Indhold

Dette afsnit handler om begrebet "part".

Afsnittet indeholder:

  • Definition af part
  • Hvem er part
  • Hvad betyder det at være part
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
  • Oversigt over udtalelser fra Folketingets Ombudsmand.

Definition af part

En part er enhver, som har en konkret, væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen. Se SFL § 35a, stk. 2.

Det bemærkes, at klager over vurderinger, se SFL § 6, stk. 1, kan indgives af ejeren af ejendommen og andre, der har en væsentlig, direkte retlig interesse i vurderingens resultat.

Den nævnte afgrænsning af partsbegrebet svarer til de hidtil gældende regler, om hvem der er parter. Der er således ikke med vedtagelsen af lov nr. 649 af 12. juni 2013 tilsigtet nogen ændring i partsbegrebet. 

Det skatteretlige partsbegreb er identisk med det forvaltningsretlige partsbegreb. Se pkt. 49 - 55 i Vejledning om Forvaltningsloven nr. 11740 af 4. december 1986.

Hvem er part

Den person, som en afgørelse direkte retter sig til, er altid part i sagen.

Derudover kan en part f.eks. være en ægtefælle, en part i en overdragelsesaftale eller en gavemodtager. Se bemærkningerne til de tidligere bestemmelser i SFL §§ 36, 38 og 40 i LFF 110 af 24. februar 2005. Der skal dog i det enkelte tilfælde foretages en konkret vurdering.

De få fortolkningsbidrag i forarbejderne har betydet, at det er praksis, der har afgrænset kredsen af parter.

En person, som kun bliver indirekte berørt af afgørelsen er ikke part.

Eksempler, hvor der er partsstatus

I gavesager er både gavegiver og gavemodtager part, da begge hæfter for betalingen af gaveafgiften. Se BAL § 30, stk. 1.

I overdragelsessager kan både køber og sælger være part. Se AL § 45 og EBL § 4.

Ægtefæller er klageberettiget part vedrørende ægtefællens eller den forhenværende ægtefælles skatteansættelser for indkomstår, hvori de var samlevende i henhold til KSL § 4. På grund af sambeskatningen, har ægtefæller en direkte økonomisk interesse i hinandens skatteansættelser. I SKM2017.319.BR, fandt Retten at efter skilsmisse og dermed ophør af sambeskatning, var den tidligere ægtefælles skatteforhold ikke relevante for borgeren, og borgeren var derfor ikke part i den tidligere ægtefællens skattesager.

Ægtefæller er til gengæld ikke part i og dermed klageberettiget i den anden ægtefælles afgørelser vedrørende afgifter eller ejendomsvurdering, da de ikke har en direkte økonomisk interesse i afgørelsen.

En ejer af en ejendom er klageberettiget vedrørende ejendommens vurdering. Se SFL § 35a, stk. 2 Sælgeren af ejendommen er også klageberettiget, hvis sælger fortsat hæfter for ejendommens skatter. En kommune er klageberettiget, hvis kommunen efter planlovens § 47 kan forpligtes til at overtage ejendommen. Se bemærkningerne til § 38 i LFF 110 af 24. februar 2005.

Et selskabs afledte interesse i et andet selskabs momssag blev anset for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet havde partsstatus.  Der blev henset til, at udfaldet af pensionsservicesselskabets klagesag ved Landsskatteretten havde en umiddelbar betydning for selskabet, idet enhver nettotilbagebetaling fra ToldSkat skulle videregives til bl.a. selskabet. Se SKM2011.323.LSR, dog modsat resultat i SKM2011.160.LSR, hvor der ikke er partsstatus.

Efter Skatteforvaltningens opfattelse, er det i omstruktureringssager selskabet som er part, da det er selskabet som laver omstruktureringen. Aktionærerne er ikke part i selskabets omstruktureringssag, da aktionærernes interesse i sagen alene er indirekte.

En kommanditist er kun part i sin egen sag, men ikke part i de andre kommanditisters sager, uanset ændringen vedrører et punkt, som er fælles for dem alle.

Hvis borgeren er død, er det dødsboet, som er part, ikke arvingerne. Arvingen er ikke part og dermed ikke klageberettiget, da arvingen kun berøres indirekte af værdiansættelserne. Se FOB2003.345. Dog kan afdødes ægtefælle - efter de almindelige regler herom - klage over afdødes skatteansættelser for de år, hvori de var samlevende.

I konkursboer, er det boet som er klageberettiget part vedrørende afgørelser for indkomstår forud for konkursåret. For fysiske personer er boet ikke klageberettiget for det indkomstår hvori konkursdekretet afsiges, da indkomstårets skattekrav ikke kan anmeldes i konkursboet. Se KL § 29 og TfS 1987.578.HR.

I omkostningsgodtgørelsessager hvor kravet overdrages til rådgiveren, har rådgiveren partsstatus i omkostningsgodtgørelsessagen (ikke i den underliggende skattesag), såfremt rådgiveren gyldigt har fået overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse. Se FOB2015.61 hvor Ombudsmanden udtalte, at rådgiveren kunne anses som part, hvis kravet på omkostningsgodtgørelse var overdraget til rådgiveren. Overdragelsen var i den konkrete situation ikke gyldig, da det var klientens konkursbo og ikke klienten selv (som var den eneste der kunne råde over kravet), der havde overdraget kravet til rådgiveren.

Eksempler, hvor der ikke er partsstatus

Selskaber som er ophørt ved likvidation og konkurs mv., hvor konkursbehandlingen er afsluttet, har ikke retsevne, og har ikke partsstatus, medmindre selskabet reasummeres ved skifteretten (i København, Sø - og Handelsrettens skifteafdeling).

Byretten fastslog, at et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, ikke var klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse, idet selskabets interesse i at undgå at tilbagebetale sambeskatningsbidrag ansås som en afledet økonomisk interesse. Da selskabet således ikke havde en direkte økonomisk interesse som krævet i den dagældende SFL § 40, stk. 1 (nu SFL § 35a, stk. 2) var administrationsselskabet ikke klageberettiget. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser. Se SKM2014.856.BR

En virksomhed (overdrageren) havde overdraget et krav på overskydende skat til en anden virksomhed (transporthaveren). SKAT havde i forbindelse med noteringen af transporterne taget forbehold for, at der eventuelt ville blive foretaget modregning af skattekrav og øvrige statskrav samt krav, der måtte være berettiget i henhold til dansk rets almindelige regler for modregning. SKAT foretog modregning af kravet over for overdrageren, og spørgsmålet var, om transporthaveren havde partsstatus i modregningssagen (og dermed var klageberettiget). Landsskatteretten anførte, at selvom virksomheden havde en økonomisk interesse, var det ikke en så direkte retlig interesse, at transporthaveren var klageberettiget efter SFL § 40, stk. 1. Se SKM2013.475.LSR. Se tillige SKM2011.160LSR hvor et selskab (transporthaveren), havde fået overdraget kravet på tilbagebetaling af moms fra et andet selskab (overdrageren). Da SKAT traf den påklagede afgørelse, var det uafklaret om overdrageren havde et krav på tilbagebetaling. Derudover havde SKAT ved noteringen af transporten meddelt, at fyldestgørelse af det anmeldte krav først ville ske efter fradrag af eventuelle krav på personlig skat/moms og efter modregning af øvrige statskrav. Transporthaveren havde ikke partsstatus i SKATs afgørelse i overdragerens sag om tilbagebetaling af moms. Se modsat SKM2011.323LSR hvor et selskab der havde fået overdraget kravet på tilbagebetaling af for meget betalt moms, hvor transporthaveren havde partstatus. Se også FOB 2015.61, hvor Ombudsmanden udtalte, at i de situationer hvor en rådgiver havde fået overdraget kravet på omkostningsgodtgørelse, er rådgiveren part i omkostningsgodtgørelsessagen.

Byretten fandt, at ejerne af de sagsøgte holdingselskaber ikke, havde en væsentlig, direkte og individuel interesse i udfaldet af Landsskatteretssagen. Endvidere blev det lagt til grund, at de heller ikke havde en afledt interesse af en sådan intensitet, at det kunne begrunde partsstatus. Retten bemærkede i den forbindelse, at de ikke var afskåret fra at anfægte rigtigheden af Landsskatterettens kendelse under en eventuel erstatningssag. Se SKM2013.404.BR.

Landsretten slog i en sag om aktindsigt fast, at sagsøgeren ikke var part i forvaltningslovens forstand, og han kunne derfor ikke få aktindsigt efter reglerne i FVL. Sagsøgeren, der gennem en årrække havde drevet advokatvirksomhed i personlig regi, blev i 2014 taget under konkursbehandling. Konkursboet blev afsluttet i 2015, og i den forbindelse udbetalte SKAT moms til konkursboet, idet konkursboets momstilsvar var negativt. Sagsøgeren anmodede om aktindsigt i konkursboets korrespondance med SKAT vedrørende momsregistreringen og udbetalingen af det negative momstilsvar. Retten fandt, at sagsøgeren hverken var adressat for SKATs afgørelse, og heller ikke på anden måde havde en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i SKATs afgørelse, der kunne føre til, at sagsøgeren måtte anses for part i forvaltningslovens forstand. Retten fandt endvidere ikke, at sagsøgeren havde en så væsentlig afledt og indirekte interesse i sagen, der kunne begrunde partsstatus. Retten lagde bl.a. vægt på, at sagsøgers ønske om at kontrollere SKATs afgørelse ikke kunne medføre partsstatus samt det faktum, at udbetalingen af det negative momstilsvar alene ville have positiv betydning for boet og sagsøger.  Se xSKM2018.131.VLR.x

Landsskatteretten fandt, at en kreditor i et konkursbo, som ønskede at videreføre en sag i Landsskatteretten, som konkursboet havde opgivet, ikke kunne anses for part i sagen. Se SFL § 35 a, stk. 2 og SKM2017.590.LSR

Et selskabs interesse i et andet selskabs momssag om tilbagebetaling af moms anses for afledet og indirekte og ikke så væsentlig, at der kunne begrundes partsstatus. Selskabet havde i henhold til forligsaftale modtaget transport for et  større beløb i det andet selskabs krav på transport. Se SKM2011.160.LSR

Bilforhandlernes brancheforening ønskede aktindsigt i mindstebeskatningspriser. Landsskatteretten fandt, at bilforhandlerne ikke er part i de sager, hvor bilimportørerne foretager indberetning til SKAT af standardpriser og mindstebeskatningspriser. Bilforhandlerne er part i deres individuelle registreringsafgiftssager. Se SKM2010.540.LSR og afsnit A.A.6.2.2.2.2.

En direktør for et selskab, der var gået konkurs, var ikke klageberettiget part vedrørende selskabets skatteansættelse. Se SKM2008.166.ØLR og tilsvarende SKM2011.449.LSR.

En lønmodtager er ikke part i arbejdsgiverens sag, uanset om sagen får virkning for lønmodtagerens skatteansættelse, da lønmodtageren kan påklage ændringen af sin egen skatteansættelse. Ligeledes er arbejdsgiveren ikke part i lønmodtagerens skattesag, da arbejdsgivers interesse er indirekte og afledet. Se SKM2008.87.LSR.

En lejer i en udlejningsejendom med flere lejemål er ikke klageberettiget part vedrørende ejendommens vurdering, selvom ejendomsskatten overvæltes på huslejen, da lejers interesse alene er indirekte. Se bemærkningerne til § 38 i LFF 110 af 24. februar 2005. I modsætning hertil, kan en lejer som er eneste lejer i en erhvervsejendom og som afholder alle skatter og afgifter på ejendommen, have en så væsentlig direkte retlig interesse i ejendommens vurdering, at han er part i relation til ejendomsvurderingen og dermed klageberettiget. Se SKM2006.461.LSR. Se dog også SKM2017.221.LSR

En anmelder er ikke part i den sag, som SKAT rejser på baggrund af anmeldelsen, da anmelder ikke har nogen væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen.

Betalingsstandsningsboer, tvangsakkordboer og gældssaneringsboer er ikke egentlige boer og er derfor ikke klageberettigede parter. Den juridiske eller fysiske person kan fortsat selv disponere og herunder også klage over en afgørelse. Se KL § 15, § 162 og § 209 modsætningsvist.

xSe også afsnit A.A.7.4.10, Særlige sagsbehandlingsregler ved vurdering af fast ejendom.x 

Hvad betyder det at være part

Hvorvidt en person er part har betydning i flere relationer, f.eks.:

Hvis en person er part indtræder der forskellige retsvirkninger, fx. skal personen høres, er klageberettiget og har ret til aktindsigt efter reglerne om partsaktindsigt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1987, 578 HR

Højesteret gav et konkursbo medhold i, at skattekrav forud for konkursåret først er opstået ved indkomstårets udløb, og at kravet derfor ikke kan anmeldes i konkursboet.

 

Landsretsdomme  

xSKM2018.131.VLR.x

xLandsretten slog i en sag om aktindsigt fast, at sagsøgeren ikke var part i forvaltningslovens forstand, og han kunne derfor ikke få aktindsigt efter reglerne i FVL. Sagsøgeren, der gennem en årrække havde drevet advokatvirksomhed i personlig regi, blev i 2014 taget under konkursbehandling. Konkursboet blev afsluttet i 2015, og i den forbindelse udbetalte SKAT moms til konkursboet, idet konkursboets momstilsvar var negativt. Sagsøgeren anmodede om aktindsigt i konkursboets korrespondance med SKAT vedrørende momsregistreringen og udbetalingen af det negative momstilsvar. Retten fandt, at sagsøgeren hverken var adressat for SKATs afgørelse, og heller ikke på anden måde havde en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i SKATs afgørelse, der kunne føre til, at sagsøgeren måtte anses for part i forvaltningslovens forstand. Retten fandt endvidere ikke, at sagsøgeren havde en så væsentlig afledt og indirekte interesse i sagen, der kunne begrunde partsstatus. Endvidere slog landsretten fast, at sagsøgeren i relation til skatteforvaltningslovens § 17 anses at være uvedkommende, hvorfor han heller ikke i medfør af offentlighedsloven jf. skatteforvaltningsloven har ret til aktindsigt.  x

SKM2008.881.VLR

Da der ikke var en sag om et konkret køretøj, var klager ikke part i relation til spørgsmålet om, hvorvidt dansk afgiftsberigtigelse af brugte køretøjer er i strid med EF-Traktaten.

 

SKM2008.166.ØLR

Direktøren i et selskab, som var gået konkurs, var ikke part i selskabets sag ved Landsskatteretten, uanset Landsskatterettens afgørelse havde betydning i direktørens egen skattesag.

Tilsvarende : SKM2011.449.LSR

 

Byretsdomme

SKM2017.447.BR

Byretten slog i en sag om aktindsigt fast, at sagsøgeren ikke var part i forvaltningslovens forstand, og han kunne derfor ikke få aktindsigt efter reglerne i FVL. Sagsøgeren, der gennem en årrække havde drevet advokatvirksomhed i personlig regi, blev i 2014 taget under konkursbehandling. Konkursboet blev afsluttet i 2015, og i den forbindelse udbetalte SKAT moms til konkursboet, idet konkursboets momstilsvar var negativt. Sagsøgeren anmodede om aktindsigt i konkursboets korrespondance med SKAT vedrørende momsregistreringen og udbetalingen af det negative momstilsvar. Retten fandt, at sagsøgeren hverken var adressat for SKATs afgørelse, og heller ikke på anden måde havde en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i SKATs afgørelse, der kunne føre til, at sagsøgeren måtte anses for part i forvaltningslovens forstand. Retten fandt endvidere ikke, at sagsøgeren havde en så væsentlig afledt og indirekte interesse i sagen, der kunne begrunde partsstatus. Endvidere slog byretten fast, at sagsøgeren i relation til skatteforvaltningslovens § 17 anses at være uvedkommende, hvorfor han heller ikke i medfør af offentlighedsloven jf. skatteforvaltningsloven har ret til aktindsigt. 

Nu xSKM2018.131.VLRx

 

SKM2017.319.BR

Borgeren gjorde gældende, at borgeren havde partsstatus og dermed var klageberettiget i sin tidligere ægtefælles skatteansættelse. Hertil udtalte byretten, at borgeren blev skilt fra sin daværende ægtefælle den 30. juli 2008, og sambeskatningen ophørte denne dato. Efter denne dato havde den tidligere ægtefælles personlige skatteforhold som udgangspunkt ingen relevans for borgeren, og borgeren havde derfor ikke partsstatus i ægtefællens skattesager. Borgeren havde som følge heraf ingen retlig interesse i sin forhenværende ægtefælles skattesag

SKM2014.856.BR

Et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, var ikke klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser.

Anket. Anken er senere hævet.

SKM2013.404.BR

 

Byretten fandt, at ejerne af de sagsøgte holdingselskaber ikke, havde en væsentlig, direkte og individuel interesse i udfaldet af Landsskatteretssagen. 

SKM2008.293.BR

Aktionærer i et likvidationsbo, som har indtrådt i retten til et eventuelt skattekrav, er part i relation til klagesagen om skattekravet.

Se også SKM2012.391.BR.

SKM2007.545.BR

Sagen drejede sig om modregning. Fordringen var overdraget til klageren. Landsskatteretten fandt, at klageren som erhverver af fordringen var part i klagesagen, da han havde den fornødne retlige interesse i sagen.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2017.590.LSR

Landsskatteretten fandt, at en kreditor i et konkursbo, som ønskede at videreføre en sag i Landsskatteretten, som konkursboet havde opgivet, ikke kunne anses for part i sagen.

 

SKM2017.221.LSR

Klagen over en afgørelse vedrørende fastsættelse af fradrag for forbedringer blev afvist, idet klageren, der var lejer af ejendommen, ikke ansås for at være klageberettiget.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke kan anses for at have en væsentlig, direkte, retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Det omstændighed, at selskabet er lejer af en del af ejendommen, og at lejeaftalen mellem selskabet og udlejeren indeholder en bestemmelse om, at såfremt der efter den 1. januar 1997 indtræder stigninger i afgifter til det offentlige (ejendomsskatter, dækningsafgift m.v.) er lejer pligtig til at betale sådanne forhøjelser, kan ikke ændre ved, at selskabets interesse i den afgørelse, der klages over, uanset om selskabet måtte være den eneste lejer i ejendommen, alene kan anses for en indirekte og økonomisk interesse.

 

SKM2013.475.LSR En virksomhed (overdrageren) havde overdraget et krav på overskydende skat til en anden virksomhed (transporthaveren). SKAT havde i forbindelse med noteringen af transporterne taget forbehold for, at der forud for transporterne ville ske modregning af øvrige statskrav samt krav, der måtte være berettiget i henhold til dansk rets almindelige regler for modregning. SKAT foretog modregning af kravet over for overdrageren og spørgsmålet var om transporthaveren havde partstatus i modregningssagen (og dermed klageberettiget). Landsskatteretten anførte, at selvom virksomheden har en økonomisk interesse, var det ikke en så direkte retlig interesse, at transporthaveren var klageberettiget efter SFL § 40, stk. 1.

Se også SKM2011.160LSR

 

 

 

SKM2011.323.LSR Et selskabs afledte interesse i et andet selskabs momssag blev anset for så tilstrækkelig væsentlig, at selskabet havde partsstatus.  
SKM2011.160.LSR Et selskabs afledte interesse i et andet selskabs momssag måtte anses for afledet og indirekte og ikke så væsentlig, at den kunne begrunde partsstatus.  
SKM2010.540.LSR Landsskatteretten fandt, at bilforhandlerne ikke er part i de sager, hvor bilimportørerne foretager indberetning til SKAT af standardpriser og mindstebeskatningspriser. Bilforhandlerne er part i deres individuelle registreringsafgiftssager.  

SKM2009.150.LSR

Interessent ikke part i relation til tidligere medinteressents skatte oplysninger til brug for en retssag, da interessen i skatteoplysningerne var indirekte og uvæsentlig.

 

SKM2009.84.LSR

Klager lod en forhandler indregistrere sin bil i forbindelse med tilflytning til Danmark. Klager var ikke part i sagen vedrørende registreringsafgiften, da alene forhandleren hæftede for registreringsafgiften overfor SKAT, og klagers interesse derfor var indirekte. Da klagers interesse i sagen udelukkende var til brug for et eventuelt erstatningskrav mod forhandleren, var klagers interesse i afgiftssagen ikke væsentlig.

 

SKM2008.135.LSR

En rådgiver var ikke part i klientens skattesag, uanset et eventuelt erstatningskrav mod rådgiver. Rådgivers interesse var uvæsentlig og indirekte.

Se FOB2008.312

SKM2008.87.LSR

Medarbejderne i et selskab havde fået udbetalt skattefrie godtgørelser, der efterfølgende blev anset for skattepligtige. Selskabet var ikke part og klageberettiget i en medarbejders skattesag, da selskabets interesse var afledet og indirekte.

 

SKM2007.289.LSR

En hovedaktionær var ikke part i et konkursramt selskabs momssag, da hovedaktionærens interesse var afledet og indirekte.

 

SKM2006.461.LSR

En lejer, som direkte afholdt alle skatter og afgifter på ejendommen, var part i relation til klage over ejendomsvurderingen.

 

Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand

Udtalelse fra Ombudsmanden

Udtalelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Udtalelse fra ombudsmanden

FOB2015.61

Ombudsmanden udtalte, at det afgørende for om en rådgiver har partsstatus i sin klients omkostningsgodtgørelsessag er om kravet på omkostningsgodtgørelse er overdraget til rådgiveren. I den konkrete sag var klienten gået konkurs, og konkursboets kurator underskrev overdragelsen på omkostningsgodtgørelse til rådgiveren. Kravet på omkostningsgodtgørelse indgik dog ikke i konkursboet og det var derfor alene klienten, og ikke konkursboet, der gyldigt kunne overdrage kravet på omkostningsgodtgørelse. Kravet var derfor ikke gyldigt overdraget til rådgiveren, der ikke var part i omkostningsgodtgørelsessagen.

 

FOB2008.312

En repræsentant i en skattesag var ikke part, uanset en eventuel erstatningssag. Ombudsmanden fandt, at repræsentantens afledede interesse ikke var af en sådan karakter, at repræsentanten var part i skattesagen.

Se SKM2008.135.LSR

FOB2003.345

En arving var ikke part i dødsboets skattesag, da arvingens interesse var indirekte, afledet og ikke væsentlig.

 

FOB1992.238

De danske og de tyske skattemyndigheder havde indledt forhandlinger for at undgå dobbeltbeskatning af klageren. Ombudsmanden udtalte, at klageren måtte anses som part i relation til spørgsmålet om, hvorvidt der skulle ske lempelse af dobbeltbeskatningen og på hvilken måde lempelsen skulle ske.