Dato for udgivelse
08 Jan 2010 11:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Dec 2009 13:10
SKM-nummer
SKM2010.22.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-114287
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
skattefri spaltning, udbytte i mellemperioden, udbyttemodtager, A/B-aktier
Resumé
Skatterådet bekræfter, at den beskrevne spaltning af X A/S kan ske som en skattefri spaltning uden tilladelse, samt hvorledes værdiansættelsen kan foretages i det konkrete tilfælde. Skatterådet bekræfter i den forbindelse, at spaltningsdatoen er 1. januar 2009. Endvidere bekræfter Skatterådet hvem der er udbyttemodtager af udloddet udbytte i mellemperioden både for udbytte udloddet fra X A/S samt udbytte udloddet fra Y A/S (datterselskab). Skatterådet bekræfter ligeledes, at en gennemført vedtægtsændring ikke udløser avancebeskatning, når spaltningsdatoen er 1. januar 2009.
Reference(r)

Fusionsskatteloven § 5
Fusionsskatteloven § 15a
Selskabsskatteloven § 31, stk. 3

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 S.D.6.3
Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 S.G.2.3.1.2

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at den nedenfor beskrevne spaltning af X A/S kan gennemføres som skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, jf. fusionsskattelovens § 15 a?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at værdien af Y A/S (datterselskab af X A/S) kan opgøres efter TSS cirkulære 2000-9 med fradrag af udloddet udbytte på 243.000.000 kr., og at værdien af X A/S kan fastsættes efter samme cirkulære med fradrag af udloddet udbytte på 22.100.000 kr. ?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at A-aktierne i X A/S indgår til kurs 100 ved gennemførelsen af spaltningen, uden at dette vil udløse beskatning for de deltagende parter i forbindelse med spaltningen?
  4. Kan Skatterådet bekræfte, at de gennemførte vedtægtsændringer i X A/S og Y A/S ikke udløser avancebeskatning, såfremt spaltningen gennemføres med spaltningsdato 1. januar 2009?
  5.  Kan Skatterådet bekræfte, at udlodningen på 22.100.000 kr. ikke vil blive anset som kontantvederlæggelse i forbindelse med spaltningen?
  6. Kan Skatterådet bekræfte, at den gennemførte udbytteudlodning på 22.100.000 kr. fra X A/S til A og B ikke medfører en gave fra børnene til A og B, såfremt spaltningen gennemføres med 1. januar 2009 som spaltningsdato?
  7. Kan Skatterådet bekræfte, at udbyttet på 243 mio. kr. kan behandles efter reglerne om skattefrit udbytte for X A/S henholdsvis de modtagende selskaber i spaltningen?
  8. Kan Skatterådet bekræfte, at den skattemæssige spaltningsdato er den 1. januar 2009 og dermed sammenfaldende med den regnskabsmæssige spaltningsdato?

Svar

  1. Ja, se indstilling og begrundelse.
  2. Ja, se indstilling og begrundelse.
  3. Ja.
  4. Ja.
  5. Ja.
  6. Ja.
  7. Ja.
  8. Ja.

Spørgers forslag

  1. Ja.
  2. Ja.
  3. Ja.
  4. Ja.
  5. Ja.
  6. Ja.
  7. Ja.
  8. Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A har igennem en årrække ejet 100 % af aktierne i X A/S. A og hans hustru B indgik den 12. marts 2009 en ægtepagt, hvorefter A overdrog en ideel anpart på 50 % af samtlige aktier i X A/S til hustruen B. Herefter ejes aktierne i sameje.

Som led i et begyndende generationsskifte har ægtefællerne i umiddelbar forlængelse af indgåelsen af ægtepagten, overdraget en andel af aktierne i X A/S til deres to fælles børn.

Strukturen ser på nuværende tidspunkt således ud:

Visning af billede: Figur1

X A/S' aktivitet består udelukkende i 100 % ejerskab af kapitalandele i datterselskabet Y A/S, samt ejerskab til en mellemregning med datterselskaberne, likvider, værdipapirer og nogle tilgodehavender. Der er hverken pr. spaltningsdatoen eller vedtagelsesdatoen, gæld i selskabet.

Pr. 1. januar 2009 udgjorde aktiekapitalen i X A/S nominelt 1.000.000 kr. fordelt på 167.000 kr. A-aktier og 833.000 kr. B-aktier.

Den 12. marts 2009 blev vedtægterne i X A/S ændret således, at A-aktierne fremover kun kan afstås til kurs pari og er underlagt udbyttemaksimering. Vedtægterne blev endvidere ændret således, at X A/S' aktiekapital udgør 1.000.000 kr. fordelt på 120.000 kr. A-aktier og 880.000 kr. B-aktier. Hver aktie har uændret en størrelse på 1.000 kr. eller multipla heraf.

På den ordinære generalforsamling i X A/S den 12. marts 2009 blev der vedtaget en udlodning på 22.100.000 kr. til A og B.

Den 12. marts 2009 efter generalforsamlingen overdrog A og B 202 stk. B-aktier til hvert af deres to fælles børn, således at forældrene efter overdragelsen i sameje ejer 120 stk. A-aktier og 476 stk. B-aktier.

Det bemærkes at overdragelsen fra forældrene til børnene er sket til formueskattekursen, jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.

Overdragelsen til døtrene skete som gave og blev anmeldt til SKAT ved gaveanmeldelser dateret 12. marts 2009. SKAT har ved skrivelse af 19. marts 2009 godkendt værdiansættelsen af X A/S baseret på deres gennemgang af gaveanmeldelserne.

Y A/S' aktivitet består i kapitalandele i datterselskaber samt udlejning af driftsmidler. Pr. 1. januar 2009 udgjorde aktiekapitalen i Y A/S nominelt 1.000.000 kr. fordelt på 167.000 kr. A-aktier og 833.000 kr. B-aktier.

Den 12. marts 2009 blev vedtægterne i Y A/S ændret således, at A-aktierne fremover kun kan afstås til kurs pari og er underlagt udbyttemaksimering. Vedtægterne blev endvidere ændret således, at Y A/S aktiekapital udgør 1.000.000 kr. fordelt på 120.000 kr. A-aktier og 880.000 kr. B-aktier. Hver aktie har en størrelse på 1.000 kr. eller multipla heraf.

På den ordinære generalforsamling den 12. marts 2009 for Y A/S blev der vedtaget udlodning af udbytte fra Y A/S til XA/S på i alt 243.000.000 kr.

Det påtænkes at gennemføre en ophørsspaltning uden tilladelse fra SKAT, jf. fusionsskattelovens § 15 a, af X A/S. Ophørsspaltningen påtænkes gennemført med regnskabsmæssig spaltningsdato pr. 1. januar 2009 og med tre, som led i spaltningen, nystiftede selskaber som modtagende selskaber.

Spaltningen gennemføres med virkning fra den 1. januar 2009, hvilket vil blive den første dag i regnskabsåret for de modtagende selskaber. Dermed er kravet til spaltningsdatoen opfyldt, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 2, jf. § 5.

Spaltningen gennemføres som nævnt til tre som led i spaltningen nystiftede selskaber ved navn AB Holding ApS, C Holding ApS og D Holding ApS. Aktionærerne i det indskydende selskab vil alene blive vederlagt med aktier i de nystiftende selskaber.

Strukturen efter ophørsspaltningen vil se således ud:

Visning af billede: figur2

Der har været indsendt regnskaber for alle datterselskaber, samt beskrivelser af deres aktiviteter.

Værdiansættelsen

Da der er tale om værdiansættelse af et unoteret selskab, og værdien af de ved spaltningen tildelte aktier skal svare til handelsværdien, er værdien af X A/S samt de underliggende selskaber fastsat efter TSS cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000 og TSS cirkulære nr. 2000-10 af 28. marts 2000.

I forbindelse med værdiansættelsen er A-aktierne indregnet til kurs pari, da de ifølge vedtægterne kun kan afstås til denne værdi.

Værdien i X A/S er samlet opgjort til 742.392.000 kr. Heraf udgør værdien af de underliggende selskaber 238.582.000 kr., svarende til en kurs på 27.098.

Ved værdiansættelsen af X A/S er der tillagt det i marts 2009 modtagne udbytte på 243.000.000 kr. fra Y A/S. Udbyttet er til gengæld fragået i værdiansættelsen af Y A/S.

SKAT har stillet spørgsmål om de enkelte selskabers forretningsmæssige aktivitet, herunder vurdering af immaterielle aktiver. Selskabets repræsentant har besvaret disse spørgsmål, herunder oplyst, at der ikke er andre immaterielle aktiver end goodwill. Selskabet har desuden udarbejdet alternative værdiindikationer samt oplyst om en akkvisition i december 2008.

Kapitalforhøjelse

Efter at spaltningen er gennemført, påtænktes det at gennemføre en kapitalforhøjelse i Y A/S således, at selskaberne C Holding ApS og D Holding ApS indskyder 78.042.000 kr. Aktierne tegnes til kurs 27.098, altså samme kurs som forudsat anvendt i forbindelse med spaltningen. Hvert selskab modtager yderligere 288 stk. B-aktier i Y A/S. Der gennemføres ligeledes en kapitalforhøjelse fra AB Holding ApS, da det er et ønske at stemmefordelingen skal være den samme som før kapitalforhøjelsen. Der nytegnes derfor 60 stk. A-aktier. Det fremgår endvidere af vedtægternes punkt 2.2, at ejerne af A-aktierne har ret til at forlange, at der sker en forholdsvis tilsvarende forhøjelse af A-aktiekapitalen og til at tegne denne til pari kurs mod kontant indbetaling.

Kapitalforhøjelsen sker med henblik på at øge børnenes ejerandel i Y A/S, samt at man ikke ønsker at børnene skal råde over så store likvide midler i deres respektive selskaber. De likvide midler i børnenes holdingselskaber skyldes, at der udloddes et udbytte på 243 mio. kr. i foråret 2009.

Strukturen efter kapitalforhøjelsen ser således ud:

Visning af billede: Figur3

Aktieombytning

Tidligst et år efter udlodningen fra Y A/S til X A/S gennemføres en skattefri aktieombytning, hvorved AB Holding ApS, C Holding ApS og D Holding ApS ombytter deres aktier i Y A/S med aktier i et nystiftet Holdingselskab. Ombytningen planlægges gennemført efter aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 1.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgsmål 1

Ved gennemførelse af en skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT gælder en række krav, der skal være opfyldt for at kunne anvende reglerne.

Basiskrav for at spalte uden tilladelse er opfyldt

Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 4. pkt. om skattefri spaltning uden tilladelse finder anvendelse i følgende tilfælde:

  • hvis det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og én eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end tre år uden at have rådet over flertallet af stemmerne og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne
  • hvis en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte af aktierne i det indskydende selskab, og som helt eller delvis vil være skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven ved salg af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber
  • hvis en selskabsdeltager, der er hjemmehørende i udlandet, har bestemmende indflydelse i det indskydende selskab

Ingen af disse bestemmelser forhindrer spaltning uden tilladelse i det foreliggende tilfælde. Døtrene C og D har ganske vist for kort tid siden erhvervet aktier i det indskydende selskab, men da aktierne er erhvervet med succession fra forældrene, er forældrenes ejertid for aktierne overført til døtrenes aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34. Forældrene har ejet aktierne i mere end tre år. Det gælder også Bs aktier, jf. reglen i kildeskattelovens § 26 B, stk. 1. Vi henviser herom til SKM2007.921.SR, der illustrerer, at ejertid opnået ved succession medregnes ved opgørelsen efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1s krav til ejertid for at gennemføre en spaltning uden tilladelse. Flere andre afgørelser fra Skatterådet er på linje hermed.

Eksemplet nævnt under pkt. 2 er ikke relevant her, da ingen af aktionærerne kan modtage skattefrit udbytte, og da der i øvrigt ikke ydes kontant vederlag i spaltningen. Endvidere er ingen af aktionærerne hjemmehørende i udlandet, hvorfor pkt. 3 heller ikke er relevant. For så vidt angår disse to punkter, er lovgivningen ændret med skattereformen, men det er uden betydning for nærværende sag, da ændringerne gælder fra og med indkomståret 2010.

Balancetilpasningsreglen

Da det er hensigten, at spaltningen skal gennemføres som en skattefri spaltning uden tilladelse, er det et krav, at forholdet mellem aktiver og forpligtelser i de modtagende selskaber svarer til forholdet mellem aktiver og forpligtelser i det indskydende selskab.

Da der ikke er nogen forpligtelser, herunder gæld i X A/S pr. spaltningsdatoen den 1. januar 2009, er forholdet mellem aktiver og forpligtelser i dette selskab på spaltningsdatoen 100:0, og forholdet mellem aktiver og forpligtelser i de modtagende selskaber vil som følge heraf også være 100:0. Herved er betingelsen i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, 3. pkt. opfyldt på spaltningsdatoen.

Vederlagskrav

Ifølge fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2 skal spaltningen ske til handelsværdi. Det betyder, at aktionærerne i det indskydende selskab X A/S, skal modtage aktier i de modtagende selskaber af samme værdi, som deres aktier i det indskydende selskab har. Ved spaltningen må der således ikke overføres værdier mellem aktionærerne. Dette fordrer, at der sker en korrekt værdiansættelse af de aktiver og passiver, der fordeles. Aktiverne i X A/S består af aktierne i Y A/S, likvider m.m. Likviderne m.m. fastsættes til kurs pari.

Værdiansættelsen af aktierne i X A/S og Y A/S er omhandlet i spørgsmålene 2 og 3 nedenfor.

Aktiverne på spaltningsdatoen den 1. januar 2009 fordeles i overensstemmelse med aktionærernes ejerandele.

Udbyttet modtaget i foråret 2009, jf. ovenfor, fordeles efter de modtagende selskabers ejerandele i Y A/S.

På denne baggrund er det vores opfattelse, at aktionærerne i X A/S ved spaltningen modtager aktier i de modtagende selskaber af samme værdi som de aktier, de ejede i det indskydende selskab.

Spaltningen ønskes gennemført med virkning fra 1. januar 2009. Spaltningen ønskes vedtaget inden årsskiftet, men afventer svaret på denne anmodning.

Rådgiver har efterfølgende fremsendt følgende:

Spaltningen af X A/S ønskes gennemført med regnskabsmæssig/selskabsretlig virkning fra den 1. januar 2009. Efter rådgivers mening er den skattemæssige spaltningsdato også den 1. januar 2009, idet der i henhold til selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 9. pkt. ikke skal udarbejdes delårsopgørelse.

Der er herefter to spørgsmål, der skal tages stilling til:

  1. Pr. hvilken dato skal værdiansættelse ske
  2. Hvilke aktiver og passiver skal indgå i værdiansættelsen

Ad 1 - Pr. hvilken dato skal værdiansættelse ske

Værdiansættelse og ombytningsforhold skal fastsættes ud fra værdierne på den skattemæssige spaltningsdato, og det vil sige den 1. januar 2009. Det følger af bilag 23 til L 110 A, hvor følgende er anført:

"Ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra værdierne pr. den i fusionsskattelovens § 5 omtalte fusionsdato, spaltningsdato m.v."

Det er derfor værdierne pr. 1. januar 2009, der er afgørende.

Ad 2 - Hvilke aktiver og passiver skal værdiansættes

Herefter skal der tages stilling til, hvilke aktiver og passiver, der skal værdiansættes. Efter rådgivers opfattelse kan der i værdiansættelsen og ombytningsforholdet ikke indgå aktiver og passiver, der har forladt selskabet ved ensidige transaktioner i mellemperioden (perioden fra spaltningsdatoen til vedtagelsen af spaltningen). Hvis det indskydende selskab har udloddet likvider eller andre aktiver i mellemperioden, kan disse likvider og andre aktiver ikke indgå i værdiansættelsen. Det er således kun aktiver eller passiver, der er i behold, der kan indgå i værdiansættelse, og disse aktiver og passiver indgår så med værdien på spaltningsdatoen.

Hvis man skulle foretage værdiansættelse af selskabet uden at tage hensyn til udlodninger i mellemperioden, ville det føre til skævdeling af værdierne hos aktionærerne, og da det ikke er tilladt, ville det medføre, at spaltningen blev skattepligtig. Derimod strider de ovenfor anførte punkter ikke imod hinanden, og samtidig fører de til den rigtige fordeling af værdierne mellem aktionærerne.

Spørgsmål 2 og 3

Da der er tale om værdiansættelse af et unoteret selskab til handelsværdi, er værdien af X A/S samt de underliggende selskaber, fastsat efter TSS cirkulære nr. 2000-9 af 28. marts 2000 og TSS cirkulære nr. 2000-10 af 28. marts 2000.

I forbindelse med værdiansættelsen er A-aktierne indregnet til kurs pari, da de ifølge vedtægterne kun kan afstås til denne værdi. Anvendelsen af kurs pari sker selvom spaltningsdatoen ligger på et tidligere tidspunkt end den vedtægtsændring, der medfører, at A-aktierne fastsættes til kurs pari. Der er herved henset til, at der ved fastsættelsen af fordelingen af aktiver og passiver mellem de tre modtagende selskaber skal tages udgangspunkt i de ejerandele, aktionærerne har på vedtagelsestidspunktet for spaltningen, og på dette tidspunkt er vedtægtsændringen gennemført.

Værdien i X A/S er samlet opgjort til afrundet 742.392.000 kr., hvoraf værdien af de underliggende selskaber udgør afrundet 238.582.000 kr.

Ved værdiansættelsen af X er der tillagt det i marts 2009 modtagne udbytte på 243.000.000 kr. fra Y A/S. Udbyttet er til gengæld fragået værdiansættelsen af Y A/S.

Endvidere er der ved værdiansættelsen fratrukket udbytte udloddet til A og B i marts måned 2009 på i alt 22.100.000 kr. Dette er fratrukket, da A sammen med B i forbindelse med vedtagelsen ejede alle aktier. Såfremt beløbet ikke var reduceret i den opgjorte handelsværdi, ville børnene skulle modtage yderligere B-aktier i forbindelse med spaltningen og på den måde reelt få en formueforøgelse på grund af, at spaltningen sker med tilbagevirkende kraft.

Det fremgår af punkt 3 i TSS cirkulære 2000-9, at "det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentlig for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier".

Såfremt spaltningen alternativt skulle gennemføres med den 1. juli 2009 som skattemæssig spaltningsdato, vil A-aktier kun indgå til kurs pari ligesom aktierne i Y A/S vil være 243.000.000 kr. mindre værd og samtidig vil likvidbeholdningen i X A/S være 22.100.000 kr. mindre. Det er derfor vores opfattelse, at en handelsværdi opgjort efter TSS cirkulære nr. 2000-9 og 10 reguleret for de tre nævnte forhold, vil være handelsværdien af aktierne i X A/S, uagtet at spaltningen gennemføres med skattemæssig spaltningsdato pr. 1. januar 2009.

Det forhold at successionsoverdragelsen af aktierne i X A/S med succession til børnene er sket til skattekurs, kan efter vores opfattelse ikke føre til et andet resultat. Skattekursen kan kun finde anvendelse ved overdragelse indenfor gaveafgiftskredsen. Der er ikke hjemmel til at anvende skattekursberegningen ved fastsættelse af ombytningsforholdet ved en spaltning. Da der ikke foreligger andet grundlag for fastsættelse af aktierne ved spaltningen end de nævnte TSS cirkulærer, må disse efter vores opfattelse anvendes her.

Spørgsmål 4

På selskabets ordinære generalforsamling den 12. marts 2009 blev vedtægterne i X A/S og Y A/S ændret således, at A-aktierne fremover kun kan afstås til kurs pari og er underlagt udbyttemaksimering. Vedtægterne blev endvidere ændret således, at X A/S og Y A/S's aktiekapital udgør 1.000.000 kr. fordelt på 120.000 kr. A-aktier og 880.000 kr. B-aktier. Hver aktie har en uændret størrelse på 1.000 kr. eller multipla heraf.

Før vedtægtsændringen udgjorde selskabets aktiekapital 1.000.000 kr. fordelt på 167.000 kr. A-aktier og 833.000 kr. B-aktier. Hver aktie havde ligeledes en størrelse på 1.000 kr. eller multipla heraf.

Endvidere blev det på generalforsamling vedtaget, at overgang af A-aktierne kun kan ske til kurs pari. Ved en nedsættelse af aktiekapitalen eller likvidation af selskabet, er ejere af A-aktierne ikke berettigede til at modtage udlodning udover kurs pari, idet de ikke har andel af selskabets reserver. Det blev ligeledes besluttet, at der ikke kan udbetales over 5 % af A-aktiekapitalen i årligt udbytte på A-aktierne.

Aktiernes stemmerettigheder er fordelt på samme måde som før vedtægtsændringen således, at en A-aktie på 1.000 kr. giver 10 stemmer og en B-aktie på 1.000 kr. giver 1 stemme på generalforsamlingen.

På tidspunktet for vedtægtsændringen ejer A og B i sameje alle aktierne i X A/S.

I Ligningsvejledningens 2009-2 punkt S.G.2.3.1.2 er anført, at "foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget.

Det beror på en konkret bedømmelse af sagens omstændigheder, om ændringen er af en sådan karakter, at den må sidestilles med en afståelse. Ved denne vurdering vil der navnlig blive henset til indholdet af ændringerne, herunder om de rettigheder, der er knyttet til en aktiepost, gennem en vedtægtsændring får et væsentligt andet indhold, således at der reelt ikke længere er identitet mellem aktierne før og efter ændringen.

I bedømmelsen vil desuden indgå aktionærkredsens sammensætning - herunder om selskabet er ejet af få aktionærer, der eventuelt har interessefællesskab, eller om selskabet er ejet af en bred kreds af investorer, således som det er tilfældet med en række børsnoterede selskaber - sammenholdt med bevæggrundene for vedtægtsændringerne, og hvad der skattemæssigt og økonomisk i øvrigt opnås herved........."

I forbindelse med vedtægtsændringerne sker der ikke en formueforskydning, da aktionærerne ejer alle aktierne i sameje. Ændringen giver således på vedtagelsestidspunktet, ikke anledning til at anse aktierne som afstået.

Det faktum at spaltningen sker med tilbagevirkende kraft ændrer efter vores opfattelse ikke herved.

Ændringen af vedtægterne og fordelingen af A- og B-aktier i de to selskaber, således at kapitalen nu består af nominelt 120.000 kr. A-aktier og nominelt 880.000 kr. B-aktier, skyldes et ønske om generel opdatering af vedtægterne samt en fordeling af kapitalen i et antal A- og B-aktier, der var deleligt mellem parterne i den fremtidige struktur.

Spørgsmål 5

Efter vores opfattelse er der ikke basis for at anse det udloddede udbytte på 22.100.000 kr. som kontantvederlag i spaltningen. Der er ikke hjemmel til at omkvalificere udlodninger til kontantvederlag efter EF-Domstolens dom i Hans Markus Kofoed sagen. Hertil kommer, at der heller ikke er noget skattemæssigt incitament hertil, da udlodningen er tilgået fysiske personer, der udbyttebeskattes af beløbet.

Spørgsmål 6

På den ordinære generalforsamling den 12. marts 2009 blev der som flere gange nævnt vedtaget en udlodning på 22.100.000 kr. fra X A/S til A og B.

På tidspunktet for vedtagelsen af udbyttet var alene A og B eneaktionær i selskabet, og derfor er disse aktionærer berettiget til udlodningen. Ægtefællerne er således rette modtagere af udbyttet. Ingen del af udbyttet kan efter vores opfattelse anses at tilkomme døtrene, da de ikke var aktionærer hverken på spaltningsdatoen den 1. januar 2009 eller på udlodningstidspunktet den 12. marts 2009.

Ifølge praksis anses udbyttet for tilgået de aktionærer, der rent faktisk modtog udbyttet, selvom der sker en omstrukturering af det udbyttegivende niveau. Der henvises herom til SKM2007.919.LR, spørgsmål 7.

Spørgsmål 7

Det fra Y A/S udloddede udbytte på 243.000.000 kr. vil være skattefrit udbytte for såvel X A/S som de tre modtagende selskaber. På udlodningstidspunktet udloddes beløbet til X A/S, der isoleret set opfylder betingelserne for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte.

Når spaltningen vedtages med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2009, vil udbyttet skattemæssigt blive anset som tilgået de tre modtagende selskaber efter disses ejerforhold. Der henvises herom til SKM 2000.319 LR. De tre modtagende selskaber vil efterfølgende opfylde betingelserne for modtagelse af skattefrit datterselskabsudbytte.

På denne baggrund kan spørgsmålet efter vores opfattelse besvares bekræftende.

Spørgsmål 8

Ifølge selskabsskattelovens § 31, stk. 3, pkt. 9 skal der ikke udarbejdes delårsopgørelse som følge af en spaltning af det ultimative selskab i en koncern, hvis det ultimative moderselskab kun har et direkte ejet datterselskab, og moderselskabet i øvrigt ikke i det pågældende indkomstår (her 2009) har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. Det er endvidere et krav, at de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er "skuffeselskaber", og at der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.

Det er endvidere et krav, at spaltningen kan og rent faktisk bliver gennemført med tilbagevirkende kraft selskabsretligt, jf. L 110 (2006/2007) - svar på spørgsmål 46.

Det nystiftede selskab AB Holding ApS vil efter spaltningen have over 50 % af stemmerne i Y A/S, hvorfor der vil blive etableret sambeskatning mellem AB Holding ApS og den underliggende koncern. Dette bevirker ikke, at der skal udarbejdes delårsopgørelse. Vi henviser herom til bemærkningerne til fremsættelsen af lovforslaget (L 110 A, § 1, nr. 18), hvoraf følgende fremgår:

"Efter forslaget er det en betingelse, at der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. Denne betingelse vil være opfyldt, hvis D (og evt. underliggende selskaber) efter spaltningen ikke er koncernforbundet med nye selskaber - bortset eventuelt fra et af de modtagende selskaber."

Det anses ikke for "erhvervsmæssig aktivitet", hvis overskydende likviditet anvendes til passiv kapitalanbringelse i obligationer og aktier, ligesom udlån til koncernselskaber eller udførelse af administrative funktioner udelukkende for koncernselskaber heller ikke anses for erhvervsmæssig aktivitet, jf. L 110 (2006/2007) - bilag 10, s. 10.

Da X A/S vil opfylde disse krav, skal koncernen ikke opgøre delperioderegnskaber, da hele koncernens indkomstår indgår i sambeskatning med AB Holding ApS.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Spørger beder Skatterådet bekræfte, at den beskrevne spaltning af X A/S kan gennemføres som en skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, jf. fusionsskattelovens § 15a.

Ifølge det af spørgeren oplyste, ønskes spaltningen gennemført i indkomståret 2009, hvorfor de ændringer af lovgivningen som lov nr. 525 af 12. juni 2009 medfører, som udgangspunkt ikke er relevante for besvarelse af spørgsmålet. De ændrede bestemmelser får dog virkning for så vidt angår holdingkravet, hvorefter anvendelsen af reglerne om skattefri spaltning er betinget af, at aktier ikke afstås i en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen, jf. § 8, nr. 7 i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Holdingkravet omfatter selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende selskaber. Bestemmelsen finder anvendelse for spaltninger som er vedtaget efter den 22. april 2009, jf. § 22, stk. 17 i lov nr. 525 af 12. juni 2009. Da aktionærerne i X A/S og dermed aktionærerne i de modtagende selskaber er fysiske personer, vil holdingkravet ikke have betydning for disse.

Adgangen til at foretage skattefri spaltning uden tilladelse efter fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 4.- 5. pkt., er undtaget i de tilfælde som er nævnt i fusionsskattelovens § 15a, stk. 1, 6. - 8. pkt. Ifølge det oplyste er ingen af undtagelserne aktuelle i det konkrete tilfælde og forhindrer dermed ikke en skattefri spaltning uden tilladelse.

Ifølge det oplyste er der ingen forpligtelser, herunder gæld i X A/S pr. 1. januar 2009, hvorfor forholdet mellem aktiver og forpligtelser er 100:0. Allerede af den grund, vil forholdet mellem aktiver og forpligtelser i de modtagende selskaber svare til forholdet i det indskydende selskab, og betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 3. pkt. er opfyldt.

Hvorvidt betingelsen i fusionsskattelovens § 15a, stk.2, 2. pkt. er opfyldt behandles i spørgsmålene 2 og 3, hvorfor der henvises til indstillingen vedrørende disse.

Vedrørende spaltningsdatoen henvises til indstillingen for spørgsmål 8.

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Spørgsmål 2

Spørger beder Skatterådet bekræfte, at værdien af Y A/S kan opgøres efter TSS cirkulære 2000-9 med fradrag af udloddet udbytte på 243.000.000 kr., og at værdien af X A/S kan fastsættes efter samme cirkulære med fradrag af udloddet udbytte på 22.100.000 kr.

I henhold til fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 2. pkt. skal værdien af de tildelte aktier med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver.

I bilag 23 til L110 (samling 2006/07) stillede FSR spørgsmål vedrørende ombytningsforholdet i forbindelse med omstruktureringer. Ifølge Skatteministeriets svar, er der ikke "..tilsigtet ændringer i de gældende regler og praksis om ombytningsforholdet - heller ikke for så vidt angår skattefri fusion. Udgangspunktet er således, at ombytningsforholdet skal fastsættes til handelsværdi for at den pågældende fusion kan anses for at være omfattet af fusionsskatteloven. Det vil være muligt at få bindende svar om de skattemæssige konsekvenser af et givent ombytningsforhold.

Ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra værdierne pr. den i fusionsskattelovens § 5 omtalte fusionsdato, spaltningsdato m.v."

I henhold til indstillingen under spørgsmål 8, er den konkrete spaltningsdato 1. januar 2009 for spaltningen af X A/S. Det er dermed værdierne i X A/S pr. 1. januar 2009 af de overførte aktiver og passiver, som ombytningsforholdet skal fastsættes ud fra. Henset til ordlyden i fusionsskattelovens § 15a, stk. 2, 2. pkt. "….overførte aktiver og passiver." samt besvarelsen vedrørende udbyttemodtager af udbytte i mellemperioden i spørgsmål 6 og 7 nedenfor, opnås den korrekte fordeling ved at bortse fra udbytte hos udlodder ved værdiansættelsen pr. 1. januar 2009 af de overførte aktiver og passiver.

Værdien af selskaberne, Y A/S og X A/S, pr. 1. januar 2009, skal ansættes til handelsværdien på denne dato. Selskabernes rådgiver har anvendt TS-CIRK 2000-9 samt 2009-10 til værdiansættelse af alle koncernens selskaber.

SKAT bemærker hertil, at cirkulæret, som rådgiveren henviser til, alene kan anvendes såfremt det giver en markedsværdi. Af Ligningsvejledningen afsnit E.I.4.1.2, fremgår således herom:

"Den værdi, der beregnes efter anvisningen kan danne udgangspunkt for skønnet over handelsværdien ved overdragelse af goodwill mellem parter, der ikke har modstående interesser.

Den goodwillværdi, der fremkommer ved anvendelsen af den vejledende beregningsmodel skal således altid underkastes en prøvelse af, hvorvidt den beregnede værdi må antages at svare til den reelle handelsværdi."

SKAT har modtaget supplerende oplysninger til støtte for, at handelsværdien af selskaberne kan opgøres efter cirkulæret. Spørger har begrundet anvendelsen af cirkulæret med forskellige forhold.

En stor del af de selskaber der indgår i Y A/S og X A/S, er rene ejendomsselskaber, for hvilke der ikke er beregnet goodwill. SKAT er enige i, at der ikke er knyttet goodwill til disse selskaber.

For så vidt angår selskaber med driftsaktivitet er anvendelse af cirkulæret begrundet med, at selskaberne har en stabil indtjening. Endvidere har spørger oplyst, at der ikke er andre immaterielle aktiver end goodwill i selskaberne. Et enkelt af selskaberne, Z A/S, har ikke et stabilt indtjeningsniveau forud for værdiansættelsen. Dette selskab har endvidere en betydelig størrelse og omsætning. Spørger har derfor udarbejdet særskilt indikativ værdiansættelse af Z A/S. Den særskilte værdiansættelse er baseret på andre værdiansættelsesmetoder end cirkulæret - bl.a. en multipel værdiansættelse. Det er SKATs vurdering, at de supplerende værdiansættelser af Z A/S understøtter, at cirkulæret kan anvendes også på dette selskab.

Efter en samlet konkret vurdering er det SKATs opfattelse, at cirkulæret kan anvendes til værdiansættelse af koncernens selskaber. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at koncernens selskaber ikke har immaterielle aktiver ud over goodwill, at selskaberne har et relativt stabilt indtjeningsniveau og at alternative værdiansættelsesberegninger understøtter at værdien beregnet efter cirkulæret giver en handelsværdi.

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".

Spørgsmål 3

Spørger beder Skatterådet bekræfte, at A-aktierne i X A/S indgår til kurs 100 ved gennemførelsen af spaltningen, uden at det vil udløse beskatning for de deltagende parter i forbindelse med spaltningen.

Under henvisning til besvarelsen af spørgsmål 4 nedenfor, medfører vedtægtsændringen, hvor A-aktierne kun kan afstås til kurs pari samt udbyttemaksimering, ingen formueforskydning mellem aktionærer på vedtagelsestidspunktet.

Senere vedtægtsændringer vil kunne medføre afståelsesbeskatning alt efter indhold.

Når A-aktierne indgår til kurs pari ved gennemførelsen af spaltningen medfører det ikke i sig selv skattemæssige konsekvenser. Afgørende er om ombytningsforholdet i øvrigt iagttages korrekt.

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "ja".

Spørgsmål 4

Spørger beder Skatterådet bekræfte, at de gennemførte vedtægtsændringer i X A/S og Y A/S ikke udløser avancebeskatning, såfremt spaltningen gennemføres med spaltningsdato pr. 1. januar 2009.

På generalforsamlingen den 12. marts 2009 blev der vedtaget vedtægtsændringer i begge de nævnte selskaber således, at A-aktierne fremover kun kan afstås til kurs pari og er underlagt udbyttemaksimering. Endvidere skete der en ændring af fordelingen af aktiekapitalen på A-aktier og B-aktier. Derudover blev det vedtaget, at overgang af A-aktierne kun kan ske til kurs pari. Ved en nedsættelse af aktiekapitalen eller likvidation af selskabet, er ejere af A-aktier ikke berettigede til at modtage udlodning udover kurs pari, idet de ikke har andel af selskabets reserver. A-aktierne blev endelig underlagt en udbyttemaksimering på 5 % af A-aktiekapitalen i årligt udbytte. Stemmerettighederne er ikke ændret ved vedtægtsændringen.

Ved vurderingen af en vedtægtsændring, og hvorvidt den vil medføre, at aktierne anses som afstået, kan vurderingen foretages henset til aktionærkredsen på tidspunktet for selve vedtægtsændringen. Det skal vurderes i forhold til denne aktionærkreds, hvorvidt der sker en formueforskydning i mellem dem i kraft af vedtægtsændringen, jf. SKM2003.66.LR, SKM2003.134.LR, SKM2005.549.LR samt SKM2008.600.SR.

I SKM2008.600.SR bekræftede Skatterådet, at A- og B-aktieforholdet i selskabet kunne ophæves uden skattemæssig virkning. Det blev lagt til grund for afgørelsen, at der kun var én aktionær i selskabet på tidspunktet for vedtægtsændringen, og der skete derfor ingen formueforskydning mellem aktionærer. Den udtrædende aktionær påvirkedes heller ikke af vedtægtsændringen, da en eventuel afståelsesbeskatning som følge af vedtægtsændring forudsætter, at aktionæren er aktionær på tidspunktet for vedtægtsændringen.

I henhold til Ligningsvejledningen 2009-2 afsnit S.G.2.3.1.2 fremgår følgende:

"Foretages der vedtægtsændringer i et selskab, sidestilles dette efter praksis med overdragelse af aktier, når aktierne efter vedtægtsændringen vurderes at have en anden identitet.

Dette er dog kun tilfældet, når vedtægtsændringen medfører en formueforskydning mellem selskabets aktionærer. Formueforskydningen kan bestå i, at to aktieklasser bytter formuefordele, med det resultat, at ingen bliver beriget.

Det følger dermed af SKM2003.66.LR, SKM2003.134.LR, SKM2005.549.LR samt SKM2008.600.SR samt Ligningsvejledningen omtalte afsnit, at en eventuel afståelsesbeskatning som følge af vedtægtsændringen afhænger af aktionærkredsen på tidspunktet for vedtægtsændringen.

På tidspunktet for vedtagelsen af vedtægtsændringen består aktionærkredsen af A og B i X A/S. De ejer i sameje alle aktierne. Vedtægtsændringen medfører dermed ingen formueforskydning.

Det forhold at spaltningen sker med tilbagevirkende kraft har ingen betydning for vurderingen vedrørende vedtægtsændringen.

SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "ja".

Spørgsmål 5

Spørger beder Skatterådet bekræfte, at udlodningen på 22.100.000 kr. fra X A/S til A og B ikke anses som kontantvederlæggelse i forbindelse med spaltningen.

Henset til EF-domstolens afgørelse i sag C-321/05 (Hans Markus Kofoed), som i præmis 31 udtaler "følgelig kan en pengeydelse, som et erhvervende selskab erlægger til selskabsdeltagerne i det erhvervede selskab, ikke kvalificeres som en "kontant udligningssum" som omhandlet i artikel 2, litra d), i direktiv 90/434 alene på grund af en vis tidsmæssig eller anden form for forbindelse med erhvervelsen eller en eventuel svigagtig hensigt. Det er derimod nødvendigt at undersøge i hvert enkelt konkret tilfælde, om den omhandlede ydelse, henset til samtlige foreliggende omstændigheder, har karakter af en bindende aftalt modydelse, som skal erlægges til gengæld for erhvervelsen."

Endvidere følger det af EF-domstolens afgørelse, at medlemsstaterne kan anvende art. 11 i fusionsskattedirektivet, såfremt det er inkorporeret i national ret, i forbindelse med skatteunddragelse og - svig. I Danmark anses tilladelsesinstituttet for at være muligheden for at iagttage skatteunddragelse og -svig. Det objektiverede regelsæt vedrørende omstruktureringer indeholder ikke denne mulighed for SKATs subjektive vurdering af konkrete omstruktureringer. Regelsættet vedrørende de objektive omstruktureringer indeholder dog diverse værnsregler for at modvirke omstruktureringer foretaget af skatteunddragelseshensyn.

Den ønskede spaltning af X A/S foretages efter de objektiverede regler. For så vidt angår spaltninger findes der ingen bestemmelser som forhindrer kontantvederlag i forbindelse med spaltningen.

Udbyttet på 22.100.000 kr. er udloddet til A og B, som er blevet udbyttebeskattet af beløbet. På baggrund af de konkrete oplysninger vedrørende udlodningen, finder SKAT ikke grundlag for at omkvalificere udlodningen. Udlodningen har endvidere ikke karakter af skatteudnyttelse.

SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "ja".

Spørgsmål 6

Spørger beder Skatterådet bekræfte, at udlodningen på 22.100.000 kr. fra X A/S til A og B ikke medfører en gave fra børnene til A og B, såfremt spaltningen gennemføres med 1. januar 2009 som spaltningsdato.

På generalforsamlingen den 12. marts 2009 for X A/S blev der vedtaget en udlodning på 22.100.000 kr. til A og B.

Efterfølgende ønskes gennemført en ophørsspaltning af X A/S med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2009. Der er tale om en udlodning i mellemperioden, det vil sige i perioden mellem spaltningens virkningstidspunkt og spaltningens vedtagelsestidspunkt.

Fusionsskattelovens §§ 9 og 11 fører ikke til, at aktionærerne på retserhvervelsestidspunktet af udbyttet, det vil sige på det tidspunkt, hvor udbyttet bliver vedtaget, ikke skal anses for at være dem, som udbyttet tilkommer, jf. SKM2006.335.SR samt SKM2007.919.SR.

Spaltningen af X A/S anses som en omstrukturering på selskabsniveau i forhold til udbyttet på 22.100.000 kr. samt aktionærerne A og B.

På tidspunktet for generalforsamlingen den 12. marts 2009, hvor udbytteudlodningen på 22.100.000 kr. blev vedtaget, var aktionærerne i X A/S A og B. Trods der foretages en ophørsspaltning af X A/S med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2009, vil det ikke ændre, at A og B er aktionærer på retserhvervelsestidspunktet, og skal anses som modtagere af udbyttet.

Døtrene, C og D, bliver aktionærer i X A/S i mellemperioden, men efter retserhvervelsestidspunktet for udbyttet. Døtrene anses dermed ikke for modtagere af udbyttet.

SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "ja".

Spørgsmål 7

Det ønskes bekræftet, at udbyttet på 243 mio. kr. kan behandles efter reglerne om skattefrit udbytte for X A/S henholdsvis de modtagende selskaber i spaltningen.

På generalforsamlingen 12. marts 2009 for Y A/S blev der vedtaget udlodning af udbytte fra Y A/S til X A/S på 243 mio. kr.

Efterfølgende ønskes gennemført en skattefri ophørsspaltning af X A/S med 1. januar 2009 som spaltningsdato. Det vil sige spaltningen skal have tilbagevirkende kraft til et tidspunkt, som ligger før udbytteudlodningen.

De modtagende selskaber i spaltningen, AB Holding ApS, C Holding ApS og D Holding ApS, anses for at være modtagere af udbyttet fra Y A/S, jf. SKM2004.520.LR samt SKM2007.919.SR. Spaltningen har den konsekvens, at X A/S ikke kan anses for at have modtaget udbyttet, uanset at X A/S var aktionær på udlodningstidspunktet.

De tre modtagende selskaber, AB Holding ApS, C Holding ApS samt D Holding ApS, succederer i X A/S' aktiebesiddelse, jf. fusionsskattelovens § 8. Det er af rådgiver oplyst, at X A/S opfylder betingelserne for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Grundet successionen i X A/S' aktiebesiddelse i henhold til fusionsskattelovens § 8, vil udbyttet være skattefrit for de tre modtagende selskaber.

SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "ja".

Spørgsmål 8

Det ønskes bekræftet, at den skattemæssige spaltningsdato er den 1. januar 2009 og dermed er sammenfaldende med den regnskabsmæssige spaltningsdato.

Af fusionsskattelovens § 5, stk. 1 fremgår det, at spaltningsdatoen i skattemæssig henseende er datoen for den åbningsstatus, der skal udarbejdes for de modtagende selskaber. Af fusionsskattelovens § 5, stk. 3 fremgår det dog, at selskaberne som deltager i omstruktureringen kan have forskellige spaltningsdatoer, afhængig af om selskaberne skal udarbejde delårsopgørelse eller ej, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3.

Vedrørende koncerninterne omstruktureringer med skuffeselskaber eller nystiftede selskaber, er der med lov nr. 343 af 18. april 2007 indført regler i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 6.-9. pkt.

X A/S er det ultimative moderselskab i koncernen, hvorfor den relevante del af bestemmelsen er selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 9. pkt., som lyder:

"1.-4. pkt. gælder ikke ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt. og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber."

I bemærkningerne til det bagvedliggende lovforslag (L110) til lov nr. 343 af 18. april 2007 står der følgende om denne del af bestemmelsen:

"Det foreslås, at reglerne om delårsopgørelse i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, ikke skal gælde ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet. Dermed bliver det muligt at spalte et ultimativt holdingselskab med skattemæssig tilbagevirkende kraft efter reglerne i fusionsskatteloven.

Betingelsen om at moderselskabet kun må have ét direkte ejet datterselskab skal forhindre, at den underliggende koncern med tilbagevirkende kraft splittes ved spaltningen. Betingelsen om, at moderselskabet i det pågældende indkomstår ikke må have haft anden aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, skal begrænse muligheden for at flytte indkomst ud af en koncern med tilbagevirkende kraft. Eksempelvis forhindrer reglen, at fortjeneste ved salg af fast ejendom kan flyttes ud af koncernen.

 

Det er yderligere et krav, at de modtagende selskaber er nystiftede eller skuffeselskaber, og at der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.

 

Som eksempel på forslagets betydning kan nævnes en »kombinationsomstrukturering«, hvor en aktieombytning efterfølges af en spaltning af det erhvervende selskab i aktieombytningen:

 

To personer (A og B) ejer hver halvdelen af et driftsselskab D. A og B ønsker i stedet at eje driftsselskabet gennem hvert sit holdingselskab. Derfor gennemfører de først - den 1. juli - en aktieombytning, således at de ejer D gennem det nystiftede holdingselskab H. Derefter spalter de H til to nystiftede modtagende selskaber, så A og B har hvert sit nystiftede holdingselskab, der hver ejer 50 pct. af D. Spaltningen vedtages på generalforsamlingen den 1. oktober.

 

De gældende regler fører til, at der skal udarbejdes delårsopgørelse i D pr. 1. juli (indtræden i en ny koncern) og pr. 1. oktober (udtræden af koncernen).

 

Med forslaget skal der ikke udarbejdes delårsopgørelse i D som følge af aktieombytningen (jf. eksempel 5 ovenfor). Der skal heller ikke udarbejdes delårsopgørelse for D som følge af spaltningen af H, fordi der er tale om spaltning af et ultimativt moderselskab, som kun har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet.

 

Efter forslaget er det en betingelse, at der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. Denne betingelse vil være opfyldt, hvis D (og evt. underliggende selskaber) efter spaltningen ikke er koncernforbundet med nye selskaber - bortset eventuelt fra et af de modtagende selskaber."

Ifølge det oplyste ejer X A/S udelukkende aktier i Y A/S. X A/S er dermed et ultimativt moderselskab med ét direkte ejet datterselskab. Ydermere lægges det af rådgiver oplyste til grund om, at X A/S ikke har anden erhvervsmæssig aktivitet end af eje aktierne i datterselskabet.

De modtagende selskaber, AB Holding ApS, C Holding ApS og D Holding ApS er ifølge det oplyste nystiftede selskaber.

Efter spaltningen vil AB Holding ApS besidde over 50 pct. af stemmerne i Y A/S, hvorfor der etableres sambeskatning mellem AB Holding ApS og Y A/S samt den underliggende koncern.

Henset til det sidst anførte fra bemærkninger (se lige ovenfor), vil denne sambeskatning af AB Holding ApS og Y A/S samt den underliggende koncern, ikke være til hindre for at selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 9. pkt. finder anvendelse.

Da selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 1.-4. pkt. ikke finder anvendelse jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3, 9. pkt., er spaltningsdatoen den ifølge fusionsskattelovens § 5, stk. 1 bestemte. Herefter er den skattemæssige spaltningsdato, datoen for den i forbindelse med spaltningen udarbejdede åbningsstatus for de modtagende selskaber. Det er en betingelse, at spaltningsdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for de modtagende selskabers regnskabsår.

SKAT indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.