Dato for udgivelse
06 Jan 2009 16:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19 Aug 2008 15:42
SKM-nummer
SKM2009.18.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-173875
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Kundekreds, goodwill, samarbejdsaftaler
Resumé
Skatterådet fandt, at overdragelse af kundeportefølje ikke medførte beskatning af goodwill i form af den kundekreds, der var knyttet til et selskab som følge af et samarbejde med et andet koncernselskab i henhold til 3 aftaler. Det var desuden Skatterådets vurdering, at opsigelse af de 3 aftaler mellem de to koncernforbundne selskaber ikke i sig selv gav anledning til beskatning af gevinst ved opgivelse af immaterielle rettigheder i form af agentur, eneforhandlingsaftale eller lignende, når det blev lagt til grund, at aftalerne var indgået på armslængdevilkår/markedsvilkår.
Reference(r)

Afskrivningsloven § 40

Henvisning
Ligningsvejledningen 2008-2 E.I.4

Spørgsmål
  1. Vil overdragelse af porteføljen fra X A/S medføre beskatning af goodwill i form af den kundekreds, der er knyttet til X A/S som følge af samarbejdet med Y AG (Tyskland), jf. tre serviceaftaler som beskrevet nærmere nedenfor?
  2. Kan det bekræftes, at opsigelsen af de tre serviceaftaler ikke i sig selv giver anledning til beskatning af gevinst ved opgivelse af immaterielle rettigheder i form af agentur, eneforhandlingsaftale eller lignende, når det lægges til grund, at de tre samarbejdsaftaler er indgået på armslængdevilkår?
Svar
  1. Nej.
  2. Ja.
Beskrivelse af de faktiske forhold

X A/S tegner livreassurance og direkte skadesforsikring inden for udvalgte nicher i klasserne luftfart, sø, transport, kredit og kaution.

Selskabet er ved at reorganisere den nuværende struktur med henblik på at etablere en filialstruktur. Filialstrukturen bliver etableret med udgangspunkt i et selskab som er hjemmehørende i Luxembourg.

Den direkte forsikringsvirksomhed er grenspaltet til et nyt forsikringsselskab med virkning pr 1. januar 2007. Herefter tegnes den danske forsikringsvirksomhed gennem to forsikringsselskaber, et reassuranceforsikringsselskab og skadesforsikringsselskab.

Reassuranceforsikringsselskabet planlægges fusioneret med selskabet i Luxembourg. Efter fusionen drives forsikringsvirksomheden gennem en dansk filial, som skattemæssigt udgør et fast driftssted.

Skadesforsikringsvirksomheden er tilsvarende reorganiseret.

Der er gennemført en grænseoverskridende fusion af skadesforsikringsselskabet med Z S.E. (Luxembourg) som fortsættende selskab, hvorefter den nuværende skadesforsikringsvirksomhed fremadrettet vil blive tegnet gennem en dansk filial.

Skadesforsikringsvirksomheden tegnet i Danmark omfatter som nævnt direkte skadesforsikring inden for udvalgte nicher i klasserne luftfart, sø, transport, kredit og kaution.

Skadesforsikringsvirksomheden er siden 1999 tegnet i Danmark i samarbejde med Y AG, baseret i München.

Samarbejdet mellem X A/S og Y AG er historisk betinget af, at Y AG ikke har haft koncession til at tegne direkte skadesforsikring inden for de nævnte klasser. X A/S har derimod haft den nødvendige koncession.

Flere andre selskaber i koncernen har haft den nødvendige koncession, blandt andet et selskab i London. Valget af X A/S som samarbejdspartner var begrundet i en række kommercielle overvejelser, herunder primært tilstedeværelsen af nødvendige medarbejderressourcer, omkostningsniveau, administrative forhold m.v.

Samarbejdet med Y AG er reguleret i tre serviceaftaler; to serviceaftaler regulerer luftfart-, sø- og transportforsikringer og en aftale regulerer kredit- og kautionforsikringer. X A/S har modtaget et servicehonorar ("working commission") opgjort på markedsvilkår. Ifølge serviceaftalerne skal X A/S tegne genforsikring hos Y AG. Efter genforsikringsaftalerne genforsikres 90-100 % af risikoen.

Serviceaftalerne kan af begge parter opsiges hvert år inden 30. september med virkning fra 31. december samme kalenderår. Serviceaftaler giver ikke nogen part ret til kompensation i tilfælde af opsigelse. Serviceaftalerne indeholder ingen kundeklausul.

Y AG har opsagt de tre aftaler den 26. september 2007 til udløb 31. december 2007. Om nødvendigt indgår parterne en ny tilsvarende serviceaftale med virkning fra 1. januar 2008, hvis skadesforsikringsvirksomheden ikke ønskes overdraget til Z S.E.

Nærmere om samarbejdet

Y AG håndterer alle væsentlige kunderelationer, herunder marketingsindsatsen og håndtering af kundedatabase m.v.

Y AG forestår forhandlingen af forsikringspolicer med forsikringstagere, herunder risikovurdering og fastlæggelse af priser og vilkår, og fremsender på baggrund heraf en indstilling til X A/S om udstedelse af policen. X A/S er den ultimative beslutningstager.

Skadeshåndtering foretages af Y AG. I visse specielle tilfælde sendes sagerne til koncernens kontor i London. Tilsvarende assisterer og rådgiver Y AG og London ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser.

Produktudvikling og vedligeholdelse vedrørende luftfart-, sø-, transport-, kredit- og kautionsforsikringer foretages ligeledes af Y AG.

Hovedparten af de fornødne medarbejderressourcer er beskæftiget i Y AG. Y AG beskæftiger i alt ca. 13 fuldtidspersoner med ovennævnte aktiviteter vedrørende luftfart-, sø, transport-, kredit- og kautionsforsikringer. Samme personer beskæftiges i Y AG med genforsikring inden for samme og lignende forsikringsklasser. I X A/S er tilsvarende to fuldtidspersoner beskæftiget.

Rådgiver har givet følgende uddybende oplysninger:

Genforsikringen sker på såkaldt proportional basis, dvs. Y AG indtræder forholdsmæssigt i de angivne forsikringer tegnet af X A/S. Den forsikrede andel varierer med henholdsvis 90%, 98.5% og 100% for de omhandlede forsikringsklasser.

Efter omstruktureringerne er det ikke længere nødvendigt for Y AG at benytte sig af andre selskaber, når forsikringsaftalerne skal indgås (selskabet kan benytte sig af egen eller moderselskabets licens).

Serviceaftalerne (ikke forsikringsaftalerne) indeholder ingen klausuler om betaling af kompensation ved opsigelse (exit charge).

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Skadesforsikringsvirksomheden i X A/S er som nævnt historisk udsprunget af et samarbejde med Y AG, som ikke har haft den fornødne koncession til at tegne direkte skadesforsikring.

Efter de planlagte reorganiseringer vil den direkte skadesforsikringsvirksomhed blive tegnet via en filial af Z S.E. Z S.E. har koncession til at tegne alle former for direkte skadesforsikring.

Samarbejdet med Y AG er derfor blevet opsagt inden 30. september 2007, jf. opsigelsesvarslet i serviceaftalerne. Serviceaftalerne kan opsiges uden betaling af vederlag.

Opsigelsen af serviceaftalerne har derfor efter spørgerens opfattelse ikke aftalemæssige konsekvenser, som indebærer danske skattemæssige konsekvenser.

Der kan endvidere ikke fastsættes værdi af overdraget goodwill eller andre immaterielle aktiver.

Ved goodwill forstås i skattemæssig henseende den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende, jf. ligningsvejledningen E.I.4.1.1.

Y AG har udøvet alle væsentlige kunderettede funktioner, herunder håndtering af kundedatabase, marketing, samt forhandlinger og prisfastsættelse. Det egentlige ejerskab til kunderne har således altid ligget hos Y AG.

Y AG har som nævnt ikke koncession til at tegne direkte skadesforsikring. Derfor har Y AG indgået de nævnte serviceaftaler med X A/S, hvorunder Y AG forhandler og formidler forslag til policer til X A/S, som ultimativt skal accepteres af X A/S.

Alternativt kunne Y AG have indgået aftale med andre forsikringsselskaber inden for koncernen eller med et koncerneksternt forsikringsselskab.

Opsigelsen af samarbejdsaftalen mellem Y AG og X A/S kan efter spørgerens opfattelse sidestilles med opsigelsen af et agentur eller en eneforhandlingsaftale. Efter praksis anses en agent ikke for ejer af kundekredsen, når agenturet kan opsiges fra agenturgiveren. Dette er bl.a. fastlagt i højesteretsdommen (Danica) refereret i TfS 2001,231 H, hvor en agent ifølge en eneforhandlingsaftale ikke kunne anses for ejer af kundekredsen, når eneforhandlingsaftalen ved agenturgiverens opsigelse kunne bringes til ophør.

Samme resultat blev nået i SKM2004.141.LR, hvor Ligningsrådet fastslog, at der ingen goodwillværdi kunne fastsættes ved overdragelse af et dansk grossistselskabs aktiver og passiver til en nystiftet dansk filial. I sagen forelå en eneforhandlingsaftale, som moderselskabet kunne bringe til ophør med 6 måneders varsel.

Retspraksis såvel som sagens faktiske omstændigheder tilsiger således, at der ikke ved opsigelsen af serviceaftalerne mellem Y AG og X A/S og/eller den efterfølgende porteføljeoverdragelse skal fastsættes værdi af goodwill, opgivelse af agentur eller lignende.

Skadesforsikringsaktiviteten vil fremover blive beskattet i Tyskland gennem et der hjemmehørende lokalt fast driftssted. Den tyske selskabsbeskatning er højere end den danske. Overdragelsen er således ikke begrundet i skattemæssige hensyn.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1.

Det lægges til grund for besvarelsen, at den portefølje, der overdrages fra X A/S, udelukkende består af kunder, som er blevet knyttet til X A/S som følge af samarbejdet med Y AG.

Koncernen er ved at omorganisere sin virksomhed.

Selskabet X A/S er blevet spaltet i to. Det ene selskab indeholder reassuranceforsikringsvirksomheden, det andet indeholder skadesforsikringsvirksomheden.

Der spørges, om overdragelse af porteføljen fra X A/S medfører beskatning af goodwill i form af den kundekreds, der er knyttet til X A/S som følge af samarbejdet med Y AG, jf. de tre samarbejdsaftaler.

Ved goodwill forstås i skattemæssig henseende den til en erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller lignende, jf. Ligningsvejledningen, afsnit E.I.4.1.1.

Der er tre betingelser for fastsættelse af goodwill.

For det første (1) skal der være tale om en reel overdragelse af virksomheden (hel eller delvis), herunder det formuegode, der kan bedømmes som goodwill, jf. Ligningsvejledningen, afsnit E.I.4.1.1.1. For det andet (2) skal der være påført den oprindelige indehaver et tab som følge af mistet goodwill, jf. Ligningsvejledningen, afsnit E.I.4.1.1.2. For det tredje (3) skal virksomhedens indtjening og kundekreds kunne begrunde eksistensen af goodwill, jf. Ligningsvejledningen, afsnit E.I.4.1.1.3. Også kundeforhold mellem interesseforbundne parter vil kunne danne grundlag for en skattemæssig ansættelse af goodwill. Jf. ligningsvejledningen, afsnit E.I.4.1.1.3. Det afgørende er ifølge Højesteret i TfS 1997, 222 HRD, hvorvidt en uafhængig køber af virksomheden ville have tillagt det pågældende kundeforhold goodwillværdi.   

Den første betingelse er umiddelbart opfyldt, idet hele porteføljen overdrages til selskabet i Luxembourg.

Efter SKATs opfattelse er imidlertid hverken betingelse 2 eller 3 opfyldt. Det skyldes, at X A/S hidtil har drevet skadesforsikringsvirksomheden i samarbejde med koncernselskabet Y AG i henhold til de tre serviceaftaler. X A/S' ydelse i henhold til aftalerne har alene bestået i at indgå de endelige forsikringsaftaler med kunderne. Y AG har stået for kundekontakt, formidling, forhandling, skadeshåndtering, produktudvikling, vedligeholdelse mm. X A/S har modtaget et honorar på markedsvilkår (working commission) for ydelser i henhold til de tre aftaler. Efter SKATs opfattelse er kunderne således knyttet til Y AG, og ikke til X A/S.

Det er derfor SKATs vurdering, at de endelige forsikringstagere (porteføljen) ikke har værdi i form af goodwill for X A/S, da denne kundekreds pga. arbejdsfordelingen i henhold til serviceaftalerne ikke kan vurderes at være knyttet til X A/S, men derimod til Y AG. 

Uanset om situationen måtte kunne sidestilles med en agentaftale/eneforhandlingsaftale (hvor Y AG er agenturgiver, og X A/S er agenten), som fremhævet af rådgiver, har X A/S ikke haft kundekontakt. Det er derfor udelukket, at X A/S kunne anses for at være ejer af kundekredsen.

SKAT indstiller, spørgsmålet besvares med nej.

Ad spørgsmål 2.

SKAT opfatter spørgsmålet derhen, at der ønskes svar på, om opsigelse af aftalerne i sig selv medfører en værdiforskydning mellem parterne (i givet fald som en gevinst for Y AG), som skal beskattes. Dvs. der ønskes ikke en vurdering af, hvornår eller hvordan de enkelte delelementer af aftalen (fx working comission) konkret skal beskattes.

Det skal understreges, at SKAT, jf. spørgsmålets formulering, ikke har foretaget en skattemæssig vurdering af vilkårene i de tre omtalte serviceaftaler, herunder fastsættelsen af vederlagets størrelse og den skattemæssige behandling af en eventuel kompensation for opsigelsen. SKAT har lagt til grund for besvarelsen, at aftalerne er indgået på markedsvilkår/armslængdevilkår som oplyst.

Når de tre serviceaftaler er indgået på markedsvilkår/armslængdevilkår, kan de skattemæssigt sidestilles med aftaler indgået mellem uafhængige parter.

Opsigelsen i sig selv kan således ikke medføre nogen værdiforskydning til ulempe for X A/S. Det skyldes, at parterne i en aftale indgået på markedsvilkår formodes at have taget højde for kompensation i tilfælde af opsigelse, (såfremt sådan kompensation er relevant/sædvanlig), ved fastsættelsen af aftalevilkårene, herunder vederlaget. Når aftalen er opsagt med gældende varsel og aftalens vilkår i øvrigt er overholdt, er der således ikke grundlag for at antage, at opsigelsen medfører værdiforskydning mellem parterne. 

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.