Den 16. december 2005 vedtog Folketinget en ny aktieavancebeskatningslov og en konsekvenslov, der blandt andet indeholdt konsekvensændringer i lov om beskatning af medlemmerne af kontoførende investeringsforeninger. Lovene blev stadfæstet den 21. december 2005 som lov nr. 1413 (nu lovbek. nr. 171 af 6. marts 2009) og lov nr. 1414 af 21. december 2005. Ændringerne i lov om beskatning af medlemmerne af kontoførende investeringsforeninger har virkning for regnskabsår i foreningen, der begynder i 2006 eller senere. De tidligere gældende regler er beskrevet i Ligningsvejledningen, Selskaber og Aktionærer, 2005-4, S.G.22.

 

Medlemmerne af en kontoførende investeringsforening skal opgøre deres indkomst fra foreningen efter reglerne i lov om beskatning af medlemmerne af kontoførende investeringsforeninger, jf. LBK nr. 471 af 23. maj 2006 (MKL). Loven er senere ændret ved § 7 i lov nr. 392 af 25. maj 2009, § 8 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og § 10 i lov nr. 525 af 12. juni 2009.

Definition
En investeringsforening, der er omfattet af SEL § 1 stk. 1 nr. 6, er kontoførende, hvis det fremgår af vedtægterne, at medlemmernes andel i foreningen ikke kan afstås til andre end foreningen, jf. MKL § 2. Afståelsen kan kun ske ved "indløsning" af medlemmets andel i foreningen. Et medlem kan kun komme ud af sit medlemskab ved at hæve sit indskud i foreningen, og et nyt medlem kan kun komme til ved at foretage et indskud i foreningen. Ved kontoførende investeringsforeninger forstås endvidere tilsvarende investeringsforeninger, hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Ved § 7 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 er det i en tilføjelse til MKL § 2 endvidere fastsat, at det er en betingelse for beskatning efter MKL, at alle medlemmer er berettiget til samme forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Andelene i en kontoførende forening skal ligeledes lade alle medlemmer bære samme forholdsmæssige andel af samtlige årets udgifter i foreningen eller afdelingen bortset fra omkostninger ved foreningens eller afdelingens køb og salg i forbindelse med medlemmernes ind- og udtræden. De forholdsmæssige afkast m.v. opgøres efter forholdet mellem andelens pålydende og pålydende af samtlige andele i foreningen eller afdelingen.  Disse regler gælder ikke pensionsafkastskattepligtige medlemmer. De nye regler i kraft den 1. januar 2010. For afdelinger, der oprettes i tidsrummet fra 1. juli 2009 til 31. december 2009, eller for eksisterende afdelinger, der beskattes efter ABL § 19, bestemmelserne dog i kraft den 1. juli 2009.

Transparens
Et medlem af en kontoførende investeringsforening beskattes direkte af foreningens indkomst, og foreningen skal opgøre sin indkomst efter de regler, der gælder for medlemmet, jf. § 3.

Loven bygger således på et princip om gennemsigtighed (transparens).

 

Gennemsigtigheden opnås ved, at der sker en opgørelse af foreningens indkomst på 3 niveauer:

  1. På foreningsniveau. Dvs. at foreningen skal opgøre sin indkomst efter de principper, der gælder for medlemmet.
  2. På medlemsniveau. Opgørelsen på dette niveau handler om, hvordan indkomsten fra et indskud overføres til det enkelte medlem, og at evt. underskud kan fremføres hos medlemmet.
  3. På indskudsniveau. Dvs. at der skal laves en opgørelse af indskuddenes del af foreningens indkomst med forskellige korrektioner. 

Hvis et medlem f.eks. er næringsdrivende og opgør sine aktiefortjenester efter lagerprincippet, så skal investeringsforeningen også opgøre sine aktiefortjenester efter lagerprincippet. Hvis medlemmet er en person, der bruger realisationsprincippet, så skal foreningen også bruge realisationsprincippet.

 

Princippet om gennemsigtighed betyder i det hele, at foreningen skal opgøre medlemmets indkomst efter de regler, som medlemmet i øvrigt selv er underlagt.

 

En udlænding skal således kun beskattes af de indkomster, som vedkommende ville være begrænset skattepligtig af, hvis de var oppebåret uden, at den mellemkommende forening havde selvstændig skattemæssig eksistens.

 

Hvis medlemmet opgør sin indkomst på grundlag af et forskudt indkomstår, skal investeringsforeningen ligeledes opgøre en indkomst, der følger det forskudte indkomstår.

 

Hvis medlemmer beskattes efter forskellige regelsæt, betyder gennemsigtigheden, at foreningen for hvert regelsæt udarbejder en opgørelse af hele foreningens indkomst, der derefter fordeles ud på de relevante indskud. Man kan f.eks. tænke sig, at der er to medlemmer i en forening. Den ene ejer 1/3, den anden ejer 2/3. Den, der ejer 1/3, beskattes af sine aktier efter lagerprincippet. Den anden beskattes efter realisationsprincippet. Foreningen foretager så en indkomstopgørelse af hele foreningens indkomst fra aktier efter lagerprincippet. Den, der beskattes efter lagerprincippet, medtager i princippet en tredjedel af denne indkomst i sin indkomstopgørelse. Foreningen foretager endvidere en opgørelse efter realisationsprincippet af hele foreningens indkomst fra aktier. Den, der beskattes efter realisationsprincippet, medtager i princippet to tredjedele af denne indkomst i sin indkomstopgørelse.

 

Renter og løbende ydelser
Foreningen skal tage renter og løbende ydelser til indtægt med beløb, der beregnes fra årets begyndelse indtil årets udgang, jf. § 4. Der medregnes altså ikke  de i årets løb forfaldne beløb. De beregnede beløb overføres til indskuddene med en til de forskellige indskud svarende andel af hele beløbet. Det anførte gælder for alle medlemmer af investeringsforeningen, uanset om de beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet og uanset hvilke periodiseringsprincipper, de følger i deres øvrige regnskab.

Baggrunden er, at ved obligationer m.v. indgår renterne ikke i selve kursen på obligationerne. I stedet tilskrives de jævnt. Når der optages nye medlemmer i foreningen får man derfor det rigtigste resultat i medlemmernes indbyrdes forhold ved at bruge beregnede renter. Det smitter af på de skattemæssige opgørelser.

 

Aktieavance
Det fremgør af MKL § 5, stk. 1, at ABL § 44, stk. 1 ikke finder anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer, der er omfattet af ABL § 44, stk. 1 gælder i stedet ABL § 12 og § 13 A stk. 1 og 2, jf. § 8 i lov nr. 462 af 12. juni 2009).

 

Handelsomkostninger
I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden købe og sælge værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg må efter investeringsforeningslovgivningen ikke belaste andre medlemmer end de ind- og udtrædende. Det indtrædende eller udtrædende medlem betaler derfor ved siden af den nøjagtigt opgjorte andel et beløb til foreningen til dækning af dens omkostninger ved gennemførelsen af disse handler.

Efter MKL § 6 regulerer disse beløb anskaffelsessummerne og salgssummerne på de aktiver, som købes ved indtræden eller sælges ved udtræden. Beløbene fradrages i en anskaffelsessum og tillægges en afståelsessum, jf. MKL § 6 stk. 1 og 2. Herudover har de ingen betydning for medlemmernes indkomstopgørelse. De kan altså hverken helt eller delvist fradrages i den udtrædendes eller indtrædendes skattepligtige indkomst. Bestemmelsen gør udtømmende op med den skattemæssige behandling. Reguleringen sker i de opgørelser af foreningens indtægter og udgifter, som foreningen foretager for medlemmerne efter de regler, der gælder for disse.

 

På det enkelte aktiv udligner reguleringen handelsomkostningerne. Reguleringen kan derimod aldrig overstige handelsomkostningerne på det enkelte aktiv. Ved handelsomkostningerne forstås de handelsomkostninger, der efter de regler der gælder for det enkelte medlem, kan fradrages i dennes avanceopgørelse.

 

Hvorvidt beløb, der indbetales til foreningen, bruges til at finansiere omkostninger ved køb og salg i forbindelse med indtræden og udtræden, eller om de ikke gør det, er et konkret ligningsmæssigt problem, der er undergivet skattemyndighedernes sædvanlige vurdering.

 

Medlemmets indkomstopgørelse
Det fremgår af MKL § 7 at medlemmet for hvert indskud, som medlemmet har foretaget, skal medregne en andel af foreningens indtægter og udgifter i sin skattepligtige indkomst, svarende til den ejerandel, der er knyttet til indskuddet. Medlemmets skattepligt varer, fra indskuddet foretages, indtil det hæves.

Bestemmelsen går ud på, at løbende indtægter fordeles mellem indskuddene efter forholdet mellem det antal ejerandele, der er købt for hvert indskud.

 

Skattepligten af de indtægter, der hidrører fra foreningen, varer fra indskuddet foretages til indskuddet hæves. Det er ikke sikkert, at den brøkdel af foreningens indtægter, der skal henføres til indskuddet, er uforandret i hele denne periode. Det afhænger af, om der foretages andre indskud i foreningen eller ej.

 

Det fremgår af bestemmelsen, at medlemmets andel af foreningens indkomst opgøres for hvert indskud, som medlemmet måtte have foretaget. Et medlem kan altså godt have foretaget flere indskud. Det vil være tilfældet, hvis der er foretaget indskud i foreningen på forskellige tidspunkter. En udligning af evt. fortjeneste og tab på forskellige indskud sker hos medlemmet, når resultaterne fra hvert indskud sammenlægges.

 

De indtægter, der omfattes af § 7, er både renter og udbytter og fortjenester på aktier, obligationer m.v. når lagerprincippet skal anvendes. Det er alle andre indtægter og udgifter end formuefortjenester, der opgøres efter realisationsprincippet. Underskud og fremført tab er dog heller ikke omfattet af § 7. De er omfattet af § 10.

 

Det fremgår af MKL § 8, stk. 1, at medlemmets andel af foreningens indkomst skal medregnes som indkomst fra de kilder, der indgår i foreningens indkomstopgørelse.

 

Hvilken opdeling i kilder, der er relevant, kan efter omstændighederne afhænge af medlemmet. Der kan f.eks. være forskel, alt efter om medlemmet er fuldt eller begrænset skattepligtig.

Det fremgår endvidere af MKL § 8, stk. 2, at udlodninger fra foreningen ikke beskattes, og at fortjeneste og tab ved afståelse af medlemskabet til foreningen ikke beskattes efter ligningslovens § 16 B. Af ABL § 2 stk. 3 nr. 3 fremgår, at fortjenesten heller ikke beskattes efter den lov. Det er en konsekvens af, at der er gennemsigtighed i beskatningen. Rækkevidden af § 8 stk. 2 om, at udlodninger ikke beskattes, begrænses dog af §§ 14 og 15 og de deri indeholdte regler om beskatning af indskud, der hæves, når realisationsprincippet anvendes.

 

Lempelse for udenlandske skatter
Medlemmerne af en kontoførende forening kan få lempelse for udenlandske skatter som om foreningen ikke eksisterede, jf. MKL § 9.

Rent praktisk sker der det, at investeringsforeningen forsyner medlemmerne med tilstrækkeligt med oplysninger om den udenlandske indkomst (størrelse, art og fra hvilket land, det hidrører, osv.) til, at medlemmet kan udfylde sin selvangivelse med udenlandsk indkomst korrekt.

 

Underskud og tab
Et underskud eller tab, der i et år er opgjort vedrørende et medlems indskud, skal trækkes fra i medlemmets øvrige indkomst i samme år, jf. MKL § 10. Fradraget følger de regler, der gælder for medlemmet for underskud eller tab af den pågældende art.

Hvis der herefter resterer et underskud eller tab kan det fremføres til fradrag i de følgende års indkomst hos medlemmet efter de regler herom, der gælder for medlemmet. Underskud og tab kan ikke fremføres hos foreningen eller fra medlemmets indskud i ét år til medlemmets indskud i de følgende år.

 

Der må ikke i selve investeringsforeningens regnskaber over skattepligtigt afkast forekomme fremførsel af realiserede eller ikke realiserede underskud og tab. Fremførsel kan heller ikke ske ved opgørelsen af de enkelte indskuds bidrag til medlemmets skattepligtige indkomst. Fremførsel sker i stedet hos medlemmet. Medlemmet må selv vælge om det foretrækker først at udnytte underskuddet i indkomst fra foreningen eller først vil udnytte underskuddet i øvrig indkomst. Et tidligere års underskud, hvad enten det stammer fra foreningen eller ej, skal altid være brugt i størst muligt omfang , inden underskuddet fremføres til det følgende år. Det følger af de almindelige regler, der gælder for underskud.

 

Opgørelse på indskudsniveau

For medlemmer som anvender realisationsprincippet, skal fortjeneste og tab fordeles mellem indskuddene efter MKL § 11

 

Foreningens realiserede fortjenester og tab fordeles mellem indskuddene efter MKL § 11, stk. 1, efter det samme forhold som de urealiserede fortjenester på de enkelte indskud. Heri ligger, at den samlede realiserede fortjeneste, der stammer fra foreningens salg af aktiver fra en aktivgruppe, fordeles mellem de forskellige indskud efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester fra aktivgruppen på hvert indskud. Ved en aktivgruppe forstås de aktiver, der indgår i foreningens opgørelse af fortjeneste med en fælles gennemsnitlig anskaffelsessum, f.eks. aktier i samme selskab.

 

Ved hvert salg opgøres altså ikke bare foreningens realiserede fortjenester, men også indskuddenes urealiserede fortjenester. De urealiserede fortjenester svarer til de fortjenester, som den, der har foretaget indskuddet, beskattes af efter § 7, når lagerprincippet anvendes.

 

Man kan forestille sig en investeringsforening med 3 medlemmer, A, B og C, hvor den urealiserede fortjeneste på en aktivgruppe udgør 35, fordelt med 5 til A, 10 til B og 20 til C. Hvis aktivgruppen sælges, fordeles den nu realiserede fortjeneste på 35 med 5 til A, 10 til B og 20 til C.

 

På samme måde som de realiserede fortjenester fordeles efter de urealiserede fortjenester, fordeles de realiserede tab efter de urealiserede tab.

 

Begrundelsen for bestemmelsen skal findes i følgende forhold: I bred almindelighed gælder, at når et aktiv afhændes, er den fortjeneste, der følger af realisationsprincippet, og den endelige fortjeneste, der følger af lagerprincippet, samme beløb. Forskellen mellem de to principper er alene et spørgsmål om forskellig periodisering af fortjenester og tab. Den realiserede fortjeneste der henføres til det enkelte indskud bør derfor også svare til den urealiserede fortjeneste på det enkelte indskud. Det resultat kan kun opnås, hvis den realiserede fortjeneste i foreningen fordeles efter forholdet mellem de urealiserede fortjenester på de enkelte indskud.

 

Forholdet mellem de urealiserede fortjenester på hvert indskud svarer ikke nødvendigvis til forholdet mellem de aktuelle ejerandele på salgstidspunktet. Det skyldes, at der i perioden fra køb til salg kan have været et forskelligt antal medlemmer i foreningen.

 

Det vil kunne forekomme, at nogle medlemmer af den kontoførende forening har positive, mens andre medlemmer har negative urealiserede fortjenester (tab). I disse tilfælde fordeles foreningens realiserede fortjenester forholdsmæssigt mellem de indskud, der har positive urealiserede fortjenester. Indskud med urealiseret tab holdes ude af fordelingen. De pågældende indskuds realiserede tab sættes samtidig til 0. Foreningens realiserede tab fordeles forholdsmæssigt mellem de indskydere, der har urealiserede tab. Indskud med urealiseret fortjeneste holdes ude af fordelingen af det realiserede tab. De pågældende indskuds realiserede fortjeneste sættes samtidig til 0.

 

Efter MKL § 11, stk. 2 skal den del af de urealiserede fortjenester, der overstiger de realiserede fortjenester behandles på samme måde som disse. Tilsvarende med hensyn til tab. Det hænger sammen med, at man logisk set ikke kan have urealiserede avancer efter at aktiverne er solgt.

 

Opgørelse af urealiserede fortjenester og tab
Efter MKL § 12 skal der ske en opgørelse på indskudsniveau af den urealiserede fortjeneste. Bestemmelsen har kun betydning, hvis medlemmet skal bruge realisationsprincippet ved opgørelsen af fortjenesten.

Det fremgår af MKL § 12, stk. 1, at den urealiserede fortjeneste eller tab for en aktivgruppe skal opgøres på hvert indskud. Opgørelsen skal ske efter stk. 2 og 3.

 

Den urealiserede fortjeneste har betydning for fordelingen af de realiserede fortjenester og for beskatning ved hævning.

 

På opgørelsestidspunktet opgøres en urealiseret fortjeneste eller tab på alle aktivgrupper i foreningen. Aktiver, for hvilke der gælder en fælles anskaffelsessum, behandles som een aktivgruppe.

 

Den urealiserede fortjeneste eller tab fordeles mellem indskuddene. Fordelingsnøglen er forholdet mellem det antal foreningsandele, der er erhvervet for det enkelte indskud, og alle foreningsandele.

 

Som regel er indskuddene ikke foretaget samtidigt. Når indskuddene ikke er samtidige, er det nødvendigt at splitte opgørelsen af den urealiserede fortjeneste op i en række delopgørelser. Delopgørelserne omfatter hver periode, hvor ejerforholdene i foreningen ikke er ændret, jf. MKL § 12 stk. 2. Opsplitningen er nødvendig, fordi ethvert nyt indskud betyder en ændring i samtlige indskuds andele i aktivgruppen.

 

Det fremgår af MKL § 12, stk. 3, at urealiserede fortjenester og tab, der er henført til et medlems indskud, overføres til senere indskud foretaget af samme medlem, i det omfang de vedrører aktiver fra det tidligere indskud, der indgår i det senere indskud.

 

Bestemmelsen sikrer, at samme person ikke ved at foretage nye indskud får en ny anskaffelsessum på de aktiver, som den pågældende allerede har erhvervet en andelsret til igennem ældre indskud.

 

MKL § 12, stk. 3, skal sammenholdes med MKL § 13, stk. 3, der indeholder regler, der sikrer at samme person ikke ved at foretage nye indskud kan ændre på det skattemæssige anskaffelsestidspunkt for de aktiver, som den pågældende allerede har erhvervet en andelsret til igennem ældre indskud.

 

Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, anses i denne sammenhæng for ét medlem. Bestemmelsen i MKL § 12, stk. 3, 1. pkt. gælder ikke for de urealiserede fortjenester og tab, der tidligere er behandlet som realiserede for medlemmet i forbindelse med hævning og lign.

 

Fortjeneste og tab i forbindelse med nye indskud
Efter MKL § 13, stk. 1 anses fortjeneste eller tab, der opstår på et medlems indskud ved optagelse af nye medlemmer eller andre nye indskud, ikke for realiseret på dette tidspunkt. Fortjeneste eller tab indgår i stedet i opgørelsen af urealiseret fortjeneste eller tab, jf. § 12.

Når et nyt medlem optages i en kontoførende investeringsforening, foretager det nye medlem et indskud. For indskuddet erhverver medlemmet ret til en andel af de øvrige medlemmers formue. Det betyder, at der opstår en fortjeneste eller et tab for de øvrige medlemmer.

 

Uanset at fortjenesten således er realiseret, skal fortjenesten ikke beskattes. I stedet medregnes fortjenesten som urealiseret fortjeneste på indskuddet. Det følger af opgørelsesmetoden, der anvendes i § 12. Skatten udskydes altså. Udskydelsen af skatten betyder, at den kan bortfalde, hvis aktierne falder i værdi tilbage til det oprindelige udgangspunkt, eller - for selskabsmedlemmers vedkommende - hvis den Ny tekst starttidligereNy tekst slut tre års frist for aktiebesiddelser overskrides. 3-års-reglen for selskaber er ophævet ved lov nr. 525 af 12. juni 2009. Ophævelsen af 3-års-reglen har normalt virkning fra og med indkomståret 2010. For selskaber med forskudt regnskabsår har ophævelsen dog ikke virkning for afståelser før den 22. april 2009. Se afsnit S.G.4.

Hvis foreningen afstår aktiver, som et medlem har erhvervet en andelsret til gennem sit indskud, beskattes medlemmet efter MKL § 13, stk. 2 af indskuddets andel af foreningens fortjeneste og tab på de pågældende aktiver, jf. § 11, som om de pågældende aktiver var erhvervet på tidspunktet for indskuddet.

Bestemmelsen har kun betydning, hvis realisationsprincippet bruges ved opgørelsen af fortjeneste og tab.

MKL § 13, stk. 2, handler om den situation, at foreningen sælger af de pågældende ubeskattede aktiver efter, at der er indtrådt nye medlemmer, og den handler alene om beskatningen af de nye medlemmer.

 

MKL § 13, stk. 2, vil dog også kunne få betydning for gamle medlemmer, der foretager nye indskud. Det kan få betydning for de aktiver som det nye indskud erhverver fra andre medlemmers indskud.

 

Ved foreningens salg realiseres gevinster. Disse gevinster realiseres på salgstidspunktet og henføres til de enkelte indskud. Dermed er det imidlertid ikke altid afgjort, om de beskattes, og hvordan de beskattes. Dertil kræves i visse tilfælde, at anskaffelsestidspunktet også lægges fast. I § 13, stk. 2, anføres, at på det enkelte indskud beskattes fortjeneste og tab som om aktiverne var anskaffet på indskudstidspunktet, selvom foreningen i virkeligheden har anskaffet dem tidligere. Det gælder, selvom fortjenesterne hos de gamle medlemmer, der opstod ved indskuddene, som anført foran ikke blev anset for realiserede på dette tidspunkt.

 

Mens MKL § 13, stk. 2 handler om beskatningen af nye medlemmer handler stk. 3 om den situation, at samme medlem foretager et nyt indskud.

 

Det fremgår af MKL § 13, stk. 3, at når aktiverne direkte eller indirekte er erhvervet fra et tidligere indskud foretaget af samme medlem, anses aktiverne for erhvervet på det tidspunkt, hvor de ansås for erhvervet fra det tidligere indskud. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4, anses i denne sammenhæng for ét medlem. 1. pkt. gælder ikke for de aktiver, hvis urealiserede fortjenester og tab tidligere er behandlet som realiserede for medlemmet i forbindelse med hævning og lign.

 

Når samme person foretager flere indskud behandles de som en enhed. Det betyder igen, at ved foreningens afståelse af aktiver, som de sidste indskud har erhvervet fra de første, skal såvel anskaffelsessum som anskaffelsestid fra de første indskud anvendes.

 

Indtræden i anskaffelsestidspunktet skal kun ske for aktiver, der er erhvervet direkte eller indirekte fra det tidligere indskud. En direkte erhvervelse fra et tidligere indskud foreligger f. eks. i denne situation: Et selskab opretter en investeringsforening og foretager et indskud svarende til 100 andele, der placeres i aktier i A/S A. Hvis selskabet senere foretager et nyt indskud svarende til andre 100 andele vil det andet indskud direkte have erhvervet 50 andele fra det første indskud. Hvis det andet indskud foretages af et fremmed selskab vil dette selskab have erhvervet 50 andele. Hvis dette selskab derefter udtræder føres det andet indskuds aktier i A/S A tilbage til det første indskud der herefter vil have erhvervet de pågældende aktier indirekte fra sig selv.

 

Hævning
Det fremgår af MKL § 14, stk. 1, at udbetalinger, som medfører ændringer af modtagerens ejerandele i foreningen, er en hævning af indskud.

Hævning af et indskud betyder, at evt. urealiserede fortjenester, der måtte henstå på indskuddet, behandles, som om indskuddets andel af de aktiver, som fortjenesterne vedrører, realiseres hos medlemmet og evt. beskattes hos dette.

 

Ved en hævning forstås afståelse af ejerandele til foreningen imod vederlag, således at medlemmet efter hævningen har en ændret ejerandel. Det medfører, at urealiserede avancer og tab realiseres og evt. beskattes. En hævning foreligger, når et medlem samtidig udtræder helt eller delvist af foreningen, dvs. afhænder sine andele til foreningen. I forbindelse med en sådan udtræden anses urealiserede fortjenester og tab, der kan henføres til de afståede andele, for realiserede. For de foreninger, der er omfattet af investeringsforeningsloven kan en sådan udtræden kun ske i forbindelse med en egentlig indløsning, idet investeringsforeningen ikke må besidde egne andele.

 

Udbetalinger fra foreningen deles op i hævninger og andre udbetalinger, idet hævninger defineres indskrænkende, således at begrebet kun omhandler de tilfælde, hvor der samtidig med udbetalingen sker en ændring af ejerandele. Hævninger og andre udbetalinger medfører beskatning af de urealiserede avancer på hævetidspunktet/udbetalingstidspunktet. Det må dog ikke føre til, at der på ny sker beskatning af beløb, der allerede tidligere er blevet beskattet.

 

Efter ligningslovens almindelige regler ville hævning af indskud være omfattet af ligningslovens § 16 A og dermed være skattepligtigt. Imidlertid fremgår det af MKL § 8 stk. 2, at ligningslovens § 16 A ikke gælder udbetalinger fra en kontoførende forening. Den gælder altså heller ikke hævninger af indskud.

 

Hævningen af indskuddet ændrer ikke på de pågældende aktivers skattemæssige anskaffelsestidspunkt. Aktiverne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de blev anskaffet af foreningen. § 13 finder dog tilsvarende anvendelse. Det betyder, at den andel af aktiverne, som indskyderen erhvervede en ret til ved sit indskud, anses for anskaffet på indskudstidspunktet.

 

Efter MKL § 14, stk. 2, skal et medlem, der anvender realisationsprincippet og som hæver sit indskud, opgøre alle urealiserede fortjenester og tab på indskuddet, jf. § 12. Resultatet medregnes hos medlemmet, som om der er tale om realiseret fortjeneste eller tab for dette. Således beskattes de urealiserede avancer på hævetidspunktet.

 

De aktiver, som de pågældende fortjenester og tab vedrører, anses for anskaffet af medlemmet på de tidspunkter, hvor de er anskaffet af foreningen. §13, stk. 2 og 3, finder dog tilsvarende anvendelse.

 

Bestemmelsen i MKL § 5 (hvorefter skattefrihedsreglen i ABL § 44 ikke finder anvendelse) finder tilsvarende anvendelse.

 

Aktiverne anses for afstået af medlemmet på det tidspunkt, hvor indskuddet hæves.

 

Hæves en del af et indskud, medregnes en forholdsmæssig del af urealiserede fortjenester og tab på indskuddet på tidspunktet for hævningen af indskuddet. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, jf. MKL § 14, stk. 3.

 

Hvis et medlem har foretaget flere indskud, anses det først foretagne indskud for det, der først hæves, jf. MKL § 14, stk. 4.

 

Andre udbetalinger end hævninger
MKL §15 handler om beskatningen, når der udbetales andre beløb.

Det følger af MKL § 15, stk. 1, at udbetalinger af beløb fra foreningen, som ikke medfører ændring af modtagerens ejerandel i foreningen, medfører beskatning af urealiserede fortjenester på indskuddet efter § 14, stk. 2 og 3, idet udbetalingen sidestilles med hævning af indskuddet. Det gælder dog højst det beløb, hvormed udbetalingerne sammenlagt med andre tilsvarende tidligere udbetalinger overstiger de skattepligtige indtægter fra alle medlemmets indskud i det senest afsluttede kalenderår og tidligere år, efter at disse indtægter er nedsat med de tab fra samme indskud, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst for samme år.

 

For andre udbetalinger betyder bestemmelsen, at først anses allerede beskattet indkomst for udbetalt, (dvs. indkomst der er beskattet i kraft af gennemsigtighedsprincippet). Den bliver derfor ikke beskattet ved udbetalingen. Derefter udbetales fortjeneste fra optagelse af nye medlemmer sammen med fortjenester, der ikke er realiseret i foreningen ved udtræden. De henføres i fællesskab til begrebet urealiserede fortjenester. De beskattes ved udbetalingen efter reglerne for hævninger. Uden beskatning ville man komme ud for, at beløb, der stammer fra optagelse af nye medlemmer, og som efter normale regler skulle beskattes, udbetales som skattefrit udbytte. Ny tekst startSærligt om fortjeneste fra aktier har dog for selskaber været gældende, at den tidligere kun blev beskattet, såfremt den udbetaltes indenfor den periode fra aktiernes anskaffelse, hvori der tidligere skete beskatning hos medlemmet (tre år for selskaber). Ny tekst slutBeløb, der udbetales herudover, er skattefri.

3-års-reglen for selskaber er ophævet ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, Ny tekst startog selskaber er herefter skattepligtige af fortjeneste fra aktier uanset ejertiden.Ny tekst slut Ophævelsen af 3-års-reglen har normalt virkning fra og med indkomståret 2010. For selskaber med forskudt regnskabsår har ophævelsen dog ikke virkning for afståelser før den 22. april 2009. Se afsnit S.G.4.

Også her gælder det, at det først foretagne indskud anses for det, der først hæves.

 

Der kan aldrig anses for hævet mere end det udbetalte beløb.

 

Det fremgår af MKL § 15, stk. 2, at indeholdt skat vedrørende afkast af foreningens aktiver betragtes som udbetalinger af beløb efter stk. 1. For så vidt angår skat, der indeholdes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, gælder dette dog kun for skat, der efterfølgende tilbagebetales direkte til medlemmet.

 

Foreningen skal indeholde udbytteskat på det tidspunkt, hvor udbytterne erhverves og indtægtsføres hos medlemmet, jf. KSL § 65 stk. 3. Den pågældende udbytteskat er enten endelig eller vil blive modregnet i medlemmets skat. Det betyder, at der rent faktisk er blevet foretaget en udbetaling til medlemmet, selvom den ikke altid vil fremtræde som en sådan. I MKL § 15, stk. 2 præciseres, at denne udbetaling går ind i regnskabet over skattepligtige udbetalinger på samme måde som alle andre udbetalinger. Det gælder også såfremt udenlandske skattemyndigheder, der indeholder udbytteskat ved udbetalinger af udenlandsk udbytte til den kontoførende investeringsforening betaler for meget indeholdt udbytteskat direkte tilbage til medlemmet udenom foreningen.

 

Skattebegunstiget opsparingsordning
Indskyder et medlem helt eller delvis sine andele i en kontoførende investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning (oprettet før 2. juni 1998, jf. afsnit A.C.3.2.1) eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles det med hævning, jf. MKL § 16, stk. 1.

Endvidere sidestilles udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning (oprettet før 2. juni 1998), fra en børneopsparingsordning eller fra en boligopsparingsordning med indskud.

Bestemmelsen betyder, at hvis et medlem indskyder sine midler i investeringsforeningen i en skattebegunstiget opsparingsordning skal medlemmet beskattes som om medlemmet hævede samtlige sine midler. Hvis et medlem tager sine midler ud af ordningen igen skal medlemmet stilles som om medlemmet stiftede en ny investeringsforening. Baggrunden for reglen er de anderledes og lempeligere beskatningsregler, der gælder for skattebegunstiget opsparing.

 

Bestemmelsen gælder alle medlemmer, uanset om de beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet.

 

Overdragelser og lån mellem forening og medlem
Tab ved overdragelse af aktiver mellem et medlem og investeringsforeningen kan ikke fradrages i medlemmets skattepligtige indkomst eller i foreningens indtægter og udgifter. Fortjeneste og tab på fordring og gæld ved et lån mellem et medlem og foreningen indgår ikke i medlemmets skattepligtige indkomst eller i foreningens indtægter og udgifter, jf. MKL § 17 stk. 1.

Ifølge MKL § 17, stk. 2, gælder stk. 1, 1. pkt., ikke overdragelse af aktiver, på hvilke urealiserede gevinster eller tab beskattes efter lagerprincippet.

Bestemmelsen i § 17 vedrører salg og lån. Såvel salg og lån fra medlemmet til foreningen som salg og lån fra foreningen til medlemmet er omfattet. Det vedrører både beskatningen af medlemmet direkte og beskatningen af medlemmet af den indkomst/udgift, som medlemmet tager del i gennem sit medlemskab af foreningen.

 

Efter bestemmelsen kan tab ved salg af aktiver mellem medlemmet og foreningen ikke fradrages. Det gælder, hvad enten salget sker fra medlemmet til foreningen eller den anden vej. Det gælder, både medlemmets direkte indkomst og medlemmets indkomst igennem foreningen. Behovet for en sådan regel af deres aktiefortjenester efter tre år.

3-års-reglen for selskaber er ophævet ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, Ny tekst startog selskaber er herefter skattepligtige af fortjeneste fra aktier uanset ejertidenNy tekst slut. Ophævelsen af 3-års-reglen har normalt virkning fra og med indkomståret 2010. For selskaber med forskudt regnskabsår har ophævelsen dog ikke virkning for afståelser før den 22. april 2009. Se afsnit S.G.4.

Efter bestemmelsen er der endvidere tabsfradragsbegrænsning på lån. Tabsfradragsbegrænsningen gælder både ved lån fra foreningen til medlemmet og omvendt. Den gælder både medlemmets direkte indkomstopgørelse og medlemmets andel af foreningens indkomst.

 

Tilskud
Tilskud fra foreningen til de enkelte medlemmer eller omvendt behandles ikke særskilt i lovteksten. Efter skatterettens almindelige regler (statsskatteloven) er tilskud normalt skattepligtigt for modtageren uden at være fradragsberettiget hos yderen. Det betyder, at et tilskud fra et enkelt medlem til foreningen vil være en indtægt for foreningen, der skal henføres til medlemmerne efter § 3. Tilskuddet skal herefter normalt beskattes hos foreningens deltagere uden at være fradragsberettiget hos indskyderen. Tilskud kan foreligge både i forbindelse med indtræden og udtræden og udenfor disse situationer.

For at afgøre, om der foreligger et tilskud i forbindelse med indtræden eller udtræden, skal andelenes værdi opgøres nøjagtigt. Det er uden betydning, hvordan den nøjagtige opgørelse af andelenes værdi opnås. I nogle foreninger sker det på den måde, at man med visse mellemrum opgør andelsbevisernes værdi på grundlag af den indre værdi af foreningens aktiver. Det er ikke sikkert, at der udtrædes eller indtrædes akkurat på opgørelsestidspunktet, og der foretages derfor en kursudligning som sikrer, at man når frem til den rigtige værdi på udtrædelses- eller indtrædelsestidspunktet. Denne kursregulering har intet med tilskud at gøre. Tilskud i den her omhandlede betydning foreligger først ved afvigelser fra den nøjagtigt opgjorte værdi.

 

I forbindelse med indtræden og udtræden skal foreningen undertiden sælge eller købe værdipapirer. Omkostningerne ved disse køb og salg overvæltes på den indtrædende eller udtrædende. Overvæltningen betyder, at den indtrædende eller udtrædende kommer til at betale et beløb til foreningen til dækning af dens skønnede omkostninger. Både ved indtræden og udtræden er beløbet et tilskud til foreningen. For så vidt angår opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der oppebæres af medlemmerne igennem foreningen, er det i MKL § 6 fastsat, at beløbene regulerer anskaffelses- eller afståelsessummerne for papirer, der købes og sælges i anledning af indtræden og udtræden. Beløbene fradrages i en anskaffelsessum og tillægges en afståelsessum, jf. MKL § 6 stk. 1 og 2.

 

Flytning og ophør af skattepligt
MKL § 18 indeholder regler om beskatning af aktiefortjenester i tilfælde af fraflytning. 

Det fremgår af MKL § 18, at ved et medlems ophør af skattepligt eller flytning af hjemsted i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst i tilfælde, som ville havde medført beskatning af medlemmet efter ABL § 38, såfremt medlemmet havde ejet sin andel af den kontoførende investeringsforenings aktier direkte, skal de urealiserede fortjenester på indskuddets aktiebeholdninger medregnes i medlemmets skattepligtige indkomst i samme opfang, som hvis indskuddet var hævet. Endvidere skal de urealiserede tab på indskuddets aktiebeholdninger fradrages i samme omfang, som hvis indskuddet blev hævet. Tabet kan dog kun fradrages i fortjeneste efter MKL § 18. Foreningen opgør de urealiserede fortjenester og tab på fraflytningstidspunktet, når den er blevet bekendt med, hvilke aktiebeholdninger der omfattes.

Ændring af foreningens status
Hvis en kontoførende forening ophører med at være en kontoførende forening, beskattes medlemmerne, og foreningen foretager opgørelser, som om medlemmerne hæver deres indskud, selv om foreningen ikke opløses, jf. MKL § 19. En ændring af foreningens skattemæssige status sidestilles således med at alle medlemmer udtræder af den kontoførende forening og stifter en ny forening.

Anskaffelsessummen for andelsbeviserne i den fortsættende forening kommer til at svare til værdien på det tidspunkt, hvor status skifter. Ligeledes anses aktiverne i den fortsættende forening for anskaffet på det tidspunkt, hvor status skifter, til handelsværdien på dette tidspunkt. Hvis medlemmerne i foreningen efter statusskift beskattes som interessenter, kommer medlemmernes anskaffelsessum til at svare til værdien af foreningens aktiver ved statusskift.

Omdannelse af en kontoførende forening kan ske blot ved at udstede omsættelige beviser. Hvis det sker, betyder § 19, at retsstillingen bliver som om, alle andele hæves fuldt ud, med heraf følgende beskatning af urealiserede fortjenester. En hævning af alle andele i en forening indebærer, at foreningen ophører. De enkelte medlemmer skal altså stilles, som om foreningen er ophørt og en ny er stiftet, som ikke er en kontoførende forening.

 

Ikrafttræden
Loven har virkning fra og med det regnskabsår i foreningen, der begynder i 2003, jf. MKL § 20, stk. 2.

 


Hvis loven medfører, at en investeringsforening overgår fra at anvende realisationsprincippet til lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33, stk. 1, eller andre tilsvarende bestemmelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et medlem af foreningen, anvendes anskaffelsessummen som værdien primo i den første periode, hvori lagerprincippet finder anvendelse. Ved fordelingen af avancen i denne periode mellem de forskellige indskud finder §§ 11 og 12 tilsvarende anvendelse, jf. § 20, stk. 5. Ellers ville formuegevinster fra før lovens ikrafttræden aldrig komme til beskatning, ligesom tab heller ikke ville kunne fradrages. Når de oprindelige skattemæssige anskaffelsessummer bruges som primoværdi, sker der en opsamling af flere års gevinster eller tab til beskatning i det første år efter, at loven har fået virkning. Disse skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede tab skal fordeles imellem medlemmerne.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter