Dato for udgivelse
28 Jan 2008 12:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Nov 2007 11:47
SKM-nummer
SKM2008.80.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 6-484/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Fradrag, jagtleje, forretningsforbindelser, løbende, hovedaktionær, interesse
Resumé

Et selskab gjorde gældende, at udgifter til jagtleje i forbindelse med 10 årlige jagter var fradragsberettigede som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4.

Retten lagde til grund, at deltagerne i jagterne udelukkende havde været selskabets forretningsforbindelse, og at ingen af deltagerne var private venner/bekendte til selskabets hovedaktionær. Uanset dette fandt retten ikke, at selskabet havde dokumenteret, at udgifterne var fradragsberettigede som repræsentationsudgifter. Retten lagde vægt på, at der var tale om en løbende jagtleje, der ikke sigtede mod et konkret repræsentationsarrangement. Retten henviste også til, at hovedaktionæren selv var jagtinteresseret og til, at selskabet ikke oprindeligt fratrak udgifterne men først anmodede herom i forbindelse med, at skattemyndighederne lønbeskattede hovedaktionæren.

Retten fandt dermed, at selskabet ikke havde afkræftet en formodning om, at jagtlejen i det væsentlige var afholdt for at tilgodese hovedaktionærens private interesse for jagt og frifandt derfor Skatteministeriet.

Reference(r)

Ligningsloven § 8, stk. 4

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 E.B.3.7.9
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-1 S.F.2.2.3

Parter

H1 A/S
(adv. Leo Jantzen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten, v/adv. Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af byretsdommer

Lars Krunderup

Sagens baggrund og parternes påstande

Landsskatteretten afsagde den 13. december 2006 sålydende kendelse vedrørende H1 A/S' skattepligtige indkomst for indkomstårene 2002 og 2003:

"...

Klagen vedrører, hvorvidt jagtleje betalt som en løbende ydelse kan betragtes som en repræsentationsudgift for den del af jagterne, hvor forretningsforbindelser har været inviteret.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2002

Skattepligtig Indkomst

Udgifter afholdt vedrørende jagtleje er anset for afholdt i aktionær As interesse, og anses for maskeret udlodning til ham. Udgiften er godkendt fradraget som lønudgift for selskabet

43.750 kr.

 

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

 

Indkomståret 2003

 

Skattepligtig indkomst

 

Udgifter afholdt vedrørende jagtleje er anset for afholdt i aktionær As interesse, og anses for maskeret udlodning til ham. Udgiften er godkendt fradraget som lønudgift for selskabet

74.375

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Møde m.v.

Selskabets repræsentant har haft telefonisk møde med Landsskatterettens sagsbehandler. Endvidere har repræsentanten udtalt sig overfor rettens medlemmer på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Anlægsgartnervirksomheden H1 A/S har eksisteret i 25 år under ledelse af A. Sammen med sine to sønner B og C, kontrollerer A i dag alle aktierne i selskabet.

Virksomhedens primære opgaver er større vedligeholdelse for private virksomheder, kommuner og boligforeninger. Desuden beskæftiger virksomheden sig med store nyanlæg, renoveringsopgaver, private haver og kirkegårdsanlæg. Derudover påtager virksomheden sig ind i mellem opgaver, som ikke umiddelbart forbindes med ...virksomheden såsom snerydning, skadedyrsbekæmpelse, topkapnings- og træfældningsopgaver samt smedeopgaver på eget smedeværksted.

Virksomheden har efter egen vurdering en sund økonomi og beskæftiger over 50 medarbejdere årligt. Grundet virksomhedens begrænsede udfoldelsesmuligheder i vinterhalvåret er der af naturlige grunde flere medarbejdere i gang om sommeren end om vinteren.

Selskabet har fratrukket jagtleje med 43.750 kr. for perioden 1/7 2001 - 30/6 2002 og med 74.375 kr. i perioden 1/7 2002 - 31/12 2003.

Der er fremlagt jagtlejekontrakt indgået mellem G1 Fonden og et jagtkonsortium bestående af 8 deltagere. Lejen udgør pr. år kr. 350.000/8 personer = 43.750 kr. Selskabet har opgjort jagtlejen således:

Jagtleje for 2002 (1/7 - 31/12 2002)

43.750 kr.

- Reduktion for private deltagere i 2002

13.125 kr.

Selskabets udgift for 2002

30.625 kr.

Jagtleje for 2003 - kun forretningsforbindelser

43.750 kr.

Samlet udgift (1/7 2002 - 31/12 2003)

74.375 kr.

A har personligt betalt 13.125 kr. af jagtudgiften, da der på en del af jagterne i 2002 ikke deltog forretningsforbindelser.

Repræsentanten har selv anført følgende i sin sagsfremstilling

A har i mange år været jæger. Tilbage i 1990'erne deltog han flere gange i jagter, hvor han havde mulighed for at have gæster med. I forbindelse med disse jagter, konstaterede han, at der var særdeles gode muligheder for at pleje og etablere hans forretningsmæssige kontakter, såfremt han i forbindelse med deltagelsen i disse jagter inviterede en eksisterende eller potentiel kunde eller leverandør med til de enkelte jagter.

Pr. 1. april 2001 besluttede A sig for at lade selskabet erhverve en andel i en jagtlejekontrakt, der var indgået mellem et jagtkonsortium bestående af 8 deltagere og G1 Fonden. Den omtalte jagtlejekontrakt løb fra den 1. april 2000 til den 31. marts 2005. Det kan oplyses, at selskabet først indtrådte i jagtlejekontrakten med virkning fra den 1. april 2001.

Af jagtlejekontrakten fremgår det, at der årligt afholdes 6-8 trykjagter samt 2 drivjagter. Derudover er der mulighed for deltagelse i andejagt i ....

Indenfor branchen er der ikke kutyme for, at anvende ressourcer på at bespise kunder og leverandører med henblik på at pleje disse forretningsforbindelser. Derimod har A haft meget positive erfaringer med, at invitere henholdsvis kunder og leverandører med på jagter med henblik på at skaffe nye ordrer fra kunderne og opnå fordelagtige leveringsaftaler med leverandørerne.

Siden 2001 har selskabet inviteret følgende personer med til jagt

FP

 

G2

SN

Leverandør

G5

KL

Leverandør

Pyntegran

LJ

Kunde

G3

JD

Samarbejdspartner

 

ST

Leverandør -

Vognmand

MN

Samarbejdspartner

G4

TJ

Kunde

Kommune

KK

Kunde

 

VS

Kunde

Kommune

PT

Kunde

G6

NN

Kunde

 

DS

Kunde

G7

PF

Kunde

Kommune

JJ

Leverandør

G8

NK

Kunde

G3

LS

Kunde

G9

På nær en jagt har A repræsenteret selskabet i forbindelse med jagterne. C repræsenterede selskabet i forbindelse med den ene jagt, hvor A var syg.

Ingen af de forretningsforbindelser, som selskabet har inviteret til deltagelse i jagterne, udgør private venner til familien AA.

Skattemyndighedens afgørelse

Udgifter afholdt vedrørende jagtleje er anset for afholdt i aktionær As interesse, og anses herefter for maskeret udlodning til ham, jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 1. På baggrund af praksis godkendes udgiften fradraget som lønudgift for selskabet, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Som begrundelse herfor har skattemyndigheden anført, at selskabet H1 A/S ikke har den delvise konkrete forretningsmæssige begrundelse for, at afholde udgiften til jagtleje, idet selskabet ikke beskæftiger sig med områder vedrørende jagt eller lignende i modsætning til selskabet i den fremlagte Landsskatteretsafgørelse, der beskæftigede sig med produktion af materiale til jagttegnsprøver. H1 A/S har ikke på samme måde som selskabet i den fremlagte Landsskatteretsafgørelse en stor interesse i at opretholde jagtorganisationernes interesse. Landsskatteretten lagde dog også vægt på, at kundernes deltagelse i den enkelte jagt måtte anses for en form for kundepleje, som kunne have betydning for fastholdelse af trykkeriets opgaver med de omhandlede produkter. Ved vurderingen er der endvidere henset til, at der er tale om en løbende betaling af jagtleje, samt at A, der sammen med sine sønner har bestemmende indflydelse i selskabet, har deltaget i jagterne og har jagttegn.

Udgifterne afholdt vedrørende jagtleje kan således ikke anses for at vedrøre selskabets forhold, og således heller ikke for en begrænset fradragsberettiget driftsudgift efter ligningslovens § 8, stk. 4, hverken helt eller delvist.

Udgifter afholdt vedrørende jagtleje anses således for afholdt i aktionær As interesse, og anses herefter for en maskeret udlodning til ham. På baggrund af praksis godkendes udgiften fradraget som en lønudgift for selskabet, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det forhold, at As søn C har deltaget i en af jagterne på grund af As sygdom kan ikke ændre på, at udgifterne anses for afholdt i As interesse. Andelen af udgiften til jagtleje, hvor C har deltaget udgør en gave fra A til C, der dog på grund af grænsen for gaveafgift ikke vil blive pålagt gaveafgift.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har påstået, at selskabet er berettiget til at fradrage de af selskabet afholdte udgifter til jagtleje i henholdsvis indkomstårene 2002 og 2003 fuldt ud i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4, da jagtlejen ikke udgør en fradragsberettiget lønudgift, men derimod en fradragsberettiget repræsentationsudgift.

Subsidiært har repræsentanten påstået, at selskabet under alle omstændigheder som minimum er berettiget til at fradrage 50% af de afholdte udgifter til jagtleje i indkomstårene 2002 og 2003 med henvisning til præmisserne fra den utrykte Landsskatteretskendelse 2-2-1822-1123 afsagt den 8. marts 2002.

Til støtte herfor, har repræsentanten anført, at selskabet har haft en konkret erhvervsmæssig interesse i at afholde udgifterne, idet:

 -

udgifterne udelukkende er afholdt overfor aktuelle som potentielle forretningsforbindelser,

 -

formålet med afholdelsen af udgiften udelukkende har været at knytte forretningsforbindelser nærmere til selskabet, eller at knytte nye forretningsforbindelser til selskabet, hvilket også var årsagen til, at netop de forretningsforbindelser, hvormed selskabet ikke havde eller kun havde ringe omsætning med, deltog i arangementerne,

 -

det faktum, at der er tale om hobbybetonede fritidsinteresser/-beskæftigelser, ikke fratager udgifterne karakteren af repræsentation, da selve kernen i repræsentationsbegrebet er udgifter afholdt til arrangementer etc., der sædvanligvis afholdes i privat regi, og da der ikke blandt deltagerne i arrangementerne har været noget privat tilsnit. Der har alene deltaget personer, som har forretningsmæssig forbindelse til selskabet, og som ikke er hverken private venner eller bekendte af selskabets ejere.

Praksis vedrørende jagtleje er følgende

 -

TfS 1985.574 LSR vedrørte reklameudgift, og er derfor ikke relevant for sagen her, der vedrører repræsentationsudgifter.

 -

TfS 1986.586 LSR vedrørte en fuldt fradragsberettiget driftsmkostning, og er derfor ikke relevant for sagen her, der vedrører repræsentationsudgifter.

 -

TfS 1998.259 LSR vedrørte et selskab, der drev et reklamebureau med dets hovedanpartshaver som eneste ansatte. Selskabet afholdt en dagjagt på et gods, hvori foruden anpartshaveren og skytten deltog 5 personer, der var aktionærer og direktører i andre selskaber. Dagjagten blev afsluttet med bespisning, hvori også jagtmedhjælperne fra godset deltog. Landsskatteretten lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke havde været tale om en løbende betaling af jagtleje, men derimod om en enkeltstående udgift til afholdelse af en jagt, og at der ikke i denne deltog private bekendte til hovedaktionæren. Landsskatteretten fandt, at der forelå udøvelse af kommerciel gæstfrihed i form af underholdning ved speciel form for sportsudøvelse med henblik på at knytte forbindelse mellem forretningsforbindelser.

Jagtsammenkomst er således ikke pr. definition af privat karakter.

 -     

TfS 1998.450 VLD vedrørte et selskab, der drev bogtrykkerivirksomhed med udgivelse af distriktsblade, annoncesalg og grafisk produktion, herunder materialer til jagttegnsprøver. Selskabet havde afholdt udgifter til to jagtkonsortier hvert år i 4 indkomstår. Landsskatteretten fandt, at der skønsmæssigt kunne godkendes fradrag for repræsentationsudgifter med udgangspunkt i 50% af de af selskabet afholdte udgifter til jagtleje. Landsskatteretten havde herved henset til, at kundernes deltagelse i den enkelte jagt måtte anses for en form for kundepleje, som kunne have betydning for fastholdelse af trykkeriets opgaver med de omhandlede produkter.

Det er væsentlig at være opmærksom på, at afgørelsen slår fast, at det er muligt at afholde udgifter til repræsentation i form af deltagelse i jagter, og at det ikke har nogen betydning herfor, at der er tale om en løbende betaling af jagtleje frem for afholdelse af en enkeltstående udgift.

 -

Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse 2-3-1923-0300 vedrørte et selskab med entrepriser indenfor byggebranchen. Selskabet havde i 2001 afholdt udgifter på 65.740 kr. i forbindelse med jagtrejser og arrangementer.

 

Det fremgår af kendelsen, at både udgifter til dagjagter og udgifter til jagtleje blev godkendt som fradragsberettigede repræsentationsudgifter. Der blev i den forbindelse særligt lagt vægt på, at udgifterne var afholdt overfor personer, med hvem selskabet havde haft et samarbejde, ligesom der blev henset til de forretningsmæssige årsager til at afholde udgifterne.

Kendelsen fastslår således, at såfremt udgifter til jagtarrangementer har været afholdt for at bevare og knytte forretningsforbindelser for på denne måde at varetage driften af selskabet, er udgifterne at anse som fradragsberettigede repræsentationsudgifter. Kendelsen underbygger således selskabets synspunkt i denne sag, hvor H1 A/S netop har afholdt udgiften til jagtleje for at knytte og bevare forretningsforbindelser.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privat udgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgifter til repræsentation kan fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 4. Efter bestemmelsens forarbejder, jf. tillige pkt. 14.3.1. i cirkulære til ligningsloven, nr. 72 af 17. april 1996, er fradrag betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation har således karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Retten lægger ved afgørelsen til grund, at deltagerne i jagterne udelukkende har været selskabets forretningsforbindelser og at ingen af deltagerne har været private venner/bekendte til selskabets hovedaktionær.

Landsskatteretten finder, på trods af den udelukkende erhvervsrelaterede deltagelse på jagterne, at de af selskabet i de påklagede år afholdte udgifter til løbende jagteleje ikke er fradragsberettigede som repræsentationsudgifter med begrænset fradragsret, jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Retten har herved lagt vægt på, hyppigheden på 10 jagter om året, at det ikke via jagtjournaler eller lignende er dokumenteret, at selskabets hovedaktionær ikke har benyttet de pågældende jagtarealer til afholdelse af private jagtselskaber, samt det forhold, at hovedaktionæren kun privat afholder udgifter til en jagt om året, og derved til dels tilgodeser sin private interesse ved at tage forretningsforbindelser med på jagt. Sidst er der lagt vægt på, at det kun er de forretningspartnere, der har jagttegn, der afholdes repræsentationsudgifter overfor.

Det anses således ikke for dokumenteret, at jagtlejen i de påklagede år udelukkende har været knyttet til jagtudøvelse af erhvervsmæssig karakter. Selskabets afholdelse af jagterne kan ikke udelukkende anses for at være udtryk for kommerciel gæstfrihed i form af underholdning ved en special form for sportsudøvelse med henblik på at knytte forbindelse med forretningsforbindelser.

De påklagede ansættelser vil herefter være at stadfæste.

..."

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 2. marts 2007, har sagsøgeren, H1 A/S, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at sagsøgeren i indkomstårene 2002 og 2003 er berettiget til at fradrage de af selskabet afholdte udgifter til jagtleje helt eller delvist som repræsentationsudgifter i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Forklaringer

Direktør A har forklaret, at han gennem ca. 25 år i personligt regi har drevet virksomhed som .... Virksomheden blev i 2000 omdannet til et aktieselskab, som han selv er direktør for. Hans sønner, B og C, er medindehavere. Han var gennem årene blevet opmærksom på, at mange af de personer, han havde med at gøre i forbindelse med driften af virksomheden, var jægere. På et tidspunkt fik han tilbud om at komme med i det omhandlede jagtkonsortium. Han så det som en god mulighed for virksomheden på den måde at servicere deres samarbejdspartnere. Han havde i årene forud for dette tidspunkt ikke selv drevet jagt i flere år. Han underskrev på kontrakten med "A". Dette var af gammel vane, idet aktieselskabet først blev stiftet pr. 1. januar 2000. Kontrakten gav mulighed for 10 jagter årligt, hvoraf de 2 dog alene var efter råvildt. Det var meget attraktivt for hans samarbejdspartnere at komme til at jage kronvildt. Han kunne invitere 2 personer med til hver jagt, hvoraf den ene dog skulle være en "hundemand". En af hans ansatte deltog fast med sin hund. I 90% af tilfældene inviterede han en erhvervsmæssig samarbejdspartner med på jagten. Ingen af disse er private venner eller bekendte. I 10% af tilfældene deltog private bekendte, hvorfor han privat har betalt en forholdsmæssig del af jagtlejen. Der var tale om, at han ikke selv nåede at få taget kontakt til en af de erhvervsmæssige samarbejdspartnere. Han har samlet kun været 3 gange på andejagt, men konsortiet måtte ophøre hermed på grund af nogle fredningsbestemmelser. Andejagt har i øvrigt heller ikke hans interesse. Han har ikke på noget tidspunkt afholdt private jagter og har heller ikke efter kontrakten nogen som helst mulighed herfor. De erhvervsmæssige samarbejdspartnere, som er nævnt i landsskatterettens kendelse har alle en eller flere gange været med på jagt. Der har formentlig også været andre erhvervsmæssige samarbejdspartnere med. Han har følgende at bemærke om sin tilknytning til de enkelte personer/virksomheder:

  • FP er slagtermester hos G2, hvor han flere gange har købt julegratiale til sine ansatte og har faet en fin behandling.
  • SN fra G5, der er leverandør til hans virksomhed.
  • KL, leverandør af pyntegran.
  • LJ fra G3, der er en fast og stor kunde.
  • JD, der er leverandør af bark og flis.
  • ST, leverandør.
  • MN, G4, som han havde meget arbejde for.
  • RN, Kommune, som han havde kontakt til omkring snerydning for pensionister.
  • KK, kunde.
  • VS, Kommune. Han havde kontakt til den pågældende i anledning af vedligeholdelsesarbejder i G10.
  • PT fra G6, kunde.
  • NN, privatkunde.
  • DS fra G7, var tidligere en stor kunde.
  • PF, tilsynsførende ved kommunen.
  • JJ fra G8, der var fast leverandør af biler til virksomheden.
  • NK fra G3, der som nævnt er en stor og fast kunde.
  • LS fra G9, der også er kunde.

Det er hans vurdering, at det har været en god forretning for virksomheden at købe sig ind i jagtkontortiet. Samarbejdsparterne spørger ham ofte, om der ikke snart er mulighed for at komme med på jagt igen. Ud over de nævnte jagter, går han selv kun på jagt en gang årligt på ... sammen med sin søn og eventuelt en gang mere, hvis han bliver inviteret med af andre. Selskabet ophørte med at være i jagtkontortiet i 2006. Siden da har han alene været på jagt en gang på .... De er på udkig efter ny jagt til selskabet, men det skal være et sted, hvor det er muligt at jage kronvildt. I perioden, hvor de har deltaget i jagtkonsortiet, har han selv kun skudt et stykke kronvildt, mens hans kunder har skudt 20-30 stykker. Han har under jagterne lagt stor vægt på, at samarbejdspartnerne skulle have mulighed for at skyde kronvildt. Hans revisor sagde til ham, at han ikke havde mulighed for at fradrage udgiften. Efterfølgende drøftede han imidlertid dette med andre deltagere i jagtkonsortiet, og det gik op for ham, at de alle fradrog udgifterne som repræsentationsudgifter. Udover jagtudgifterne udgøres hans repræsentationsudgifter af nogle flasker vin til jul til "de lavere rangerende" personer. Personerne højere oppe er tilgodeset ved deltagelse i jagterne. Der er også over repræsentationskontoen betalt for enkelte restaurationsbesøg. Rent praktisk fordeles jagterne således, at han, når han har modtaget jagtdatoerne, ringer rundt til de samarbejdspartnere, som har udtrykt deres interesse for at komme med på jagt. Han er ikke klar over hvor mange af hans samarbejdspartnere, der har jagttegn, men det er mange. Jagterne foregår fra kl. 8.30 til cirka kl. 16.00, og de spiser frokost sammen i jagthytten. Der er rig lejlighed til, at han og samarbejdspartneren får snakket sammen. Ingen af de oplistede repræsentanter for samarbejdspartnere er hans private venner eller bekendte. JD, der også er ..., kender han dog også fra Foreningen af ...

Anbringender

Sagsøgeren har i sit sammenfattende processkrift anført følgende til støtte for sin påstand:

"...

at sagsøger har haft en konkret erhvervsmæssig interesse i at afholde udgifterne

idet udgifterne udelukkende er afholdt overfor aktuelle som potentielle forretningsforbindelser,

idet formålet med afholdelsen af udgifterne udelukkende har været at knytte forretningsforbindelser nærmere til selskabet, eller at knytte nye forretningsforbindelser til selskabet og

idet det faktum, at der er tale om en hobbybetonet fritidsinteresse, ikke fratager udgifterne karakteren af repræsentation, da selve kernen i repræsentationsbegrebet er udgifter afholdt til arrangementer etc., der sædvanligvis afholdes i privat regi.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det som ovenfor anført gældende, at sagsøgers udgifter til jagtleje udgør en fradragsberettiget repræsentationsudgift i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4, idet sagsøger har haft en konkret erhvervsmæssig interesse i at afholde udgifterne.

Til støtte herfor skal der henvises til bemærkningerne til ligningslovens § 8, stk. 4, som blev indsat ved lov nr. 34 af den 13. december 1985 (L 51 1985/1986). Under bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser anførers bl.a. følgende i relation til bestemmelsen i ligningslovens § 8, stk. 4, if. FT 1985/86, tillæg A, spalte 1225f:

"Udgifterne skal således i årets løb være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det kan ikke kræves, at udgifterne direkte har medført en indtægt, men de skal have sigtet mod en indkomsterhvervelse. Tilknytningen til indkomsterhvervelsen er derfor ofte af indirekte karakter og derfor vanskelig at fastlægge.

Begrebet repræsentation er ikke defineret noget sted i skattelovgivningen. Repræsentationsudgifter kan imidlertid beskrives som udgifter, som en skatteyder afholder for at få afsluttet forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser, og de må være afholdt overfor personer, som ikke er knyttet som medarbejdere til erhvervsvirksomheden. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed overfor forretningsforbindelser. Den kommercielle gæstfrihed antager i mange tilfælde samme former som privat gæstfrihed. Repræsentationsudgifter er således typisk udgifter til måltider, restaurationsbesøg, tobaks- og drikkevarer, gaver og opmærksomheder overfor forretningsforbindelser og deres familier, afholdelse af jubilæer, fødselsdage og forretningsindvielse samt endvidere udgifter til underholdning og fornøjelser og deltagelse feks. i rejser, udflugter og ferieophold. Disse udgifter grænser tæt op til privatforbrugsområdet og giver anledning til en vanskelig grænsedragning."

Det kan konstateres, at de af lovgiver opstillede kriterier for, hvornår en udgift udgør en fradragsberettiget repræsentationsudgift, ikke er klare og præcise. Det har derfor været op til praksis at fastsætte rammerne for, hvornår der foreligger en fradragsberettiget repræsentationsudgift.

For så vidt angår sagsøgtes henvisning til, at det i sig selv er særegent, at et selskab, der driver ...virksomhed, afholder udgifter til jagtleje, bemærkes, at sagsøger har anset afholdelse af udgifter til jagt for den bedste måde, hvorpå selskabet kunne pleje sine forretningsforbindelser, hvorfor afholdelsen af udgiften på ingen måde kan anses for "særegent". Sagsøgte anfører endvidere, at udgifter til jagtleje efter deres art ikke kan anses for sædvanlige repræsentationsudgifter. Dette bestrides.

Af bemærkningerne til lovforslaget til ligningslovens § 8, stk. 4 (FT 1985/86, tillæg A, spalte 1225ff), anføres det direkte, at repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser, og at denne kommercielle gæstfrihed eksempelvis kan bestå i afholdelse af udgifter til

"... underholdning og fornøjelser og deltagelse f.eks. i rejser, udflugter og ferieophold."

Sagsøgtes begrænsning af repræsentationsudgifter, til alene at omfatte udgifter til restaurationsbesøg, er således i direkte modstrid med forarbejderne til ligningslovens § 8, stk. 4, der lægger op til et langt bredere anvendelsesområde for repræsentationsudgifter.

Det gøres gældende, at sagsøgers afholdelse af udgifterne til jagtleje netop ligger i centrum af området for repræsentationsudgifter, idet formålet med afholdelsen af udgiften har været at knytte og bevare forretningsforbindelser til virksomheden.

Til illustration af forretningsforholdet mellem sagsøger og en række udvalgte forretningsforbindelser er der som bilag 9-13 fremlagt kopi af udskrifter fra sagsøgers bogholderi, hvoraf det fremgår, hvor stor en omsætning, som sagsøger har haft med de pågældende forretningsforbindelser.

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at sagsøger har haft et forretningsmæssigt forhold til de personer, der har været med på jagt, hvorfor sagsøger er berettiget til at fratrække udgiften som en repræsentationsudgift i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4.

Til støtte for den nedlagte påstand skal der for det første henvises til Landsskatterettens kendelse af den 12. december 1997, offentliggjort i TfS 1998.259. Sagen vedrørte et selskab, der drev et reklamebureau med dets hovedanpartshaver som eneste ansatte. Selskabet afholdt en dagjagt på et gods, hvori foruden anpartshaveren og skytten deltog fem personer. De fem deltagere i jagten var aktionærer og direktører i nogle andre selskaber. Dagjagten blev afsluttet med en bespisning, hvori også jagtmedhjælperne fra godset deltog således, at der i alt deltog fjorten personer. Landsskatteretten fandt, at udgifterne måtte anses for repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4.

I Vestre Landsrets dom af den 20. maj 1998 offentliggjort i TfS 1998.450, godkendtes ligeledes fradrag for udgifter afholdt til et jagtarrangement.

Samme resultat nåede Landsskatteretten frem til i den ikke offentliggjorte kendelse af den 8. marts 2002, der er fremlagt som bilag 4. Sagen omhandlede et selskab, som drev bogtrykkerivirksomhed med udgivelse af distriktsblade, annoncesalg og grafisk produktion. Selskabet havde afholdt udgifter til to jagtkonsortier i to indkomstår. Landsskatteretten fandt, at der kunne godkendes fradrag for repræsentation efter ligningslovens § 8, stk. 4, for så vidt angik 50 % af de af selskabet afholdte udgifter, idet der blev henset til, at kundernes deltagelse i den enkelte jagt måtte anses for en form for kundepleje, som kunne have betydning for fastholdelse af trykkeriets opgave med de omhandlede produkter.

I Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse af den 2. december 2005, der er fremlagt som bilag 5, var spørgsmålet også, hvorvidt en række udgifter afholdt til bl.a. jagtleje kunne anses for repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4. I sagen fandt Landsskatteretten, at et selskabs udgifter til to dagjagter samt jagtleje vedrørende et jagtkonsortium og en skirejse kunne anses for repræsentationsudgifter. En jagtrejse til Polen blev dog anset for at være afholdt i aktionærens private interesse, hvorfor der kun blev godkendt fradrag for 50% af de samlede udgifter som repræsentationsudgifter, idet der ikke kunne godkendes fradrag for aktionærens egen deltagelse i rejsen.

Ovennævnte afgørelser fastslår således, at det er muligt at afholde udgifter til repræsentation i form af jagter, og at det ikke har nogen betydning, at der er tale om en løbende betaling af jagtleje frem for afholdelse af en enkeltstående udgift.

I Landsskatterettens kendelse af den 13. december 2006 fandt Landsskatteretten det ikke for dokumenteret, at jagtlejen for de påklagede år udelukkende har været knyttet til jagtudøvelse af erhvervsmæssig karakter. Landsskatteretten lægger for det første vægt på hyppigheden på 10 jagter om året.

Det gøres gældende, at den interne tilrettelæggelse af jagterne blandt konsortiedeltagerne ikke kan have betydning for fradragsretten efter ligningslovens § 8, stk. 4. Det kan således ikke i forhold til fradragsretten tillægges betydning, om jagtkonsortiet tilrettelægger jagterne således, at deltageren eksempelvis har en jagt til rådighed om året, hvor man kan invitere 10-15 forretningsforbindelser med, eller om jagtkonsortiet tilrettelægger jagterne således, at deltagerne har 10 jagter til rådighed om året, hvor der kun må medbringes en forretningsforbindelse pr. jagt.

I Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse af den 8. marts 2002 fandt Landsskatteretten således også, at 50 % af de af selskabet afholdte udgifter til en løbende betaling af jagtleje, skulle anses for repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4. I sagen havde jagtkonsortiet tilrettelagt jagterne således, at hver enkelt deltager kunne deltage i jagterne hver eneste gang, men til gengæld kun måtte have en gæst med. Landsskatteretten fandt ikke, at dette var en hindring for, at jagtlejen skulle anses for repræsentationsudgifter.

I Landsskatterettens kendelse af den 13. december 2006 lægger Landsskatteretten endvidere vægt på, at det ikke via jagtjournaler eller lignende er dokumenteret, at selskabets hovedaktionær ikke har benyttet de pågældende jagtarealer til afholdelse af private jagtselskaber.

Landsskatterettens kendelse er på dette punkt selvmodsigende, idet Landsskatteretten i kendelsen har lagt til grund, at deltagerne i jagterne udelukkende har været selskabets forretningsforbindelser, og at ingen af deltagerne har været private venner/bekendte til selskabets hovedaktionær. Det ville i øvrigt være i strid med de øvrige konsortiemedlemmers rettigheder, såfremt sagsøgeres hovedaktionær selv havde private jagter på området.

Det bemærkes i den forbindelse, at der kun har været 10 jagter til rådighed pr. deltager om året, hvorfor jagtarealerne selvsagt ikke kan være benyttet til private jagtselskaber herudover. Den mulighed, der ifølge jagtlejekontrakten har været, for at deltage i en andejagt, har således på intet tidspunkt været benyttet.

Landsskatteretten lægger endvidere vægt på, at hovedaktionæren privat kun afholder udgifter til en jagt om året, og dermed til dels tilgodeser sin private interesse ved at tage forretningsforbindelser med på jagt. Det gøres her gældende, at det faktum, at jagt kan anses som en hobbybetonet fritidsinteresse, ikke fratager udgifterne deres karakter af repræsentationsudgifter, idet kernen i repræsentationsbegrebet netop er udgifter afholdt til arrangementer, der sædvanligvis afholdes i privat regi. Det skal særligt fremhæves, at A dækker sin private interesse for jagt ved deltagelse i jagter, der betales af private midler. Det kan i den forbindelse ikke have betydning, at omfanget af disse private jagter ikke er særlig stort.

Landsskatteretten har endelig lagt vægt på, at det kun er de forretningspartnere, der har jagttegn, der afholdes repræsentationsudgifter overfor. Det helt klare udgangspunkt er her, at en virksomhed selv må bestemme, hvilke forretningsforbindelser, virksomheden vurderer, at det kan betale sig at afholde repræsentationsudgifter overfor. At en lang række af virksomhedens forretningsforbindelser netop har jagttegn, taler for, at det er mere naturligt at invitere dem med på jagt frem for ud at spise på en restaurant. Det skal i den forbindelse fremhæves, at selskabet udover udgifterne til jagt har meget begrænsede repræsentationsudgifter.

Det gøres således sammenfattende gældende, at sagsøger er berettiget til at fradrage udgifterne til jagtlejen som repræsentationsudgifter efter ligningslovens § 8, stk. 4, idet sagsøgers eneste motivation for afholdelsen af udgifterne til jagtleje har været at knytte og bevare forretningsforbindelser.

Det gøres principalt gældende, at sagsøger er berettiget til at fradrage de af sagsøger afholdte udgifter til jagtleje i henholdsvis indkomstårene 2002 og 2003 fuldt ud i henhold til ligningslovens § 8, stk. 4.

Det gøres subsidiært gældende, at sagsøgeren under alle omstændigheder som minimum er berettiget til at fradrage 50 % af de afholdte udgifter til jagtleje i indkomstårene 2002 og 2003, idet derpå alle jagterne har deltaget forretningsforbindelser. De få gange, hvor der ikke har deltaget forretningsforbindelser i jagterne, har A selv betalt, og udgifterne har således ikke været forsøgt inddraget i selskabet.

..."

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i sit sammenfattende processkrift anført følgende:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at det påhviler H1 A/S at dokumentere, at de omstridte udgifter til jagtleje er fradragsberettigede som repræsentationsudgifter i medfør af ligningslovens § 8, stk. 4, 1. punktum.

Det bestrides, at selskabet har løftet denne bevisbyrde. Tværtimod gøres det gældende, at det må lægges til grund, at selskabet alene har afholdt jagtlejeudgifterne som følge af As private interesse for jagt.

Det er i sig selv særegent, at et selskab, der driver ...virksomhed afholder udgifter til jagtleje. Henset hertil sammenholdt med på den ene side As dominerende indflydelse i selskabet og hans private interesse for jagt og på den anden side, at selskabet ikke har fratrukket udgifterne til jagtleje ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst (selskabet anmodede først om, at jagtlejen skulle anses som repræsentationsudgifter i forbindelse med, at skattemyndighederne lønbeskattede A), påhviler det selskabet at afkræfte en formodning om, at udgifterne alene - eller i hvert fald i det væsentlige - er afholdt med henblik på at tilgodese As private interesser, jf. UfR 2000, side 288 H.

Denne formodning har H1 A/S ikke afkræftet. Der er således tale om en løbende udgift til jagtleje, der i sig selv ikke sigter mod et konkret repræsentationsarrangement.

Som anført af Landsskatteretten (bilag 1), side 9, 2. nye afsnit, har selskabet heller ikke via jagtjoumaler og lignende dokumenteret, at A ikke har benyttet jagtarealerne til afholdelse af private jagtselskaber. Det er i øvrigt også ubestridt, at A rent faktisk har benyttet arealerne, uden at der deltog forretningsforbindelser, jf. stævningen, side 4, 3. nye afsnit.

Henset til, at A privat kun afholder udgifter til en eller i hvert fald til meget få - private jagter årligt, jf: Landsskatterettens kendelse, side 9, 2. nye afsnit, sammenholdt med stævningen, side 9, 5. afsnit, må den jagtleje, selskabet har afholdt, også anses at tilgodese As private interesse i at tage forretningsforbindelser og lignende med på jagt.

Jagtkontrakten er også indgået af A personligt og ikke af selskabet, jf. redegørelsen ovenfor under pkt. 1. H1 A/S har ikke dokumenteret, at det var selskabet, der indgik kontrakten.

Selskabet har heller ikke konkret redegjort for og dokumenteret indholdet af forretningsforholdene til de personer, der ifølge bilag 3 har været med på jagt og dermed ikke dokumenteret den forretningsmæssige begrundelse for at afholde udgifterne til jagtleje.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter de ovenfor omtalte forarbejder til ligningslovens § 8, stk. 4, er fradrag for repræsentationsudgifter betinget af, at de er afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation har således karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser. Som det nærmere er anført i forarbejderne giver udgifter tæt op til privatforbrugsområdet anledning til en vanskelig grænsedragning.

De omhandlede udgifter til jagtleje angår 10 årlige jagter og giver efter det oplyste selskabet ret til pr. gang at deltage med 3 personer, hvoraf den ene skal have jagthund med. Efter sagsøgerens oplysninger, herunder As forklaring, må det lægges til grund at A selv (bortset fra en enkelt gang), en ansat med jagthund, samt en vekslende gæst har deltaget i j agterne. A har oplyst at i 10 % af tilfældene har deltagerne været private bekendte til ham og i 90 % af tilfældene har det været forretningsforbindelser og han har angivet identitet med videre på de nævnte forretningsforbindelser. A har betalt en forholdsmæssig del af jagtlejen svarende til den andel af jagterne hvor gæsten har været en privat bekendt. Retten lægger efter de nævnte oplysninger til grund, at deltagerne i jagterne som denne sag angår udelukkende har været selskabets forretningsforbindelser og at ingen af deltagerne har været private venner/bekendte til A. Uanset dette finder retten ikke, at sagsøgeren har dokumenteret, at udgifterne er fradragsberettigede som repræsentationsudgifter. Retten lægger i den forbindelse vægt på, at der er tale om en løbende udgift til jagtleje, der således ikke tager sigte mod et konkret repræsentationsarrangement. I en situation som den foreliggende hvor de samme virksomheder mødes til 10 årlige jagter med hver deres skiftende gæster vil skillelinjen mellem private og erhvervsmæssige bekendtskaber iøvrigt let kunne udviskes. Hertil kommer, at A selv er jagtinteresseret og at han i 10 % af tilfældene - hvor han ikke har truffet aftale med en forretningsforbindelse - har ladet en privat bekendt deltage. Endelig fratrak virksomheden ikke udgifterne til jagtleje ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet man først anmodede herom i forbindelse med, at skattemyndighederne lønbeskattede A.

Retten finder således ikke, at selskabet har afkræftet en formodning om, at jagtlejen i det væsentlige er afholdt for at tilgodese As private interesse forjagt og frifinder herved Skatteministeriet for sagsøgerens påstand.

Sagsøgeren skal efter dette resultat betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningsbeløbet fastsættes til 12.500 kr., der udgør godtgørelse til dækning af advokatudgifter.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren H1 A/S, skal inden 14 dage betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter