Dato for udgivelse
14 May 2009 16:00
Dato for afsagt dom/kendelse
02 Apr 2009 13:20
SKM-nummer
SKM2009.340.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
08-03645
Dokument type
Kendelse
Emneord
Husstand, ejendomsavancebeskatning
Resumé

En ejendom kunne sælges skattefrit, da det måtte antages, at den havde tjent til bolig for klagerens husstand.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1

Henvisning
E.J.1.6.1

Klagen vedrører forståelsen af begrebet "husstand" i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 277.373 kr., idet ejendommen Y1, ikke i ejertiden anses for at have tjent til bolig for klageren eller hendes husstand.

Klageren har ikke anset avancen for skattepligtig.

Landsskatteretten nedsætter klagerens avance til 0 kr., idet avancen anses for skattefri.

Sagens oplysninger

Klageren og KO indgik ægteskab i 1996. Parret fik i 1998 en datter og i 2002 en søn.

I maj 2005 købte parret ejendommen Y1, i lige sameje for 2.200.000 kr. Parret overtog ejendommen, der er en ejerbolig til beboelse, pr. 7. februar 2006. Grunden har et areal på 898 m².

Parrets hidtidige bopæl, ejendommen beliggende Y2, blev solgt til overtagelse i februar 2006.

I oktober 2005 besluttede klageren at ophæve samlivet med KO, hvorefter hun flyttede til Y3.

Parret blev separeret i november 2005 og skilt pr. 7. september 2006.

KO flyttede den 15. februar 2006 ind i ejendommen Y1, idet ejendommen efter det oplyste ikke kunne sælges inden overtagelsesdagen i februar 2006.

Ifølge CPR-registret havde klageren og parrets søn folkeregisteradresse på Y3 fra den 21. november 2005 til den 1. august 2008, hvorefter hun flyttede til Y4.

KO havde folkeregisteradresse på Y2 til den 15. februar 2006, hvor han flyttede til Y1 sammen med datteren.

Datteren flyttede fra Y1 til Y3 den 1. maj 2005, og derefter til Y4 den 1. august 2006.

Efter det oplyste delte klageren og KO forældremyndigheden over børnene, og børnene opholdt sig til at begynde med på skift i 7 dage hos hver af forældrene.

Den 17. april 2006 indgik klageren og KO en aftale om samvær for KO. Af aftalen fremgår bl.a., at KO inden for en 14-dagesperiode skulle have børnene i 5 dage og klageren i 9 dage. Aftalen gælder fra 10. maj 2006.

Ifølge en afgørelse om børnebidrag dateret 10. maj 2006 skulle KO fra den 1. maj 2006 hver måned betale 900 kr. i bidrag til hvert af de to børn.

Ifølge indberettede kontroloplysninger har klageren i 2006 modtaget børnefamilieydelse til de to børn med 17.172 kr., medens KO har modtaget børnefamilieydelse med 4.848 kr. og børnetilskud med 2.181 kr.

Y1 blev ifølge en købsaftale dateret den 23. marts 2006 solgt til tredjemand til overtagelse den 1. juli 2006.

Det er ubestridt, at der ved salget blev realiseret en avance på 554.747 kr., hvoraf klagerens andel udgjorde 277.373 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet med 277.373 kr., idet avance ved salget af ejendommen Y1ikke i ejertiden anses for at have tjent til bolig for klageren eller hendes husstand efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af et enfamilieshus er under visse betingelser fritaget for beskatning efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Én af disse betingelser er, at ejendommen tjener eller har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand.

Klageren har ikke på noget tidspunkt beboet ejendommen Y1. Det fremgår imidlertid af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, at hvis klagerens husstand har anvendt ejendommen som bolig, er dette tilstrækkeligt for skattefritagelse af den opgjorte ejendomsavance. Det er således afgørende, om et af eller begge børnene kan siges at have beboet ejendommen, som tilhørende hendes husstand, idet samlivet med tidligere ægtefælle i skattemæssig henseende er ophævet ved separationen i november 2005, jf. kildeskattelovens § 4 stk. 3.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2007, afsnit E.J. 1.6.1, at begrebet husstand fortolkes snævert til ægtefælle og/eller mindre børn.

En skatteyder i en tilsvarende sag har overfor Østre Landsret gjort gældende, at han skulle fritages for at betale skat af fortjenesten ved salget af sit hus, fordi hans to mindreårige børn havde boet i huset, idet børnene udgjorde en del af hans husstand, selv om han ikke selv boede der og aldrig havde gjort det, hvilket han imidlertid ikke fik medhold i, jf. nærmere SKM2004.102.ØLR.

Klagerens mindreårige barn/børn har boet i ejendommen Y1 sammen med faderen, og det fremgår at både klageren og faderen i indkomståret 2006 har modtaget børnefamilieydelse/børnetilskud - hvilket kun udbetales til den af forældrene, der har barnet/børnene hos sig - på henholdsvis 17.172 kr. og 7.029 kr.

Samlivet var i skattemæssig henseende efter det oplyste allerede ophørt på det tidspunkt, hvor faderen sammen med datteren flyttede ind i ejendommen Y1.

Klageren har ikke haft forsørgerpligten overfor børnene alene, idet også faderen har modtaget børnefamilieydelse, og derfor må antages at have forsørgerpligt for børnene i de perioder, hvor de boede hos ham. Dette kan ligeledes være årsagen til, at børnenes far ikke har betalt børnebidrag i den periode, hvor børnene har haft bolig hos ham.


Klageren har efter at have set nævnets forslag til afgørelse, bl.a. oplyst, at hun sædvanligvis havde sønnen boende. Hertil bemærkes, at det tidligere er oplyst, at sønnen boede hos faderen halvdelen af tiden i den omhandlede periode.

Endvidere har klageren oplyst, at hun har modtaget børnefamilieydelse/børnetilskud for sønnen, og at hun har afholdt udgifterne til bl.a. sønnens børnehaveplads, samt at der ikke blev ydet søskenderabat til de to børn.

På denne baggrund er det nævnets opfattelse, at datteren ikke kan anses for at have tilhørt klagerens husstand i den eller de perioder, hvor hun har boet sammen med faderen og været tilmeldt faderens adresse i folkeregisteret.

Efter at have fået forelagt de seneste oplysninger om at sønnen sædvanligvis opholdt sig hos klageren, der også afholdt udgifter for og modtog offentlige ydelser til sønnen, er det nævnets opfattelse, at sønnen reelt må anses for at have haft bopæl hos moderen i den omhandlede periode. Faderens bopæl kan derfor ikke anses for at have tjent til bolig for ham i ejendomsavancebeskatningslovens forstand. Sønnens ophold hos faderen har i stedet haft karakter af kortvarige ophold/besøg.

Klagerens avance ved salget af Y1 omfattes herefter ikke af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for 2006 nedsættes med det forhøjede beløb, 277.373 kr.

Klagerens andel af ejendomsavancen vedrørende salget af ejendommen Y1, er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og således fritaget for beskatning, idet ejendomsarealet for ejendommen var under 1400 m², og ejendommen endvidere har tjent til bolig for klagerens husstand i ejerperioden, idet sønnen, der havde folkeregistreret bopæl hos klageren og var en del af klagerens husstand, i en lang periode i 7 ud af 14 dage boede hos faderen på Y1 Sønnens ophold hos faderen kan således ikke kategoriseres som værende kortvarige ophold/besøg, men var at sidestille med reel bolig.

Centrum for sønnens livsinteresser, herunder aflevering og afhentning i institution, pleje m.v. i 7-dagesperioden, hvor han boede hos faderen, var på adressen Y1, hvortil i øvrigt bemærkes, at forældrene havde fælles forældremyndighed.

Den omstændighed, at man i henhold til CPR-loven ikke kan have to folkeregistrerede adresser, ændrer ikke på, at sønnen reelt havde bopæl både hos klageren og hos faderen på Y1.

Y1 var købt med henblik på at være fælles bopæl for klageren og dennes tidligere ægtefælle, KO, samt de to fælles børn. Personlige omstændighederne medførte imidlertid, at samlivet ophævedes. Ejendommen blev således på ingen måde anskaffet med henblik på videresalg eller opnåelse af avance.

Klageren forblev alene medejer af Y1 efter separationen fra KO, fordi han ikke alene havde økonomisk formåen til at afholde omkostningerne til den købte ejendom og således ej heller havde mulighed for at flytte til anden passende bolig.

Klageren var således med til at sikre de fælles børn en god bolig i de 7 ud af 14 dage, hvor børnene boede hos faderen, indtil faderen efter salget af Y1 kunne erhverve en passende bolig, hvor børnene kunne trives, når de boede hos ham.

Skatteankenævnet har som støtte for afgørelserne henvist til SKM2004.102.ØLR. Denne afgørelses faktum er imidlertid væsentligt forskellig fra herværende sag. I herværende sag har klageren og dennes tidligere ægtefælle fælles forældremyndighed og i indkomståret 2006 havde datteren folkeregistreret bopæl hos faderen, medens sønnen havde folkeregisteret bopæl hos moderen, ligesom begge børnene boede henholdsvis 7 dage hos faderen og 7 dage hos moderen.

Husstandsbegrebet i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 er ikke nærmere defineret i lovgivningen. Dog er det utvivlsomt, at bestemmelsen skal fortolkes snævert og således begrænses til ægtefælle og/eller mindre børn, således at studerende børn, der ikke bor sammen med forældrene, ikke tilhører husstanden, hvilket ejerens forældre, funktionærer m.m. heller ikke gør, jf. Ligningsvejledningen 2007 afsnit E.J. Såfremt bestemmelsens formulering "har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand" skal give mening omfatter bestemmelsen også et tilfælde som i herværende sag allerede, fordi sønnen hørte til klagerens husstand og tillige havde bopæl hos faderen i 7 dage ud af 14 dage.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved salg af fast ejendom medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, jf. lovens § 1, stk. 1.

Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal dog ikke medregnes, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at ejendommen har tjent til bolig for ham/ hende eller hans/hendes husstand i en del af ejertiden.

Det lægges til grund, at klageren og KO havde delt forældremyndighed, samt at klagerens søn indtil 10. maj 2006 boede hos KO - først på Y2 og siden på Y1 - halvdelen af tiden, samt at sønnen herfra bl.a. blev bragt til og fra institution. På grund af opholdenes omfang og længde kan disse perioder efter Landsskatterettens opfattelse ikke blot anses for kortvarige ophold/besøg. Ejendommene på de to adresser må i stedet anses for at have været sønnens hjem i en sådan forstand, at de må siges at have tjent til bolig for ham, når han var der.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder særligt, at klagerens søn havde folkeregisteradresse hos klageren, hvilket har dannet grundlag for udbetaling af børnefamilieydelse til hende, er det endvidere Landsskatterettens opfattelse, at sønnen tilhørte klagerens husstand. Herefter må Y1 siges at have tjent til bolig for klagerens husstand efter ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det er ubestridt, at Y1 opfylder de øvrige betingelser nævnt i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, hvorfor klagerens skatteansættelse herefter nedsættes med det forhøjede beløb, 277.373 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter