Indhold

Dette afsnit handler om forfaldstidspunktet, afbrydelse og suspension.

Dette afsnit indeholder:

  • Forfaldstidspunktet
  • Afbrydelse
  • Suspension
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Forfaldstidspunktet

Forældelsesfristen løber fra kravets forfaldstidspunkt, dog tidligst fra sidste rettidige betalingsdag. Løbedage udsætter derfor fristens begyndelsestidspunkt. Se forældelseslovens § 2, stk. 1 og 2.

Forfaldstidspunktet er afgørende for begyndelsestidspunktet for forældelsesfristen, uanset om kravet forældes efter den almindelige 3-års frist eller efter en af de særlige 10-års frister.

Forfaldstidspunktet for skattekrav er fastsat i særloven for de enkelte krav.

Forfaldstidspunkt for myndighedens krav

Forældelsesfristen for myndighedens krav på yderligere personskatter løber fra det sædvanlige tidspunkt for betaling af restskatter. Tillagt løbedage betyder det, at fristen løber fra den 20/9, 20/10, 20/11 i året efter indkomstårets udløb. Se om forfaldstidspunktet for personlige skatter i kildeskattelovens § 61, stk. 1, sammenholdt med kildeskattelovens § 61, stk. 3 og 4.

Hvis SKATs tilbagesøgningskrav er en følge af, at en lønmodtager fejlagtigt er blevet godskrevet indeholdt A-skat, vil forfaldstidspunktet for tilbagesøgningskravet være tidspunktet for den fejlagtige udbetaling af overskydende skat. Tidspunktet for den fejlagtige godskrivning er ikke afhørende. Se SKM2008.812.BR.

Forfaldstidspunkt for borgerens/virksomhedens tilbagesøgningskrav

Fristen for borgerens tilbagesøgningskrav ved personlige skatter løber normalt fra det tidspunkt, hvor det tilbagekrævede beløb endeligt er opgjort og indbetalt til SKAT. Kravet løber derfor fra den 1. oktober i året efter indkomstårets udløb. Se om forfaldstidspunktet i kildeskattelovens § 62, stk. 3. Selskabers tilbagesøgningskrav er reguleret i selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5.

Hvis borgerens tilbagesøgningskrav relaterer sig til en efterfølgende ansættelsesændring, vil forfaldstidspunktet for tilbagesøgningskravet være det faktiske indbetalingstidspunkt for den for meget betalte skat. Se SKM2008.71.SKAT.

Se også

Inddrivelsesvejledningen afsnit F.5 om forældelsesfristens begyndelsestidspunkt.

Afbrydelse

Der findes to former for afbrydelse, egentlig afbrydelse og foreløbig afbrydelse.

Egentlig afbrydelse

For at hindre at en fordring forældes, skal fordringens forældelsesfrist afbrydes inden fristens udløb. Ved forældelsesfristens afbrydelse løber altid en ny frist, normalt af samme længde som den første. Ved en kreditors behørige afbrydelse kan et krav herved holdes i live i uendelig tid. Reglerne har navnlig betydning i inddrivelsesfasen. Se forældelseslovens §§ 15 - 19.

Se også

Inddrivelsesvejledningen afsnit F.9 om afbrydelse af forældelsen.

Foreløbig afbrydelse og tillægsfrister

Foreløbig afbrydelse er udtryk for, at visse udvalgte retsskridt udløser en tillægsfrist på et år, således at egentlig afbrydelse - fx et sagsanlæg - kan ske inden for tillægsfristens udløb.

Reglerne om foreløbig afbrydelse findes i forældelseslovens §§ 20-22. Reglerne suppleres i relation til forældelse af myndighedens skattekrav af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2.

Ved borgerens afledte tilbagesøgningskrav udløses en tillægsfrist i flere situationer. Der udløses en tillægsfrist, hvis borgeren har rejst en sag over for en administrativ myndighed. Det kan eksempelvis være, at borgeren anmoder om, at en ansættelse skal genoptages efter SFL § 26, stk. 2. Foreløbig afbrydelse sker endvidere, hvis en sag påklages til en højere administrativ myndighed, fx skatteankenævnet eller Landsskatteretten. Endelig udløses en tillægsfrist, hvis der foretages udenretligt syn og skøn, eller hvis der mellem skyldner og kreditor er indledt forhandling om fordringen. I disse tilfælde indtræder forældelse tidligst et år efter det afbrydende skridt. Se forældelsesloven § 21.

Ved myndighedens krav på yderligere skatter udløses en tillægsfrist på et år ved varsling af skatteansættelsen inden for de ordinære eller ekstraordinære frister i SFL §§ 26, 27, 31 og 32. Varslingen afbryder forældelsen midlertidig og tilknytter en tillægsfrist på et år, således at forældelse tidligst indtræder et år efter afgørelsestidspunktet. Se skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2.

Forældelseslovens § 21 og SFL § 34 a, stk. 2, kobler fristreglerne sammen med forældelsesreglerne.

Ved myndighedens ordinære ansættelser efter SFL § 26 eller 31, betyder tillægsfristen, at såfremt myndigheden har foretaget varslingen af ansættelsen rettidigt efter fristreglerne og dermed inden forældelsesfristens udløb, indtræder forældelse af det afledte krav tidligst et år efter, at SKAT har meddelt afgørelsen.

Da ansættelsesfristen ved ordinære ansættelser altid ligger tidsmæssigt før den almindelige forældelsesfrist, vil SKAT altid have mindst et år til at inddrive det afledte skattekrav eller til at afbryde forældelsen. Det er en forudsætning, at ansættelsesfristerne overholdes.

Ved myndighedens ekstraordinære ansættelser efter SFL § 27 eller 32, gælder der en regel om ti års forældelse. Se SFL § 34 a, stk. 4. Ved de ekstraordinære ansættelser betyder reglen i SFL § 34 a, stk. 2, at der udløses en tillægsfrist, hvis varslingen eller ansættelsen er foretaget inden forældelsesfristens udløb.

Tillægsfristen udløses i alle tilfælde kun, hvis der er kortere tid tilbage end et år af forældelsesperioden på det tidspunkt, hvor afgørelsen træffes.

Se også

Inddrivelsesvejledningen afsnit F.10 om foreløbig afbrydelse.

Afsnit A.A.9.4 om afgrænsning og samspil med fristreglerne.

Suspension

Hovedreglen i forældelsesloven om en 3-årig forældelsesfrist kan suspenderes, hvis kreditor var ubekendt med fordringen eller skyldneren. Se forældelseslovens § 3, stk. 2.

Det er kun hovedreglen om 3-års forældelse, der kan suspenderes. Den almindelige 10-års frist samt særreglerne om 10-års forældelse, fx ved "et særligt retsgrundlag" eller ved krav afledt af en ekstraordinær ansættelse, kan ikke suspenderes efter reglen i forældelseslovens § 3, stk. 2.

Reglen suppleres af forældelseslovens § 14 om suspension ved ukendskab til skyldnerens opholdssted eller ved hindringer, der ikke beror på fordringshaverens forhold. 10-års fristerne kan suspenderes efter denne regel.

Forældelseslovens regler om suspension suppleres desuden af ligningslovens § 32F om krav på skat af fortjenester omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og af reglerne i afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40. Ved beregningen af forældelsesfristen for krav omfattet af disse bestemmelser skal der ses bort fra den tid, hvor skattemyndighederne har været ude af stand til at gøre kravet gældende ved en dansk domstol grundet den skattepligtiges ophold i udlandet.

Bestemmelsen i ligningslovens § 32 F gælder ikke, hvis den skattepligtige opholder sig i et land, hvor et dansk skattekrav kan gennemføres i kraft af en bistandsaftale. Se TfS 2000, 205 ØLD.

Se også

Inddrivelsesvejledningen afsnit F.12 om suspension.

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

TfS 2000, 205.ØLD

Ligningslovens § 32 F fandt ikke anvendelse ved ophold i et land, hvor et dansk skattekrav kunne gennemføres i kraft af en bistandsaftale

 

Byretsdomme

SKM2008.812.BR

SKATs tilbagesøgningskrav som følge af fejlagtig godskrivning af A-skat. Forfaldstidspunktet er tidspunktet for den for meget betalte skat.

 

SKAT-meddelelse

SKM2008.71.SKAT

Forfaldstidspunktet for tilbagesøgningskravet er det faktiske indbetalingstidspunkt for den for meget erlagte skat.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter