Dato for udgivelse
26 Jun 2008 16:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
17 Jun 2008 12:38
SKM-nummer
SKM2008.578.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
08-090721
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten
Emneord
Kursgevinst, kontoprodukt, puljeordning, regulering i forhold til valuta og andre aktiver
Resumé

Skatterådet fandt, at et kontoprodukt ikke var en puljeordning, at kontoproduktet var omfattet af kursgevinstlovens § 16 uanset om det blev reguleret i forhold til en eller flere valutakurser samt, at kontoproduktet - såfremt det blev reguleret i forhold til andre aktiver end valuta - kunne være omfattet af kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Hjemmel
08-043266
Reference(r)

Kursgevinstloven § 16
Kursgevinstloven § 29, stk. 3

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-2 A.D.2.18.2.1

Spørgsmål

  1. Kan SKAT bekræfte, at de påtænkte kontoprodukter beskattes som en almindelig konto og ikke som en puljeordning, hvor kontoindehaveren anses for at investere direkte i de underliggende aktiver?
  2. Kan SKAT bekræfte, at svaret på spørgsmål 1 er det samme uanset, at der opkræves et etableringsgebyr eller et strafgebyr for førtidig indfrielse, der kan medfører, at kontoholderens samlede afkast bliver negativt?
  3. Besvarer SKAT spørgsmål 1 bekræftende, kan SKAT da bekræfte, at et kontoprodukt, hvor afkastet reguleres i forhold til en valutakurs skattemæssigt skal behandles som en fordring i fremmed valuta omfattet af Kursgevinstlovens § 16?
  4. Kan SKAT bekræfte, at svaret på spørgsmål 3 er det samme uanset, at afkastet reguleres i forhold til flere valutakurser?
  5. Besvarer SKAT spørgsmål 1 bekræftende, kan SKAT da bekræfte, at et kontoprodukt, der reguleres helt eller delvist i forhold til andre aktiver end valuta, skattemæssigt skal behandles efter reglerne for finansielle kontrakter i kursgevinstlovens § 29, stk. 3?

Svar

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Ja.
  5. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold

A påtænker i første kvartal af 2008 at lancere et nyt opsparingsprodukt i form af en særlig konto, hvor afkastet afhænger af udviklingen i forskellige aktiver. I første omgang er det hensigten at tilbyde en konto, hvor afkastet afhænger af udviklingen i valutakursen.

Kontoprodukterne udbydes som en almindelig indskudskonto, og der indgås således en indlånsaftale mellem den enkelte udbyder og kontoindehaveren. Udbyderen er i henhold til indlånsaftalen forpligtet til at tilbagebetale indskuddet og et eventuelt afkast på kontoen. Afkastet beregnes på baggrund af afkastet på det underliggende aktiv. Er det underliggende aktiv valuta, beregnes afkastet således i forhold til valutakursudviklingen mellem de respektive valutaer.

Afkastet kan i udgangssituationen enten være nul eller positivt, men aldrig negativt.

Kontoen løber over en årrække, eksempelvis 2 år, men perioden kan variere fra kontotype til kontotype. Ophæver kontoindehaveren sin konto før tid, er det hensigten, at kontoindehaveren bliver pålagt et strafgebyr. Et sådan strafgebyr pålægges for at dække de ekstra omkostninger, som udbyderen måtte have ved ophævelsen før tid. Gebyret skal blandt andet dække omkostninger som udbyderen måtte have ved at skulle afvikle en eventuel afdækning af risikoen, se nedenfor.

Kontoindehaveren har alene en kreditrisiko på den, der udbyder kontoproduktet, og indskuddet er dækket af indskydergarantifonden.

I forbindelse med udstedelsen af kontoprodukterne påtænker A at udstede en struktureret obligation (herefter "afdækningsobligationen"), som de enkelte udbyder af kontoprodukterne kan anvende som risikoafdækning for den risiko man påtager sig ved at udbyde kontoprodukterne.

Det er valgfrit, om den enkelte udbyder ønsker at afdække deres risici - enten helt eller delvist - ved at købe afdækningsobligationen.

Udover at have udviklet konceptet er A's rolle at give udbyderne af kontoproduktet mulighed for at afdække risiciene på afkastet. A har således intet mellemværende med kontohaverne, der som følge heraf heller ikke har nogen retsligt krav overfor A.

Oplysninger om dispositionen:

Det første produkt forventes lanceret i første halvdel af 2008.

For at kunne rådgive udbyderne korrekt, således at udbyderne kan rådgive deres kunder om kontoprodukterne, ønsker A, som udvikler af konceptet, at få afklaret den skattemæssige behandling af kontoproduktet.

Bemærk, at vores anmodning ikke vedrører spørgsmålet, om beskatningen af den underliggende afdækningsobligation, hvorfor SKAT ikke skal tage stilling til denne problemstilling.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Den skattemæssige behandling af kontoprodukterne afhænger af, om produkterne skattemæssigt skal behandles som en almindelig bankkonto eller som en puljeordning, hvor den enkelte kontoindehaver skattemæssigt anses for at eje en ideel andel af de aktiver, der ligger i puljen.

Skal kontoprodukterne skattemæssigt behandles som en puljeordning medfører det, at gevinst og tab på kontoprodukterne beskattes efter reglerne for de underliggende aktiver, ligesom enhver ind- og udtrædelse af puljeordningen, skattemæssigt sidestilles med afståelse og anskaffelse af de underliggende aktiver. En sådan beskatning vil som udgangspunkt ikke være skattemæssigt attraktivt, hvis investeringen sker for frie midler

Det er vores vurdering, at opsparingsproduktet skattemæssigt skal behandles som en almindelig konto. Vores vurdering, er begrundet med følgende:

  1. Kontohaveren har alene en pengefordring på udbyderen, og der er således intet ejerskab til eventuelt bagvedliggende værdipapirer
  2. Der handles ikke værdipapirer på kontohaverens regning og/eller risiko, og kontohaverens afkast påvirkes ikke af, hvorvidt og eventuelt hvordan udbyderen geninvesterer de midler, som indskydes på kontoen

Ad 1

Som oplyst har kontohaveren alene en konto hos udbyderen. Kontoen adskiller sig alene fra en almindelige konto ved, at afkastet ikke beregnes som en fast eller variabel procent af indeståendet, men beregnes i forhold til værdiudviklingen af et eller flere underliggende aktiver.

At afkastet ikke beregnes som en traditionel rente, bør ikke medføre, at kontoen skattemæssigt skal behandles om en puljeordning.

Tilsvarende princip gælder for strukturerede obligationer, hvor obligationsafkastet afhænger af værdiudviklingen på et eller flere underliggende aktiver. Det er således fast praksis, at indehaverne af sådanne strukturerede obligationer skattemæssigt anses for at have en fordring og ikke en fordring og et eller flere underliggende aktiver (aktier, finansielle kontrakter mv.), jf. eksempelvis TfS 1999.661 LR og 2003.788 LR.

Ad 2

Af praksis fremgår det, at der skattemæssigt kun er tale om en puljeordning, hvis der er en tæt tilknytning mellem kontohaverens afkast og de bagvedliggende værdipapirer.

Således begrunder Landskatteretten sin afgørelse refereret i TFS 1995.751, hvor der statueres beskatning som en puljeordning, med følgende:

"Under hensyntagen til, at banken via fuldmagt havde foretaget terminsforretninger og derved administreret valutapuljen for deltagernes regning og risiko, måtte puljedeltagerne i skattemæssig henseende beskattes direkte af deres forholdsmæssige andel af avance og tab på samme måde, som var de pågældende terminsforretninger foretaget af den enkelte alene."

I afgørelsen begrunder Landsskatteretten beskatningen som en puljeordning med, at de underliggende værdipapirer (i dette tilfælde terminsforrentninger) blev foretaget for de enkelte deltageres regning og risiko, hvorfor der således var direkte sammenhæng mellem deltagernes afkast og udviklingen på de underliggende terminskontrakter.

Af afgørelsen refereret i TfS 2001.831, hvor investeringen også blev beskattet som en puljeordning, men hvor dette dog ikke var det centrale stridspunkt, fremgår det ligeledes, at de underliggende terminskontrakter var handlet på kontohaverens regning, og at investeringens afkast var direkte påvirket af afkastet fra de underliggende terminskontrakter.

Ved etableringen af de konkrete kontoprodukter, er det den enkelte udbyder, der ejer de eventuelle underliggende værdipapirer, ligesom den enkelte udbyder afgør, hvorvidt og hvordan risikoen skal afdækkes. De underliggende værdipapirer handles således hverken for kontoindehaverens regning eller risiko. Dette understreges af, at udbyderen ikke skal oplyse den enkelte kontoindehaver om, hvad der investeres i.

Der er endvidere ingen direkte sammenhæng mellem afkastet som kontohaveren modtager, og udviklingen i de underliggende værdipapirer, som den enkelte udbyder eventuelt måtte vælge at anvende som risikoafdækning. Afkastet på kontoproduktet afhænger således alene af værdiudviklingen på et eller flere aftalte aktiver, uafhængigt af udbyderens risikoafdækning.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at SKAT bør besvare spørgsmålet med et "ja", således at kontoprodukterne skattemæssigt behandles som en almindelig konto og ikke som en puljeordning.

Spørgsmål 2

Kontoproduktet kan struktureres således, at opspareren skal betale et stiftelses- eller etableringsgebyr ved etableringen af kontoen eller et strafgebyr ved førtidig indfrielse af kontoen. Dette kan medføre, at det samlede afkast for opsparen bliver negativt.

Det er vores vurdering, at besvarelsen af spørgsmål 1 ikke påvirkes af, at der pålægges kontoholderen enten at betale et stiftelsesgebyr ved oprettelsen af kontoen eller et strafgebyr ved førtidig opsigelse af kontoen, som kan medføre, at ejerens samlede afkast bliver negativt.

Dette er blot særlige vilkår for kontoen, som kunden accepterer ved oprettelsen at kontoen. Lignende vilkår kendes fra konti med en bindingsperiode, hvor førtidig opsigelse af kontoen reducerer afkastet eller medfører at kontoholderen pålægges et gebyr.

Spørgsmål 3

Afkastet på den kontotype, der spørges til under spørgsmål 3, vil alene afhænge af kursudviklingen på en valutakurs.

Eksempelvis vil den første kontotype, der bliver lanceret være baseret på valutakursudviklingen mellem USD/DKK. Afkastet opgøres ved, at kontoindehaveren efter 2½ år modtager et afkast, svarende til afkastet på USD/DKK ganget med en forventet deltagelsesgrad (forventet i første omgang på 97 procent). Udvikler forholdet i USD/DKK sig ikke over perioden på de 2½ år, eller udvikler forholdet sig negativt, modtager kontoindehaveren alene sin indskudte kapital og således intet afkast.

I det andet produkt, der tilbydes får kontohaveren et afkast på 17% efter 2 år, hvis USD/DKK er steget mere end 7 procent over perioden. Er USD/DKK steget mindre end 7 procent, modtager kontoindehaveren intet afkast, men får alene sit indskud tilbage.

Indeståendet på kontiene vil som udgangspunkt være i danske kroner.

Afkastet anses ikke skattemæssigt for at være en rente, men vil i stedet skulle behandles som en kursgevinst. Besvarer SKAT spørgsmål 1 bekræftende, har det derfor betydning for den skattemæssige behandling af afkastet fra kontoprodukterne, om indskuddet på kontoprodukterne skattemæssigt anses som en fordring i fremmed valuta efter kursgevinstlovens § 16 eller som en finansiel kontrakt efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3.

Beskatning som finansielle kontrakter

Det fremgår af § 29, stk. 3 første punktum, at gevinster på fordringer, der kan kvalificeres som indekserede, som udgangspunkt beskattes efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 og 7 for finansielle kontrakter.

Af andet punktum fremgår det, at der ikke sker beskatning efter 1. pkt., hvis en eventuel gevinst hos fysiske personer er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 16 (fordringer i fremmed valuta).

Denne bestemmelse er dog modificeret i fjerde punktum, således at fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 16 fortsat beskattes som finansielle kontrakter efter kapitel 6 og 7, hvis fordringen tillige reguleres helt eller delvist i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. bestemmelsens første punktum.

Fordringer i fremmed valuta

Af kursgevinstlovens § 1, stk. 2., 1 pkt. anses fordringer i danske kroner i henhold til kursgevinstloven for at være en fordring i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i henhold til en eller flere valutakurser.

I det konkrete tilfælde, hvor fordringen er i danske kroner medfører bestemmelsen i kursgevinstlovens § 1, stk. 2, 1 pkt., at fordringen anses for at være i fremmed valuta, da afkastet/kursgevinsten reguleres i henhold til valutakursen mellem USD/DKK.

Indskuddet på kontoprodukterne vil derfor være omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 16.

Da kontoproduktet ikke tillige reguleres i forhold til udviklingen i andet grundlag, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 4 pkt., vil kontoprodukterne efter vores vurdering ikke være omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt. Derfor skal kontoproduktet ikke beskattes som en finansiel kontrakt efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.

Konklusion spørgsmål 3

På baggrund af ovenstående er det vores vurdering, at SKAT bør besvare spørgsmålet med et "ja", således at de pågældende kontoprodukter beskattes som en fordring i fremmed valuta efter reglerne i kursgevinstlovens § 16.

Vi henviser i øvrigt til TfS 2007.208 (SKM2006.785.SR), hvor en obligation med samme afkastkarakteristika var til vurdering, og hvor Skatterådet fandt, at en sådan obligation skattemæssigt skulle behandles som en fremmedmøntet fordring og ikke efter reglerne for finansielle kontrakter.

Spørgsmål 4

Det er vores vurdering, at det er uden betydning for besvarelsen af spørgsmål 3, om kontoen afhænger af en eller flere udenlandske valutaer.

Dette støttes af Skatterådets føromtalte afgørelse offentliggjort i TfS 2007.208 (SKM2006.785.SR). Obligationen, der blev spurgt til, havde følgende karakteristika:

På udløbsdagen indfries obligationen til kurs 100 tillagt et eventuelt afkast. Størrelsen af det tillagte afkast afhænger af forholdet mellem de pågældende valutaer på udstedelsesdagen og et beregnet slutniveau. Ved en svækkelse af valuta 1 i forhold til valuta 2 på mellem 0 og 6 % beregnes afkastet som forholdet mellem kurserne ganget med en konstant, der fastlægges på udstedelsestidspunktet. Denne konstant kunne for eksempel være 400 %. Det samlede afkast ved uændret eller styrket valuta 1 over for valuta 2 vil eksempelvis være 400 % x 6 % = 24 %.

SKAT udtalte, at:

"I den konkrete sag udstedes obligationen i en udenlandsk valuta og det samlede afkast afhænger af udviklingen mellem 2 udenlandske valutakurser. Det er SKATs vurdering, at den i sagsfremstillingen beskrevne regulering ville medføre, at obligationen havde været omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 2, 1. pkt., hvis den havde været udstedt i danske kroner."

På den baggrund er det vores vurdering, at et kontospareprodukt, hvor afkastet reguleres i forhold til flere valutaer skal anses for at være en fremmedmøntet fordring, der skal beskattes som en sådan og ikke efter reglerne for finansielle kontrakter.

Spørgsmål 5

Ingen uddybning

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Kontoproduktet består af en indskudskonto med en løbetid på 2 år.

Ved kontoens udløb er indskyderen altid sikret sit indskud tilbage. Dertil kommer et tillæg svarende til udviklingen i en valutakurs.

Afhængig af den konkrete aftales nærmere udformning skal afkastet svare til udviklingen i en bestemt valuta i forhold til danske kroner. Afkastet kan således være positivt, fx hvis kursen på den pågældende valuta er steget. Er kursen uændret ved kontoens udløb, udbetales der ikke noget tillæg.

Falder kursen, udbetales der ikke noget tillæg. Indskyderen lider dog heller ikke noget tab, idet indskyderen altid er garanteret sit indskud.

Kontoudstederen er ikke forpligtet til at investere de indskudte midler på en bestemt måde, fx i den pågældende valuta.

Efter SKATs opfattelse er der tale om, at indskyderen har en almindelig pengefordring mod kontoudstederen.

Fordringen er indekseret, idet beløbet, som indskyderen har ret til ved kontoens udløb (udgangskursen), afhænger af udviklingen i en nærmere bestemt valutakurs.

Fordringen er ikke en puljeordning, da kontoudstederen administrerer de indskudte midler for egen regning og risiko (i modsætning til TfS 1995, 751 LSR, hvor en bank administrerede en pulje for deltagernes regning og risiko). 

SKAT indstiller derfor, at der svares bekræftende på spørgsmålet, idet kontoindehaveren ikke skal anses for at have investeret direkte i de underliggende aktiver (valuta).

Ad spørgsmål 2

Efter SKATs opfattelse gør det ingen forskel ved vurderingen af kontoproduktet, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, at der opkræves et etableringsgebyr eller strafgebyr for førtidig indfrielse.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 3

Ifølge det oplyste er fordringen som udgangspunkt i danske kroner.

Fordringer i danske kroner betragtes som fordringer i fremmed valuta, hvis hovedstolen reguleres i forhold til en eller flere valutakurser, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 2. Fordringer, der reguleres på denne måde, fungerer i praksis ganske som fordringer i fremmed valuta, jf. ligningsvejledningen, afsnit A.D.2.4.

Fordringen er derfor omfattet af kursgevinstlovens § 16.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 4

I den foreliggende situation er tale om en fordring i danske kroner, der skal reguleres i forhold til flere valutakurser.

Af afgørelsen SKM2006.785.SR, fremgår følgende:

"Det er SKATs vurdering, at en obligation, der udstedes i danske kroner og reguleres med udviklingen på en eller flere fremmede valutaer er omfattet af kursgevinstlovens § 1, stk. 2, 1. pkt., og § 16. En sådan obligation vil alene være omfattet af undtagelsen i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 2. pkt. og vil derfor ikke skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 29."

Da kontoproduktet skal reguleres på samme måde som beskrevet i SKM2006.785.SR er produktet efter SKATs opfattelse omfattet af kursgevinstlovens § 16.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 5

Et kontoprodukt, der reguleres helt eller delvis i forhold til andre aktiver end valuta, skal som udgangspunkt skattemæssigt behandles efter reglerne i kursgevinstlovens § 29, stk. 3, jf. denne bestemmelses første punktum om fordringer, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v. 

Den endelige afgørelse af, om et bestemt produkt er omfattet af § 29, stk. 3, afhænger af en konkret vurdering af, om reguleringen i det pågældende produkt sker "helt eller delvis i forhold til udviklingen i andet grundlag", jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 3, 1. pkt.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter