Indhold

Dette afsnit handler om de ordinære frister for varsling og ansættelse på SKATs initiativ.

Afsnittet indeholder:

  • Varslingsfristen
  • Ansættelsesfristen
  • Skatteberegningen
  • Fristforlængelse ved anmodning fra borgeren/virksomheden
  • Ændringer efter fristerne svarende til et tidligere selvangivet grundlag
  • Afgrænsningen til kort ligningsfrist
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Varslingsfristen

SKAT skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb varsle en foretagelse eller en ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat. Se SFL § 26, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen blev med sin nugældende formulering indsat ved L 175 fra 2003 på baggrund af Fristudvalgets anbefalinger. Se dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, og Betænkning 1426/2003. Ved L 110 er bestemmelsen uændret overført til SFL § 26, stk. 1.

Ansættelse af gaveafgift omfattes ikke af bestemmelsen. Se SFL § 26, stk. 9.

Varslingsfristen omfatter både nedsættelser og forhøjelser af ansættelsen.

Ved kontrollerede transaktioner og ved selskabers omstruktureringer er varslingsfristen forlænget til 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Se afsnit A.A.8.2.1.5 og afsnit A.A.8.2.1.8.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at fristen i relation til avancebeskatning regnes fra udløbet af det indkomstår, hvor aktivet afstås, således at der ved ansættelsen af avancen er grundlag for at korrigere den oprindelige anskaffelsessum. Se SKM2008.776.LSR.

Krav til varslingen

Varslingen udsendes i et varslingsbrev. Et varslingsbrev benævnes også en agterskrivelse eller et forslag. Se om kravene til varslingen i SFL § 20, stk. 1.

Det er en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er fuldt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå. Se Skatteministeriets retssikkerhedsredegørelse fra 1991.

Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at SKAT kan varsle en ansættelsesændring.

Der kan derimod ikke stilles krav om, at SKAT fremlægger nye oplysninger eller krav om, at den ansættelse, der ønskes ændret er ulovlig eller ugyldig.

Østre Landsret har truffet afgørelse om, at der skal foreligge et fuldt tilstrækkeligt faktisk og retligt oplysningsgrundlag ved varsling af en ansættelse. I en sag fra 2003 blev det lagt til grund, at spørgsmål om franske beskatningsregler var tilstrækkeligt oplyst inden udsendelse af agterskrivelse. Den skattepligtige havde gjort indsigelser hertil. Se SKM2003.27.ØLR.

Se også 

Særligt om varsling og sagsfremstilling

Skal der i forbindelse med en konkret sag udarbejdes en sagsfremstilling, kan sagsfremstillingen ofte med fordel indarbejdes direkte i varslingsbrevet. Der er således ikke noget krav om, at sagsfremstillingen skal have en bestemt form. Sagsfremstillingen må med andre ord gerne være en integreret del af varslingen. Se SKM2009.278.LSR. Kravene til, hvornår der skal udarbejdes en sagsfremstilling samt de indholdsmæssige krav til en sagsfremstilling, fremgår af SFL § 20.

Se A.A.7.4.6 om sagsfremstilling.

Rettidig varsling

Det er afgørende for, om varslingen anses for rettidig, at den er afsendt inden varslingsfristens udløb.

Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at varslingen er afsendt rettidigt. Det er ikke tilstrækkeligt, at det i en konkret sag kan oplyses, at de sædvanlige postrutiner indebærer, at posten afhentes af Post Danmark hver dag, hvis det i sagen kan dokumenteres, at agterskrivelsen faktisk er poststemplet efter varslingsfristens udløb.

Der er derimod ikke noget krav om, at varslingen skal være kommet frem inden et bestemt tidspunkt. Dette er bekræftet af Højesteret i sag, hvor der i skatteforvaltningens sag eksisterede en brevkopi af agterskrivelsen dateret den 27. april 1999 og et journalnotat af samme dato om udarbejdelse af agterskrivelsen. Desuden var der afgivet vidneforklaring om afsendelsen, ligesom der var givet oplysninger om skatteforvaltningens rutiner vedrørende postafsendelse. Ud fra disse oplysninger fastslog Højesteret, at det var bevist, at agterskrivelsen af 27. april var afsendt til sagsøgeren inden den 1. maj 1999. Varslingsfristen var derfor overholdt, og ansættelsen var gyldigt foretaget. Se SKM2005.77.HR. Se også SKM2014.452.BR, hvor det tilsvarende tillægges afgørende betydning, at agterskrivelse og afgørelse var afsendt inden for de tidsfrister, der er angivet i SFL § 26, stk. 1.

Hvis en borger er flyttet uden at efterlade sig en forsendelsesadresse, skal varsling sendes til den sidst kendte opholdsadresse. SKAT skal sikre sig bevis for, at varslingen er afsendt til sidst kendte opholdsadresse inden fristens udløb. Se SKM2013.751.ØLR, hvor retten slog fast, at SKAT burde have genfremsendt en agterskrivelse til en ny adresse, da man var bekendt med, at skatteyder havde fået ny adresse. SKAT havde derfor ikke på fuld tilstrækkelig vis opfyldt kravet om partshøring. Landsretten kom dog frem til, at sagsbehandlingsfejlen ikke kunne antages at have haft betydning for sagens udfald, hvorfor skatteansættelserne ikke ansås for ugyldige.

Et varslingsbrev, der er fremsendt til den skattepligtiges tidligere adresse, er rettidigt, uanset, at det ikke er kommet til den skattepligtiges kundskab, inden varslingsfristens udløb. Dette er fastslået af Højesteret i en sag om fraflytning til Frankrig, hvor der blev henvist til, at fejlen ikke kunne anses for at have betydning for sagens udfald. Se SKM2004.470.HR.

Landsskatteretten har i en sag fastslået, at en agterskrivelse, der var afsendt den 29. april 2004, var rettidig, uanset, at den var sendt med B-post og derfor først kunne være modtaget efter varslingsfristen den 1. maj 2004. Se SKM2006.65.LSR.

Fornyet varsling

Hvis SKAT efter udsendelse af den første varsling finder ud af, at ansættelsen skal have et andet indhold eller omfang end først varslet, kan SKAT altid inden for varslingsfristens udløb udsende et nyt varslingsbrev.

Det er vigtigt, at der i et sådant tilfælde udsendes et nyt varslingsbrev, da den senere ansættelse forudsætter, at der er varslet en tilsvarende ansættelse. Varslingen og den senere ansættelse skal være identiske. Hvis der udsendes et nyt varslingsbrev, skal det fremgå, om varsling nr. 2 i sin helhed skal erstatte og dermed annullere varsling nr. 1, eller om varsling nr. 2 er udtryk for en fortsættelse/korrektion af varsling nr. 1, som således ikke annulleres. Dette er begrundet i hensynet til at forhindre usikkerhed om, hvad varslingen helt nøjagtigt omfatter.

Det er dog ikke nødvendigt at udsende et nyt varslingsbrev, hvis et det nye varslingsbrev ville indeholde en mindre forhøjelse end først varslet. Normalt vil det i disse tilfælde være tilstrækkeligt at foretage en indarbejdelse af skatteyders kommentarer i den efterfølgende afgørelse.

SKAT vil kun undtagelsesvis have ret til at udsende en fornyet varsling efter varslingsfristens udløb. Højesteret har fastslået, at der kunne ske varsling med et varslingsbrev nr. 2 efter varslingsfristen, da varslingsbrevet ikke udvidede beskatningen i forhold til beskatningen efter det første varslingsbrev. Den første varsling var sket rettidigt inden for varslingsfristen. Forskellen mellem de to varslinger bestod i, at den skatteretlige vurdering af beskatningen var ændret fra udbyttebeskatning til gavebeskatning. Se SKM2001.498.HR.

Det er SKATs opfattelse, at der på samme måde kan ske varsling efter varslingsfristen, hvis den første varsling var rettidig, og den sene varsling medfører en mindre ændring end den første. I sådanne tilfælde vil det dog ikke være nødvendigt at udsende en fornyet varsling. I stedet kan de indsigelser, der giver anledning til en mindre forhøjelse end først antaget, indarbejdes i den efterfølgende kendelse.

SKAT har endelig ret til at udsende en fornyet varsling efter varslingsfristens udløb, hvis den første rettidige varsling indeholder åbenbare fejl. Østre Landsret har fastslået, at en varsling er rettidig, selvom den er fremsendt efter udløbet af varslingsfristen. Der blev henvist til, at den første og rettidige varsling indeholdt en fortegnsfejl, således at ansættelsen fejlagtigt blev nedsat i stedet for forhøjet. Der var tale om en åbenbar fejlskrift. Se SKM2005.122.ØLR.

Ansættelsesfristen

SKAT skal senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb foretage ansættelsen. Se SFL § 26, stk. 1, 2. pkt. Fristen kan forlænges efter anmodning fra borgeren/virksomheden. Se om fristforlængelse SFL § 26, stk. 1, 4. pkt.

Landsretten har fastslået, at der ikke med henvisning til forarbejderne til SFL er grundlag for at antage, at der skulle gælde en absolut frist på tre måneder efter varsling, når varslingen er sket inden den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Se SKM2013.493.VLR, xSKM2015.321.LSR og SKM2015.345.BR (anket).x

Ansættelse af gaveafgift omfattes ikke af bestemmelsen. Se SFL § 26, stk. 9. Se om gaveafgift C.A.6.2.

Ansættelsesfristen omfatter både nedsættelser og forhøjelser af ansættelsen.

Ved kontrollerede transaktioner og ved selskabers omstruktureringer er fristen forlænget til 1. august i det sjette år efter indkomstårets udløb. Se A.A.8.2.1.5 og A.A.8.2.1.8.

I alle tilfælde, hvor der er gjort indsigelse over varslingen, skal der træffes en afgørelse, som skal meddeles skatteyder. Se SFL § 20, stk. 2, sidste pkt., modsætningsvist.

Det er afgørende for, om afgørelsen anses for rettidig, at den er afsendt inden ansættelsesfristens udløb.

Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at afgørelsen er afsendt rettidigt. Det er ikke tilstrækkeligt, at det i en konkret sag kan oplyses, at de sædvanlige postrutiner indebærer, at posten afhentes af Post Danmark hver dag, hvis det i sagen kan dokumenteres, at afgørelsen faktisk er poststemplet efter varslingsfristens udløb.

Når der således er gjort indsigelse, skal der udarbejdes en afgørelse, selvom der ikke sker en beløbsmæssig ændring af ansættelsen. Landsskatteretten fastslog i en sag, hvor den skattepligtige havde valgt at udligne en forhøjelse med yderligere afskrivninger, at der skulle udsendes en årsopgørelse og at dette skulle ske inden udløbet af ansættelsesfristen. Se SKM2001.445.LSR og TfS 1995, 781 TSS. Hvis der er risiko for, at årsopgørelsen ikke kan nå at blive udsendt inden den 1. august i det 4. år, skal der udsendes en kendelse med henblik på at undgå overskridelse af ansættelsesfristen. Foretages ansættelsen af Skatterådet, fremgår ansættelsestidspunktet af rådets mødeprotokol.

Se SFL § 20, stk. 2 og 3 om, i hvilke situationer, der skal udsendes agterskrivelse og kendelse.

Bemærk, at det af SFL § 20, stk. 2, sidste pkt., fremgår, at såfremt der er udsendt varsling og den selvangivelsespligtige m.v. ikke har udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning. Bestemmelsen betyder, at det alene er meddelelsen om ansættelsen, der i disse tilfælde kan undlades, hvorimod der i alle tilfælde skal træffes en afgørelse inden ansættelsesfristens udløb. Landsskatteretten fastslog, at det var i overensstemmelse med SFL § 20, stk. 2, at SKAT efter udsendelse af varsel, som den skattepligtige ikke reagerede på, traf afgørelse i overensstemmelse hermed, hvilket skete ved årsopgørelsen og uden yderligere underretning. Se SKM2014.637.LSR.

Før SKATs indførelse af skattemappen, ansås ansættelsen i tilfælde, hvor skatteyder ikke havde gjort indsigelser over varslingen, for foretaget på det tidspunkt, hvor årsopgørelsen var udsendt og dateret. Dette blev bekræftet af Landsskatteretten. Se TfS 1997, 10 LSR. 

Ved indførelse af skattemappen, anses ansættelsen i tilfælde, hvor skatteyder ikke har gjort indsigelser over varslingen, for foretaget senest på det tidspunkt, hvor årsopgørelsen er dannet i skattemappen og herved er tilgængelig for skatteyder. På dette tidspunkt er ansættelsen således beviseligt truffet. Årsopgørelsen skal således være tilgængelig i skattemappen inden udløbet af fristen i SFL § 26, stk. 1, 2. pkt. Se xSKM2015.433.BR.x

xFor skatteydere, der er fritaget for digital kommunikation, gælder de tidligere regler, se ovenfor.x

Se A.A.7.4.5 og A.A.7.4.6 om kravene til høring og sagsfremstilling.

Se A.A.8.3.1.1.2 om ansættelsesfristen ved afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift.

Skatteberegningen

Ansættelsesfristen gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Se SFL § 26, stk. 1, 3. pkt. Skatteberegningen skal derimod foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen foretages.

xBemærk at skatteberegningen skal foretages inden udløbet af den formueretlige forældelse. Se A.A.9.x

Fristforlængelse ved anmodning fra borgeren/virksomheden

Hvis det har betydning for borgerens/virksomhedens mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal SKAT imødekomme en anmodning om en rimelig fristforlængelse. Se SFL § 26, stk. 1, 4. pkt.

Ved stillingtagen til, om fristforlængelse skal imødekommes, skal der foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb.

Landsskatteretten har i en sag taget stilling til betydningen af fristforlængelse. En kommune havde imødekommet en anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen til 1. oktober. Indsigelser fra borgeren indgik til kommunen få dage inden den 1. oktober, og kommunen havde derfor få dage til at foretage ansættelsen. Kommunen foretog ansættelsen den 25. oktober. Landsskatteretten fastslog, at ansættelsen var ugyldig, da den skulle være foretaget senest den 1. oktober. Se SKM2002.584.LSR.

Se den tilsvarende bestemmelse om fristforlængelse af ansættelsen af moms og afgifter A.A.8.3.1.1.3.

Fristforlængelse af hensyn til borgerens/virksomhedens interesser

Det centrale i bestemmelsen er, at fristforlængelse gives med det formål, at borgeren/virksomheden får bedre tid til at varetage sine interesser. Dette fremgår af bemærkningerne til den tidligere gældende og næsten enslydende bestemmelse i SSL.

Bestemmelsen administreres lempeligt i praksis. Borgeren/virksomheden vil normalt få fristforlængelse, hvis det vurderes at have betydning for muligheden for at fremskaffe nye oplysninger i sagen.

Fristforlængelse skal ske på borgerens/virksomhedens initiativ

Det skal kunne dokumenteres, at det er borgeren/virksomheden, der har taget initiativet til, at ansættelsesfristen forlænges. Det er fx ikke tilstrækkeligt, at det kan dokumenteres, at der er aftalt indsendelse af yderligere materiale kort før ansættelsesfristens udløb, hvis det ikke kan dokumenteres, at der er anmodet om forlængelse af fristen.

Østre Landsret har i en sag anset en ansættelse for ugyldig, da en aftale om indsendelse af yderligere materiale, ikke kunne anses for en anmodning om yderligere udsættelse af fristen for skatteansættelse. Der havde før et møde med skatteforvaltningen den 17. august været en række udsættelser af borgerens frist for at fremsætte bemærkninger. På mødet den 17. august blev det aftalt, at der skulle fremsendes yderligere materiale. Uanset, at der var kort tid til ansættelsesfristens udløb, kunne denne aftale ikke anses for en anmodning om yderligere fristforlængelse. Der blev henvist til, at det af motiverne til SSL § 35, stk. 1, fremgår, at en aftale om udskydelse af fristen for skatteansættelse har til formål at give den skattepligtige bedre tid til at varetage sine interesser. Se SKM2007.50.ØLR.

Østre Landsret anså efter omstændighederne en advokats anmodning om et møde med skatteforvaltningen, der grundet advokatens forhold først kunne gennemføres efter den 1. august i det 4. år, for en anmodning om undsættelse af anmodningsfristen. Se SKM2010.131.ØLR.

SKM2013.281.BR -SKAT fik ikke medhold i, at der i revisors anmodning om møde og aftalen om mødet til afholdelse efter udløbet af ændringsfristen implicit lå en anmodning om fristforlængelse i medfør af SFL § 31, stk. 1, 4. pkt.

Bestemmelsens administration i praksis

SFL § 26, stk. 1, 4. pkt., giver ofte anledning til problemer i praksis. Det skyldes, at fristforlængelsen sker efter ønske fra borgerens/virksomheden, der således skal nå at fremskaffe yderligere oplysninger inden den forlængede frists udløb. SKAT skal samtidig nå at modtage og indarbejde oplysningerne i ansættelsen, inden for samme forlængede frist. Der er ikke noget krav om, at oplysningerne skal fremsendes i så god tid, at SKAT har en passende tid til bearbejdning af oplysningerne.

For at forebygge usikkerhed om forlængelse af en ansættelsesfrist kan der i disse situationer fastsættes et præcist tidspunkt for, hvornår ansættelsen skal foretages. Dernæst kan der fastsættes et forudgående tidspunkt for, hvornår der skattepligtiges eventuelle bemærkninger senest skal være modtaget hos SKAT, så SKAT har mulighed for at indarbejde bemærkningerne.

Ændringer efter fristerne ved tidligere selvangivet grundlag

Varslingsfristen og ansættelsesfristen gælder ikke, hvis en ansættelse foretages i overensstemmelse med et tidligere selvangivet grundlag.

Landsskatteretten har med dissens fastslået, at der ikke inden fristen i SSL § 34, stk. 1, da ansættelsen for 1993 var foretaget i overensstemmelse med det selvangivne for 1993. Se TfS 1998, 822, LSR.

Afgrænsningen til kort ligningsfrist

Der er mulighed for, at Skatteministeren kan fastsætte kortere frister for grupper af skattepligtige, end de normale varslingsfrister og ansættelsesfrister. Se SFL § 26, stk. 1, 5. pkt.

Bemyndigelsen er udnyttet ved BEK nr. 534 af 22. maj 2013 (ændret ved BEK. nr. 374 af 8. april 2015 med virkning for 2015) om kort frist for fysiske personers skatteansættelse.

Bekendtgørelsen betyder, at der for fysiske personer med enkle økonomiske forhold, gælder nogle kortere frister for SKATs varsling af ændringer, anmodning om genoptagelse og ansættelsesændring.

Se A.A.8.2.2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

 

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2005.77.HR

Varslingsfristen indeholder kun en frist for afsendelse. Ikke for modtagelse. Ikke overskridelse af varslingsfristen.

 

SKM2004.470.HR

Varslingsbrev afsendt til den skattepligtiges gamle adresse inden fristens udløb. Fejlen måtte tilregnes myndigheden. Ansættelsen gyldig, da fejlen ikke havde betydning for sagens udfald.

 

SKM2001.498.HR

Varslingsbrev 1 afsendt inden varslingsfrists udløb. Varslingsbrev 2 afsendt efter fristens udløb. Gyldig ansættelse, da varslingsbrev 2 ikke udvidede beskatningen.

 

Landsretsdomme

SKM2013.751.ØLR

Varslingsbrev skulle være sendt til sidst kendte adresse. Partshøring var derfor ikke behørig. Skatteansættelserne dog ikke ugyldige, da sagsbehandlingsfejlen ikke kunne antages at have betydning for sagens udfald

Tidligere instans:

SKM2013.98.BR

SKM2013.493.VLR Der gælder ikke en absolut frist på tre måneder fra varslingstidspunktet, når varslingen er sket inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Tidligere instans. SKM2012.743.BR.
SKM2010.131.ØLR Advokatens anmodning om møde efter ansættelsesfristens udløb ansås for en anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen. Stadfæster SKM2009.397.BR.

SKM2007.50.ØLR

Aftale om indsendelse af yderligere materiale ansås ikke for en anmodning om udsættelse. Ugyldig ansættelse.

 

SKM2005.122.ØLR

Åbenbar fejl i første, rettidige varslingsbrev, medførte ikke ugyldig ansættelse, da korrekt varslingsbrev blev afsendt efter varslingsfrist.

 

SKM2003.27.ØLR

Varslingsgrundlaget ansås ok. Franske beskatningsregler var tilstrækkeligt oplyst.

 

Byretsdomme

SKM2015.433.BR

Kundskabstidspunktet var tidspunktet fra årsopgørelse i skattemappen.

 

SKM2015.345.BR

Retten udtalte, at SFL § 26, stk. 1, 2. pkt. ikke skulle forstås sådan, at ansættelsen skal være foretaget senest 3 måneder efter agterskrivelsen.

Retten henviste til SKM2013.493.VLR.

Sagen er anket

SKM2014.452.BR

Byretten lagde vægt på, at såvel agterskrivelse som afgørelsen var afsendt inden for tidsfristerne i SFL § 26, stk. 1.

 

SKM2013.281.BR

Ved brev af 24. oktober 2008 varslede SKAT rettidigt en forhøjelse af H1 A/S´ momstilsvar for september 2005 med 1.862.500,- kr.

I brev af 21. november 2008 fremkom revisor med indsigelser mod den varslede forhøjelse og anførte afslutningsvis, at revisor ville have et møde med SKAT, "inden der træffes afgørelse", hvis de skriftlige indsigelser ikke var tilstrækkelige til, at SKAT gav selskabet medhold.

Den 13. januar 2009 aftalte SKAT telefonisk et møde med revisor til afholdelse den 26. januar 2009 - dagen efter udløbet af ændringsfristen den 25. januar 2009.

Skatteministeriet fik ikke medhold i, at der i revisors anmodning om møde og aftalen om mødet til afholdelse efter udløbet af ændringsfristen implicit lå en anmodning om fristforlængelse i medfør af SFL § 31, stk. 1, 4. pkt.

Retten gav derfor H1 A/S medhold i, at ændringen foretaget den 9. februar 2009 ikke var rettidig.

 

Landsskatteretskendelser

SKM2015.321.LSR

Retten udtalte, at SFL § 26, stk. 1, 2. pkt. ikke skulle forstås sådan, at ansættelsen skal være foretaget senest 3 måneder efter agterskrivelsen.

SKM2014.637.LSR

Varsling uden efterfølgende indsigelser medførte, at SKAT traf afgørelse i overensstemmelse med varslingen, hvilket skete ved årsopgørelsen og uden yderligere underretning. LSR fastslog, at dette var i overensstemmelse med SFL § 20, stk. 2.

SKM2009.278.LSR

SKAT forud havde ikke udsendt en egentlig sagsfremstilling. Ud fra en vurdering af omfanget af sagens oplysninger og SKATs begrundelse for afgørelsen, fandt Landsskatteretten, at den udsendte agterskrivelse kunne anses for at udgøre en sagsfremstilling efter SFL § 19, stk. 2.

SKM2008.776.LSR

Ved avancebeskatning regnes fristerne fra udløbet af det indkomstår, hvor aktivet afstås.

 

SKM2006.65.LSR

Varsling afsendt inden varslingsfrist ok, selvom afsendt med B-post og derfor først fremme efter 1. maj.

 

SKM2002.584.LSR

Anmodning om udsættelse af ansættelsesfristen var imødekommet. Krav om indsendelse af materiale og foretagelse af ansættelsen inden udløb af fornyet frist. Ugyldig ansættelse, da foretaget efter ny frist.

 

TfS 1998, 822 LSR

Ikke krav om overholdelse af varslings- og ansættelsesfrist, hvis ansættelse er i overensstemmelse med det selvangivne.

Dissens i Landsskatteretten

TfS 1997, 10 LSR

Datering i fremsendelsesbrev afgørende for, hvornår ansættelse anses for foretaget.

 

TfS2001.445.TSS

Forhøjelse udlignet ved efterfølgende afskrivninger. Der er krav om udsendelse af årsopgørelse, uanset ikke beløbsmæssig ændring af ansættelsen.   

 

TfS 1995, 781 TSS

Ved ansættelsesændring ved årsopgørelse, da krav om udsendelse inden 1. august.