Dato for udgivelse
04 Jan 2010 09:45
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Dec 2009 10:50
SKM-nummer
SKM2010.1.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-106015
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Sommerbolig til rådighed - hovedaktionær
Resumé

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at spørger kunne undgå at blive beskattet efter ligningslovens § 16A, selvom han fraskev sig retten til at anvende et hus i Thailand i bestemte perioder.

Skatterådet kunne endvidere ikke bekræfte, at spørger ikke skulle beskattes efter ligningslovens § 16A, selvom spørger sammen med sine børn alene ejede 24,5% af selskabet. Det havde ikke nogen betydning for besvarelsen, om spørger udtrådte som direktør.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger alene skulle betale 1% i ejendomsværdiskat, såfremt han køber huset af selskabet og derefter lejer grunden samt at lejen kan fastsættes efter thaistandard.

Hjemmel

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2.
Ligningsloven § 16, stk. 5.
Ligningsloven § 16A, stk. 9. (§ 16A, stk. 6 fra 2010).
Aktieavancebeskatningsloven § 4.

Reference(r)

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.
Ligningslovens § 16, stk. 5.
Ligningslovens § 16A, stk. 9. (§ 16A, stk. 6 fra 2010).
Aktieavancebeskatningsloven § 4.

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-2, afsnit S.F.2.2.1.

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2, afsnit A.G.4.2

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger kan undgå at blive beskattet efter ligningslovens § 16A, såfremt han fraskriver sig retten til at anvende et hus i Thailand i bestemte perioder?

2. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger ikke skal beskattes efter ligningslovens § 16A, såfremt spørger sammen med sine børn alene ejer 24,5% af selskabet?

3. Hvis spørgsmål 2 besvares med nej, vil det da gøre nogen forskel, såfremt spørger udtræder som direktør af selskabet?

4. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger alene skal betale 1% i ejendomsværdiskat, såfremt han køber huset af selskabet og derefter lejer grunden?

5.  Kan Skatterådet bekræfte, at lejen kan fastsættes efter thai-standard?

Svar

1. Nej, se dog begrundelsen

2. Nej, se dog begrundelsen

3. Nej

4. Ja

5. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger erhvervede i forbindelse med sin pensionisttilværelse et hus i Hua Hin i Thailand. Da fast ejendom i Thailand ikke kan ejes af udlændinge, er det sædvanligt af rent formelle årsager, at den faste ejendom ejes gennem et lokalt thailandsk selskab. Dette lokale thailandske selskab ejes med 51% af thailændere og resten af den pågældende udlænding. Der sker ingen prøvelse af substansen i disse arrangementer.

Den pågældende ejendom blev erhvervet i efteråret 2007. For at sikre sine børn i tilfælde af død, blev de indføjet som ejere af det pågældende thailandske selskab. Ejerforholdet i det thailandske selskab er derefter:

  • Lokale thailændere med 51%
  • Spørger 39%
  • Spørgers børn 10%

Identiteten af de thailandske aktionærer kendes ikke.

Ejendomskøbet og erhvervelsen af det thailandske selskab er sket via en lokal advokat. Han sørger for de formelle tiltag i forbindelse med administration af selskab etc. Spørger betaler for alle udgifter til ejendommen og agerer i øvrigt, som om han var den direkte ejer af ejendommen.

Det kan bl.a. oplyses om selskabet, at selskabet er indregistreret i selskabsregisteret i Thailand, at selskabets aktiekapital er 1.000.000 Bath svarende til ca. 165.000 danske kr., at ingen af aktionærerne hæfter personligt for gælden (dette gælder også i tilfælde af likvidation) samt at spørger er direktør i selskabet.

Det var meningen, at spørger skulle tilbringe nogle af de kolde vintermåneder i varmen i huset - samt at huset naturligvis også skulle benyttes af hans børn/børnebørn.

Årligt sørger advokaten for at indsende rapport til de thailandske myndigheder. Det eneste spørger gør, er at underskrive årsrapporten og så betale udgifterne i den forbindelse.

Spørger har tidligere modtaget et bindende svar, refereret i SKM 2009.307. SR, hvorefter Skatterådet fandt, at det thailandske selskab efter en samlet vurdering skulle betragtes som et selvstændigt skattesubjekt efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Der blev herved lagt særligt vægt på, at repræsentanten havde oplyst, at ingen af aktionærerne hæfter personligt samt at dette også er tilfældet ved likvidation. Der er endvidere lagt vægt på, at overskuddet udloddes på baggrund af aktionærernes andel af den samlede aktiekapital. Der er endeligt lagt vægt på, at der årligt indsendes årsrapport til de thailandske myndigheder samt at der er en aktiekapital på 165.000 kr.

De mindre afvigelser efter thailandsk selskabsret kunne ikke i den konkrete sag føre til et andet resultat.

Skatterådet fandt endvidere, at spørger skulle anses for hovedaktionær efter aktieavancebeskatningslovens § 4, idet han og hans børn ejede med end 25% af aktierne, og at han i den egenskab skulle beskattes af fri sommerbolig efter bestemmelser i ligningslovens § 16A, stk. 9.

Værdien af fri sommerbolig ansættes efter ligningslovens § 16, stk. 5. Det fremgår heraf, at hvis hovedaktionæren har rådighed over sommerhuset hele året, skal værdien af fri bolig ansættes til 16,25 % af ejendommens værdi.

Der findes i § 16, stk. 5, 2. pkt. en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der får en sommerbolig stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Da spørger ligeledes er ansat som direktør i selskabet, blev han anset for at være omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., og han har efter de foreliggende oplysninger ikke afkræftet formodningen for, at han har rådighed over ejendommen hele året.

På den baggrund fandt Skatterådet, at spørger skulle beskattes af fri sommerbolig.

Skatterådet fandt endelig, at beskatningsgrundlaget skulle reduceres med egenbetaling i form af afholdte omkostninger til boligen.

Spørgers opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers opfattelse, at selskabet er en nullitet. Det ejer ingen bankkonto, ligesom alle udgifter betales direkte af spørger. Der bliver endvidere ikke afholdt generalforsamling. 51% af "firmaet" ejes af thaier, selvom der dog i Thailand er lavet en "transfer", der sikrer spørger fuld råderet over sin ejendom. Der er ikke noget erhverv og ingen aktiviteter bag dette såkaldte firma.

Såfremt spørger vælger at købe huset af selskabet, mener han ikke, at han endnu engang skal have pengene op af lommen.

Der er af Skatterådet givet tilladelse til at fratrække alle udgifter i forbindelse med ejendommen, og selvfølgelig har der været store omkostninger siden erhvervelsen, men de fortsætter jo ikke i samme omfang.

SKATs indstilling og begrundelse:

Ad spørgsmål 1:

Lovregler:

Lov nr. 525 af 12. juni 2009 nyaffatter bestemmelsen i ligningslovens § 16A. Dette medfører, at ligningslovens § 16A, stk. 9 efter lovændringen bliver til ligningslovens § 16A, stk. 6. Loven har virkning fra og med indkomståret 2010. Der ses ikke at være foretaget nogen materielle ændringer.

Ligningslovens § 16A, stk. 9. (§ 16A, stk. 6 fra 2010):

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.

Ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt.

Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på eget aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året.

Praksis:

SKM 2003.356.LR fandt Ligningsrådet, at én af to hovedaktionærer, som var ansat som direktør i et selskab - sammen med den anden hovedaktionær - var skattepligtig af rådigheden over en sommerbolig, uanset om han fraskrev sig retten til generelt at disponere over sommerboligen, og alene ville benytte ejendommen i perioder, hvor sommerboligen ikke skulle udlejes til anden side.

Ligningsrådet lagde ved afgørelsen vægt på, at da hovedaktionæren var direktør, og da det efter det oplyste var tanken, at hovedaktionæren skulle have stillet sommerboligen til rådighed for privat anvendelse i visse perioder, ville der efter ligningslovens § 16, stk. 5, være en formodning for, at han havde den til rådighed hele året. Hovedaktionæren skulle derfor som udgangspunkt beskattes af de perioder, hvor sommerboligen ikke var udlejet til anden side.

Begrundelse:

Det ønskes besvaret, hvorvidt spørger kan undgå at blive beskattet efter ligningslovens § 16A, såfremt han afskriver sig retten til at anvende huset i Thailand i bestemte perioder.

Det skal indledningsvist fastslås, at det fortsat er SKATs holdning, at det thailandske selskab skal betragtes som et selvstændigt skattesubjekt efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. SKM 2009.307. SR. Spørger ses ikke at have fremlagt nye oplysninger, der kan føre til et andet resultat.

SKAT har ud fra det oplyste lagt til grund, at spørger ikke har til hensigt at udleje sommerboligen til tredjemand.

Spørger er hovedaktionær og direktør i det thailandske selskab. Dermed er der som udgangspunkt en formodning for, at han har rådighed over ejendommen hele året, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Det følger af SKM 2003.356 LR, at en person, der er hovedanpartshaver og direktør vil være omfattet af formodningsreglen, uanset om han fraskriver sig retten til at anvende huset i bestemte perioder.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at spørger i den konkrete sag ikke kan undgå at blive beskattet efter ligningslovens § 16A, selvom han fraskriver sig retten til at benytte ejendommen i visse perioder. Der er herved lagt vægt på, at spørger ikke har oplyst, at han ønsker at udleje sommerboligen til tredjemand.

SKAT skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmål 1 besvares med et nej, idet spørger ikke i bestemte perioder kan undgå at blive beskattet efter ligningslovens § 16A, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2 pkt.

Ad spørgsmål 2:

Lovregler:

Lov nr. 525 af 12. juni 2009 nyaffatter bestemmelsen i ligningslovens § 16A. Dette medfører, at ligningslovens § 16A, stk. 9 efter lovændringen bliver til ligningslovens § 16A, stk. 6. Loven har virkning fra og med indkomståret 2010. Der ses ikke at være foretaget nogen materielle ændringer.

Ligningslovens § 16A, stk. 9. (§ 16A, stk. 6 fra 2010):

En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.

Aktieavancebeskatningsloven § 4:

Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 2. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er optaget til handel på et reguleret marked, kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct.
Stk. 3. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 1 og 2 ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.

Begrundelse:

Det ønskes besvaret, hvorvidt spørger skal beskattes efter ligningslovens § 16A, såfremt spørger sammen med sine børn alene ejer 24,5% af selskabet.

Det følger af den nugældende ligningslovs § 16A, stk. 9, at en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, skal medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug.

Som det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, så anser man hovedaktionæraktier som aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Ved afgørelsen af, om den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

På nuværende tidspunkt ejer spørger 39 pct. af aktierne og hans børn 10 pct. af aktierne.

Selvom spørger og hans børn sælger 24,5 pct. af deres aktier, vil spørger de efterfølgende 5 år efter salget stadig være omfattet af reglerne omkring hovedaktionærer, idet han inden for de seneste 5 år vil have ejet mere end 25 pct. af aktierne i selskabet.

Dermed vil han stadig være omfattet af reglerne i ligningslovens § 16A, stk. 9 (§ 16A, stk. 6 fra 2010).

SKAT skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmålet skal besvares benægtende, idet spørger i hvert fald de følgende 5 år fra et eventuelt salg af aktierne skal beskattes af fri sommerbolig efter bestemmelser i ligningslovens § 16A, stk. 9 (§ 16A, stk. 6 fra 2010), selvom han og hans børn sælger aktier, således at de kun ejer 24,5 pct.

SKAT skal endvidere bemærke, at det tillige er en betingelse for at undgå at blive betragtet som hovedaktionær, at man ikke råder eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.

Ad spørgsmål 3:

Begrundelse:

Det ønskes oplyst, hvorvidt det vil gøre nogen forskel på besvarelsen af spørgsmål 2, såfremt spørger udtræder som direktør af selskabet.

Spørger skal som nævnt under spørgsmål 2 fortsat betragtes som hovedaktionær efter reglerne i ligningslovens § 16A, stk. 9 (§ 16A, stk. 6 fra 2010), jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16A, stk. 9 (§ 16A, stk. 6 fra 2010) omfatter hovedaktionærer, uanset om de er ansat af i selskabet eller ej. Dette fremgår tillige af Ligningsvejledningen 2009-2, afsnit S.F.2.2.1.

SKAT skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmål 3 besvares med nej, idet det ikke gør nogen forskel på besvarelsen af spørgsmål 2, hvis spørger udtræder som direktør af selskabet.

Ad spørgsmål 4:

Det ønskes besvaret, om spørger alene skal betale 1 % i ejendomsværdiskat, såfremt han køber huset af selskabet og derefter lejer grunden.

Det er ved besvarelsen forudsat, at det er muligt efter thailandsk lov, at en udlændig kan være ejer af et hus.

Et selskabs og dets aktionærer kan, som selvstændige rets- og skattesubjekter, drive samhandel med hinanden eller i øvrigt indgå bindende aftaler med hinanden. De skattemæssige konsekvenser af sådanne dispositioner adskiller sig som udgangspunkt ikke fra konsekvenserne af tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Mellem et selskab og dets aktionærer og mellem koncernforbundne selskaber indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold, jf. Ligningsvejledningen 2009-2, afsnit S.F.2.

Som det fremgår af de faktiske forhold ejer selskabet på nuværende tidspunkt både grunden og huset, som det stiller til rådighed for spørger.

Det er SKATs opfattelse, at såfremt spørger ønsker at købe huset af selskabet, skal han betale markedsværdien herfor. Det forhold, at spørger alene har oprettet et selskab for at overholde de thailandske regler, ses ikke at medføre, at han ikke skal betale for huset.

Såfremt spørger reelt køber huset og betaler en markedsleje for grunden, er det SKATs opfattelse, at han ikke længere kan anses for at få stillet en sommerbolig til rådighed i sin egenskab af hovedaktionær.

Under disse forudsætninger, ses han dermed ikke længere at ville være omfattet af ligningslovens § 16A, stk. 9 (§ 16A, stk. 6 fra 2010).

Det følger af Ligningsvejledningen 2009-2, A.G.4.2, at ejendomsværdiskat af bygninger på lejet grund, betales som for tilsvarende bygninger på egen grund.

Ejendomsværdiskatten betales alene på grundlag af bygningens ejendomsværdi.

De fradragsberettigede udgifter vedrørende bygningen i øvrigt beregnes som for tilsvarende bygninger på egen grund. Ejeren af en bygning på lejet grund kan ikke fratrække lejen af grunden eller de grundskatter, der påhviler grundejeren, heller ikke hvis det i lejekontrakten er aftalt, at han skal udrede et beløb svarende til grundskatterne.

Det er på den baggrund SKATs opfattelse, at spørger alene skal betale ejendomsværdiskat, såfremt han køber huset af selskabet til markedsværdi og derefter lejer grunden.

SKAT skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmål 4 besvares med ja.

Ad spørgsmål 5:

Det ønskes besvaret om, lejen kan fastsættes efter thai-standard.

Det er SKATs opfattelse, at idet ejendommen befinder sig i Thailand, kan lejen fastsættes til en leje, der svarer til markedslejen for en tilsvarende grund i Thailand.

SKAT skal på den baggrund indstille til Skatterådet, at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs afgørelse og begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter