Indhold

Dette afsnit handler om Skatteforvaltningens muligheder for at foretage vurderinger og skønsmæssigt ændre salærkravene. Se SFL § 57.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Vurdering af rimelighed
  • Skatteforvaltningen udøver skøn
  • Skatteforvaltningens beføjelser
  • Tilbagebetaling af omkostningsgodtgørelse
  • Påklage af Skatteforvaltningens afgørelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT - meddelelser med videre

Regel

Skatteforvaltningens udgangspunkt er, at oplysningerne om udgifterne til behandlingen af sagen, herunder honoraret til den sagkyndige, er korrekte og rimelige og kan lægges til grund ved behandlingen af ansøgningen.

Vurdering af rimelighed

Finder Skatteforvaltningen imidlertid anledning til at undersøge rimeligheden af størrelsen af den sagkyndiges honorarkrav, indgår der flere kriterier i vurderingen. Det drejer sig om

  • sagens karakter, genstand og kompleksitet,
  • størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche,
  • om der er ydet specialistbistand,
  • antallet af timer, der er anvendt,
  • sagens resultat, og
  • sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- og afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år.

Kompleksiteten m.m.

Endvidere må der tages hensyn til, at andre ikke målelige forhold kan influere på honorarstørrelsen, fx sagens kompleksitet og karakter i øvrigt.

Specialviden

I sager, hvor den skatte- eller afgiftspligtige har antaget en sagkyndig med stor specialviden på området, må man acceptere et honorar, som ligger over den gennemsnitlige timesats.

Sagens resultat

I sager, som den skatte- eller afgiftspligtige vinder fuldt ud eller i overvejende grad, må der tages hensyn til, at det forhold, at sagen vindes af den skatte- eller afgiftspligtige, netop udgør en selvstændig parameter for advokaters salærfastsættelse.

Skatteforvaltningen udøver skøn

Skatteforvaltningen kan udøve et skøn, hvis honoraret ikke findes rimeligt.

Skatteforvaltningen vurderer ikke om et honorar er rimeligt alene med baggrund i timesatsen.

Ved udøvelse af skønnet kan anvendes de gennemsnitstimesatser, der kan udledes af de redegørelser, som Skatteministeren årligt afgiver til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling m.v. på området.

Fra den 1. januar 2017 kan Skatteforvaltningen helt eller delvist undlade at udbetale godtgørelse, inden en nærmere undersøgelse af størrelsen af udgifterne til behandling af sagen er foretaget, i tilfælde hvor Skatteforvaltningen finder, at størrelsen at det ansøgte beløb er åbenbart urimeligt. Tilsvarende gælder i ansøgninger om acontogodtgørelse. Dette gælder både i tilfælde, hvor kravet må forventes at overstige et rimeligt endeligt samlet honorarkrav, men også hvis det enkelte honorarkrav fra den sagkyndige i sig selv forekommer åbenbart urimeligt.

Det beror på en konkret vurdering at afgøre, om et honorar er åbenbart urimeligt. Som udgangspunkt vil det være åbenbart urimeligt, hvis Skatteforvaltningen finder, at kravet bør reduceres med 50 procent eller mere i forhold til det, som ud fra en almindelig vurdering af et honorar findes rimeligt, dvs. holdt op imod det anvendte timetal, den gennemsnitlige timesats samt de øvrige parametre, som indgår ved fastlæggelsen af, om et honorar er rimeligt, jf. ovenfor.

Eksempel

Skatteankestyrelsen finder, at Skatteforvaltningen kan foretage en vurdering af rimeligheden af et acontohonorarkravs størrelse, der faktureres undervejs i en skattesag, hvor det ansøgte acontobeløb klart må anses for at ville komme til at overstige, hvad der må forventes at være et rimeligt endeligt samlet honorar for førelsen af sagen. Se SKM2016.300.LSR

Eksempel

Det er byrettens vurdering at retten kan foretage en forholdsvis vidtgående efterprøvelse af Skatteforvaltningens skøn. Ved vurderingen af, hvad der er rimelige udgifter, forekommer det retten nærliggende at overveje, hvad der ville følge af de almindelige regler om indenretlig omkostningsfastsættelse, d.v.s. de regler, der ville finde anvendelse ved retten, hvis der bortses fra de særlige regler i skatteforvaltningsloven. Se SKM2015.232.BR. Stadfæstet af landsretten i SKM2015.738.ØLR.

Eksempel

Landsskatteretten tiltræder Skatteforvaltningens vurdering af advokats honorarkrav, hvor honoraret nedsættes med ca. 72 procent. I afgørelsen henviser Landsskatteretten til det registrerede tidsforbrug, advokatens normale timesats og sagens resultat. Landsskatteretten lægger som udgangspunkt ikke vægt på, at honoraret er fastsat til det beløb, som Skatteministeriet fik tilkendt i sagsomkostninger. Se SKM2009.812.LSR.

Eksempel

Landsretten finder, at Skatteforvaltningen kan foretage rimelighedsvurdering og skønsmæssigt fastsætte det godtgørelsesberettigede beløb. Se SKM2008.115.VLR.

Eksempel

Byretten finder, at alene rimelige udgifter til sagkyndig bistand kan kræves godtgjort, og at Skatteforvaltningen på egen hånd kan tage stilling til et honorarkrav. Se SKM2009.111.BR.

Eksempel

Sagen vedrørte rimeligheden af et faktureret honorar fra sagkyndig. Den sagkyndige var ikke medlem af en brancheorganisation. Skatteforvaltningen havde udbetalt godtgørelse svarende til 30 procent af det ansøgte honorar. En syns- og skønsmand vurderede et rimeligt honorar til 29 procent af det ansøgte honorar, men at store vanskeligheder med fremskaffelse af dokumentation eller lignende kunne forøge tidsforbruget væsentligt. Landsskatteretten fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteforvaltningens skøn, idet det ikke var godtgjort, at der havde foreligget sådanne ekstra vanskeligheder i forhold til de oplysninger, som havde været forelagt for syns- og skønsmanden. Se SKM2010.657.LSR.

Eksempel

Landsskatteretten stadfæstede Skatteforvaltningens skøn over et godtgørelsesberettiget honorarkrav i forbindelse med en sag for Landsskatteretten. Landsskatteretten lagde vægt på, at der ikke forelå dokumentation for den sagkyndiges tidsforbrug på sagen, og at klager havde været repræsenteret af en anden sagkyndig ved klagens behandling i Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at der var grundlag for at fortolke Skatteforvaltningens forbehold indskrænkende. Se SKM2011.549.LSR.

Eksempel

Landsskatteretten fandt ikke, at der var grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved den sagkyndiges honorar. Landsskatteretten anså sagkyndig for specialist på området med fradrag for grundforbedringer og kunne ikke tiltræde Skatteforvaltningens opfattelse af, at samtlige sagkyndiges sager om grundforbedringer var "massesager". Landsskatteretten bemærkede endvidere, at det anvendte tidsforbrug ikke afveg fra tidsforbruget i sager, som Advokatnævnet tidligere havde afvist at behandle. Se SKM2011.731.LSR.

Supplerende oplysninger

Til brug for behandlingen af spørgsmålet om størrelsen af udgifterne til sagens behandling, kan Skatteforvaltningen indhente en supplerende udtalelse fra den klageinstans, hvor sagen har været behandlet.

Krav til dokumentation

Skatteforvaltningen kan anmode den godtgørelsesberettigede eller den sagkyndige om yderligere oplysninger til brug for behandlingen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse. Se § 10 i bekendtgørelse nr. 513 af 19. maj 2017.

De yderligere oplysninger, som Skatteforvaltningen evt. kan indkalde for at få sagen belyst tilstrækkeligt, er fx time-sagsregnskab og en redegørelse for størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans pr. klagepunkt.

Tavshedspligt/Juridiske redegørelser

Skatteforvaltningen kan ikke forlange at få den sagkyndiges juridiske redegørelser, da de er omfattet af den sagkyndiges tavshedspligt. Se SKM2008.216.SKAT.

Skatteforvaltningens beføjelser

Hvis en sags faktiske omstændigheder ikke er belyst i tilstrækkelig omfang, eller Skatteforvaltningen ikke er enig i godtgørelseskravet, kan Skatteforvaltningen

  • foretage en rimelighedsvurdering af godtgørelseskravet og derefter skønsmæssigt fastsætte det godtgørelsesberettigede beløb,
  • udbetale godtgørelsen med forbehold, og forelægge godtgørelseskravet for den relevante brancheorganisation, eller
  • undlade at udbetale godtgørelse (helt eller delvist) inden en nærmere undersøgelse af størrelsen af udgifterne er foretaget, hvis Skatteforvaltningen finder, at størrelsen af det ansøgte beløb er åbenbart urimeligt. Dette gælder både i endelige ansøgninger og acontoansøgninger.

Partshøring

Indhentes udtalelser fra den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn, kan der i overensstemmelse med de almindelige partshøringsregler i forvaltningsloven ikke træffes afgørelse om godtgørelsesspørgsmålet, uden at der inden har været givet den sagkyndige/den skatte- eller afgiftspligtige adgang til at kommentere dette nævns udtalelse.

Forelæggelse af salærer for FSR - danske revisorers Responsumudvalg og Advokatnævnet

Advokatnævnet og FSR - danske revisorers Responsumudvalg behandler forespørgsler fra Skatteforvaltningen om rimeligheden af størrelsen af deres medlemmers honorarer.

Advokatnævnet

Klager over advokatsalær skal indbringes for Advokatnævnet. Se RPL § 146.

Fristen for at indgive en klage over advokatsalær er et år efter, RPL § 146, stk. 2, fristen regnes fra den endelige afregning af den pågældende sag. Skatteforvaltningen indsender som udgangspunkt ikke klager til Advokatnævnet over aconto-afregninger men afventer den endelige ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Advokatnævnet kan behandle en klage, der er indgivet senere, hvis nævnet vurderer, at fristoverskridelsen er rimeligt begrundet.

Afvises en salærklage på grund af fristoverskridelse, kan Skatteforvaltningen selv foretage en vurdering af, om honorarkravet er rimeligt.

Skatteforvaltningens afgørelse om omkostningsgodtgørelse kan påklages til Skatteankestyrelsen indenfor den sædvanlige klagefrist.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Advokatnævnet er ca. ½ år.

FSR - danske revisorers Responsumudvalg

Anmodning om udtalelse om rimeligheden af revisorhonorarer skal forelægges for de respektive revisororganisationers responsumudvalg.

Skatteforvaltningen indsender som udgangspunkt ikke anmodning om udtalelse om rimeligheden af aconto-afregninger til et responsumudvalg men afventer den endelige ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved de respektive revisororganisationers responsumudvalg er typisk over et ½ år.

Nedsættelse af godtgørelsesberettiget beløb

Har Advokatnævnet nedsat honoraret, eller finder revisororganisationernes responsumudvalg, at honoraret har været for stort, eller har Skatteforvaltningen foretaget en rimelighedsvurdering og skønsmæssigt nedsat honoraret, kræves det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb tilbagebetalt. Tilbagebetalingskravet rettes mod den godtgørelsesberettigede, hvis beløbet er udbetalt til denne, eller mod den sagkyndige hvis beløbet er udbetalt til denne. Se SFL § 57, stk. 4.

Tilsvarende gør sig gældende, hvis Skatteforvaltningen ikke kan anerkende størrelsen af andre udgifter til sagens behandling, fx rejseomkostninger eller udgifter til indhentelse af en sagkyndig erklæring.

Eksempel på afgørelse fra revisororganisationernes responsumudvalg

Landsskatteretten tiltræder Skatteforvaltningens skønsmæssige nedsættelse af en statsautoriseret revisors honorar med ca. 40 procent. Skatteforvaltningen havde anmodet Foreningen af Statsautoriserede Revisorers responsumudvalg om en udtalelse om rimeligheden af honoraret. Responsumudvalget havde udtalt, at honoraret ikke burde have oversteget et beløb, der svarede til ca. 60 procent af det fakturerede. Se SKM2009.401.LSR.

Tilbagebetaling og renter

Krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse sker med beregning af renter. Se A.A.13.8.

Påklage af Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningens afgørelse om tilbagebetaling af et udbetalt omkostningsgodtgørelsesbeløb kan påklages til Skatteankestyrelsen og indbringes for domstolene.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2015.738.ØLR

For landsretten havde appellanten nedlagt påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved byretten med den begrundelse, at byretten havde lagt vægt på bevisligheder, som ikke var påberåbt af sagens parter. Landsretten lagde til grund, at byretten ikke havde lagt vægt på nye beviseligheder, idet byretten havde anført, at reglerne om indenretlig omkostningsfastsættelse ikke var sammenlignelige med reglerne i skatteforvaltningsloven, og at byretten endvidere ikke havde nævnt reglerne om indenretlig omkostningsfastsættelse i sin begrundelse for afgørelsen. Landsretten fandt på denne baggrund, at appellanten ikke havde godtgjort, at byretten i sin afgørelse havde lagt vægt på nyt faktum i sagen, hvorfor dommen ikke af denne grund var behæftet med fejl, der kunne begrunde ophævelse og hjemvisning (stadfæstelse af SKM2015.232.BR).  

SKM2008.115.VLR

Landsretten finder, at Skatteforvaltningen kan foretage rimelighedsvurdering og skønsmæssigt fastsætte det godtgørelsesberettigede beløb.

Skatteforvaltningen kan udøve skøn

Godtgørelses-berettiget honorar nedsættes

Byretsdomme

SKM2015.232.BR

Sagen angik, hvorvidt Skatteforvaltningen havde lagt vægt på usaglige hensyn, herunder udøvet magtfordrejning, da Skatteforvaltningen, og efterfølgende Skatteankestyrelsen, nedsatte sagsøgerens godtgørelsesberettigede honorar. Retten fandt, efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag at forhøje honoraret, hvorfor der ikke var grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afgørelse som ugyldig. Stadfæstet af landsretten SKM2015.738.ØLR.

Skatteforvaltningen kan udøve skøn

Godtgørelses-berettiget honorar nedsættes

SKM2009.111.BR

Byretten finder, at alene rimelige udgifter til sagkyndig bistand kan kræves godtgjort og, at Skatteforvaltningen på egen hånd kan tage stilling til et honorarkrav.

Skatteforvaltningen kan udøve skøn

Godtgørelses-berettiget honorar nedsættes

Landsskatteretskendelser

SKM2016.300.LSR

En ansøgning om acontogodtgørelse kunne med rette ikke imødekommes fuldt ud. En vurdering af rimeligheden af et honorarkravs størrelse, der faktureres undervejs i en skattesag, bør som udgangspunkt vente til sagen er afsluttet, og den endelige afregning foreligger, således at der kan foretages en rimelighedsvurdering af det samlede honorarkrav. Der er dog intet til hinder for, at der, i et tilfælde som det foreliggende, hvor det ansøgte acontobeløb klart må anses for at ville komme til at overstige, hvad der må forventes at være et rimeligt endeligt samlet honorar for førelsen af sagen, kan foretages reduktion i forhold til det ansøgte beløb.

Skatteforvaltningen kan udøve skøn

Godtgørelses-berettiget honorar nedsættes

SKM2011.731.LSR

Landsskatteretten fandt ikke, at der var grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved den sagkyndiges honorar. Landsskatteretten anså sagkyndig for specialist på området med fradrag for grundforbedringer og kunne ikke tiltræde Skatteforvaltningens opfattelse af, at samtlige sagkyndiges sager om grundforbedringer var "massesager". Landsskatteretten bemærkede endvidere, at det anvendte tidsforbrug ikke afveg fra tidsforbruget i sager, som Advokatnævnet tidligere havde afvist at behandle.

Skatteforvaltningen kan ikke udøve skøn

Godtgørelses-berettiget honorar kan ikke nedsættes
SKM2011.549.LSR

Landsskatteretten stadfæstede Skatteforvaltningens skøn over et godtgørelsesberettiget honorarkrav i forbindelse med en sag for Landsskatteretten. Landsskatteretten lagde vægt på, at der ikke forelå dokumentation for den sagkyndiges tidsforbrug på sagen og at klager havde været repræsenteret af en anden sagkyndig ved klagens behandling i Landsskatteretten. Landsskatteretten fandt endvidere ikke, at der var grundlag for at fortolke Skatteforvaltningens forbehold indskrænkende.

Skatteforvaltningen kan udøve skøn

Godtgørelses-berettiget honorar nedsættes
SKM2010.657.LSR

Sagen vedrørte rimeligheden af et faktureret honorar fra sagkyndig. Den sagkyndige var ikke medlem af en brancheorganisation. Skatteforvaltningen havde udbetalt godtgørelse svarende til 30 procent af det ansøgte honorar. En syns- og skønsmand vurderede et rimeligt honorar til 29 procent af det ansøgte honorar, men at store vanskeligheder med fremskaffelse af dokumentation eller lignende kunne forøge tidsforbruget væsentligt. Landsskatteretten fandt herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteforvaltningens skøn, idet det ikke var godtgjort, at der havde foreligget sådanne ekstra vanskeligheder i forhold til de oplysninger, som havde været forelagt for syns- og skønsmanden.

Godtgørelses-berettiget honorar nedsættes

SKM2009.812.LSR

Landsskatteretten tiltræder Skatteforvaltningens vurdering af advokats honorarkrav, hvor honoraret nedsættes med ca. 72 procent. I afgørelsen henviser Landsskatteretten til det registrerede tidsforbrug, advokatens normale timesats og sagens resultat. Landsskatteretten lægger som udgangspunkt ikke vægt på, at honoraret er fastsat til det beløb, som Skatteministeriet fik tilkendt i sagsomkostninger.

Skatteforvaltningen kan udøve skøn

Godtgørelses-berettiget honorar nedsættes

SKM2009.401.LSR

Landsskatteretten tiltræder Skatteforvaltningens skønsmæssige nedsættelse af en statsautoriseret revisors honorar med ca. 40 procent. Skatteforvaltningen havde anmodet Foreningen af Statsautoriserede Revisorers responsumudvalg om en udtalelse om rimeligheden af honoraret. Responsumudvalget havde udtalt, at honoraret ikke burde have oversteget et beløb, der svarede til ca. 60 procent af det fakturerede.

FSR-responsumudvalg

Godtgørelses-berettiget honorar nedsættes

SKAT

SKM2008.216.SKAT

Skatteforvaltningen kan ikke forlange at få den sagkyndiges juridiske redegørelser, da de er omfattet af den sagkyndiges tavshedspligt.

Juridiske redegørelser

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter