Dato for udgivelse
17 Jul 2008 12:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
04 Jun 2008 13:07
SKM-nummer
SKM2008.621.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-975/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Stutteri, markdrift, underskud, fradrag, erhvervsmæssig, landbrugsvirksomhed
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt et af sagsøgeren ejet "deltidslandbrug" i skattemæssig henseende skulle behandles som en erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2001 og 2002.

Deltidslandbruget bestod af stutteri og markdrift.

Efter bevisførelsen fandt retten ikke, at sagsøgeren bedømt ud fra en landbrugsfaglig målestok havde drevet sin virksomhed på en måde, der kunne betragtes som sædvanlig og forsvarlig, og som tilsigtede at opnå et rimeligt driftsresultat. Sagsøgeren havde derfor ikke ret til fradrag for underskud i sin landbrugsvirksomhed i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Videre bemærkede retten, at sådan som sagen var forelagt for retten, måtte det antages, at der var en sådan sammenhæng mellem markdriften og hesteholdet, at det ikke var muligt økonomisk at udskille markdriften. Sagsøgerens subsidiære påstand om hjemvisning til SKAT til fornyet behandling, således at sagsøgeren kunne opnå fradrag fra underskud opstået ved markdriften, blev heller ikke taget til følge.

Herefter blev sagsøgte, Skatteministeriet, frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-3 E.A.1.2.3.2
Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-3 E.E.3.3

Parter

A
(Advokat Birgitte Sølvkær Olesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli v/Gunvor Sundgaard Larsen

Afsagt af byretsdommer

Bybjerg Nielsen

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt et af sagsøgeren, A, ejet deltidslandbrug for indkomstårene 2001 og 2002 i skattemæssig henseende skal behandles som en erhvervsmæssig virksomhed.

Sagsøgeren har under sagen, der er anlagt den 26. juni 2007 nedlagt følgende påstande:

Principalt

Indkomståret 2001

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den af sagsøger drevne landbrugsejendom er erhvervsmæssigt drevet, og det af sagsøger selvangivne skattemæssige underskud på 86.632 kr. er fradragsberettiget ved sagsøgers indkomstopgørelse.

Indkomståret 2002

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at den af sagsøger drevne landbrugsejendom er erhvervsmæssigt drevet og det af sagsøger selvangivne skattemæssige underskud på 90.220 kr. er fradragsberettiget ved sagsøgers indkomstopgørelse.

Subsidiært

Indkomståret 2001

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers indkomstansættelse for 2001 hjemvises til SKAT til fornyet behandling, således at sagsøger opnår fradrag for underskud opstået ved drift af landbrugsejendom, dog således at den del af omkostningerne/indtægterne, der vedrører hesteholdet holdes udenfor opgørelse af landbrugsvirksomheden.

Indkomståret 2002

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers indkomstansættelse for 2001 hjemvises til SKAT til fornyet behandling, således at sagsøger opnår fradrag for underskud opstået ved drift af landbrugsejendom, dog således at den del af omkostningerne/indtægterne, der vedrører hesteholdet holdes udenfor opgørelse af landbrugsvirksomheden.

Sagsøgte påstand er frifindelse.

Sagsøgerens principale påstand omfatter fradrag både for markdrift og hesteopdræt, mens den subsidiære påstand alene omfatter fradrag for markdrift.

Den 29. marts 2007 afsagde Landsskatteretten flg. kendelse om spørgsmålet:

"...

Klagen vedrører nægtede fradrag for underskud ved landbrug med hesteopdræt og markdrift.

Landsskatterettens afgørelse

Nægtede fradrag for underskud 86.632 kr. og 90.220 kr. stadfæstes.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klageren og hans revisor.

Klagerens advokat har begæret at procedere sagen på et retsmøde. Retten har ikke imødekommet denne anmodning, jf. Landsskatterettens forretningsorden § 12. stk. 2, idet sagen anses for fuldt oplyst.

Sagens oplysninger

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår bl.a. følgende:

"Klager har i 1990 købt landbrugsejendommen ..., der drives dels med korndyrkning og dels med stutterivirksomhed. Ejendommen har ifølge BBR-oplysningerne et jordtilliggende på 16.63 ha. eller ca. 30 tdr. land.

Ifølge det af revisor i klagen oplyste har ejendommen et jordtilliggende på ca. 35 tdr. land. Heraf har ca. 28 tdr. land siden købet været anvendt til korndyrkningen, og det resterende areal på ca. 7 tdr. land har været anvendt til afgræsning for hesteholdet.

Klager står selv for næsten alt markarbejde ved brug af egne maskiner, og klager har endvidere fuldtidsarbejde hos G1 A/S.

Klager har i 1990 opført en hestestald/foderlade på 260 m2 for ca. 246.000 kr. med 7 hestebokse incl. en folingsboks, og i 1997 har klager opført et maskinhus på 112 m2 for ca. 100.000 kr.

Klagers revisor har oplyst. at klager siden anskaffelsen af ejendommen har foretaget betydelige anskaffelser af driftsmateriel, herunder en traktor i 1994 for ca. 100.000 kr. og en mejetærsker i 2002 for ca. 60.000 kr.

Stutterivirksomheden har bestået i opdræt og salg af rideheste af dansk varmblod. Hestebestanden har i hele perioden udgjort fra 3-7 heste. I  indkomståret 2001 var der 5 heste på ejendommen, i 2002 var der 4 heste på ejendommen og i dag (2004) er der 3 hopper på ejendommen.

Indtægter ved salg af heste har siden 1990 bestået i følgende

- 1995 (vallak til slagtning)

1.939 kr.

- 2000

36.480 kr.

- 2001

24.000 kr.

- 2002

15.000 kr.

Der har ikke været født føl i stutteriet siden 1998.

Klagers revisor har vedlagt nedenstående oversigt over stutteri og landbrugsdriften for perioden 1996-2002 samt budget for driften for 2003-2005 og en oversigt over antallet af heste i perioden (bilag a).

Resultat

                                                 

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

Omsætning

Salg (korn mv.)

34 394

40.696

35.109

24.765

22.442

25.383

17.269

Salg heste

       

36180

24.000

15.000

Sponsorstøtte (hest)

     

10.000

10.000

   

Opstaldn. fremmede heste

                                       

Arbejde (især høst) for fremmede

             

Miljøstøtte

       

3.255

3.256

3.393

EU-tilskud (hektarstøtte)

18.299

17.496

17.807

17.568

19.768

21.062

20.141

Omsætning i alt

52.693

58.192

52.916

52.333

91.945

73.701

55.803

Besætningsforskydning

25.000

5.000

15.000

10.000

-25.000

-20.000

-10.000

Vareforbrug (markudgifter, foder)

25.520

29.349

9.266

21.368

24.306

23.013

29.742

Dækningsbidrag

52.173

33.843

58.650

40.965

42.639

30.688

16.061

Omkostninger (excl. vedligehold, ejd.skat. ejd.forsikr, småanskaff.

40.107

41.441

61.978

45.841

55.100

53.507

45.253

Resultat før vedl.mv.

12.066

-7.598

-3.328

-4.876

-12.161

-22.819

-29.192

Vedlighold af ejd. og driftsmidler

5.887

7.361

12.023

5.951

4.007

21.838

6.262

Resultat før forsikr.mv.

6.179

-14.959

-15.351

-10.827

-16.468

-44.657

-35.454

Ejd.skat og ejd. forsikr.

9.688

9.340

9.571

9.813

10.304

11.114

11.834

Resultat før små anskaff. og afskrivn.

-3.509

-24.299

-24.922

-20.640

-26.772

-55.771

-47.288

Afskrivninger

 

 

 

 

 

 

 

Driftsmæss. Bygningsafskr. 2%

4.924

6.920

6.920

6.920

6.920

6.920

6.920

Småanskaff. (Skattemæss)

7.141

10.199

12.300

4.639

14.366

5.623

7.176

Driftsmæss. afsk.Driftsmidl.

?

?

?

?

?

?

?

Bemærkninger vedr. driftsresultaterne

X

X

X

 

X

X

X

Antal heste

5

6

7

7

6

5

4

 

Budget:

         

2003

2004

2005

Omsætning

Salg (korn mv.)

       

23.762

30.000

30.000

Salg heste

         

112.500

 

Sponsorstøtte (hest)

           

Opstaldn. fremmede heste

       

11.000

19.000

19.000

Arbejde (især høst) for fremmede

         

15.000

15.000

Miljøstøtte

       

3.152

3.152

3.152

EU-tilskud (hektarstøtte)

       

20.185

20.185

20.185

Omsætning i alt

       

58.099

199.837

87.337

Besætningsforskydning

       

30.000

-105.000

 

Vareforbrug (mark

           

udgifter, foder)

       

28.000

25.000

25.000

Dækningsbidrag

       

60.099

69.837

62.337

Omkostninger (excl. vedligehold, ejd.skat, ejd.forsikr, småanskaff.

       

43.500

28.000

28.000

Resultat før vedl. mv.

       

16.599

41.837

34.337

Vedligehold af ejd. og driftsmidler

       

4.000

4.000

4.000

Resultat før forsikr. mv.

       

12.599

37.837

30.337

Ejd.skat og ejd. forsikr.

       

12.500

13.000

13.500

Resultat før småanskaff. og afskr

       

-99

24.837

16.837

Afskrivninger

Driftsmæss. Bygningsafskr. 2%

       

6.920

6.920

6.920

Småanskaff. (Skattemæss)

       

?

0

0

Driftsmæss. afsk.

           

Driftsmidl.

       

?

?

?

Bemærkninger vedr. driftsresultaterne

       

X

X

X

Antal heste

       

4

3

3

Der foreligger ingen oplysninger om de driftsmæssige afskrivninger på driftsmidler.

Klager har endvidere udarbejdet nedennnævnte liste over bemærkninger til driften for perioden 1990-2005 (bilag h):

1990

Køb af ejd-Medbragt besætning fra tidligere ejendom: 2 hopper og 1 vallak - Hoppe 2-føl

 

1991

Hoppe 2 kåret i højeste klasse. - Mange henvendelser om køb af denne og tilbud om salg til England til kr. 80.000 excl. moms. - men i stedet valgt af beholde hende til avl (af rideheste).

 

1992-94

Hoppe 1 ifolet i 1992-1993 og hoppe 2 i 1993 - men hverken føl i 1993 eller 1994. - Derfor valgt at droppe sprøjtning - herefter begge med føl i 1995 D.v.s. der "mangler" 3

 

1992

Hoppe 2 aflægger rideprøve - der går godt får R på stamtavle.

 

1995

Hoppe 1 og 2 får hver 1 hingsteføl =i alt 2. Det ene født med bukkehov. Vallak, der har været forsøgt solgt, syg, og blev slagtet (slagteindtægt kun kr. 1.939, mod potentiel salgsindtægt på kr. 40-50.000

 

1996

Hoppe 2 meget syg, - opgivet af dyrlæge, men kom sig efter langt sygdomsforløb.

 

1997

Ekstraordinær udgifter til småanskaffelser, ca. kr. 5.000.

 

Hoppe 2 ifoles med hingst til ca. kr. 25 mio. tilhørende en landets førende opdrættere, NN - derfor store forventninger til afkom (hingsteføl 1998).

 

1998

Hoppeføl fra 1997 efter hoppe 1 ramt af svær kolik, men kommer sig. "Ekstraordinær' udgifter til småanskaffelser, ca. kr. 7.000, - samt til dyrlæge. ca. kr. 10.000.

 

1999-2002

Som følge af skattesag primo 1999 for 1995-1997. og i dec. 2000 for 1999, - og den heraf følgende risiko for ikke at kunne afskrive på bygninger, og manglende fradrag herfor og for renter i den personlige indkomst - har klager foreløbigt - til forbedring af driftsresultaterne - opgivet ifoling af de 3 hopper - samt solgt 3 heste i 2000, 2001 og 2002. - Salgene har ikke indbragt det optimale, da salg - som følge af skattesagerne - er foretaget uden den optimale søgning efter, eller afventning af de "rette" potentielle købere. Klager har efterfølgende fået oplyst, at en hingst, som han solgte for 36.480 kr. i 2000, efterfølgende er videresolgt for det dobbelte.

 

2000

Hoppeføl 1997 efter hoppe 1 kåres Rds og forventes herefter solgt - til ca. kr. 50.000 excl. moms. - men hun bliver syg (vorter).

 

"Ekstraordinær" udgift til småanskaffelser, ca. kr. 9.000, og til dyrlæge, ca. kr. 4.000

 

2001

Hingsteføl fra 1998 efter hoppe 2 sendt til kåring, - men det lykkedes ikke. - Kunne ved kåring have indbragt ca. kr. 500.000.

 

"Ekstraordinær" udgift til vedligeholdelse, ca. kr. 15.000.

 

2002

Hoppe 3 fra 1997 påny syg, - kommer sig, men rådet til at vente 1-2 år med salg, da sygdommen kan komme tilbage.

 

"Ekstraordinær" udgift, ca. kr. 3.000, til dyrlæge.

 

2003

Hingst fra 1998 i professionel træning med salg for øje. - Forventes solgt for ca. kr. 140-150.000 incl. moms.

 

Nyt indtægtstiltag. Påbegyndt opstaldning af fremmede heste indtægt i 2003 på kr. 11.000 og ca. kr. 19. 000 pr. år i 2004-2005.

 

2004-2005

Nyt indtægtstiltag Forventer indtægt på ca. kr. 15.000 pr. år ved arbejde (primært høst) for andre (udskiftet mejetærsker i 2002).

   

Vedr. føl

De ialt 5 fødte føl fordeler sig på 4 hingste og 1 hoppe, d.v s. en klar overvægt af hingsteføl i forhold til det gennemsnitligt normale med af hver - klager havde - af hensyn til avlen - håbet I forventet på 1-2 hopper mere.

Klagers revisor har vedrørende budgettet for 2004 den 24. maj 2004 oplyst, at klager netop via en agent har indgået aftale om salg til USA af hingsteføllet fra 1998 til 150.000 kr. excl. moms, eller ca. 37.500 kr. mere end anslået i budgettet. Endvidere har klager netop modtaget tilbud om salg af hoppe 2 fra 1997 til 50.000 kr. excl. moms. men har endnu ikke taget stilling til. om tilbuddet accepteres.

Revisor har ikke medsendt dokumentation for handlen/tilbuddet.

Revisor har endvidere oplyst. at klager er berettiget til EU-tilskud for 2004 og frem - antageligt på 56.000 kr. årligt. Endvidere ligger kornpriserne pt. ca. 30-35% over den i 2003 opnåede pris.

De skattemæssige underskud efter afskrivninger, der er fratrukket ved indkomstopgørelsen fra 1990 og frem udgør ifølge de foreliggende oplysninger følgende:

1990

-105.140 kr.

1991

-70.998 kr.

1992

-124.913 kr.

1993

-85.003 kr.

1994

-84.896 kr.

1995

-56.935 kr.

1996

-46.656 kr.

1997

-84.229 kr.

1998

-79.922 kr.

1999

-57.937 kr.

2000

-72.043 kr.

2001

-86.632 kr.

2002

-90.220 kr.

Skatteforvaltningen har den 19. april 1999 og den 4. januar 2001 efter en kontrol af hhv. indkomstårene 1995-1997 og indkomståret 1999 meddelt klager, at såfremt omfanget af den landbrugsmæssige drift ikke fremover er af væsentligt større omfang, end det har været tilfældet i de kontrollerede indkomstår, og såfremt stutteriet ikke i nær fremtid viser sig at blive rentabelt, kan underskud ikke forventes godkendt fratrukket fra og med indkomståret 2001."

Skatteankenævnets afgørelse

Nævnet har stadfæstet skattemyndighedens afgørelse med følgende begrundelse:

"Det er på det foreliggende grundlag skatteankenævnets opfattelse, at uanset at landbrugsdriften/hesteholdet må antages at være tilrettelagt teknisk-landbrugs-fagligt forsvarligt, kan der ikke godkendes fradrag for underskud ved landbrugsdriften i 2001 og 2002, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a sammenholdt med § 4 og jf. Højesteretsdom af 15. april 1994 (TfS 1994.364), idet Deres virksomhed har haft en ringe intensitet og begrænsede indtægter, og idet det ikke - på trods af de fremlagte budgetter - er sandsynliggjort, at De har udsigt til at opnå et driftsoverskud på omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at landbrugsdriften/hesteholdet i alle årene siden opstarten i 1990 har haft en ringe intensitet, og at landbrugsdriften/hesteholdet i alle årene har givet underskud. De fremlagte budgetter sandsynliggør efter nævnets vurdering ikke, at der er udsigt til, at landbrugsdriften/hesteholdet vil kunne blive overskudsgivende bortset fra et enkelt år.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at de af revisor påberåbte ekstraordinære begivenheder, der har haft negativ indflydelse på driftsresultaterne, ikke er af en sådan karakter, at nævnet finder, der skal tages hensyn til disse ved vurderingen af landbrugsdriften/hesteholdets rentabilitet.

..."

Klagerens påstand

Klagerens repræsentant påstår, at ejendommen er erhvervsmæssigt drevet med adgang til fradrag for underskud.

Til støtte herfor er i klagen bl.a. anført, at der ved behandlingen af sagen bør afholdes syn og skøn, således at det kan bedømmes i hvilket omfang, der skal tages hensyn til en række negative forhold. f.eks. sygdom i besætningen. samt om der skal medtages indtægter ved nye tiltag ved opstaldning af fremmede heste og mejetærskning for fremmede.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har der været afholdt syn og skøn ved byretten.

Den af retten udmeldte syns- og skønsmand, docent Svend Rasmussen, har efter en generel beskrivelse af ejendommen bl.a. besvaret de stillede sp. således:

Spørgsmål 2

Blev As landbrugsejendom i årene 2001 og 2002 ud fra en teknisk/landbrugsfaglig bedømmelse, drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende, sædvanlig driftsform''

Besvarelse af spørgsmål 2

I år 2001 og 2002 omfattede driften af sagsøgers landbrugsejendom hestehold baseret på tre avlshopper samt dyrkning af korn og græs. Denne driftsform må betragtes som ikke usædvanlig for en ejendom som den pågældende.

Besvarelsen af om driften er landbrugsfaglig forsvarlig må baseres på en vurdering af, om der er sket en hensigtsmæssig udnyttelse af de foreliggende ressourcer, og om produktionen i øvrigt er gennemført på forsvarlig vis inden for de givne rammer. Bedømmelse af om produktionen er gennemført på forsvarlig vis vil dels blive baseret på produktionstekniske oplysninger, idet der naturligvis må tages hensyn til de variationer, der naturligt forekommer i landbruget på grund af varierende priser og naturgivne betingelser. Væsentlig er også om produktionen synes at have været tilrettelagt med henblik på at skabe et positivt økonomisk overskud.

De foreliggende ressourcer omfatter primært de 9,5 ha jord i omdrift og de ca. 2,5 ha anvendelige engareal med vedvarende græs langs åen. Hertil kommer den relativt nye hestestald og lade, samt maskinerne.

Korndyrkningen omfattede i 2001 8,7 ha korn (blandsæd, hvede, havre og rug) og i 2002 8,5 ha korn (havre, vårbyg, triticale). Der foreligger ikke udbyttetal, men kornsalget omfattede i 2001 25.383 kr. og i 2002 17.269 kr. Forudsættes det, at havren er anvendt som foder, svarer disse salgstal til 3.626 kr. pr. ha i 2001 og 2.191 kr. pr. ha i 2002. Med kornpriser på 0,85 kr. pr. kg, svarer dette til udbytter på 43 hkg. pr. ha i 2001 og 26 hkg. pr. ha i 2002. Skønt udbyttet i 2002 er noget lavt, forekommer udbytteniveauet i de to år rimelige, jordens bonitet taget i betragtning.

Korndyrkningen - inkl. mejetærskning - foregår med egne maskiner. Med et relativt beskedent dyrket areal kan det umiddelbart forekomme overdimensioneret at have en fuld maskinpark, idet dyrkning ved hjælp af maskinstation var et alternativ. Maskinerne er dog i vid udstrækning købt brugt og til relativt lave priser. Hertil kommer at der er planer om at udnytte mejetærskeren til høst for andre. Samlet vurderes det, at dyrkning med egne maskiner er forsvarlig.

Udnyttelsen af engarealerne som grundlag for produktion af grovfoder til husdyrhold (her heste) forekommer hensigtsmæssig.

Stutteridriften omfattede i 2001-2002 i alt 3 avlshopper. Ud over engarealerne langs åen, var der i disse to år udlagt 0,7 ha af arealet i omdrift til græs. Syns- og skønsmanden finder at der er en god overensstemmelse mellem hesteholdet og arealanvendelsen til græs.

Der er gode faciliteter til stutterihold. Stalden er relativ ny og velindrettet, og der er gode faciliteter i øvrigt til hestene.

I perioden 1990-2005 er der kun født i alt 5 føl. Efter 1998 er ingen af hestene bedækket, og der har derfor ikke været produktion af føl. Med 2-3 avlshopper er der tale om en meget lav følprocent. Under normale forhold kan man regne med en følprocent omkring 50 %. Over 15-års perioden fra 1990-2005 skulle man således med blot 2 avlshopper kunne opnå produktion på omkring 30 føl. Produktionen har således været af meget lav intensitet, og fra og med 1999 er en egentlig målrettet produktion af føl ophørt.

Den meget lave produktion af føl afspejler sig i det økonomiske resultat fra hesteholdet. Det er dog vanskeligt at give en helt præcis belysning af hesteholdets økonomi, idet en række omkostninger er fælles for kornproduktionen og hesteholdet. Men hvis man alene fratrækker de stykomkostninger, der med sikkerhed alene vedrører hesteholdet (note 1) så fås følgende (tabel 3) maksimale dækningsbidrag fra hesteholdet i perioden 1997-2004:

Maksimale dækningsbidrag fra hesteholdet 1997-2001

 

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

Omsætning

5.000

15.000

20.000

21.180

4.000

5.000

51.000

60.000

Foder

14.238

6.451

7.495

7.461

12.252

11.245

11.593

7.469

Dyrlæge medicin

4.396

14.409

4.347

8.033

4.036

7.168

2.033

1.195

Diverse omk. heste

14.296

20.307

17.957

25.030

23.188

15.090

28.554

20.940

Max dækningsbidrag

-27.930

-26.167

-9.799

-19.044

-35.476

-28.503

8.820

30.396

Det ses at hesteholdet har givet negative dækningsbidrag i alle årene helt op til og med 2002. I 2003 var der et beskedent positivt dækningsbidrag og i 2004 ligeledes et noget større dækningsbidrag. (De sidste to års fremgang skyldes opskrivning af besætningsværdien, som efterfølgende har vist sig berettiget gennem den opnåede salgspris på H1 på 150.000 kr.)

Sammenfattende vurderer syns- og skønsmanden at As landbrugsejendom i årene 2001 og 2002 ud fra en teknisk-/landbrugsfaglig bedømmelse ikke er drevet forsvarligt. Den primære årsag er at der ikke siden 1998 er foretaget produktion af føl, og at dækningsbidraget fra hesteholdet derfor har været negativ i de to år.

note 1) ndkøbt foder, dyrlæge og medicin, bedækning, honorar til berider, opstaldning. En del af omkostningerne til maskinstation, kemikalier, udsæd. brændstof vil også vedrøre hesteholdet, men er altså ikke medtaget, fordi en fordeling på korn og heste vil være subjektiv

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, bedes skønsmanden besvare følgende spørgsmål

  1. Var driften i årene 2001 og 2002 præget af specielle forhold, således at disse år ikke kan beskrives som typiske driftsår?
  2. Har ejendommen i senere år, ud fra samme kriterier som nævnt under spørgsmål 2 været drevet på en forsvarlig og for ejendomme af denne karakter sædvanlig måde?

Besvarelse af spørgsmål 3

Besvarelse af spørgsmål 3 A

Der er ikke over for syns- og skønsmanden dokumenteret forhold, der kan betragtes som så specielle, at årene 2001 og 2002 ikke kan beskrives som typiske driftsår.

Besvarelse af spørgsmål 3 B

Driften i årene efter 2002 omfatter fortsat hestehold baseret på 2-3 avlhopper samt dyrkning af korn. Hertil kommer - fra 2003 - udleje af staldplads til opstaldning af fremmede heste. Der er fortsat tale om en ikke usædvanlig driftsform.

Salget af korn har ligget på samme niveau som i 2001-2002.

Hesteholdet er fortsat sket med en meget lav intensitet, idet der fortsat ikke er foretaget bedækning af avlshopper, og en egentlig målrettet produktion af føl er stadig ophørt.

En hingst født i 1999 er solgt i 2004 for 150.000 kr. Værditilvæksten på denne hest i forbindelse med tilridning mv. har medvirket til at der i 2003 og 2004 opnås positive dækningsbidrag fra hesteholdet (se tabel 3). I 2005 sælges endvidere avlshoppen H5 for 44.000 kr., således at hesteholdet ved udgangen af 2005 (igen) er reduceret på 2 avlshopper.

For ejendommen som helhed er der både i 2003 og 2004 positive dækningsbidrag. I 2004 er der endog et positivt overskud efter fradrag af kapacitetsomkostninger - men før afskrivninger. Det relativt gode resultat i 2004 skyldes dels en ekstraordinær gevinst på 40.000 kr. ved salget af hingsten H2, dels at der nu opnås indkomst ved opstaldning af fremmede heste (11.000 kr. i 2003 og 20.000 kr. i 2004).

Sammenfattende finder syns- og skønsmanden at ejendommen i senere år - til trods for at der er sket mindre omlægninger af driften - ikke er drevet helt forsvarligt, idet det fortsat ikke er foretaget bedækning af avlshopper med henblik på produktion af føl.

Spørgsmål 4

Vil As - med den af A valgte driftsform - kunne give et overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn? I bekræftende fald ønskes oplyst inden for hvilken tidshorisont.

Besvarelse af spørgsmål 4

Syns- og skønsmanden fortolker spørgsmålet således, at der menes "...med den af A i 2001-2002 valgte driftsform ..."

Den i 2001 og 2002 valgte driftsform omfattede hestehold baseret på 2-3 avlshopper samt dyrkning af eget grovfoder og form af græs samt korn til salg.

Økonomien i denne driftsform afhænger i særdeleshed af, hvilke priser man kan opnå ved salg af heste. En unghests værdi måles på summen af arv og miljø. De arvelige anlæg kan i store træk ses af afstamning. Derimod er det sværere at se virkningen fra miljøet, som består af alle de faktorer, der påvirker unghesten lige fra fostertilstand til den efter oplæring og tilridning begynder at deltage i konkurrencen.

Spørgsmålet bliver derfor, hvor dygtig ejeren/driftslederen er til at få det bedste frem i sine heste. Dette viser sig først, når heste født i stutteriet opnår gode resultater fra konkurrencer, kåringer og andre steder, hvor hestens værdi måles.

Sagsøger har stambogsførte avlshopper af racen Dansk varmblod. Ved bedækning med gode hingste skulle der således avlsmæssigt være potentiel mulighed for produktion af heste, som kunne sælges til gode priser.

Problemet er imidlertid, at sagsøgers heste ikke har produceret afkom, som har vist resultater, der kunne promovere stutteriet, og som herefter kunne give basis for et godt renommé og dermed højere priser for afkommet. Hertil kommer, at der de senere år slet ikke er foretaget bedækning af avlshopperne. Salget af hingsten H2 for 150.000 kr. i 2004 må således betragtes som en engangsforeteelse. Selv om der igen påbegyndes produktion af føl kan et tilsvarende salg således ikke forventes i en overskuelig fremtid.

Som det fremgår af tabel 2 har driften i både 2001-2002 og i de omkringliggende år givet underskud. I gennemsnit af perioden 2000-2003 er der underskud før afskrivninger på i gennemsnit omkring 45.000 kr. pr. år. Disse underskud kunne have været reduceret en smule, såfremt der løbende var foretaget opskrivning af besætningsværdien svarende til værdien af hingsten H2, og såfremt man medregner et højere EU-tilskud. Men det ville ikke have påvirket resultatet afgørende. Hertil kommer fradrag af afskrivninger, som af sagsøger er beregnet til omkring 11.000 kr. pr. år for driftsmidler alene.

Sammenfattende vurderer syns- og skønsmanden, at A med den i 2001-2002 valgte driftsform, ikke vil kunne give et overskud på eller omkring 0 kr. efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn.

Note 2) EU-tilskuddet er fra og med [?.red.SKAT] øget med ca. 4.000 kr. pr. år til ca. 24.000 kr. pr. år (brev til sagsøger fra Direktoratet for FødevareErhverv 1. december 2005). I brev af 19. december 2005 til syns- og skønsmanden fra sagsøgers advokat anføres, at EU-støtten vil øges til ca. 35.000 kr. pr. år i 2007.

Spørgsmål 5

På baggrund af de af rekvirenten fra og med indkomståret 2003 og 2004 iværksatte yderligere driftstiltag - henholdsvis opstaldning af fremmede heste i hestepension og markarbejdet for fremmede - bedes oplyst, hvorvidt:

  • disse tiltag kan betragtes som et sædvanligt led i driften af et mindre landbrug som det omhandlede,
  • landbruget på sigt forventes at kunne give overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn. med inddragelse af disse indtægter,
  • landbruget på sigt forventes at kunne give overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn, uden inddragelse af disse indtægter.

Hvis spørgsmålene besvares benægtende, bedes svarene nærmere begrundet.

Besvarelse af spørgsmål 5

I forbindelse med stutteridrift er det ikke usædvanligt at der er ledig staldkapacitet eller jordkapacitet anvendes ved opstaldning af fremmede heste. Derfor vil opstaldning af fremmede heste ofte finde sted som en normal del af stutterivirksomheden.

Tilsvarende gælder i forbindelse med dyrkning af jorden, at overskydende maskinkapacitet kan anvendes ved en slags maskinstationsvirksomhed, fx. ved anvendelse af mejetærsker til høst for andre. Dette er på ingen måde usædvanligt i forbindelse med driften af et mindre landbrug, hvor især en mejetærsker er for stor til den mindre ejendom, og hvor høst for andre vil kunne give en bedre kapacitetsudnyttelse.

Hvorvidt landbruget på sigt må forventes at kunne give overskud med inddragelse af ekstraindtægter ved opstaldning af fremmede heste og maskinstationsvirksomhed for andre landmænd, afhænger af 1): hvor store indtægter, der kan forventes opnået herved, og 2 ): om der fortsat vil være behov for at dække et underskud i hesteholdet.

Udleje af staldplads giver ifølge det oplyste 1.000 kr. pr. måned i vinterperioden og 500 kr. pr. måned i sommerperioden. Forudsættes hele stald- og græsningskapaciteten anvendt til fremmede heste, vil der således ved fuld kapacitetsudnyttelse kunne opnås en indtægt på 6 heste á 9.000 kr. pr. år = 54.000 kr. pr. år.

Såfremt sagsøger afvikler eget hestehold, og i stedet udlejer staldplads og jord til fremmede heste, vil der ud over merindtægten på 54.000 kr. ske ændringer i de hidtidige indtægter og udgifter. Med henblik på at beregne nettoændringen er der med udgangspunkt i regnskabet for 2001-2004 (se tabel 2) opstillet følgende budget for driften efter de nye driftstiltag:

Omsætning

103.166 kr.

- stykomkostninger

35.003 kr.

Dækningsbidrag

68.163 kr.

- kapacitetsomkostninger

47.176 kr.

Overskud før afskrivning

20.987 kr.

Det anførte budget er baseret på gennemsnitstal for perioden 2001-2004 (tabel 2), idet der er foretaget følgende justeringer: 1) Posterne "Salg af heste", "Sponsorstøtte" og "Besætningsforskydning" udgår. 2) Posten "Opstaldning af heste" indsættes med 54.000 kr. 3) Posten "EU-tilskud" fastsættes til 24.078 kr. (svarende til støtten 2005). 4) Posterne "Dyrlæge og medicin" og "Diverse omkostninger heste" udgår.

Som det fremgår, vil der med denne driftsform kunne opnås et overskud før afskrivninger på knap 21.000 kr. pr. år. Hertil kommer eventuel indtægt ved markarbejde for fremmede.

Med hensyn til driftsmæssige afskrivninger på maskiner mv. tages udgangspunkt i sagsøgers værdiansættelse af driftsmidler ("Forsigtig handelsværdi dec. 2005") på i alt ca. 100.000 kr. Landbrugets Rådgivningscenter anbefaler saldoafskrivning med 10-15 % pr. år på restsaldoen. Da der for sagsøgers maskinpark er tale om brugte maskiner regnes her med 15 % afskrivning. Dette betyder årlig afskrivning på 15.000 kr. pr. år på driftsmidler.

For bygningernes vedkommende er det tidligere opgjort, at der er investeret ca. 350.000 kr. i stald og maskinhus. Regnes med lineær afskrivning over 35 år fås årlige driftsmæssige afskrivninger på bygninger på 10.000 kr. pr. år.

Fratrækkes de beregnede driftsmæssige afskrivninger (i alt 25.000 kr.) fås et overskud efter fradrag af afskrivninger på - 4.000 kr. Det betyder, at med en indkomst fra markarbejde for andre på 4.000 kr. (forekommer ikke urealistisk), balancerer budgettet med et overskud omkring nul kroner.

Sammenfattende er syns- og skønsmandens svar på de anførte spørgsmål følgende

Spørgsmål a)

Kan de anførte tiltag kan betragtes som et sædvanligt led i driften af et minde landbrug som det omhandlede

Svar på spørgsmål a)

Ja, de anførte tiltag kan betragtes som et sædvanligt led i driften af et mindre landbrug som det omhandlede

Spørgsmål b)

Kan landbruget på sigt forventes at kunne give overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn, med inddragelse af disse indtægter.

Svar på spørgsmål b)

Under gunstige omstændigheder (fuld kapacitetsudnyttelse af stalden ved udlejning, samt afvikling af eget hestehold), kan landbruget forventes at kunne give overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn med inddragelse af disse indtægter.

Spørgsmål c)

Kan landbruget på sigt forventes at kunne give overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn, uden inddragelse af disse indtægter.

Svar på spørgsmål c)

Som det er motiveret under besvarelse af spørgsmål 4, kan landbruget på sigt ikke forventes at kunne give overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn, uden inddragelse af disse indtægter (og ved fortsættelse af den valgte driftsform)."

Sagen har efterfølgende været forhandlet på rettens kontor med klageren og hans revisor. I forbindelse hermed er der fremlagt et notat med en række anbringender til belysning af skønsrapportens oplysninger og konklusioner. Det er endvidere oplyst, at salgssummen for hingsten H2 efter en retssag mod mellemmanden nu er afregnet med netto 225.000 kr.

Endelig har klagerens advokat afgivet indlæg i sagen.

Retten skal bemærke, at underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 offentliggjort i Tidsskrift for Skatteret 1994 nr. 364.

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

Ved afgørelsen af om en virksomhed har udsigt til at give overskud, er det principielt resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, der skal tages i betragtning og ikke de efter omstændighederne mere eller mindre tilfældige skattemæssige afskrivninger, herunder straksafskrivninger og maksimale afskrivninger, jf. Landsskatterettens afgørelse gengivet i Tidsskrift for Skatteret 1999 nr. 48.

Retten finder efter de foreliggende oplysninger ikke, at virksomheden bestående i landbrugsdrift med hestehold og markdrift har været drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2001 og 2002.

Der er derved lagt vægt på syns- og skønsmandens vurderinger og konklusioner af de foreliggende forhold samt at der har været underskud siden ejendommens erhvervelse.

At driftsresultatet i de efterfølgende år er forbedret som følge af inddragelse af nye indtægtsområder og salg af en enkelt hest, finder retten ikke kan tillægges betydning ved vurderingen af driften i de påklagede indkomstår.

..."

Supplerende sagsfremstilling

Det er af sagsøgeren oplyst, at de tal, der i Landsskatterettens kendelse er angivet som budget for årene 2003 til 2005, er realiserede tal. Det er videre oplyst, at salgsprisen for den i 2004 solgte hest i alt er 250.000 kr. Sagsøgers revisor har til brug for sagen lavet følgende:

"...

 

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

Korrektion for ekstra ordinære forhold:

                   

Vedligeholdelse

             

21000

   

Dyrlæge

   

10000

 

4000

 

3000

     

Yderligere salgsværdi H1

       

36000

 

       

Yderligere salgssum H2

               

100000

 

Yderligere opstaldinds-indtægter

               

9000

 

Høstarbejde
for fremmede

             

15.000

5000

15000

Korrigeret driftsresultat før driftsmæssige afskrivninger

-6949

-31779

-40722

-20640

13228

-55.771

-44228

24656

124674

21.235

Korrigeret driftsresultat efter driftsmæssige afskrivninger

-12537

-43850

-54211

-34592

-3261

-72822

-62330

6.475

106311

2861

Det bemærkes, at der i revisorens opgørelse er udeholdt småanskaffelser ud fra den betragtning, at de ikke bør medtages ved bedømmelse af sagen. Sagsøgeren har videre oplyst, at der med hensyn til vareforbrug i revisorens ovenfor citerede opgørelse er nogle små fejl. Sagsøgeren har fremlagt driftsresultater før afskrivninger for årene 1990 til 1995, og disse udgør i følge revisoren følgende tal før afskrivning:

1990

-15.156

 

1991

-14.940

 

1992

-27.885

 

1993

-20.523

 

1994

-14.787

 

1995

-13.209,

hvilket beløb dog skal korrigeres for en salgssum for en vallak, således at det korrigerede resultat for dette år bliver + 31.761 kr.

Der er videre fremlagt årsregnskaber for 2001 og 2002. For 2001 er resultatet før afskrivninger og finansiering -61.394 kr. og efter afskrivninger -86.632 kr. og for året 2002 er resultatet før afskrivninger og finansiering -54.464 kr. og efter afskrivninger -90.220 kr. De tilsvarende tal er for 2003 henholdsvis -21.135 kr. og -52.278 kr., for 2004 +7.887 kr. og -19.797 kr. samt for 2005 + 6.235 kr. og - 18.854 kr.

Forklaringer

Sagsøgeren har forklaret, at han er udlært .... Siden 1990 har han haft en lederstilling i et kommunikationsfirma med 15 ansatte under sig. Han har i en årrække interesseret sig for heste. Han købte sin første hest i 1969 og har deltaget på lands- og distriktsplan i ... med gode resultater. I 1979 købte han et nedlagt landbrug med 1 tønde land og startede i det små med at avle og sælge heste. Han havde den gang 3-4 heste. I 1990 flyttede han og ægtefællen ind på den ejendom, de nu bor på, og som ligger i .... Han har dyrket jorden siden 1991. Han havde nogen baggrundsviden, da han købte ejendommen, og har siden sat sig ind i resten. Landbrugsdriften har bl.a. bestået i dyrkning af rug, der er blevet afsat til brødfabrikker til rimelige priser. Han står selv for al markdriften. Hans rug er af god kvalitet. Den er ikke økologisk, men han bruger ikke stråforkorter. Med hensyn til hestedriften medbragte han to hopper. Det var meningen, at de skulle have et føl hvert andet år. Syns- og skønsmanden, der under forretningen erkendte, at han egentlig ikke havde særlig forstand på heste, skyder helt ved siden af, når han beregner, at hver hoppe kan få et føl om året. Det er ikke muligt. Drægtighedstiden for en hoppe er 11-13 måneder, og det er bedst med et føl om foråret. Det tærer meget på en hoppe at gå med føl, og det er derfor ikke realistisk med et føl mere end hvert andet år. Han har nøje vurderet hingstene, før der er sket bedækning. De fik problemer med at få hopperne i fol, og derfor fik hopperne først føl i 1995. En bedækning med en anerkendt og god hingst koster 10-15.000 kr. Et føl kan man ride på i 3-4 års alderen. Såkaldt kåring kan ske som 3-årig. Hestene fremstilles så f.eks. på Vilhelmsborg, og en række dommere bedømmer unghesten, der så bliver placeret i en klasse. Kåres hoppen ikke højt nok, kan den ikke blive hingstemor. Den ældste af hopperne, H4, blev kåret i 1986 med et rimeligt resultat. Hoppen, H3, blev kåret i 1991 som en af de bedste hopper i sin årgang og bestod rideprøven i 1995. Derfor skulle man satse på H3, mens H4 skulle udskiftes. H3 fik et føl, en hingst, i 1995, H1 Han blev fremstillet i 1997, men han blev ikke kåret. En vallak, som de har haft foruden de to hopper, blev syg og blev slagtet med en meget beskeden indtægt til følge, mens den kunne have været solgt for et større beløb. Det var i 1995. H1 blev kastreret, dvs. den blev en vallak, og det var prisen ikke særlig høj for. H1 klarede rimeligt i ridning, men i 2000 blev han solgt for omkring 40.000 kr. I 1998 blev H3 bedækket med en hest fra NNs stald. Hingsten var ca. 25. mio. kr. værd. Føllet, H2, blev født i 1999, og var helt speciel. Man prøvede at fremstille ham til kåring, men det lykkedes ikke. Han blev solgt for 150.000 kr. i 2004, men da det viste sig at han reelt blev videresolgt for 100.000 kr. mere, anlagde han retssag imod sin køber, der blev dømt til at betale yderligere 100.000 kr., således at der i alt indgik 250.000 kr. I 1999 blev han presset af kommunen og med risiko for ikke at kunne foretage afskrivninger mv., opgav han i en periode ifoling af hopperne og solgte i stedet heste for at få penge ind. Salget indbragte ikke det optimale, det kunne. Årene 1990 til 2000 er godkendt af skattemyndighederne. 2001 og 2002 ønskede man derimod ikke at godkende, heller ikke 2003 til 2006 er godkendt. Han synes, at han bliver straffet, fordi der har været et par dårlige år. I dag har de ingen heste, kun til opstaldning. Han finder, at såvel hans hestedrift som hans markdrift har været 100% professionel.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand i det væsentlige gjort gældende, at underskuddet ved landbrugsvirksomheden er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet sagsøger har drevet landbrugsvirksomheden teknisk-/landbrugsmæssigt forsvarligt og sædvanligt, herunder

at

  • sagsøger har de nødvendige faglige kvalifikationer for at drive en erhvervsmæssig virksomhed med avl af heste,
  • der særligt skal henses til driftsresultaterne fra og med 1995,
  • at der er sket et salg af hingst i 2004 for kr. 250.000 og avlshoppe i 2005 for kr. 44.000,
  • at det fremgår af skønsrapporten, at udbytteniveauet fra korndriften forekommer rimeligt, at dyrkningen med egne maskiner er forsvarlig, at udnyttelsen af engarealerne som grundlag for produktion af grovfoder til husdyrhold forekommer forsvarlig, ligesom det fremgår af rapporten, at skønsmanden ved bedømmelsen af, at landbruget ikke er drevet forsvarligt primært tillægger det vægt, at der ikke siden 1998 har været foretaget produktion af føl, hvilket er urigtigt, idet et føl blev født i 1999
  • at landbrugsdriften i årene 1999/2000 og fremefter var præget af afgørelserne fra skattemyndighederne, idet sagsøger så sig nødsaget til at stoppe med avl af føl, når udgifterne ved hesteholdet ikke ansås som erhvervsmæssigt,
  • at det er resultatet efter driftsmæssige afskrivninger (og ikke skattemæssige afskrivninger), der skal tagets udgangspunkt i,
  • at landbrugsdriften har haft den fornødne intensitet,

at den indhentede syns- og skønsrapport er behæftet med ukorrekte oplysninger og faktuelle fejl, herunder

at

  • skønsmanden i syns- og skønserklæringen hverken har foretaget en faktisk faglig beskrivelse eller vurdering af selve avlsgrundlaget - hopper og de af klagers valgte hingste -, eller af afkom, selv om det fremgår af det i sagen fremlagte materiale, at hestene alle er stambogsførte,
  • skønsmanden anfører, at der ikke er produceret føl siden 1998, hvilket ikke er korrekt da H2, solgt 2004, er født i 1999,
  • skønsmandens opgørelse af den teoretiske mulige følproduktion på 30 føl i perioden 1990-2005 er ganske urealistisk,

Videre henvises til, at også Landsskatterettens kendelse er behæftet med faktuelle fejl mht. EU-tilskud, der i og 2006 og 2007 vil ende på et niveau på ca. kr. 35.000.

Endelig henvises til, at der ved sagens bedømmelse bør henses til, at landbrug generelt, herunder små landbrug, har svært ved at give overskud på grund af den almindelige prismæssige situation.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at underskuddet ved landbrugsvirksomheden med markdrift er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, herunder at sagsøger fsv. markdrift har drevet landbrugsvirksomheden teknisk-/landbrugsmæssigt forsvarligt og sædvanligt, hvilket fremgår af skønsrapporten, at sagsøger ved ophør af avl af føl i 1999/2000 må siges, at være ophørt med hesteopdræt, og at sagen derfor skal hjemvises til SKAT til fornyet ansættelse, således at indtægter og udgifter, der angår hesteholdet, udgår af driftsresultatet for markdriften.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren har ikke ført bevis for, at hans fritidslandbrug havde erhvervsmæssig karakter i de indkomstår, som sagen drejer sig om. Derfor er virksomhedens underskud ikke fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det gøres overordnet gældende,

at

driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-/landbrugsfaglig målestok ikke var sædvanlig og forsvarlig,

 

at

den driftsmæssige og økonomiske intensitet i sagsøgerens hestehold/"stutteri" har været for ringe,

 

at

driften selv efter en længere årrække ikke ville kunne bliver overskudsgivende ved den valgte driftsform efter driftsmæssige afskrivninger.

En grundlæggende forudsætning, for at et fritidslandbrug kan anses for erhvervsmæssigt drevet, er, at der føres bevis for, at det efter en teknisk landbrugsfaglig vurdering er forsvarligt drevet. Et sådant bevis kan føres ved syn og skøn. I den foreliggende sag er det skønsmandens konklusion, at sagsøgerens landbrugsejendom "i årene 2001 og 2002 ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse ikke er drevet forsvarligt". Skønserklæringen udgør dermed ikke det fornødne bevis for, at ejendommen har været drevet landbrugsmæssigt forsvarligt, men er derimod bevis for det modsatte. Allerede af den grund er det udelukket at anse landbrugsvirksomheden for erhvervsmæssig i skatteretlig forstand. Dette gælder, uanset de økonomiske resultater for de efterfølgende år (efter omlægning af driften) - og uanset, at ansøgeren har fået fradrag for driftsomkostninger for de forudgående år.

Sagsøgerens driftsresultat er alene blevet en smule forbedret indkomståret 2002, fordi sagsøgeren har omlagt driften af landbrugsejendommen, herunder opgivet stutteridriften. Sagsøgerens drift ville under ingen omstændigheder kunne blive generelt overskudsgivende ved den i indkomstårene 2001 - 2002 valgte driftsform, og sagen skal afgøres på grundlag af driften, som den var dengang. En gennemgang af driftsøkonomien viser, at landbruget over en årrække ikke har bidraget med noget overskud. Af sagsøgerens årsregnskaber fremgår, at sagsøgerens drift af fritidslandbruget i indkomstårene 2000-2003 kørte med underskud før driftsmæssige afskrivninger. Alene i indkomstårene 2004-2005 var der et mindre driftsoverskud før afskrivninger. Ved vurdering af om deltidslandbruget havde udsigt til at blive overskudsgivende, er det resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, som skal tages i betragtning. Eventuelle forbedringer af driftsresultatet i indkomstårene efter de i sagen omhandlede indkomstår (2001-2002) er desuden uden betydning i nærværende sag, da driften af fritidslandbruget blev omlagt efter indkomståret 2002.

Endelig bestrides det, at Landsskatterettens kendelse eller skønserklæringen er væsentlig fejlbehæftet og mangelfuld. Skønserklæringen er grundig og velfunderet, og der er intet grundlag for at anfægte den. De beløbsmæssige forudsætninger hidrører fra sagsøgerens eget regnskabsmateriale.

Mht. sagsøgerens subsidiære påstand bemærkes, at der ikke er ført bevis for, at nogen del af landbrugsvirksomheden har haft erhvervsmæssig karakter, og markdriften var indrettet på hestehold på en sådan måde, at en opdeling på hestehold og markbrug næppe er mulig. Produktionen på marken var således samlet om korn og andre afgrøder, der primært anvendtes til foder for hestene. Tilsvarende gælder brugen af bygninger mv. på ejendommen. Hertil kommer, at der i hvert fald ved den daværende driftsform ikke er ført bevis for, at der var udsigt til et positivt resultat - heller ikke når der bortses fra den del af virksomheden, som angik hesteholdet.

Rettens bemærkninger

Det fremgår af det fremlagte detaljerede regnskabsmateriale, at sagsøgerens landbrugsvirksomhed siden ejendommens erhvervelse i 1990 og til og med de to regnskabsår, som denne sag angår, har været drevet med generelt ikke ubetydelige underskud. Retten finder det ikke godtgjort, at der igennem årene har foreligget sådanne særlige omstændigheder, at regnskabsresultaterne ikke kan anses for retvisende. Idet landbrugsvirksomheden således ikke har haft udsigt til at give et resultat omkring 0 eller til at blive overskudsgivende ved den tilrettelagte drift, og idet den omstændighed, at sagsøgeren efterfølgende i et enkelt år, 2004, på grund af et enkelt vellykket salg har opnået et positivt regnskabsresultat, ikke kan føre til andet resultat, finder retten herefter, at sagsøgeren ikke, bedømt ud fra en landbrugsfaglig målestok, har drevet sin virksomhed på en måde, der kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og som tilsigtende at opnå et rimeligt driftsresultat. Sagsøgeren har derfor ikke ret til fradrag af underskud i sin landbrugsvirksomhed efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Videre bemærkes det, at der, således som sagen er forelagt for retten, må antages at have været en sådan sammenhæng imellem markdriften og hesteholdet, at det ikke er muligt økonomisk at udskille markdriften, hvorfor retten heller ikke finder grundlag for at tage sagsøgerens subsidiære påstand til følge.

Som følge af det anførte frifindes sagsøgte.

Sagsøgeren skal herefter betale sagens omkostninger til sagsøgte med 20.000 kr., heraf udgifter til materialesamling, inkl. moms, 708,75 kr., mens restbeløbet udgør advokatomkostninger og indbefatter moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren til sagsøgte betale sagens omkostninger med 20.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter