Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke beløbsgrænser der skal bruges til at afgøre, om dødsboet er skattefritaget.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Regel
  • Regler for dødsfald før 1. januar 2010.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen gælder for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter (skiftede dødsboer). Se afsnit C.E.3.1 om, hvilke dødsboer der er selvstændige skattesubjekter.

Regel

Dødsboet er skattefritaget, når aktiver og nettoformue ved dødsboets slutning, hver især er under eller lig med en beløbsgrænse. Det vil sige, at dødsboet er skattefritaget, når

  • både dødsboets aktiver og
  • dødsboets nettoformue

er under eller lig med beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1.

Når et dødsbo er skattefritaget, betyder det, at dødsboet ikke skal betale skat af indkomst, som vedrører tiden mellem dødsfaldet og skæringsdagen i boopgørelsen.

Skattestyrelsen betaler dog ikke indeholdt udbytteskat efter KSL § 65 tilbage til dødsboet. Se DBSL § 6, stk. 1, 2. pkt.

Beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1 udgør 2.595.100 kr. (2010-niveau).og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 6, stk. 6.

Det er beløbsgrænsen reguleret til det kalenderår, hvor skæringsdagen i boopgørelsen ligger, der skal bruges.

Se også

Se afsnit

  • C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænsen i § 6, stk. 1 er reguleret til for de enkelte år
  • C.E.3.1.5.1.2. om hvilke værdier, der er omfattet af dødsboets aktiver og nettoformue
  • C.E.3.1.5.1.3 om skattebeløb, passivposter og fast ejendom, der holdes udenfor, når Skattestyrelsen afgør, om dødsboet er skattefritaget
  • C.E.3.1.5.1.4 om bosloddens størrelse afgør skattefrihed.

Bemærk

Et dødsbo, der er fritaget for beskatning efter DBSL § 6, stk. 1, skal dog beskattes, hvis

  • skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning i en tillægsopgørelse, og
  • summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger beløbsgrænsen i DBSL § 6, stk. 1.

Det er beløbsgrænsen for det kalenderår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger, der afgør om beløbsgrænsen er overskredet. Eventuel beskatning af mellemperioden efter §§ 13-17 ophæves efter § 18.

Se DBSL § 6, stk. 2.

Regler for dødsfald før 1. januar 2010

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, hvis dødsfaldet er sket før 1. januar 2010:

Hvis dødsfaldet er sket...

Så er dødsboet...

mellem 1. juli 2008 og 31. december 2009

  • berettiget til at få tilbagebetalt indeholdt dansk udbytteskat efter KSL § 65, når
  • dødsboet er skattefritaget og
  • udbyttet vedrører tiden efter dødsdagen og indtil skæringsdagen i boopgørelsen

før 1. juli 2008

  • skattefritaget, hvis dødsboets aktiver og nettoformuen er lig med eller under
    • en beløbsgrænse for aktiver og
    • en anden beløbsgrænse for nettoformue

idet der er forskellige beløbsgrænser for henholdsvis aktiver og nettoformue - se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.1.5.

  • ikke skattefritaget, hvis skifteretten har givet udsættelse med skæringsdagen - se LV 2008-2 Beskatning ved dødsfald afsnit B.B.1.5 om nogle bobestyrerboer ikke skattefritaget.
    Bemærk, at det kun er reglen om udsættelse med skæringsdagen, der er udgået. Der er ikke sket ændringer i reglen om udsættelse med visse dele af dødsboet.

Se også

Se afsnit C.E.15 om, hvor meget beløbsgrænserne i § 6, stk. 1 er reguleret til for de enkelte år.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Kommentarer

Landsretsdomme

 

 

xSKM2020.82.VLRx

xSpørgsmålet i sagen var, om værdien af nogle frivillige indbetalinger og gaveoverdragelser givet kort tid før den skattepligtiges død skulle indgå ved opgørelsen af boets aktiver og nettoformue efter DBSL § 6, stk. 1.

Landsrettens flertal fandt, at i hvert fald i et tilfælde som det foreliggende, hvor de frivillige indbetalinger ikke oversteg skatten af den skattepligtiges dispositioner i mellemperioden, skulle de frivillige indbetalinger betragtes som et af de foreløbige indkomstskattebeløb, der skulle indgå i beregningen af mellemskatten. Der var derfor ikke grundlag for at lade værdien af de frivillige indbetalinger indgå som et aktiv ved vurderingen af boets skattemæssige status efter DBSL § 6, stk. 1. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at formålet med de frivillige indbetalinger og gaveoverdragelser var at reducere den skattepligtiges formue, således at boet ikke ville blive skattepligtigt.

Landsrettens flertal fandt endvidere, at selv om gaveoverdragelserne måtte være omfattet af arvelovens § 93, stk. 1, nr. 2, således at de skulle have været sket i testamentsform, kunne Skatteministeriet ikke gøre indsigelse herimod, jf. arvelovens § 79. Da der endvidere var betalt gaveafgift af overdragelserne, kunne heller ikke dette forhold føre til, at der skulle ses bort fra overdragelserne ved opgørelsen af boets aktiver og nettoformue efter dødsboskattelovens § 6, stk. 1.

Boet efter den skattepligtige fik derfor medhold i, at boet var fritaget for beskatning i medfør af DBSL § 6.x

xSagen er anket til Højesteretx

SKM2017.276.VLR

Forud for sin død havde afdøde optaget lån i sine faste ejendomme, hvorpå der hvilede en betydelig latent avancebeskatning, og bortgivet låneprovenuet som gaver til nærtstående. Dispositionerne indebar, at dødsboet blev insolvent.

Landsretten anførte, at hensigten med de dispositioner, som afdøde foretog før sin død, var at nedbringe boets aktiver og nettoformue til under grænsen for indkomstskat, der følger af dødsboskattelovens § 6.

Landsretten anførte, at de dispositioner, som afdøde foretog forud for sin død, alle hver for sig var civilretligt gyldige. Lånene blev optaget på almindelige vilkår, og der blev stillet sædvanlig sikkerhed. Der blev oprettet ægtepagt, som blev tinglyst, og gavebreve samt betalt gaveafgift. Landsretten lagde til grund, at dispositionerne medførte en reel formueforskydning og var forbundet med en reel risiko for afdøde. På den baggrund tog landsretten dødsboet påstand om ikke at være skattepligtigt til følge