceres med. Disse beløb skal ikke fastsættes skønsmæssigt, men ud fra de momsbeløb, der allerede er fastlagt i sagen.

Sagsøgte har vedr. sagens punkt I gjort gældende, at sagsøgeren har udeholdt omsætning, og at sagsøgeren ikke har godtgjort et grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn over størrelsen heraf, og dermed størrelsen af sagsøgerens afgiftstilsvar. Sagsøgerens regnskabsgrundlag er ubestridt utilstrækkeligt, idet sagsøgeren bl.a. ikke har ført et kasseregnskab, ikke har foretaget effektive beholdningsafstemninger, og ikke løbende har ajourført sit regnskab. Afgiftsmyndighederne har derfor været berettigede til at ansætte sagsøgerens omsætning og dermed sagsøgerens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Skønnet kan af retten kun tilsidesættes, såfremt sagsøgeren godtgør, at det er udøvet på et klart forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Ved udøvelsen af skønnet er det lagt til grund, at sagsøgeren har solgt de angivne biler. Sagsøgeren har erkendt, at han vedr. alle de omtvistede biler har afholdt udgifterne til indregistrering og har forestået de praktiske forhold i forbindelse med indregistreringen, og har ikke fremlagt dokumentation for, at registreringsudgifterne er blevet viderefaktureret, eller opkrævet vederlag for de udførte tjenesteydelser. Da det er helt usædvanligt for en erhvervsvirksomhed at afholde udgifter, som ikke vedrører virksomheden og/eller udføre tjenesteydelser, uden at modtage vederlag herfor, påhviler der sagsøgeren en streng bevisbyrde for, at de biler, som sagsøgeren ubestridt har forestået indregistreringen af, ikke også er solgt af sagsøgeren, og sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde. Det bestrides, at de fremlagte erklæringer fra privatpersoner, slutsedler mv. udgør tilstrækkeligt bevis for, at sagsøgeren ikke har solgt de omtvistede biler. Fsv. angår erklæringerne fra de privatpersoner, som sagsøgeren påstår, at han blot har hjulpet med at foretage omregistreringer, bemærkes, at der er tale om udaterede, enslydende erklæringer, og at 2 af de personer, som har afgivet erklæringer aldrig har været registreret som ejer eller bruger af de biler, som de erklærer sig om. Slutsedlen vedr. bil nr. 1 er forsynet med sagsøgerens logo og underskrevet af A og må derfor angå denne. Da sagsøgeren skal anses for at have solgt de omtvistede biler, er sagsøgeren momspligtig af salgene. Uanset om sagsøgerens regnskabsgrundlag måtte være tilsidesætteligt eller ej, har afgiftsmyndighederne derfor været berettigede til at ansætte sagsøgerens afgiftstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5. Sagsøgeren har ikke bestridt den størrelsesmæssige opførelse af den af sagsøgte påståede udeholdte omsætning, og der er således, såfremt retten kommer frem til, at sagsøgeren er momspligtig af de omtvistede salg, ikke tvist om opgørelsen af afgiftstilsvaret. Hvis retten måtte finde, at et eller flere af de omtvistede salg ikke er foretaget af sagsøgeren, kan der ske reduktion af det af Landsskatteretten opgjorte afgiftstilsvar med det afgiftstilsvar, som kan henføres til salget.

Ad pkt. II gøres det gældende, at sagsøgeren ikke opfylder betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen ved salg af personbiler, hvorfor sagsøgeren ikke kan foretage fradrag i afgiftstilsvaret i medfør af momslovens § 71. Der henvises her til, at brugtmomsordningen (momslovens § § 69-71) er en undtagelse fra momslovens sædvanlige ordning (momslovens § 27), og sagsøgeren kan kun anvende ordningen, såfremt samtlige betingelser herfor er nøje overholdt. Bevisbyrden herfor påhviler sagsøgeren, og uanset at skatte- og afgiftsmyndighederne tidligere - umiddelbart før den sagen omhandlende periode - nøje har vejledt sagsøgeren om kravene til anvendelse af brugtmomsordningen, har sagsøgeren hverken for så vidt angår fakturaer, afregningsbilag eller regnskab godtgjort, at betingelserne i momslovens §§ 6971 samt §§ 81-82 i bkg. nr. 192/2001 om merværdiafgiftsloven er opfyldt.

For så vidt angår sagsøgerens fakturaer i forbindelse med videresalget af bilerne bestrides det, at de lever op til kravene i momslovens § 70, stk. 2, og momsbekendtgørelsens § 81, stk. 1 og 2 og fsv. angår afregningsbilag er kravene i momsbekendtgørelsens § 81, stk. 3, jf. § 39, ikke opfyldt. Således er slutsedlerne ikke forsynet med et fortløbende nummer eller tilsvarende identifikation. Endvidere indeholder 18 ud af de omtvistede 27 slutsedler ikke datering, og det bestrides, at det skulle være tilstrækkeligt, at det, ved hjælp af andre bilag, måtte kunne udledes præcist eller relativt præcist hvornår handlen har fundet sted. Hertil kommer, at sælger i flere tilfælde ikke er angivet med navn og adresse. I andre tilfælde er adressen, og dermed identifikationen af sælgeren, ufuldstændig. Endelig bemærkes, at ingen af slutsedlerne opfylder kravet om, at sælgeren på bilaget skal have attesteret rigtigheden af oplysningerne, jf. momsbkg. § 81, stk. 3. Det bestrides, at de indhentede erklæringer fra sælgerne udgør en tilstrækkelig dokumentation. Attestation kan kun undlades, hvis virksomheden i stedet er "...i besiddelse" af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handlen, jf.sidste punktum i momsbkg. § 81, stk. 3, men sagsøgeren har ikke været i besiddelse af erklæringerne fra sælgerne, som først er indhentet efter ToldSkats kontrol. Hertil kommer, at erklæringerne efter deres indhold ikke lever op til de fastsatte krav. Således fremgår det ikke af erklæringerne, på hvilke vilkår der er handlet, og der er ikke fremlagt dokumentation for, hvilke slutsedler sælgerne har erklæret sig om, herunder om de svarer til de i sagen fremlagte. 3 af erklæringerne afgivet af personer, som ikke har været registreret som ejer af bilen (lager nr. 251, 337 og 271), ligesom der for så vidt angår lager nr. 443 og 467 ikke er tale om køb, men om salg af den pågældende bil. For det tilfælde, at retten måtte tillægge erklæringerne betydning, bemærkes, at der kun foreligger erklæringer vedrørende lager nr. 281, 385, 266, 251, 337, 369, 369, 443, 467 (bilag 30), 271, 451, 446, 14, 28, 17, 71, 65 og 78, dvs. 17 ud af de omtvistede 27 handler, og for de resterende handler er kravet om attestation derfor utvivlsomt ikke opfyldt.

For så vidt angår regnskabskravene indeholder sagsøgerens regnskab ikke angivelse af det beregnede afgiftsbeløb, fradrag og afgiftsbeløb efter fradrag. I øvrigt bemærkes, at der ifølge regnskaberne er flere biler med samme lager nr., f.eks. nr. 281, 235, 266, 251, 369 og 271. Regnskabs- og faktureringsbestemmelserne mv. er således ikke er opfyldt, og allerede derfor kan sagsøgeren ikke anvende brugtmomsordningen. Hertil kommer, at sælgeren for så vidt angår f.eks. lager nr. 440 og 34 er et ApS, der har været momsregistreret. Sagsøgeren har ikke fremlagt en faktura, som opfylder kravet i momsbkg. § 81, stk. 5, ligesom det ikke er dokumenteret, at sælgeren opfylder betingelserne i momslovens § 69.

Sagsøgerens regnskabsgrundlag er således tilsidesætteligt, og det bestrides derfor, at afgiftsmyndighederne på et andet grundlag - hvilket i øvrigt ikke er tilstrækkeligt til at anvende brugtmomsordningen - skulle kunne verificere, at betingelserne for anvendelse af ordningen er opfyldt, og at skattemyndighedernes kontrolmuligheder ikke er blevet forringet. Forhøjelsen af sagsøgerens afgiftstilsvar beror ikke på en skønsmæssig ansættelse, og såfremt retten kommer frem til, at en eller flere af de omtvistede handler er omfattet af brugtmomsordningen, har sagsøgte derfor ingen indvendinger mod, at retten foretager en nedsættelse af afgiftstilsvaret. Nedsættelsen skal imidlertid ikke ske efter rettens skøn, men derimod med det beløb, hvormed sagsøgeren for de af retten "tilsidesatte" handler er blevet forhøjet som følge af nægtelsen af retten til at anvende brugtmomsordningen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad pkt. I.

Under hensyn til, at sagsøgeren har udstedt registreringsattester på bilerne og har bogført de hermed forbundne gebyrer som udgifter uden at have opkrævet og indtægtsført tilsvarende indtægter, finder retten, at det har formodningen for sig, at sagsøgeren var sælger af alle de omtvistede biler. De udaterede enslydende erklæringer om, at sagsøgeren kun har hjulpet med omregistrering og udlagt registreringsbeløbet udgør i denne sammenhæng ikke et tilstrækkeligt bevis til at afkræfte denne formodning. For to bilers vedkommende finder retten imidlertid, at der foreligger særlige oplysninger.

Vedr. bil nr.3. en Tovota finder retten det efter vidnet MKs detaljerede forklaring godtgjort, at der i dette tilfælde ikke er tale om et salg, som sagsøgeren har forestået. Det beregnede momsbeløb vedrørende denne bil kan herefter fradrages i sagsøgtes opgørelse.

Ved. bil nr. 15. en Renault 16 må retten efter vidnet MRs forklaring, der virker troværdig, lægge til grund, at der har været tale om et låneforhold. Således som sagen er forelagt retten, må det lægges til grund, at transaktionen må have været momsneutral. Retten fradrager herefter momsen for denne handel i opgørelsen.

For så vidt angår øvrige biler finder retten ikke, at der foreligger sådanne særlige oplysninger, at det er sandsynliggjort, at sagsøgeren ikke har solgt disse biler. Herunder bemærkes det fsv. bil nr. 1. en Toyota, at salget er sket på sagsøgerens slutseddel og - erkendt af sagsøgeren - således, at køberen har måttet opfatte sagsøgeren om sælger. På dette grundlag finder retten, at sagsøgeren har været forpligtet til at afregne moms for denne bil.

Sagsøgerens afgiftstilsvar nedsættes således herefter på dette punkt med i alt 115.400 kr.

Ad pkt. II.

Der foreligger vedrørende bilagene for de biler, som sagsøgeren har købt en række mangler. Således er slutsedlerne ikke forsynet med sælgers underskrift og ejheller med et fortløbende nummer, ligesom flertallet af bilagene ikke er daterede. Videre er navn og adresse for sælger i en lang række tilfælde ufuldstændige og ikke umiddelbart egnede til at identificere sælgeren. Også handelsvilkårene er mangelfuldt udfyldt. Dertil kommer i enkelte tilfælde, at der er fejl og unøjagtigheder mht. lagernummerangivelsen, ligesom 3 af sælgerne synes at være selskaber og dermed formentlig momsregistrerede. Retten finder ikke, at der foreligger undskyldelige omstændigheder, eller at der er særlige hensyn at tage til sagsøgeren, eftersom denne ved ToldSkats henvendelse i 2002 modtog en nøje og detaljeret vejledning om, hvilke regler, der skulle overholdes. Herefter og efter karakteren og omfanget af konstaterede mangler, og idet de skriftlige standardmæssige erklæringer fra en række sælgere ikke findes at kunne reparere herpå, finder retten, at sagsøgeren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne for at anvende brugtmomsordningen. Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge på dette punkt.

Sagsøgeren skal betale sagens omkostninger, der fastsættes til 50.000 kr., der udgøres af udgifter til ekstrakt 1551 kr. , mens restbeløbet udgør advokatomkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes mod at forhøjelsen af afgiftstilsvaret for sagsøgeren, H1 Biler v/ A nedsættes med 115.400 kr.

Inden 14 dage skal sagsøgeren til sagsøgte betale sagens omkostninger med 50.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter