Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan fristerne i SFL § 26, stk. 1 og 2, beregnes, hvis borgerens indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret. Se SFL § 26, stk. 6.

Reglens anvendelse i praksis

Hvis borgerens indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for. Se SFL § 26, stk. 6.

Et bagudforskudt indkomstår er rykket, så det begynder før det kalenderår, det træder i stedet for.

Et bagudforskudt indkomstår kan tidligst begynde den 1. marts i kalenderåret før det kalenderår, som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for.

Et fremadforskudt indkomstår er rykket, så det først begynder inde i det kalenderår, det træder i stedet for.

Et fremadforskudt indkomstår kan senest begynde den 1. februar i det kalenderår, som det fremadforskudte indkomstår træder i stedet for.

Se om forskudt regnskabsår C.C.2.5.1.2.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter