Dato for udgivelse
30 Nov 2007 10:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25 Sep 2007 16:59
SKM-nummer
SKM2007.845.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-007807
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Sundhedsordning, finansiering, sundhedsprofil, pensionsopsparer
Resumé

Skatterådet bekræfter, at ansatte i virksomheder, der har en arbejdsgiverbetalt pensionsordning i X kan deltage i en sundhedsordning uden at blive beskattet af værdien. I den pågældende ordning er der tale om, dels behandling for arbejdsrelaterede skader hos fysioterapeuter, zone terapeuter mv. og dels tilbud om en sundhedsprofil, som dog først tilbydes i relation til vurderingen af et arbejdsrelateret problem i bevægeapparatet. Efter praksis beskattes medarbejderen ikke, hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader. Skatterådet har lagt vægt på, at det er arbejdsgiverne, der finansierer sundhedsordningen, samt at ordningen ikke vil belaste eller blive betalt af den enkelte pensionsopsparers egen pensionsopsparing eller pensionsindbetalinger.

Reference(r)

Ligningsloven

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-4 A.B.1.9.24


Spørgsmål

Kan ansatte i virksomheder, der har en arbejdsgiverbetalt pensionsordning i X deltage i den nedenfor beskrevne sundhedsordning Y uden at blive beskattet af værdien heraf?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X ønsker at etablere en sundhedsordning omfattende medarbejdere, der deltager i en arbejdsgiverbetalt pensionsordning i X etableret af de pågældende medarbejderes arbejdsgiver.

Anmodningen om bindende svar sker på vegne af de virksomheder, hvis medarbejdere er omfattet af en arbejdsgiverbetalt pensionsordning i X.

Formålet med etableringen af sundhedsordningen er at mindske omfanget af sygemeldinger og invalidepensioneringer. En sådan formindskelse af sygefraværet og invalidepensioneringer vil være til gavn såvel for medarbejderne, virksomhederne, X og samfundet som helhed og skulle gerne øge de beløb, der kan anvendes i de kollektive pensionsordninger.

Ordningen forventes iværksat med virkning fra slutningen af 2007 men kræver lang forberedelsestid blandt andet som følge af, at der skal etableres sundhedscentre og ansættes personale til at udføre den behandling, der skal finde sted som led i sundhedsordningen.

Hvert år får et meget stort antal danskere tilkendt offentlig førtidspension og/eller invalidepension fra deres pensionsordning.

Hertil kommer, at tusindvis er sygemeldt i en kortere eller længere periode på grund af gener i bevægeapparatet. Både invalidepensioneringer og sygemeldinger har store personlige og økonomiske konsekvenser for den enkelte medarbejder, for virksomheden og for samfundet og belaster følgelig også udbetalinger under pensionsordningerne.

Der er ofte lang ventetid i det offentlige sundhedsvæsen. Ved skader i bevægeapparatet skal den pågældende først have tid hos egen læge for at komme videre til en behandler, og den samlede ventetid hos læge og behandler kan være med til at gøre systemet langvarigt og forringe udbyttet af behandlingen. Dertil kommer at omkostningerne til behandlingen skal betales af medarbejderen selv, hvilket ofte fører til, at behandlingen enten ikke igangsættes, igangsættes sent eller bliver meget kortvarig.

Ved at give adgang til en tidlig, hurtig og effektiv behandling igennem den arbejdsgiverbetalte pensionsordning, kan man hjælpe den enkelte person, afkorte sygeperioden og i nogle tilfælde hindre, at små gener bliver til store problemer, der ender med invalidepensionering. I lignende ordninger indført i Norge, er der konstateret positive effekter, der har resulteret i en nedbringelse af antallet af invalidepensioneringer.

Derfor har X udviklet et nyt koncept Y. Med dette koncept får medarbejderne adgang til:

  • Tværfaglig behandling hos kiropraktor, fysioterapi, zoneterapeut og massør
  • Sundhedsprofil

Virksomhederne er interesseret i konceptet, da de får mindre og kortere sygefravær og mere tilfredse medarbejdere, samtidig med at der opsamles viden til optimering af fraværs- og fastholdelsespolitikker og input til forbedring af arbejdsmiljøet.

Y giver mulighed for let adgang til hurtig hjælp, allerede når medarbejderen mærker de første symptomer. Med Y sikres medarbejderne hurtig behandling af akutte problemer og skader.

Y er baseret på et påtænkt samarbejde med Å og behandlingen skal foregå på Å's behandlingscentre over hele landet.

Å behandler kun problemer i bevægeapparatet, der er opstået som følge af arbejdsrelaterede belastninger, hvad enten det er akut opstået eller grundet et ældre underliggende arbejdsrelateret problem.

Det er et krav, at problemet er arbejdsrelateret, og ordningen giver derfor ikke adgang til behandling af problemer, som f.eks. er opstået i fritiden eller i forbindelse med sportsaktiviteter. Organproblemer, menstruationssmerter, allergier eller symptomer, der kan henføres til psykosociale aspekter er ligeledes ikke omfattet. Inden behandlingen påbegyndes skal Å vurdere, at der er tale om et arbejdsrelateret problem.

Behandlingen udføres af et tværfagligt team, bestående af fysioterapeut, kiropraktor, massør og zoneterapeut.

Som indledning til vurderingen af et arbejdsrelateret problem i bevægeapparatet kan medarbejderen få udarbejdet en sundhedsprofil. Sundhedsprofilen indeholder kolesterol-, blodtryks- og blodsukkermåling samt BMI og en kort rådgivning. I alt gennemføres profilen på 20 minutter. Sundhedsprofilen sætter fokus på eventuelle helbredsrisici, som medarbejderen selv kan være med til at afhjælpe, og som kan støtte op omkring behandlingsforløbet.

Samarbejdsaftale mellem X og Å

De ydelser, der skal leveres til ansatte omfattet af Y skal leveres af Å på grundlag af en samarbejdsaftale mellem X og Å. Det påtænkte samarbejde indebærer, at medarbejdere omfattet af en pensionsordning i X, etableret af de pågældende medarbejders arbejdsgiver, bliver omfattet af Y som et produkt i den arbejdsgiverbetalte pensionsordning.

Som led i samarbejdsaftalen stiller Å på vegne af X en række sundhedscentre til rådighed for de ansatte via de af arbejdsgiverne etablerede pensionsordninger.

Sundhedsordningen Y finansieres over de arbejdsgiverfinansierede pensionsordninger i X. Som følge af den med Å's aftalte betalingsstruktur finansierer X opstarten. Opstartsomkostningerne tilbagebetales i kraft af de efterfølgende indbetalinger på de arbejdsgiverfinansierede pensionsordninger over ordningens forventede løbetid.

I kraft af den med Å's aftalte opstart med en stor deltagerskare fra begyndelsen er opnået væsentlige stordriftsfordele i form af lavere omkostninger for den enkelte arbejdsgiver ved sundhedsordningen. Gennem sundhedsordningen vil der blive skabt grundlag for en mindre skadesfrekvens og dermed på sigt en forbedret pensionsopsparing for den enkelte pensionsopsparer.

Det vil være arbejdsgivernes del af pensionsindbetalingerne, der anvendes til dækning af udgifterne ved Y.

Hverken opstarten eller de efterfølgende betalinger til Y vil belaste eller blive betalt af den enkelte pensionsopsparers egen pensionsopsparing eller pensionsindbetalinger.

Praksis

Udgifter afholdt af arbejdsgiveren til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme er ikke skattepligtige for den ansatte. Arbejdergiverbetalte udgifter til en fysioterapeut til instruktion af de ansatte i korrekt arbejdsstilling kan være skattefri for de ansatte i det omfang, sådanne behandlinger gives til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Ligeledes fremgår det af praksis, at hvis arbejdsgiveren indgår en aftale med et selskab, der udbyder et sundheds- og velværekoncept, som indebærer, at de ansatte tilbydes en læge- og helbredsservice, vil behandlingen være skattefri for de ansatte under forudsætning af, at der er tale om forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader.

I SKM2004.217.LR fandt Ligningsrådet, at de ansatte i en kommune var skattefri af en sundhedsordning, som kommunen påtænkte at etablere i samarbejde med et firma med henblik på at behandle skader på bevægeapperatet som følge af arbejdsrelaterede skader og belastninger. Ordningen blev anset for omfattet af statsskattelovens praksis om skattefrihed af arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling mv. af arbejdsrelaterede skader.

Endvidere har Ligningsrådet i SKM2004.371.LR godkendt, at ansatte, der deltager i en sundhedsundersøgelse, som gennemføres på arbejdsgiverens foranledning og i arbejdsgiverens regi, ikke beskattes i den anledning. Den pågældende sundhedsundersøgelse omfattede måling af kolesterol, blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Derudover skulle de ansatte besvare en række spørgsmål med det formål at få klarlagt eventuelle helbredsrisici.

Arbejdsgiveren kan vælge at tegne en forsikring til dækning af udgifterne til medarbejdernes behandling eller dække udgifterne til forsikringspræmie til en forsikring, som medarbejderne selv har tegnet. Arbejdsgiverens udgifter hertil er i begge tilfælde skattefri for medarbejderen.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Efter X opfattelse vil Y falde inden for rammerne af statsskattelovens praksis om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte udgifter til behandling mv. af arbejdsrelaterede skader, idet ordningen klart er begrænset til kun at omfatte skader, der er direkte arbejdsrelaterede skader.

Den sundhedsprofil, der indgår i Y, har en karakter, der bevirker, at sundhedsundersøgelsen i lighed med den af ligningsrådet i SKM2004.371.LR godkendte sundhedsundersøgelse ikke bør medføre beskatning af de ansatte, som deltager i sundhedsundersøgelsen.

Der er tale om en ordning etableret af den ansattes arbejdsgiver, idet tilmelding til ordningen sker via den af arbejdsgiveren i X etablerede kollektive pensionsordning for medarbejderen, og finansieringen af medarbejderens deltagelse i ordningen sker via arbejdsgiverbetalte pensionsindbetalinger.

Det stillede spørgsmål bør derfor besvares med et ja.

SKATs indstilling og begrundelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at der skal ske beskatning af den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi. For så vidt angår tilskud og goder, der modtages i en ansættelsesforhold suppleres statsskatteloven af ligningslovens § 16.

Der blev ved lov nr. 389 af 6. juni 2002 gennemført skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, ved indsættelse af ligningslovens § 30. Efter denne bestemmelse kan arbejdsgiveren under visse betingelser afholde udgifter til lægefagligt begrundede behandlinger af de ansatte.

Der skal være tale om generelle ordninger, som tilbydes alle medarbejdere, og der skal foreligge en lægehenvisning.

Reglerne i ligningslovens § 30 om skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter, kan imidlertid ikke anvendes på sundhedsundersøgelser eller helbredsundersøgelser, fordi sådanne undersøgelser ikke har karakter af behandlinger og fordi der ikke forligger en lægehenvisning. Betaler en arbejdsgiver således for en helbredsundersøgelse af medarbejderen, vil medarbejderen som udgangspunkt være skattepligtig af værdien heraf.

Efter praksis beskattes medarbejderen dog ikke, hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader, jf. de tre ligningsrådsafgørelser fra 2001: SKM2001.252.LR (akupunktur), SKM2001.253.LR (zoneterapi) og SKM2001.254.LR (læge- og helseservice) samt SKM2004.217.LR (arbejdsrelaterede skader og belastninger). Når der efter praksis er skattefrihed for behandling (og forebyggelse) af arbejdsrelaterede helbredsricisi jf. TfS 1990.428 (Kammeradvokatens redegørelse), er det ud fra et erstatningsretligt synspunkt.

Goder af mindre værdi, der udelukkende stilles til rådighed på arbejdspladsen, beskattes efter praksis ikke. Det er baggrund for, at f.eks. ansattes benyttelse af motionsrum på arbejdspladsen ikke beskattes, medens arbejdsgiverens betaling af ansattes adgang til et motionscenter i byen beskattes.

I den pågældende ordning er der tale om, at dels behandling for arbejdsrelaterede skader hos fysioterapeuter, zone terapeuter mv. og dels tilbud om en sundhedsprofil, som dog først tilbydes i relation til vurderingen af et arbejdsrelateret problem i bevægeapparatet. Der er således ikke tale om et generelt tilbud om sundhedsprofil til alle, men alene til medarbejdere, der har en arbejdsrelateret skade. Formålet med sundhedsprofilen er at sætte fokus på eventuelle helbredsrisici, som medarbejderen selv kan være med til at afhjælpe, og som kan støtte op omkring behandlingsforløbet.

Arbejdsgiverbetalte helbredsundersøgelser kan efter praksis være skattefri, såfremt de er tilrettelagt med henblik på at forebygge eller afhjælpe arbejdsbetingede helbredsrisici og såfremt, undersøgelserne kan anses som et personaleplejegode af mindre værdi, der stilles til rådighed på arbejdspladsen, og hvor værdien er vanskeligt at opgøre for den enkelte. I denne ordning finder undersøgelsen sted uden for arbejdspladsen. Sundhedsprofilen tilbydes imidlertid kun i tilknytning til selve behandlingen af den arbejdsrelaterede skade og som led i selve behandlingsforløbet. 

Det er SKATs opfattelse, at ansatte i virksomheder, der har en arbejdsgiverbetalt pensionsordning i X kan deltage i den beskrevne sundhedsordning Y uden at blive beskattet af værdien heraf. SKAT har lagt vægt på praksis på området jf. bla. SKM2001.252.LR (akupunktur), SKM2001.253.LR (zoneterapi) og SKM2001.254.LR (læge- og helseservice) samt SKM2004.217.LR (arbejdsrelaterede skader og belastninger). Det er ikke afgørende, at den pågældende sundhedsprofil ikke finder sted på arbejdspladsen, idet den alene tilbydes i relation til selve behandlingen af den arbejdsrelaterede skade.

Det er afgørende for SKAT, at det er arbejdsgiverne, der finansierer sundhedsordningen ved betaling af både de løbende omkostninger ved Yog amortisation af det beløb, som X har betalt i opstartsfasen til Å. Samtidig har SKAT lagt vægt på, at hverken opstarten eller de efterfølgende betalinger til Y vil belaste eller blive betalt af den enkelte pensionsopsparers egen pensionsopsparing eller pensionsindbetalinger.

Det indstilles, at Skatterådet svarer ja til spørgsmål 1.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter