Dato for udgivelse
20 Mar 2009 14:03
Dato for afsagt dom/kendelse
17 Feb 2009 09:46
SKM-nummer
SKM2009.206.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 4-3029/2007
Dokument type
Dom
Emneord
Sommerhus, parcelhusreglen, ejendom
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt avancen ved sagsøgerens salg af sommerhus var skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Retten lagde vægt på, at sommerhuset, der var opført af sagsøgeren, blev sat til salg kort tid (ca. 2 måneder) efter opførelsestidspunktet, at sommerhuset var beliggende i en afstand på mindre end 2 km fra sagsøgerens helårsbolig, og at sagsøgeren og hendes ægtefælle i afståelsesåret havde erhvervet nabogrunden til sommerhuset. Retten fandt under disse omstændigheder, at sagsøgeren ikke havde godtgjort en reel benyttelse af sommerhuset til private formål i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Retten tillagde ikke oplysninger om forbrug af el og vand betydning, idet de fremlagte forbrugsopgørelser ikke gav et entydigt billede af benyttelsen af sagsøgerens sommerhus, navnlig fordi periodeafgrænsningerne i forbrugsopgørelserne ikke svarede til de perioder, sagsøgeren havde oplyst at have benyttet sommerhuset. Retten frifandt herefter Skatteministeriet.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 E.J.1.6.1

Parter

A
(Advokat Henriette Viskinge Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Jytte Tørsløv

Denne sag angår spørgsmålet om sagsøgerens, As, avance ved salg af et sommerhus, beliggende ...1, er skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 2.

Sagen er anlagt den 24. november 2007. I medfør af overspringsreglen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2 er sagen anlagt uden afventning af Landsskatterettens afgørelse i sagen.

Sagsøger har under sagen nedlagt påstand om, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 nedsættes med 375.415 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Sagsøger købte ved slutseddel af 1. februar 2003 med overtagelse den 15. februar 2003 en ubebygget sommerhusgrund, beliggende ...1. I perioden februar til juni 2003 lod sagsøger et sommerhus opføre på grunden, i det væsentlige bygget af hendes ægtefælle, BA, og svoger, CC. Byggetilladelse blev udstedt 12. marts 2003, og byggeriet blev færdigmeldt 26. juni 2003. Huset blev udbudt til salg med annoncer i dagspressen 23. august 2003, og blev solgt ved skøde af 17. november 2003.

Der er mellem parterne enighed om at sagsøgers avance ved salget kan opgøres til 375.415 kr.

Skatteafdelingen meddelte 18. januar 2005 sagsøger, at man anså avancen for skattepligtig indkomst.

Skatteankenævnet stadfæstede den 18. maj 2006 afgørelsen, og forhøjede sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2003 med avancen.

Af Skatteankenævnets sagsfremstilling, vedlagt brev af 29. maj 2006 til sagsøger, fremgår blandt andet:

"...

1. Indledning

På vegne af A klager SN fra R1 over, at fortjeneste ved salg af sommerhus er anset for skattepligtig.

2. Den påklagede afgørelse

Ved meddelelse om skatteansættelsen af 18.01.2005 har skatteafdelingen forhøjet indkomsten med kr. 375.415 vedrørende fortjeneste ved afståelse af sommerhus ...1. Fortjenesten er anset for skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Som begrundelse for ændringen anfører skatteafdelingen, at fritagelse for beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 kun gælder i det tilfælde, hvor ejendommen har været benyttet til private formål, og skatteafdelingen finder ikke, at A har løftet bevisbyrden for at dette er tilfældet, jf. SKM2003.152.ØLR.

Skatteafdelingen henviser til, at samtidig med køb af grunden på ...1 købte ægtefællen og svogeren også i fællesskab en anden grund på ...2, og at en fortjeneste på kr. 375.415 på ...1 kunne være tilstrækkelig indikation til at sælge dette, førend sommerhuset på ...2 blev opført.

På grundlag af de foreliggende oplysninger og bilag er det endvidere ikke skatteafdelingens opfattelse, at huset på ...1 har kunnet være færdigt i juni måned.

Der henvises endvidere til teksten i skatteafdelingens meddelelse om skatteansættelsen, som i sin helhed er vedlagt som bilag 1.

3. Klagers opfattelse og begrundelse

Ved brev modtaget 08.02.2005 klager revisor over skatteafdelingens afgørelse.

Revisor beskriver byggeforløbet og forklarer, at det ikke passer, når skatteafdelingen anfører, at huset er opført af svogeren alene, da der har deltaget adskillige fra kundens og svogerens omgangskreds, og at svogeren efter opførelse af eget hus ikke er helt ubekendt med arbejdet.

Revisor undrer sig derfor meget over skatteafdelingens påstand, om at bl.a. bilagene viser, at huset ikke kan være færdigt i juni måned. Revisor vedlægger kopi af indkøb af køkkeninventar og andre bilag vedrørende inventar, der vil blive indkøbt, når ejendommen er klar til indflytning.

Endvidere vedlægger revisor billeder fra ejendommen og oplyser, at disse er taget ultimo juni og påviser, at sommerhuset har været anvendt privat i ejerperioden, ligesom der har været et elforbrug, der også viser dette. Revisor bemærker, at der kun er brugt el til lys og komfur mv., da opvarmning er sket med brændeovn. I forbindelse med vandforbruget bemærker revisor, der ikke anvendes vand ved opførelsen af et træhus, hvorfor forbruget vedrører husholdningen.

Der henvises i øvrigt til den fulde tekst i klagen, som er vedlagt som bilag 2.

4. Sagens faktiske forhold

Pr. 15.02.2003 erhvervede A en sommerhusgrund beliggende på adressen ...1, og efter der var bygget på grunden, blev sommerhuset solgt ved skøde af 18.11.2003 og til overtagelse pr. 01.04.2004.

Fortjenesten ved salg af sommerhuset er beregnet til kr. 375.415.

Byggetilladelsen på sommerhuset blev udstedt den 12.03.2003, men den 04.03.2003 fik A påbud fra kommunen om standsning af iværksat byggearbejde, indtil den nødvendige tilladelse blev givet. Huset blev færdigmeldt den 20.06.2003.

Ægtefællen, BA har til skatteafdelingen forklaret, at hans bror alene har opført huset i fritiden, mens revisor efterfølgende har forklaret, at huset er opført med hjælp af adskillige fra As og svogerens omgangskreds. Ægtefællen har ikke selv deltaget i byggeriet, da han var arbejdsløs i hele 2003.

I brev af 29.11.2004 forklarede revisor, at ægteparret ikke kunne blive enige med svogeren om, hvorvidt sommerhuset skulle anvendes til udlejning eller til privat benyttelse, og at de derfor blev nødt til at sælge det. Svogeren har dog ikke været medejer af dette sommerhus.

Sammen med klagen har revisor indsendt diverse bilag vedrørende køb af køkken, spabad, møbler og andet inventar. Bilagene er dateret i perioden 29.04.2003 - 03.06.2003 og er vedlagt som bilag 3. Endvidere foreligger der faktura fra G2 VVS dateret den 28.08.2003 samt en erklæring om, at vvs-arbejdet er udført i april og maj.

Ifølge de foreliggende bilag har ægteparret selv haft annoncer i aviserne den 23. og 24.08.2003 vedrørende fremvisning af sommerhuset, og ifølge faktura fra Danbolig, har dette ejendomsmæglerfirma første gang annonceret sommerhuset til salg den 10.09.2003.

Ifølge årsopgørelse vedrørende el er der i perioden 29.04.2003 (måler opsat) - 23.06.2003 brugt 138 kWh.

Revisor har oplyst, at ægtefællen afholdte en større fest i sommerhuset.

Sammen med klagen er der endvidere indsendt 3 billeder(bilag 4) samt en erklæring fra lederen af børnehaven ... og en forklaring(bilag 5), hvoraf det fremgår, at det ene billede er taget tidligere end den 06.06.2003. På dette billede ses 5 mindre børn i et spabad, mens de 2 andre billeder er taget i køkkenet og stuen i sommerhuset.

Samtidig med købet af ...1 erhvervede ægtefællen, sammen med sin bror, også en sommerhusgrund på adressen ...2. Bebyggelsen af denne grund startede 15.04.2004 og sommerhuset blev færdigmeldt den 19.08.2004. BA og dennes bror ejer stadig dette sommerhus.

5. Skatteankenævnets vurdering og konklusion

Af ejendomsavancebeskatningslovens § 1 fremgår det, at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.

Af lovens § 8, stk. 1 fremgår det endvidere, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder ikke skal medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun såfremt:

  1. ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2 eller
  2. der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller
  3. udstykning ifølge erklæring fra ToldSkat vil medføre væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det ligeledes, at reglerne i stk. 1 også gælder for sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, og hvor ejendommen har opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit efter nærværende stykke.

Bevisbyrden, for at ejendommen har været benyttet privat, påhviler sælgeren. Dette ses også af den foreliggende praksis, hvor der bl.a. kan henvises til Østre Landsrets dom af SKM2003.152.ØLR (bilag 6).

Her havde en skatteyder og to søskende erhvervet hver en tredjedel af en sommerhusejendom ved arveudlæg fra boet efter deres fader. Skattemyndigheder havde ikke anset skatteyderens andel af avancen ved salg af ejendommen for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, idet det ikke blev anset for godtgjort, at skatteyderen havde benyttet sommerhuset på en sådan måde, at dette kunne sidestilles med privat benyttelse som sommerhus. Landsretten lagde vægt på, at skatteyderen og de to søskende straks efter arveudlægget tog skridt til at sælge ejendommen, idet kommissionsaftale og købsaftale vedrørende ejendommen fremstår som indgået med dødsboet. Landsretten lagde endvidere vægt på, at skatteyderens tilstedeværelse på ejendommen var af mindre omfang. Skatteyderens tilstedeværelse på ejendommen fandtes herefter ikke at opfylde kravet til en ejers benyttelse i medfør af ejendomsavancebeskatningsloven.

På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger finder skatteankenævnet det ikke bevist, at A og hendes familie har benyttet sommerhuset til almindelig private formål.

At ægteparret eventuelt har afholdt en privat fest i sommerhuset gør ikke, at det kan betragtes som anvendt privat, idet dette ikke kan anses for sædvanlig privat benyttelse. Ligeledes finder skatteankenævnet ikke, at det indsendte billede af børnehavebørn på besøg under en udflugt viser benyttelse til almindelige private formål. Dette er heller ikke er tilfældes med billederne fra stue og køkken, der blot viser et nyindrettet sommerhus.

Når der samtidig henses til, at huset er sat til salg meget kort tid efter færdiggørelsen og det lave forbrug af el og vand, er skatteankenævnet enigt med skatteafdelingen i, at fortjenesten ved salg af sommerhuset ikke kan anses for skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, men må anses for skattepligtig efter ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Skatteafdelingen afgørelse, hvor indkomsten er forhøjet med kr. 375.415 vedrørende fortjeneste ved afståelse af sommerhus, stadfæstes således.

Der henvises endvidere til særskilt vedlagte forslag til afgørelse af klagen.

Skatteankenævnets møde, den 06.04.2006.

6. Klagers kommentarer til sagsfremstillingen

Skatteankenævnets sagsfremstilling og tilhørende forslag til afgørelse blev sendt til A og revisor den 07.04.2006.

Den 20.04.2006 henvendte revisor sig herefter til sekretariatet og bad om udsættelse af fristen for kommentarer indtil den 03.05.2006. Kommentarer er modtaget ved brev fra revisor den 04.05.2006 (bilag 7).

Revisor fastholder, at salget af sommerhuset ...1 er skattefrit i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven.

Revisor supplerer sine tidligere kommentarer og anfører, at som udgangspunkt har ejertiden ikke særlig betydning i forhold til fritagelse, idet det hovedsageligt er anvendelse, der er det primære.

Revisor forklarer, at det ikke var børnehavebørn, der var på besøg i huset. Dette blev nævnt for at dokumentere, at sommerhuset var færdigt primo juni, da byfesten blev afholdt den 06.06.2003, og billedet blev taget før dette tidspunkt. Revisor kan derfor konstatere, at sommerhuset blev taget i brug før dette tidspunkt og har kunnet benyttes til private formål i et par måneder, inden det blev sat til salg.

Revisor har vedlagt et album med yderligere billeder og anfører, at der er billeder af børn i pyjamas og af ejer med ægtefælle og familie, hvor man kan konstatere, at det er mørkt udenfor, revisor anfører, at dette stemmer overens med, at at familien har overnattet i huset ved flere lejligheden. Ydermere er der vedlagt billeder af byggeforløbet. Eksemplar på de tilsendte billeder er vedlagt som bilag 8.

Revisor anfører, at tidsforløbet således vil være, at huset var færdigt i starten af juni og derefter anvendes privat, indtil det sættes til salg sidst i august. I denne periode har der været anvendt 8 m3 vand, hvilket efter revisors opfattelse er et rimeligt forbrug.

7. Skatteankenævnets endelige afgørelse

Skatteankenævnet finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger, der giver nævnet anledning til en ændret opfattelse af sagen. Der henvises i øvrigt i det hele til skatteankenævntets begrundelser i sagsfremstillingens punkt. 5.

Det er således skatteankenævntes opfattelse, at de tilsendte billeder nærmere dokumenterer, at A og hendes familie har benyttet sommerhuset til almindelige private formål. At familien har opholdt sig omkring huset under opførelsen, og at der eventuelt i et enkelt tilfælde har været overnattet i huset finder skatteankenævnet ikke har betydning i denne forbindelse.

Skatteankenævnet har derfor truffet afgørelse i henhold til det tidligere fremsendte forslag, og skatteafdelingens afgørelse, hvor indkomsten er forhøjet med kr. 375.415 vedrørende fortjeneste ved afståelse af sommerhus, stadfæstes således.

Der udskrives særskilt afgørelse af klagen.

Skatteankenævnets møde, den 18.05.2006.

..."

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at sagsøgers ægtefælle og svoger ved skøde lyst 13. august 2003 sammen købte den ubebyggede nabogrund, ...2. Sagsøgers ægtefælle blev eneejer af denne i marts 2004.

Sagsøgers helårsbopæl i skatteåret 2003 var et parcelhus, beliggende ...3, hvilken adresse har en afstand på 1,6 km. til ...1.

Om el- og vandforbrug på ejendommen i ejerperioden er der til sagen oplyst følgende:

vand

15. februar - 31. december 2003

8

 

m3

el

29. april - 23. juni 2003

138

 

Kwh.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at hun har været gift med BA. De har sammen to børn, der i 2003 var henholdsvis 2 og 4 år. Den ældste gik i ... Børnehave. Familien havde bopæl i et parcelhus på ...3. I februar 2003 købte hun en grund på ...1, der er beliggende 1-2 km fra ...3. Hendes ægtefælle var arbejdsløs på tidspunktet, mens hun havde arbejde. Det blev derfor hende, der kom til at stå som ejer af grunden. Det var hendes ægtefælle, der sammen med hendes svoger, CC, der stod for byggeriet af sommerhuset, der blev opført på grunden. Byggeriet stod på straks fra købet og frem til 1. juni 2003. Under byggeriet lånte de strøm fra naboen, idet der først i slutningen af april blev opsat strøm på grunden. Hun husker, at der var byfest den 5-10. juni 2003, og at sommerhuset stod færdigt før byfesten.

Samme år købte de af samme sælger en anden sommerhusgrund, ...2, for at have den til at "stå". Så vidt hun husker, blev denne grund købt efter ...1, muligt i august 2003, hun husker det ikke nærmere. Hun mener, at det efter, at de var færdige med byggeriet i ...1.

De havde planlagt at bruge sommerhuset på ...1 til fritidsophold, sammen med svogeren CC og hans familie. Allerede i maj 2003 indrettede de sommerhuset fuldt ud med alt inventar, også bestik og køkkentøj. De opholdt sig i huset i weekender samt enkelte aftener. De brugte det meget, indtil det blev solgt. Hun husker ikke, hvornår det blev besluttet at sælge sommerhuset. Det blev besluttet at sælge, fordi de var uenige med CC om, hvorvidt sommerhuset skulle udlejes, eller alene benyttes til privat brug. CC havde medbestemmelse om dette, fordi han havde været med til at bygge sommerhuset. CC var ikke formelt medejer, og havde ikke betalt for materialer til byggeriet. Men CC havde deltaget i byggeriet, og havde derfor også ret til at bruge det.

Den fremlagte fotoserie i sagen viser sommerhuset og familieliv på ...1. Hun husker ikke nærmere, hvornår de er taget.

Når de benyttede sommerhuset, brugte de mest brændeovn, og mindre den elvarme, der var installeret. Vand brugte de ikke meget af, da børnene f.eks. på hverdagsaftener blev badet på ...3, før de tog i sommerhus.

Den sælger, de havde købt ...2 og ...1 af havde flere grunde til salg, og havde de haft pengene, havde de måske købt mere end 2 grunde.

BA har forklaret blandt andet, at han blev skilt fra A i 2005. Formålet med købet af ...1 var at opføre et sommerhus og benytte dette til privat brug samt udlejning. Han var selv arbejdsløs, da de købte grunden på ...1 i februar 2003. Da A havde arbejde, stod hun som køber. Grunden ...2 blev købt midt på sommeren 2003. Den havde været til salg samtidig med ...1, og da det gik så godt med at bygge sommerhuset der sammen med CC, talte de om at de jo kunne have hver sit sommerhus. Derfor købte han sammen med CC ...2. Både han og CC havde tidligere erfaring fra selvbyggeri.

Vedrørende byggeriet på ...1 forklarede han nærmere, at de begyndte i februar 2003, og at huset stod færdig primo juni 2003.

I byggeperioden købte de strøm fra grundens sælger, da der ikke var etableret byggestrøm på grunden. De brugte meget lidt vand under byggeriet, da der blev bygget med flydende beton. Sommerhuset er i øvrigt et træhus, så de har kun brugt vand til afvaskning af redskaber.

Sommerhuset var fuldt udstyret med inventar allerede ultimo maj 2003.

Selv om de boede ca. 1 1/2 km derfra i et helårshus med have, fandt de det attraktivt at bygge et sommerhus til fritidsbrug. De anvendte sommerhuset et antal weekends og flere aftener.

CC havde hjulpet til med byggeriet, og blev derfor anses havende halvpart i sommerhuset, selv om han ikke formelt stod på skødet. De blev uenige om, hvorledes sommerhuset skulle benyttes, CC ville gerne udleje, og det ville han og A ikke. De blev derfor enige om, at sælge sommerhuset. CC modtog også halvdelen af As fortjeneste ved salget.

I sommeren 2003 købte han sammen med CC som nævnt den ubebyggede grund ...2. De ville have købt den tidligere, og regnede nu med at have et sommerhus hver. De har ikke ejet andre sommerhus.

Vedrørende forbrug af strøm forklarede han nærmere, at selv om ...1 fik tilsluttet strøm ultimo april 2003, så købte de fortsat strøm fra naboen, da der ikke var tilgængelig strøm før de sidste to uger i byggeperioden. Beslutningen om salget af ...1 blev truffet i juli/august 2003. Familien benyttede ...1, indtil køberen overtog huset 1. februar 2004.

CC har forklaret blandt andet, at A er søster til hans ægtefælle. Han boede i 2003 med sin ægtefælle i ...4, og arbejdede på G1. Familierne kom meget sammen, havde jævnaldrende børn, og ønskede et sommerhus som fælles mødested. Da han var på forældreorlov i 3 måneder fra februar 2003 havde han tid til at styre byggeriet af sommerhuset på ...1. Han tænkte ikke nærmere over, at kun A stod som ejer af ejendommen.

I 2003 var sommerhusmarkedet svært, og der var få grunde til salg. De to familier talte om, at de kunne investere og udleje hver sit sommerhus. Han deltog i byggeriet på ...1, der sluttede primo juni 2003, samtidig med at han begyndte at arbejde igen efter sin orlovsperiode. ...2 købte han i fællesskab med svogeren BA, han kan ikke forklare nærmere hvorfor. Han er siden købt ud af BA, der nu er eneejer.

Om byggeriet på ...1 forklarede han nærmere, at der ikke var strøm på grunden i starten af byggeriet, og at de derfor købte strøm fra naboen, næsten helt frem til afslutningen af byggeriet. Da de byggede med færdigblandet beton, brugte de ikke meget vand i byggeperioden.

Efter færdiggørelsen brugte de huset i fællesskab eller hver for sig, i weekends, om aftenen og i ferier. De havde bygget sommerhuset til fælles brug, men han havde selv regnet med, at det skulle udlejes også. Dette var A og BA uenige i, og de besluttede derfor at sætte sommerhuset til salg i august 2003. Han modtog selv halvdelen af fortjenesten ved salget, hvilket ikke er oplyst til skattevæsenet.

VF har forklaret blandt andet, at han er tidligere leder af børnehaven ..., hvor As børn gik. A var tillige medlem af børnehavens bestyrelse fra ca. 2001 til 2005. Han husker at det fremgik af børnenes stamkort, at post til A skulle sendes til en sommerhusadresse, men han husker ikke, hvornår dette var tilfældet. Der er byfest den første uge i juni hvert år.

NK har forklaret blandt andet, at han havde en svend i arbejde på ...1. Fakturaen for dette arbejde dækker diverse opgaver for hele byggeperioden. At fakturaen først er udstedt i august 2003, længe efter arbejdets afslutning, er der intet usædvanligt i for hans virksomhed.

Parternes anbringender og procedure

Sagsøger har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 26. august 2008, der er sålydende:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at sagsøger opfylder betingelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, hvorfor avance ved salg af sommerhuset beliggende ...1 er skattefrit.

Det gøres videre gældende, at betingelsen i ejendomsavancelovens § 8, stk. 2 om, at sagsøger og hendes familie skal have anvendt sommerhuset til almindelige private formål, inden salget af sommerhuset, er opfyldt.

I henhold til ordlyden af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 2 er avancen ved salg af et sommerhus skattefrit, hvis betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, opfyldt. Det er dog en forudsætning for at undgå beskatning af avancen ved salget af et sommerhus, at dette har været benyttet til private formål i hele eller en del af den periode, hvor ejeren har ejet sommerhuset.

Det afgørende i nærværende sag er således, hvorvidt det kan lægges til grund, at sagsøger har anvendt sommerhuset til et privat formål i hele eller i en del af den periode, hvor hun har ejet sommerhuset.

Skatteankenævnet har anset det for udokumenteret, at sommerhuset har været anvendt til private formål. Der er herved henset til, at sommerhuset er sat til salg kort tid efter færdiggørelsen samt, at der er lavt el- og vandforbrug. Skatteankenævnet har i den forbindelse henvist til Østre Landsrets dom refereret i SKM2003.152.ØLR.

Østre Landsrets dom refereret i SKM2003.152.ØLR omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt salget af et sommerhus var skattefrit jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Sagens nærmere omstændigheder var, som følger: Skatteyderen og dennes to søskende havde erhvervet hver en tredjedel af en sommerhusejerdom ved arveudlæg fra boet efter deres fader.

Skattemyndighederne havde ikke anset skatteyderens andel af avancen ved salg af ejendommen for skattefri i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, idet det ikke blev anset for godtgjort, at skatteyderen havde benyttet sommerhuset på en sådan måde, at dette kunne sidestilles med privat benyttelse som sommerhus. Det fremgår af sagens faktum, at der fra den 1. januar 1997 til salget den 20. juli 1997 havde været et forbrug på el på 10 kWH og af vand på 1 m3. Huset havde elvarme. Skatteyderen og dennes søskende erhvervede sommerhuset ved arveudlæg pr. 1. april 1997.

Landsretten lagde vægt på, at skatteyderen og de to søskende straks efter arveudlægget tog skridt til at sælge ejendommen. Der blev herved henset til, at kommissionsaftale og købsaftale vedrørende ejendommen fremstod som indgået med dødsboet. Landsretten lagde endvidere vægt på, at skatteyderens tilstedeværelse på ejendommen var af mindre omfang, og at skatteyderens tilstedeværelse dels var som led i salgsbestræbelser, dels var for at besøge søsteren, der var bosiddende i ejendommen i en del af perioden. Skatteyderens tilstedeværelse på ejendommen fandtes herefter ikke at opfylde kravet til en ejers benyttelse i medfør af ejendomsavancebeskatningsloven, hvorfor avancen ved salget af sommerhuset blev anset for skattepligtigt.

Østre Landsrets dom refereret i SKM2003.152.ØLR er ikke sammenlignelig med nærværende sag. I førnævnte afgørelse blev salgsbestræbelserne sat i værk straks efter arveudlægget. Selve kommissionsaftalen/købsaftalen fremstod da også som indgået med dødsboet. Desuden havde skatteyderen kun været i sommerhuset, enten når hun besøgte søsteren, der boede der i en periode, eller i forbindelse med salgsbestræbelser. Huset kunne derfor ikke anses for at have været brugt til private formål.

Kontorchef Karsten Vesterø, kontorchef i Told- og Skattestyrelsen har i en artikel refereret i TfS 2005.176 gennemgået praksis for kravene til beboelse af helårsbolig og benyttelse af sommerbolig, for at ejendommene anses for at have opfyldt betingelserne for at kunne afstås skattefrit.

I artiklen er blandt anført følgende om "sommerhusreglen":

"Sommerhusreglen

Skattefritagelsesreglen for sommerhuse er langt lettere at opfylde end reglen for helårssommerhuse. Ifølge bestemmelsen er betingelsen for skattefrihed kun, at sommerhuset har været benyttet privat i en periode. Praksis på dette område er lempelig, men der er selvfølgelig en grænse, hvor man må sige, at sommerhuset kun har været ejet, men ikke benyttet.

Østre Landsret har afgjort en sag den 17/3 2003 SKM2003.152.ØLR til ugunst for skatteyderen. Sagen drejede sig om tre søskende, som hver erhvervede en tredjedel af et sommerhus ved arveudlæg efter deres far. Erhvervelsen er formentlig sket efter reglen om, at det kan ske til værdien efter den offentlige vurdering, 15 pct. De tre søskende gik straks i gang med salgsbestræbelser og fik indgået en formidlingsaftale om salg allerede godt tre uger efter erhvervelsen. Formidlingsaftalen blev endda indgået mellem boet og ejendomsmægleren og ikke mellem de tre søskende og ejendomsmægleren. Allerede omkring tre måneder efter overtagelsen blev sommerhuset solgt. Selv om skatteyderen efter det oplyste opholdt sig sporadisk i sommerhuset, lykkedes det ikke at overbevise landsretten om, at der var tale om privat benyttelse i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Mest diskvalificerende var formentlig, at de tre søskende tog skridt til at sælge ejendommen straks efter arveudlægget.

Sagen havde med andre ord stillet sig meget bedre, hvis de tre søskende rent faktisk i en periode efter overtagelsen af sommerhuset havde benyttet sommerhuset til fritids- og ferieformål. Der er heller ikke her noget krav om, hvor længe benyttelsen skal vare, men den skal i hvert fald foregå i tiden før, man går i gang med at videresælge sommerhuset.

Benyttelseskravet for sommerhuset er betydeligt lettere at opfylde end beboelseskravet for helårsboliger. Denne forskel gør det interessant at definere, hvornår en ejendom falder ind under sommerhusetbegrebet.

... "

Som det fremgår af det ovennævnte citerede fra artiklen i TfS 2005.176 er skattefritagelsesreglen for sommerhuse langt lettere at opfylde end reglen for helårssommerhuse.

Betingelsen for skattefrihed er således kun, at sommerhuset har været benyttet privat i en periode. Det anføres videre, at praksis på dette område er lempelig.

I nærværende sag har sommerhuset været endeligt opført i starten af juni 2003 og det sælges den 17. november 2003 til overtagelse den 1. januar 2004.

I den pågældende periode har sommerhuset været anvendt af sagsøger og hendes familie til private formål.

Skatteankenævnet har lagt til grund, at sagsøger ikke har dokumenteret, at sommerhuset har været anvendt til private formål i et omfang, der medfører, at avancen ved salget af sommerhuset er skattefrit, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Der er herved henset til, at sommerhuset er sat til salg kort tid efter færdiggørelsen, samt at der er lavt el- og vandforbrug. Skatteankenævnet har i den forbindelse henvist til Østre Landsrets dom refereret i SKM2003.152.ØLR.

Det gøres gældende, at sagsøger har dokumenteret, at sommerhuset har været anvendt sommerhus til private formål, således at avancen er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Der skal henses til, at den periode, hvor sagsøger har anvendt sommerhuset, er i perioden fra primo juni til november 2003. Det er altså for en stor del af perioden tale om sommerperioden, hvor et eventuelt el-forbrug vil være ganske lavt.

På trods af at der var installeret el-varme i sommerhuset, blev dette opvarmet af en brændeovn. Brænde til brændeovnen fik sagsøger fra grunden. Vandforbruget må ligeledes anses for at være rimeligt. Til sammenligning skal henvises til, den fremlagte opgørelse over vandforbruget fra årene efter overdragelsen. Det fremgår heraf, at den nye ejer fra perioden til 31. december 2003 til den 4. juni 2004 alene har anvendt 7.000 liter vand, hvilket er 1000 liter vand mindre, end sagsøger har anvendt.

For så vidt angår sommerhuse gør det sig gældende, at elforbrug og vandforbrug kan variere meget alt efter vejrforhold og om sommerhuset har været anvendt til udlejning. Anvendes spabadet meget vil dette ligeledes påvirke forbruget af såvel vand som el betydeligt.

I perioden fra 16. april 2003 til 3. juni 2003 blev der indkøbt køkkenudstyr, møbler, inventar og spabad til sommerhuset. De foretagne indkøb understøtter sagsøgers oplysninger om, at sommerhuset var færdigbygget, og at sommerhuset rent faktisk blev anvendt privat. Der blev ikke kun købt møbler, men også køkkenudstyr, såsom glas og andre småting. Endvidere blev der indkøbt madrasser og dyner, hvilket ligeledes indikerer, at sommerhuset rent faktisk skulle anvendes af skatteyderens og hendes familie. Det er korrekt som anført af sagsøgte, at det er sædvanligt, at sommerhuset overdrages med inventar. Det er imidlertid også en forudsætning for at anvende sommerhuset, at det indeholder inventar herunder køkkenremedier.

Der er under sagen fremlagt billeder fra sommerhuset. Billederne viser det færdigindrettede sommerhus, som anvendes af familierne. Det fremgår således af billederne, at børnene har været i spabad i sommerhuset, samt at der har været afholdt middag i sommerhuset. Endelig fremgår det af et af billederne, at børnene har nattøj på, og det er mørkt udenfor, det må derfor lægges til grund, at sagsøger og hendes familie har overnattet i sommerhuset.

Der er endvidere fremlagt dokumentation for, at ejendommen er forsøgt solgt fra den 23. - 24. august 2003, men først endeligt er afhændet den 17. november 2003 til overtagelse den 1. april 2004. Det må derfor lægges til grund, at sagsøger og hendes familie har anvendt sommerhuset på ...1 fra begyndelsen af juni måned 2003 og indtil overtagelsen.

Det forhold, at ejendommen er beliggende ca. 1,6 km fra parternes egen bopæl ændrer ikke på, at ejendommen har været anvendt til sommerhus i den pågældende periode.

I nærværende sag må det anses for dokumenteret, at ejendommen ...1 har været færdigopført senest på det tidspunkt, hvor der afholdes byfest, nemlig den 6. juni 2003. Der er ligeledes fremlagt billeder, hvoraf det klart fremgår, at sagsøger og hendes familie har haft ophold i ejendommen og har overnattet i denne.

På baggrund af det ovenfor anførte gøres det helt overordnet gældende, at sagsøger opfyldte betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, hvorfor avancen ved salg af sommerhuset beliggende ...1 er skattefrit.

Ifølge bestemmelsen er betingelsen for skattefrihed kun, at sommerhuset har været benyttet til privat formål en del af ejertiden. Praksis for hvornår sommerhuset anses for anvendt til private formål, således at avancen er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, er lempelig.

Som følge heraf gøres det gældende, at det må anses for dokumenteret, at sagsøger har anvendt sommerhuset beliggende ...1 til private formål, mens hun har ejet sommerhuset. Idet betingelser for at afstå sommerhuset skattefrit jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 således er opfyldt, skal sagsøger ikke beskattes af avancen ved salget. Det gøres videre gældende, at sagsøger har løftet den lempelige bevisbyrde, om at hun har anvendt sommerhuset til privat benyttelse, således at sommerhuset kan afstås skattefrit i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2. Henset hertil skal sagsøger ikke beskattes af avancen fra salget af ejendommen beliggende ...1."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument af 26. august 2008, der er sålydende:

"Til støtte for sagsøgerens påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har bevist, at betingelsen for skattefritagelse i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, er opfyldt. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret, at ejendommen er benyttet til privat formål i lovens forstand.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, er skattefrihed betinget af, at den omhandlede ejendom rent faktisk har været anvendt til privat benyttelse i en del af eller hele den periode, hvori skatteyderen har ejet ejendommen, jf. f.eks. SKM2003.152.ØLR og SKM2007.276.ØLR.

Bevisbyrden for, at denne betingelse er opfyldt, påhviler sagsøgeren, og det gøres gældende, at denne bevisbyrde ikke er løftet. Der er ingen objektive omstændigheder, der godtgør en egentlig privat benyttelse, men der er en række omstændigheder, der skaber en kraftig formodning imod, at sommerhuset faktisk har været anvendt til egentlig privat benyttelse, før det blev sat til salg.

Til støtte herfor henvises navnlig til,

at

ejendommen blev sat til salg, allerede 2 måneder efter sommerhuset blev færdigmeldt,

 

at

der ikke er godtgjort omstændigheder, der viser, at et sådant hurtigt salg ikke var hensigten med sommerhusets opførelse,

 

at

sagsøgerens ægtefælle og svoger i samme indkomstår (indkomståret 2003) erhvervede nabogrunden beliggende ...2, hvorpå de ligeledes opførte et sommerhus,

 

at

det under henvisning til ejendommens beliggenhed forekommer usandsynligt, at sagsøgeren har benyttet ejendommen som sommerbolig. Boligen var således kun beliggende 1,6 kilometer fra sagsøgerens daværende bopæl på ...3, og

 

at

det registrerede el- og vandforbrug for ejendommen har været usædvanligt lavt (bilag 9 og 10), og i øvrigt i vidt omfang knytter sig til byggefasen.

Det bemærkes i den forbindelse videre, at det samlede elforbrug, i perioden fra aflæsningsmåleren blev opsat den 29. april 2003 til den 23. juni 2003, udgjorde 138 Kwh. Denne periode dækker, på nær få dage, alene perioden fra før byggeriet blev færdigmeldt den 26. juni 2003, hvorfor det må lægges til grund, at der helt overvejende er tale om forbrug, som alene er medgået ved sagsøgerens opførelse af sommerhuset (byggefasen). Det er herudover udokumenteret, at sagsøgeren i perioden efter eltilslutningen på ejendommen den 29. april 2003 skulle have købt el andetsteds fra, ligesom det anførte herom i øvrigt forekommer usandsynligt. Selv hvis sagsøgeren i denne periode måtte have købt el fra KL og TL, udelukker dette selvsagt ikke, at der i den pågældende periode ligeledes er anvendt 138 kWh fra sagsøgerens egen eltilslutning til byggeriet.

For så vidt angår vandforbruget, hvor afregningsperioden går fra den 15. februar 2003 til den 31. december 2003, må det også lægges til grund, at en betydelig del af vandforbruget kan henføres til byggeperioden. Dette navnlig henset til, at vandmålerne blev tilsluttet allerede i forbindelse med byggeriet påbegyndelse. Selv hvis det som anført af sagsøgeren må lægges til grund, at sagsøgeren har fået leveret flydende beton til såvel sokkel som gulv i sommerhuset, dokumenterer dette ikke, at vandforbruget under byggefasen har været beskeden, allerede fordi der ved opførelsen af et sommerhus anvendes vand til mange formål. I øvrigt bemærkes, at den beskedne mængde indkøbt, flydende beton på 7,75 m3, anvendt til fundamentet, jf. bilag 18, på ingen måde kan udgøre den mængde beton, der må have medgået til at opføre fundamentet. Det i processkrift 2 fremlagte bilag 21 og den tilhørende opgørelse i selve processkriftet over vandforbrug for de efterfølgende ejere af sommerhuset er desuden helt uden betydning for nærværende sag, allerede fordi de ikke vedrører sagsøgerens forhold.

Allerede den 23. august 2003, og dermed under 2 måneder efter færdigopførelsen af sommerhuset, indrykkede sagsøgeren en salgsannonce i Jyllandsposten. Det må lægges til grund, at sagsøgeren ikke indrykkede annoncen selv samme dag, sagsøgeren besluttede sig for at sælge sommerhuset, og det må derfor lægges til grund, at beslutningen om salg blev truffet på et tidspunkt forinden den 23. august 2003. Når sommerhuset, jf. bilag 15, samtidig først blev færdigmeldt den 26. juni 2003 er der således tale om meget nær tidsmæssig sammenhæng mellem sommerhusets opførelse og beslutningen om salg. Dette forhold underbygger den kraftige formodning om, at sommerhuset ikke i lovens forstand har været anvendt til egentlig privat benyttelse, før det blev sat til salg.

At sommerhuset i øvrigt ikke har været færdigopført så tidligt som hævdet af sagsøgeren - og tilsyneladende endnu senere end færdigmeldelsestidspunktet - underbygges af den fremlagte faktura fra G2 VVS (bilag 16), der tydeligt viser, at en række væsentlige bygningskomponenter først blev leveret i august 2003. Det bemærkes i den forbindelse, at det har formodningen meget imod sig, at VVS-firmaet først skulle have fremsendt faktura for sit arbejde flere måneder efter færdiggørelsen heraf.

Som begrundelse for at sælge sommerhuset ganske kort tid efter opførelsen er det i processkrift 1 nu anført, at sommerhuset var et "familieprojekt", hvorfor svogeren af denne grund skulle have medindflydelse på sagsøgerens disposition over sommerhuset. Forklaringen om, at der skulle være tale om et familieprojekt, er i det hele udokumenteret, og det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at forklaringen først fremkommer på et så sent tidspunkt i sagens forberedelse. Hertil kommer, at det i sig selv forekommer usædvanligt, at en person uden ejerskab til et sommerhus har indflydelse på en så afgørende beslutning som afhændelse af sommerhuset, ligesom forklaringen i øvrigt forekommer bemærkelsesværdig, når henses til, at begge familier jo var medejere af sommerhuset, som blev opført på nabogrunden beliggende ...2.

Sagsøgeren har ikke i øvrigt tilvejebragt oplysninger, der dokumenterer, at sommerhuset reelt har været benyttet til private formål. I den forbindelse bemærkes det særligt, at det forhold, at sagsøgeren, i den korte periode før sommerhuset blev sat til salg, eventuelt måtte have afholdt et eller flere middagsarrangementer eller tilbragt en weekend i sommerhuset, ikke i sig selv kan føre til, at sommerhuset kan afstås skattefrit i medfør af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

For så vidt angår de fremlagte kopier af nogle billeder og de hævdede tidsmæssige sammenhænge, herunder henvisningen til nummereringen af billederne i forhold til byfesten den 6.-7., bemærkes, at det anførte er helt udokumenteret og derfor ikke kan lægges til grund. Videre bemærkes, at billederne er udaterede, og det fremgår således ikke, om billederne vedrører perioden før eller efter sagsøgerens underskrift på købsaftalen. Som ovenfor nævnt bringer enkeltstående ophold i et sommerhus, der sættes til salg ganske kort efter sommersommerhusets opførelse, heller ikke avancen ved salget ind under undtagelsesbestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Den omstændighed, at sagsøgeren har indrettet sommerhuset med indkøbt inventar, dokumenterer heller ikke, at sommerhuset har været benyttet til private formål. Det er helt sædvanligt, at alt inventar medfølger ved salget af sommerhuset, således som det også var tilfældet her, jf. skødets § 1 (bilag 12, side 2)."

Rettens begrundelse og resultat

Retten må efter sagens oplysninger lægge til grund at sagsøger og hendes ægtefælle i indkomståret 2003 hver købte en ubebygget sommerhusgrund, beliggende i en afstand af mindre end to kilometer fra deres helårsbopæl, der var et parcelhus med have. Det lægges videre til grund at det sommerhus, sagsøgers ægtefælle og svoger opførte på hendes grund, blev meldt færdigopført til byggemyndighederne ultimo juni 2003, og at det blev udbudt til salg mindre end 2 måneder efter, ligesom sagsøgers ægtefælle påbegyndte opførsel af et sommerhus på sin grund ½ år senere. Det bemærkes herved at retten ikke tillægger oplysningerne om forbrug af el og vand betydning, da disse ikke giver noget entydigt billede af benyttelsen af sagsøgers sommerhus, navnlig fordi periodeafgrænsningen ikke svarer til den periode, sagsøger har oplyst at have benyttet det til beboelse.

Sagsøger har ved forklaringer, afgivet af parten og familiemedlemmer, oplyst at have benyttet sommerhuset et antal aftener og weekender fra primo juni 2003. Disse forklaringer er alene støttet af udaterede fotos af sammenkomster i sommerhuset, som retten ikke finder kan tillægges betydning i sagen, da sagsøger efter sin forklaring også benyttede sommerhuset efter salget og frem til købers overtagelse 1. januar 2004.

Sagsøger findes ikke på dette grundlag at have godtgjort reelt at have benyttet ejendommen til privat formål, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 2.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet.

Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 27.500 kr. incl. moms til dækning af advokatomkostninger.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøger inden 14 dage betale 27. 500 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter