Dato for udgivelse
26 Jun 2009 08:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
03 Jun 2009 11:35
SKM-nummer
SKM2009.415.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
1. afdeling, B-1311-08
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Maskeret, udbytte, fri, bolig
Resumé

Bevist, at A's flytning til England for at udføre arbejde i 3 år var et vilkår i henhold til en "earn out-klausul" i en aktieoverdragelsesaftale. Hvis A ikke flyttede til England, ville det danske anpartsselskab, som havde solgt aktierne, derfor ikke modtage de sidste 30 mio. kr. af købesummen på 119 mio. kr. Under disse omstændigheder blev anpartsselskabets betaling af A's boligudgifter i England i den midlertidige periode, hvor han skulle arbejde i henhold til "earn out-klausulen", ikke anset for maskeret udlodning til A, der var ejer af 75% af anpartskapitalen i det sælgende selskab.

(Ændring af byrettens dom SKM2008.658.BR)

Reference(r)
Ligningsloven § 16 A
Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 S.F.2.2.1

Parter

A
(advokat Søren Aagaard)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Lars Christensen og Nikolaj Aarø-Hansen

Byretten har den 4. juli 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 5546/2007).

For landsretten har appellanten, A, gentaget sin principale påstand for byretten.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Der er for landsretten fremlagt en e-mail af 2. marts 2000 fra SD til blandt andre A. Af e-mailen fremgår bl.a. følgende:

"Subject:: Your location /role

I've just spoken to NV about the plan you and he discussed yesterday to have you stay in Europe and play a leadership role there - with a move to the US a future possibility at some undetermined time.

...

As you know, we have written the deal paperwork contemplating you moving the US about July 2000. Hopefully, we were flexible enough in the way we wrote the deal to allow for you (and BB) to have any mutually agreed job within G1 during the payout period. Clearly this was our intent - we can't predict what the most productive role will be in future.

By copying KK on this, I´m asking him to look at the paper to make sure we have the ability to make any mutually agreed change in location and role without risking in any way the future payouts. If we need to add or change anything to the deal, he should do so."

Der er endvidere fremlagt en u-underskrevet ansættelsesaftale, dateret 9. marts 2000, ifølge hvilken A tilbydes ansættelse hos G1 som "Sales Director - G6 Industry, USA". Ifølge ansættelsesaftalen skulle A flytte til USA omkring den 1. juli 2000. Ansættelsen er uopsigelig for begge parter i en periode på 3 år.

Af en erklæring af 21. oktober 2008 fra NV fremgår følgende

"I NV, President of G7, former Senior Vice President of G1 Computer Corporation Limited and co-signer of the contract for G1's purchase of H1 Holding ApS' shares in the H2 concern in March 2000, hereby

Solemnly declare

In March 2000 Mr. A and Mr. BB's company H1 Holding ApS sold its shares in H2 to G1 Computer Corporation Ltd. I participated in the negotiations to close the deal and also co-signed the deal on behalf of G1.

During the negotiations and after the US employment contract between G1 US and Mr. A was approved by the parties there where last minute internal discussions between the US and UK G1 divisions. G1 UK demanded that Mr. A should allocate to the UK office in England instead of G1 US. The outcome was that A was moved on to a UK based employment contract.

It was an explicit condition for G1's purchase of the shares that both Mr. A and BB accepted employment and worked for one of G1's affiliated companies during the 3 year earn-out period from the date of the purchase. If this condition was not met G1 would not pay the earn-out payment to H1 Holding ApS.

It is absolute certain that A did not have a choice in respect to G1's decision and was as such not involved in these internal discussions about allocation of his resources. It was evident that if Mr. A had been persistent to stay in Denmark and not had been flexible to move where we wanted him to work the purchase of H1 Holdings shares would not have been effectuated.

..."

Af en erklæring af 21. april 2009 fra SD fremgår følgende

"I SD, presently retired solemnly declare

I was Chief Financial Officer of G1 Computer Corporation Limited from 1990 to 1999 and in February and March 2000, acting as a special advisor to the Chief Executive Officer of G1, led the G1 team negotiating the purchase of H2.

...

For G1 it was important to protect the investment and ensure a successful transition of the knowledge of key players in the selling company (BB and A) and scale the business opportunities to ensure a return on the premium we paid for H2 a relatively small company with a good technology.

Therefore G1 also included a "3-years lock-up" employment contract with both A and BB.

The acquisition was finalized and signed with H1 Holding ApS in March 2000. A's US employment contract could not be terminated for the first three years except for material breach of the contract.

I understand that the Danish Tax Authorities have taken the position that A could have fulfilled his emplyoment obligation while living in Denmark. I am certain that this would not have been acceptable to G1 management at the time the H2 purchase agreement was signed. The role G1 planned for A after the purchase would have required him to be based at one of G1's regional headquarters for the G1 business where he could have frequent face to face contact with senior management of that business unit and with existing and prospective customers. The original intent was for A to be located at the regional headquarters in the USA. As a result of internal negotiation between G1's US and European business units, this was changed to the Europe headquarters in the UK.

G1's purchase of the shares was based on the condition that both A and BB accepted employment and worked for one of G1's appointed affiliated companies during the 3 year earn-out period from the date of the purchase. If this condition had not been met G1 would not have paid the quarterly earn-out payments to H1 Holding ApS and G1's purchase would not have been effectuated for the reason explained above.

..."

Det er oplyst for landsretten, at aftalen mellem H1 Holding ApS og G1 Holding ApS om overdragelse af aktierne i H2 A/S blev telefaxet i underskrevet stand fra G1 Computer Corporation Limited den 9. marts 2000, canadisk tid, og således modtaget i Danmark den 10. marts 2000, dansk tid.

Forklaringer

A har supplerende forklaret, at H2 i første omgang havde udviklet et computersystem til design i beklædningsindustrien, og det system fik de ret hurtigt succes med. De opnåede efterhånden en markedsandel på 70% i Skandinavien. H2 havde ikke nogen andel af markedet i England. G1 udbød primært et traditionelt adminstrativt system. G1 havde dog også udviklet nogle specielle funktioner til enkelte brancher, herunder tekstilbranchen, hvor G1 havde sin særlige styrke. Med købet af H2 ønskede G1 at integrere H2s produkter med G1s systemer, og G1 så en stor mulighed for at sælge H2s systemer til G1s eksisterende kunder. Efter salget til G1 var det hans ansvar at udbrede H2-systemerne til nye markeder. Det endte med, at han skulle være i England, som var det sted i Europa, hvor G1 havde flest kunder, og hvor potentialet for salg af H2s systemer var størst i Europa. Han skulle derfor først og fremmest arbejde med at udbrede H2-systemerne i England. NK var ansat i G1 med ansvaret for de nordiske lande. NK skulle arbejde med at sælge G1s systemer til de kunder, som allerede brugte H2s systemer.

Forhandlingerne med G1 foregik i Danmark. Forud herfor havde han og BB været i Boston for at præsentere H2s systemer for G1s øverste ledelse. Det var ved den lejlighed, at SD efter præsentationen kom ud af døren og sagde, at et køb af H2 ville indebære, at han skulle arbejde i USA for G1. Han nåede ikke at svare SD på dette, men han sagde til BB, at han var indstillet på dette, hvis det var nødvendigt. Der foregik ikke nogle egentlige forhandlinger i USA. Alle forhandlingerne foregik i Danmark under medvirken af LS og TK. Det har på intet tidspunkt under forhandlingerne været fremme som en mulighed, at han kunne arbejde for G1 fra Danmark.

I dagene lige op til den såkaldte "closing date" den 10. marts 2000 blev det besluttet af G1s ledelse, at han skulle arbejde for G1 fra England i stedet for USA. Da han modtog mailen af 2. marts 2000 fra SD, var det ikke besluttet endeligt, at han skulle til England. Det fremlagte udkast til ansættelsesaftale vedrørende hans ansættelse i USA er dateret den 9. marts 2000, men det er et udkast, som han havde modtaget længe forinden den 9. marts 2000, og det var så oprindeligt hensigten, at han skulle underskrive ansættelsesaftalen lige forud for "closing date". Ansættelsesaftalen vedrørende hans ansættelse i England blev reelt først udarbejdet, efter han var startet i England i juni 2000. Han havde ikke nogen reel mulighed for selv at vælge, hvor han skulle ansættes henne hos G1. Det var en klar forudsætning fra G1s side for købet af H2, at han tog ansættelse i USA, hvilket G1 senere ændrede til, at han skulle tage ansættelse i England. Når SD i sin mail af 2. marts 2000 skrev, at han eventuelt skulle arbejde i Europa i stedet for USA, så lå det klart heri, at placeringen i Europa ville være England. G1s engelske selskab var det største i Europa, og det ville også ud fra et forretningsmæssigt synspunkt være helt forkert, hvis han skulle arbejde fra Danmark, hvor markedet for salg af H2-systemerne næsten var udtømte.

Hans løn hos G1 var betydeligt større end den løn, han fik hos H2. Han mener, at han og BB fik det samme i løn hos H2 inden salget. Da han startede sin ansættelse i England, koncentrerede han sig i første omgang om det engelske marked, og rejseaktiviteten var derfor begrænset i det første halve eller hele år. Senere steg rejseaktiviteten, således at han rejste i omkring 160-170 dage om året. Det var dog stadig ikke en mulighed at bo og arbejde i Danmark. Hans forhold til BB er fortsat ligeså godt, som da de var ejere af H2. De er stadig anpartshavere i H1 Holding ApS med samme anpartsandele som hidtil, og beslutningerne i H1 Holding ApS træffer de fortsat i enighed.

LS har supplerende forklaret, at han deltog i alle forhandlingerne med G1. Forhandlingerne forløb i to etaper, hvor man i første etape koncentrerede sig om de overordnede forhold, og allerede i denne fase var det fremme som en afgørende forudsætning fra G1s side, at A skulle arbejde i USA. I denne første etape var der nogle meget hårde og intensive forhandlinger, som foregik over 2 døgn. Herefter fulgte anden etape, hvor det detaljerede aftalegrundlag blev udarbejdet. Han husker ikke præcist, om det var før eller efter den såkaldte "closing date", at G1 ændrede det, således at A skulle arbejde fra England i stedet for USA. Han kan heller ikke længere huske, om han havde hørt, at A i stedet skulle arbejde i England, da overdragelsesaftalen blev underskrevet. Det har aldrig været fremme som en mulighed - hverken før eller efter "closing date" - at A kunne udføre sit arbejde i G1 fra Danmark. Han mener, at han deltog, da aftalen blev underskrevet på advokat TKs kontor. Under As ansættelse i G1 i England opstod der nogle drøftelser om, hvorvidt H1 Holding ApS skulle købe H2 tilbage fra G1. Dette var på tale i to omgange, og han var involveret i disse drøftelser for H1 Holding ApS sammen med A og BB, men det blev ikke til noget. Herudover rådgav han H1 Holding ApS i forbindelse med nogle overvejelser om køb af en stor ejendomsportefølje. Endelig har der været en række møder med A og BB og H1 Holding ApS' finansielle rådgiver, MS.

TK har supplerende forklaret, at de overordnede forhandlinger med G1 fandt sted i uge 7, 2000. I de følgende 2-3 uger blev der forhandlet nærmere detaljer omkring overdragelsen. Så vidt han husker, var det oplagt, at G1 ville bestemme, hvor A skulle placeres, og at dette skulle være fra USA. Omkring den 10. marts 2000 mener han, at det fortsat var meningen, at A skulle ansættes i USA. Senere blev det ændret til, at A skulle arbejde i England. Han deltog i udarbejdelsen af aktieoverdragelsesaftalen, som blev udarbejdet ud fra hans koncept til en aktieoverdragelsesaftale, hvorefter han og G1s jurist i fællesskab foretog de fornødne ændringer. Han kan ikke huske, hvem der formulerede det oprindelige udkast til aftalens punkt 3.1. A vidste udmærket, at det var en del af aftalen, at G1 kunne bestemme, hvorfra han skulle arbejde. Der blev sideløbende udarbejdet et udkast til en direktørkontrakt for A, og det skulle i direktørkontrakten angives, hvor A specifikt skulle arbejde. Så vidt han husker, var man enige om de overordnede punkter omkring As ansættelse, da aktieoverdragelsesaftalen blev underskrevet, og herunder var der ikke skyggen af tvivl om, at G1 kunne bestemme, hvor A skulle ansættes. Aktieoverdragelsesaftalen blev, så vidt han husker, underskrevet på et tidspunkt mellem 1. og 10. marts 2000. Med betegnelserne "Agreement date" og "Closing date" i aktieoverdragelsesaftalen menes henholdsvis den dag, hvor der skrives under, og den dag, hvor ydelserne udveksles. Det var ikke intentionen med aftalen, at A skulle have nogen mulighed for selv at bestemme, hvor han ville arbejde, og det var herunder ikke en mulighed, at A kunne arbejde i Danmark. Konkurrenceklausulerne i aktieoverdragelsesaftalen og ansættelsesaftalerne forhindrede ikke, at A og BB sideløbende med ansættelsen i G1 kunne pleje H1 Holding ApS' formue. Han var ikke involveret i det forløb, der førte til, at A skulle arbejde i England frem for i USA, men han bistod efterfølgende med at gennemgå As ansættelsesaftale vedrørende ansættelsen i England. Når udkastet til ansættelsesaftalen vedrørende As ansættelse i USA er dateret den 9. marts 2000, er det formentlig fordi G1 ville være sikre på, at vilkårene for ansættelsen var på plads, inden aktieoverdragelsesaftalen blev underskrevet. A skulle ansættes på direktørvilkår, og G1 kunne derfor flytte hans ansættelsessted med et rimeligt varsel.

BB har supplerende forklaret, at H1 Holding ApS også ville have betalt As boligudgifter, hvis A skulle have arbejdet i USA. Forhandlingerne med G1 foregik i Danmark. Han mener, at aktieoverdragelsesaftalen blev underskrevet den 10. marts 2000. Det var oprindeligt hensigten, at A skulle arbejde i USA, men cirka en uge før underskrift af aktieoverdragelsesaftalen bestemte G1, at A i stedet skulle arbejde i England. Det var mere belejligt for A, der lige havde fået et barn, at flytte til England frem for USA. Det skandinaviske marked for H2s systemer var næsten udtømt, og der var derfor ikke nogen mening i at lade A arbejde fra Danmark. Han er helt sikker på, at da aktieoverdragelsesaftalen blev underskrevet, lå det helt klart, at A ikke skulle arbejde i Danmark, og at handlen ikke var blevet til noget, hvis A ikke havde fulgt G1s ønske om, hvor han skulle arbejde.

Anbringender

Parterne har for landsretten gentaget de anbringender, som de fremsatte for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ifølge aktieoverdragelsesaftalen var betalingen af de kvartalsvise rater på tilsammen 30 mio. kr. til H1 Holding ApS betinget af, at A og BB i betalingsperioden var ansat i G1 Computer Corporation Limited eller dettes datterselskaber, herunder H2 A/S.

Det fremgår ikke direkte af aktieoverdragelsesaftalen, hvor ansættelsesstedet for BB og A skulle være.

Advokat TK har i en telefax af 21. februar 2000 bl.a. fremsendt et udkast til ansættelsesaftale for A til en advokat i USA og i den forbindelse anført, at A skulle arbejde i USA for G1 Computer Corporation Limited. I et brev af 24. februar 2000 til H1 Holding har advokat TK redegjort for konsekvenserne af As opsigelse af ansættelsen inden for en 3-årig uopsigelighedsperiode, og herunder anført, at "Dertil kommer selvfølgelig konsekvensen for H1 vedr. de kvartalsvise afdrag på købesummen."

A har forklaret, at det var en klar forudsætning fra G1s side for købet af H2, at han tog ansættelse i USA, hvilket G1 senere ændrede til, at han skulle tage ansættelse i England, og at det på intet tidspunkt under forhandlingerne var fremme som en mulighed, at han kunne arbejde for G1 fra Danmark.

Vidnerne BB, CA, statsautoriseret revisor LS og advokat TK, samt erklæringerne fra NV og SD, der repræsenterede køber i hele forhandlingsforløbet, har bekræftet As forklaring på disse punkter.

Den u-underskrevne ansættelsesaftale, dateret 9. marts 2000, angiver, at A skulle flytte til USA, og denne aftale - herunder dateringens tidsmæssige sammenhæng med closing date ifølge aktieoverdragelsesaftalen - støtter således også, at det var et led i aftalen om overdragelse af H2 A/S, at han skulle tage ansættelse i USA.

Det må derfor efter en samlet vurdering anses for bevist, at betalingen af de 30 mio. kr. til H1 Holding ApS i første omgang var afhængig af, at A tog ansættelse i USA, hvilket efterfølgende blev ændret til, at betalingen var afhængig af, at han tog ansættelse i England.

Vidnet BB, der var medaktionær i H1 Holding ApS, har forklaret, at A accepterede at tage ansættelse i England under forudsætning af, at han ikke fik udgifter forbundet med det, at de derfor blev enige om, at handlen var til fordel for H1 Holding ApS, og at H1 Holding ApS derfor betalte en tjenestebolig til A.

Under disse omstændigheder må det lægges til grund, at H1 Holding ApS' betaling af udgifterne til leje af bolig i England ikke kan anses for en vilkårlig eller forretningsmæssig ubegrundet overførsel af indkomst fra anpartsselskabet, som alene skete som følge af As status som anpartshaver i H1 Holding ApS.

Der er herefter ikke grundlag for at anse værdien af den fri bolig for udbytte, jf. ligningslovens § 16A.

Landsretten bemærker, at det forhold, at A ikke formelt var ansat i H1 Holding ApS, samt det forhold, at H1 Holding ApS også betalte boligudgifterne i et tidsrum efter modtagelsen af de 30 mio. kr., i lyset af de ovennævnte omstændigheder ikke i sig selv kan føre til et andet resultat for så vidt angår indkomståret 2000.

Landsretten tager derfor As påstand til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger for begge retter til A med i alt 56.250 kr. Beløbet omfatter 1.250 kr. til retsafgift og 55.000 kr. incl. moms til udgifter til advokatbistand, hvori der er indeholdt udgifter til udfærdigelse af ekstrakter for begge instanser. Landsretten har lagt vægt på sagens resultat, omfang og værdi.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at den af Landsskatteretten foretagne forhøjelse for indkomståret 2000 vedrørende appellantens, As, aktieindkomst på 118.262 kr. skal tilbageføres til det selvangivne.

Skatteministeriet skal inden 14 dage betale sagens omkostninger for begge retter til A med 56.250 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter