Dato for udgivelse
21 Jun 2010 09:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse
25 May 2010 12:43
SKM-nummer
SKM2010.374.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-125350
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Ekspropriation - 400 kV højspændingsledning
Resumé

Skatterådet finder, at fortjeneste ved salg af A og B tilhørende faste ejendom beliggende X, til C ikke vil være skattefri efter EBL § 11, 2. pkt..

Idet Miljøministeriet har oplyst, at de ikke har udstedt VVM-tilladelse og endelig kommuneplantillæg. Ligesom Klima- og energiministeren ikke har godkendt 400 kV-luftledningen Kassø-Tjele.

Da der således ikke er lovhjemmel, kan Sikkerhedsstyrelsen ikke ekspropriere fast ejendom efter § 18 i lovbekendtgørelse nr. 990 af 8. december 2003 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel

Fortjenesten ved salget af den faste ejendom skal herefter behandles efter de almindelige regler i EBL omkring frivillig salg, idet der foreligger et endeligt skøde af 2. februar 2009.
Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 11, 2. pkt.

Skatteforvaltningsloven § 21, stk. 4, nr. 1.

Henvisning
Ligningsvejledning 2010,  E.J.2.8

Spørgsmål

  1. Vil fortjeneste ved salg af den A og B tilhørende faste ejendom beliggende X til C være skattefri efter ejendomsavancebeskatningsloven?

Spørgers opfattelse

  1. Ja.

SKATs indstilling

Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Kassø - Vejen (Tidligere projekt ved Sønderjyllands Amt)

Den seneste VVM for opgradering af 400 kV-forbindelsen fra Kassø til Vejen blev udarbejdet af daværende Sønderjyllands Amt i samarbejde med Eltra, som var ansvarlig for denne del af elnettet på daværende tidspunkt.

Forslag til regionplantillæg med VVM-redegørelse har været fremlagt i offentlig høring, men der blev ikke vedtaget endelig regionplantillæg eller fra amtet udstedt en VVM-tilladelse.

A og B ejer i lige sameje den af spørgsmålet omfattede ejendom, som er en landbrugsejendom.

C er et 100 % statsligt ejet selskab, som ejer den overordnede infrastruktur og opretholder forsyningssikkerheden samt sikrer et velfungerende marked for el og gas i Danmark.

Som led i dette arbejde skal 400 kV højspændingsledningen Kassø-Vejen udbygges.

A og B modtog første brev om denne udbygning i marts måned 2004. I maj 2005 modtog A og B et nyt brev og indkaldelse til høring fra Sønderjyllands Amt.

Dette brev blev fulgt op af et brev af 23. november 2005 fra Sønderjyllands Amt, hvori ny høring varsledes.

Ved brev af 28. december 2006 og 29. juni 2007 fra C til spørgerne informerede C om tidsplanen for udbygningen, som nu var udskudt til 2009-2010.

Den 2. april 2008 skrev A og B en mail til C for at indlede forhandlinger om et frivilligt salg på ekspropriationslignede vilkår af deres ejendom.

A og B bor ca. 115 meter fra den eksisterende 400 kV højspændingsledning som skal udbygges til en 2 x 400 kV ledning. Den nye ledning vil ligge ca. 55 meter fra A og B's hus. A og B har ejet ejendommen i 15 år.

På grund af sagens tidsmæssige udstrækning siden 2004 har A og B været låst i deres beslutninger, idet A og B loyalt har været forpligtet til at orientere potentielle købere om planerne om bygning af en 2 x 400 kV luftledning 55 meter fra ejendommen. Dette har umuliggjort et salg til 3. mand.

Forhandlingerne med C om et køb på ekspropriationslignende vilkår, resulterede i en betinget aftale om C overtagelse af spørgernes ejendom tidligst pr. 1. februar 2008 eller senest 1. maj 2009.

Det bemærkes at købesummen, jf. skødet ikke ønskes offentliggjort. Der er i skødet tilføjet følgende betingelser for handlen:

  1. Købesummens betaling
  2. C opnår tilladelse til at købe landbrugsejendommen
  3. At handlen kan ske på ekspropriationslignende vilkår, idet det bemærkes, at såfremt dette mod forventning ikke kan ske er C forpligtet til at yde A og B kompensation for den ejendomsavanceskat, A og B herved pålignes. Der ydes ligeledes kompensation for 50 % af den merskat, A og B pålignes i anledning af kompensationen for ejendomsavanceskatten. A og B foranlediger indhentelse af bindende forhåndsbesked hos SKAT desangående.

Ved brev af 2. februar 2009 meddelte C at den samlede El-infrastrukturrapport nu var behandlet og endeligt vedtaget, hvorfor 2 x 400 kV luftledningen fra Kassø til Vejen var en realitet.

Overtagelsesdagen blev herefter aftalt til 1. november 2008, jf. skødets endelighedspåtegning af 2. februar 2009.

Aftaletidspunktet må herefter anses at være d. 2. februar 2009, idet aftalen må anses for indgået på dette tidspunkt.

Ifølge Miljøministeriet blev der ikke vedtaget endelig regionplantillæg eller fra amtet udstedt en VVM-tilladelse for 400 kV-forbindelsen Kassø-Vejen.

Kassø - Tjele (Nuværende projekt ved Miljøministeriet og Klima- og energiministeren)

I 2007 nedsatte det daværende Transport- og energiministerium "Elinfrastrukturudvalget", som skulle vurdere det danske eltransmissionssystem og udarbejde indpasning af vedvarende energi, decentral elproduktion og forsyningssikkerhed. Behovet for udbygning af 400 kV-forbindelsen mellem Kassø og Tjele er dokumenteret i forbindelse med elinfrastrukturudvalgets arbejde i 2007-2008. I november 2008 blev en række nye retningslinjer for bl.a. udbygning af transmissionsnettet truffet af de energipolitiske ordførere fra alle partier repræsenteret i Folketinget bortset fra Enhedslisten. Etablering af den nye 400 kV-forbindelse skal godkendes af Klima- og energiministeren i henhold til Lov om Energinet.dk ud fra de hensyn, der følger af denne lovgivning om indpasning af vedvarende energi, velfungerende markeder mv.

Ifølge Miljøministeriet behandles godkendelsen fra Klima- og energiministeren sideløbende med VVM-sagen ved Miljøministeriet.

Sagsforløbet i en sag som denne vil typisk starte med, at bygherren først anmelder til de berørte kommuner, at han ønsker at opføre et sådant anlæg. Kommunerne videresender anmeldelsen til miljøcentrene, fordi planmyndigheden overgår til Miljøministeriet, hvis der er tale om et anlæg, der strækker sig over mere end 2 kommunegrænser. Miljøcentrene træffer den afgørelse, at anlægget er VVM-pligtig ifølge VVM-bekendtgørelsen (i dette tilfælde er anlægget opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1 over anlæg, som altid er VVM-pligtige).

Der er på nuværende tidspunkt forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse fremlagt i 2. offentlighedsperiode, som afsluttes 1. juni 2010. Derefter gennemgår Miljøcenter Århus og Odense de indkomne høringssvar, samt træffer beslutning om, hvorvidt der kan udstedes en VVM-tilladelse, hvilken præcis linjeføring, der i så fald skal anvendes og hvilke vilkår for anlæggets opførelse, der i givet fald skal indgå i VVM-tilladelsen. Hvis der kommer et godt forslag ind i offentlighedsfasen, som Miljøministeriet vil kunne bringe i anvendelse, og som ikke er belyst i den foreliggende VVM-redegørelse, kan det give anledning til, at der kommer en supplerende høring heraf.

Brev fra C

A og B modtog d. 2. februar 2009 et brev fra C, hvoraf det bl.a. fremgik, at efter samråd med Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus var det besluttet at behandle hele anlægget under ét, (altså ikke længere strækningen Kassø-Vejen men strækningen Kassø-Tjele). Der var kommet nye rammer og vilkår for projektet, hvorfor det kunne være i alles interesse at starte på en frisk.

C oplyste endvidere, at det ikke kunne udelukkes, at der kunne ske ændringer i linjeføringen mellem Kassø og Vejen i forhold til det tidligere fremviste.

Myndighedsarbejdet er indledt. Det forsøges at planlægge ud fra en overordnet tidsplan, som viser for-offentlighedsfasen i april kvartal 2009, 2. offentlighedsfase primo 2010 og forventet udstedelse af kommuneplantillæg og VVM-tilladelse i sommeren 2010. Lodsejerforhandlingerne vil på dette grundlag kunne indledes i primo 2011.

Miljøministeriet

C har d. 3. februar 2009 til Miljøministeriet anmeldt etablering af ny 400 kV luftledning med plads til to ledningssystemer på nye master mellem Kassø ved Aabenraa og Tjele ved Viborg.

Miljøministeriet har d. 27. marts 2009 sendt deres afgørelse til C. Det fremgår bl.a. af afgørelsen, at projektet ikke kan realiseres, før der er vedtaget kommuneplanretningslinjer for anlægget, ledsaget af en redegørelse der indeholder en vurdering af anlæggets virkning på miljøet, og der skriftlig er meddelt tilladelse til projektet (VVM-tilladelse).

Den 2. juni 2009 har By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet på deres hjemmeside udarbejdet en indkaldelse af idéer og forslag og afgørelse om VVM-pligt for højspændingsforbindelse mellem Kassø og Tjele

Følgende fremgår af indkaldelsen:

"Den eksisterende 400 kV-luftledning mellem Kassø i Sønderjylland og Tjele i Midtjylland skal opgraderes med en ny 400 kV-luftledning med plads til to ledningssystemer på master i nyt design. Den nye luftledning opføres langs den eksisterende luftledning, som efterfølgende vil blive fjernet.

Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus har truffet afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Før Miljøcentret kan afgøre, om projektet kan gennemføres, skal der derfor udarbejdes kommuneplantillæg og en vurdering af højspændingsanlæggets virkninger på miljøet (VVM-redegørelse).

Miljøcenter Odense og Miljøcenter Århus har udarbejdet idéoplæg, der beskriver baggrunden for projektet, de undersøgelser, som nu sættes i gang, samt borgernes muligheder for at komme med bemærkninger.

Endvidere har Miljøministeriet forsøgt at udarbejde en oversigt for den videre proces. Det fremgår af denne oversigt, at der her i september 2009 lige nu foretages feltundersøgelser. I tidsrummet oktober - december 2009 skal der udarbejdes en VVM-redegørelse og en kommuneplantillæg. Offentlighedsfasen vil blive i februar - marts 2010, og den endelige godkendelse forventes at forelægge i juni 2010. Lodsejerforhandlingerne forventes at ske i tidsrummet september - december 2010."

SKAT har d. 10. september 2009 kontaktet Miljøministeriet, som bekræftede, at de ikke har udstedt VVM-tilladelse og endelig kommuneplantillæg for det nuværende projekt Kassø-Tjele. Miljøministeriet kunne ligeledes oplyse, at det heller ikke på nuværende tidspunkt er sikkert, at der vil blive truffet en endelig afgørelse i 2010. Såfremt der går politik i sagen på ministerniveau, kan en endelig afgørelse trække længere ud.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er A, B og C's opfattelse at det stillede spørgsmål skal besvares bekræftende.

I henhold til erstatningsreglerne "El-anlæg på landbrugsjord" er der ingen tvivl om at C i ovennævnte situation skal afgive overtagelsestilbud vedrørende ejendommen, idet følgende betingelser for at der kan afgives overtagelsestilbud anses for at være opfyldt i A og B's situation, herunder:

  • at A og B har ejet, vedligeholdt og drevet ejendommen i mindst 12 år
  • at A og B har forsøgt at sælge ejendommen de sidste 3 år (fra 2004)
  • at perioden fra C ansøgning til myndighederne om gennemførelse af et anlægsprojekt til den reelle gennemførelse er helt usædvanlig lang.

Konsekvensen af en negativ besvarelse vil være, at C ikke fremover vil indgå frivillig aftale med lodsejere om salg, men i stedet lade ejendommene ekspropriere efter Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel § 18.

Dette vil få omfattende og uheldige konsekvenser i balancen mellem indgåelse af frivillige aftaler og ekspropriationssager ved opførelse af el-anlæg.

Af bestemmelse om ekspropriation i elforsyningen, lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel § 18 (lov nr. 990 af 16. december 2003) fremgår:

"Når almenvellet kræver det, kan Sikkerhedsstyrelsen tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet. Reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges".

Af bestemmelsen i lov om ekspropriation af fast ejendom (lovbekendtgørelse nr. 672 af 9. august 1999) § 1 fremgår:

"Lovens regler finder anvendelse ved ekspropriation vedrørende fast ejendom for staten eller for koncessionerede selskaber, når der efter lovgivningen er hjemlet ekspropriation til formålet".

C har som distributionsselskab lovmæssigt pligt til at opretholde forsyningssikkerheden samt sikre et velfungerende marked for el og gas i Danmark. I det konkrete tilfælde er det af hensyn til opfyldelsen af dette formål nødvendigt at bygge en 2 x 400 kV luftledning 55 meter fra A og B's ejendom, hvilket vil medføre et betydeligt økonomisk tab samt væsentlige sundhedsmæssige risici - herunder for spørgernes børn.

Der er ikke alternative muligheder til ekspropriation eller frivilligt salg, der i rimelig grad tilgodeser projektets tekniske og økonomiske rammer. Ligeledes kan anlægget heller ikke inden for de tekniske og økonomiske rammer med rimelighed placeres andre steder. C vil derfor anmode om og forventer at opnå en ekspropriationstilladelse, såfremt frivillig aftale om overdragelse som sket ikke blev opnået.

Salget fra A og B til C sker således til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen. Der henvises til støtte herfor til TfS 1995, 575 og TfS 1996, 356, hvori det var uden betydning for fritagelsen for beskatningen, om erhververen har ekspropriationshjemmel eller ej, når blot dispositionen kunne have været gennemført ved ekspropriation, såfremt der ikke var indgået en frivillig aftale om overdragelse.

Der henvises endvidere særligt til bindende svar afgivet d. 13. oktober 2008 i SKATs j.nr. 08-077346, som ligeledes vedrørte C's erhvervelse af en landbrugsejendom i en fuldstændig identisk sag om gennemførelse af samme projekt om udbygning til 2 x 400 kV højspændingsledning som i nærværende sag.

Ved ekspropriation overgår ejendomsretten til C, som tillige udbetaler den fastsatte ekspropriationserstatning. Det er derfor de koncessionerede elforsyningsselskaber, der er subjekter for ekspropriationsbestemmelserne, og som dermed er tillagt ekspropriationshjemlen. C er som erhverver ekspropriationsberettiget og opfylder betingelserne for at ekspropriere efter reglerne i Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og lov om ekspropriation af fast ejendom, og erhvervelsen af A og B's ejendom kunne efter disse bestemmelser være gennemført ved ekspropriation. A og B kunne således på aftaletidspunktet påregne, at dispositionen ville blive gennemført ved ekspropriation, hvis en frivillig aftale som sket ikke blev indgået.

Det bemærkes endvidere at ekspropriation efter Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel § 18 samt efter Lov om ekspropriation af fast ejendom § 1 kun kan ske efter anmodning fra elforsyningsselskaberne, herunder C og Sikkerhedsstyrelsen naturligvis ikke kan give tilladelse til ekspropriation til de angivne formål, medmindre en sådan anmodning foreligger. Det gør den naturligvis ikke, hvis der forinden indgås aftale om frivilligt salg.

Opnået fortjeneste ved salget må på baggrund af ovenstående anses for skattefri efter EBL § 11, 2. pkt. Skattefrihed efter EBL § 11, 2. pkt., forudsætter ikke at den ekspropriationsberettigede myndighed har afgivet en erklæring på aftaletidspunktet om, at såfremt aftalt overdragelse ikke opnås, da vil dispositionen blive gennemtvunget ved ekspropriation. Se hertil TfS 1996.356.

I den sag forelå det netop oplyst, at ekspropriationsmyndigheden direkte havde meddelt ejeren, at der ikke var taget stilling til, at erhvervelsen af den pågældende grundareal fra ejendommen eventuelt ville blive gennemført ved ekspropriation, og at sådan beslutning krævede anmodning fra pågældende fjernvarmeværk.

Der henvises endelig til TfS 1997, 442, hvori -Landsskatteretten bemærkede:

"at ifølge retspraksis, jf. TfS 1995, 575 og Tf S 1996, 356, udelukkede det ikke i sig selv skattefrihed efter EBL § 11, 2. pkt., at aftalen vedrørende rådighedsindskrænkningen af det omhandlede areal var indgået med B elværk, medens kompetencen til i givet fald at træffe beslutning om ekspropriation af arealet tilkom boligministeren i henhold til stærkstrømslovens § 18. Som ligeledes fastslået i ovennævnte domme var det imidlertid en betingelse for anvendelse af EBL § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet måtte påregnes, at dispositionen ville blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke blev indgået.

Efter det oplyste om det konkrete formål med omhandlede rådighedsindskrænkning, jf. særligt det af B elværk afgivne høringssvar af 25. oktober 1996 til Landsskatteretten, sammenholdt med udtalelse af 7. november 1994 og Danske Elværkers Forenings udtalelse af 21. december 1994, samt under hensynstagen til, at elselskabet som koncessioneret selskab havde kompetencen til at indgive ekspropriationsansøgning til Boligministeriet/Elektricitetsrådet efter stærkstrømslovens § 18, fandt Landsskatteretten, at omhandlede aftale om rådighedsindskrænkning var omfattet af EBL § 11, 2. pkt., hvorfor vederlaget ikke skulle medregnes til klagerens skattepligtige indkomst.

Det bemærkes vedrørende vurdering af, om det på aftaletidspunktet måtte påregnes, at dispositionen ville blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke blev indgået, at der hverken i ordlyden af EBL § 11 eller dennes motiver var hjemmel til at stille krav om, at den ekspropriationsberettigede myndighed på aftaletidspunktet skulle have afgivet skriftlig erklæring til ejeren om, at han, såfremt frivillig overdragelse ikke fandt sted, måtte påregne ekspropriation.

Repræsentanten har i høringsperioden indsendt følgende dokumenter til sagen:

  • En teknisk redegørelse om fremtidig udbygning og kabellægning i eltransmissionsnettet udarbejdet af Elinfrastrukturudvalget.
  • Notat fra Energi Styrelsen af 8. oktober 2008.
  • Brev af 22. juni 2009 fra Klima- og energiministeriet, Connie Hedegaard til Folketingets Energipolitiske Udvalg.

I den indsendte redegørelse er der opstillet en række konkrete modeller for den fremtidige udbygning af elinfrastrukturen baseret på forskellige teknologiske muligheder. I afsnit 1.2 - "Afgrænsning af redegørelsen" fremgår det, at den foreliggende redegørelse ikke tager stilling til, hvilken konkret udvikling af elproduktionsapparatet, der er mest sandsynlig eller direkte nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden.

I notatet af 8. oktober 2008 er det oplyst, at udbygningen skal ske under hensyntagen til landskabelige effekter. Videre fremgår det, "at Danmark er blandt de førende lande i verden med hensyn til at kabellægge højspændingsledninger. Denne udvikling skal fortsætte og forstærkes i takt med fremskridt i de tekniske og økonomiske forudsætninger for en øget kabellægning af elnette, så mængden af luftledninger i Danmark kan reduceres yderligere. Det følger af notatet, at det er teknisk problematisk og økonomisk meget dyrt på nuværende tidspunkt at kabellægge på lange strækninger, der er samtidig et aktuelt behov for at opgradere/udskifte 3 eksisterende 400kV luftledninger. Kassø-Tjele er i den forbindelse nævnt, men der står samtidig i notatet, at i takt med at udviklingen i forsyningssikkerhed, teknologi og samfundsøkonomi tilsiger det, skal det imidlertid også for de 3 strækninger vurderes om de kan lægges i kabler efter drøftelse med ordførerne."

Connie Hedegaard har i brev af 22. juni 2009 til Folketingets Energipolitiske Udvalg skrevet, at der i de nye retningslinjer også indgår, "at tre 400 kV-luftledninger i Jylland forstærkes til at kunne håndtere indpasningen af meget mere vind i elsystemet, samt muliggør kabellægningen af 132 og 150 kV-nette. Det første projekt er luftledningen i Kassø-Tjele, der opgraderes med nye 400 kV luftledninger med plads til to ledningssystemer på master i nyt design. Den nye forbindelse forventes idriftsat 2012-2014.

Den nye ledning skal som udgangspunkt bygges i samme trace. Den skal hænges op på master i nyt design, der ikke belaster landskabet lige så meget som de hidtil anvendte gittermaser. Det er miljøcentrene, der i forbindelse med VVM-vurderingen afgør, hvilken type mast der skal anvendes, ligesom den endelige linjeføring fastlægges i planprocessen."

SKATs indstilling og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i EBL.

Dette gælder dog ikke fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation. Denne fortjeneste er skattefri efter § 11, 1. pkt. i EBL. Reglerne om skattefritagelse gælder efter lovens § 11, 2. pkt. også for fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

Det er ved højesteretsdom fastsat, at det efter sammenhængen med EBL § 11, 2. pkt., at det på aftaletidspunktet må påregnes, at dispositionen vil blive gennemtvunget ved ekspropriation, såfremt en frivillig aftale ikke bliver indgået, jf. SKM2006.438.SKAT og Ligningsvejledningen 2010-1, E.J.2.8.

Betingelserne for, at fortjeneste ved indgåelse af en frivillig aftale om afståelse af en fast ejendom er omfattet af fritagelsesbestemmelsen, er herefter:

  • Der skal på aftaletidspunktet være ekspropriationshjemmel i lovgivningen til det pågældende formål.
  • På aftaletidspunktet må det kunne påregnes, at ekspropriation vil ske i mangel af frivillig aftale, dvs. at den eksproprierende myndighed skal udvise vilje til at ekspropriere. Der skal foreligge ekspropriationsrealitet.

Repræsentanten har henvist til to afgørelser et bindende svar afgivet d. 13. oktober 2008 i SKAT og TfS 1997,442LSR.

I det bindende svar fra SKAT blev der godkendt skattefrihed - i den konkrete sag var der tale om en luftledning, som skulle placeres over ejerens hus.

Det er i nærværende sag oplyst, at der er tale om en luftledning 55 meter fra A og B's ejendom, at Miljøministeriet ikke har udstedt en VVM-tilladelse, og at der ikke foreligger en endelig vedtaget kommuneplantillæg. Der til kommer, at Klima- og Energiministeren endnu ikke har godkendt projektet. Dermed er der ikke hjemmel til at ekspropriere og derved finder § 18 i lovbekendtgørelse nr. 990 af 8. december 2003 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel ikke anvendelse. 

I TfS 1997,442 LSR blev der godkendt skattefrihed - i den konkrete sag var der tale om en transformerstation - hvor der blev godkendt skattefrihed, selvom den eksproprierende myndighed ikke blev involveret.

Det er vigtigt, at man i denne sag har for øje, at anlægget var en nødvendig teknisk forudsætning, og at der ikke var alternative muligheder, der i rimelig grad tilgodeså projektets tekniske og økonomiske rammer - så Boligministeriet ville have givet en ekspropriationstilladelse - modsætningsvis i nærværende sag, hvor C i brev af 2. februar 2009 til A og B har oplyst, at der kan ske ændringer i linjeføringen mellem Kassø og Vejen i forhold til det tidligere fremviste. Desuden er 400 kV-forbindelsen endnu ikke godkendt af Klima- og energiministeren, og på nuværende tidspunkt er der kun fremlagt forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse i 2. offentlighedsperiode, som afsluttes 1. juni.

Ad spørgsmål 1

Der spørges om fortjeneste ved salg af A og B tilhørende faste ejendom beliggende x-vej, x-by til C vil være skattefri efter EBL?

Lovhjemmel

Der er to betingelser, som skal være opfyldt ved en ekspropriation:

  • Lovhjemmel og ekspropriationsrealitet

I denne sag er der ikke lovhjemmel, idet Miljøministeriet ikke har udstedt en VVM-tilladelse og endelig kommuneplantillæg. Ligesom Klima- og energiministeren ikke har godkendt projektet.

Af det indsendte fremgår der en række konkrete modeller herunder, at kabellægning også skal overvejes.

Connie Hedegaard afslutter brevet af 22. juni 2009 til Folketingets Energipolitiske Udvalg med at skrive, at det er miljøcentrene, der i forbindelse med VVM-vurderingen afgør, hvilken type mast der skal anvendes, ligesom den endelige linjeføring fastlægges i planprocessen.

Det fremgår endvidere af brevet, at projektet kun er i den første fase - den såkaldte idéfase - som strækker sig fra 2. juni 2009 - 1. juli 2010.

Der er således ikke den fornødne aktualitet, idet projektet ifølge Miljøministeriet ikke er klar til gennemførelse på det foreliggende grundlag.

Når der foreligger et endeligt vedtaget kommuneplantillæg, og Miljøministeriet har udstedt en VVM-tilladelse samt Klima- og energiministeren har godkendt projektet kan C kontakte ekpropriationsmyndigheden, hvis der skulle vise sig at være en borger, som ikke vil afstå en ejendom. Ekspropriationsmyndigheden er i dette tilfælde Sikkerhedsstyrelsen, som i henhold til § 18 i lovbekendtgørelse nr. 990 af 8. december 2003 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, når almenvellet kræver det, kan tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet.

Da der ikke foreligger et endeligt vedtaget kommuneplantillæg samt Miljøministeriet ikke har udstedt en VVM-tilladelse og Klima- og energiministeren ikke har godkendt projektet, kan Sikkerhedsstyrelsen ikke ekspropriere fast ejendom efter § 18.

Da der ikke er lovhjemmel, er det ikke muligt at opfylde betingelserne i EBL § 11, 2. pkt.

Fortjenesten ved salget af den faste ejendom skal derimod behandles efter de almindelige regler i EBL omkring frivillig salg, idet der foreligger et endeligt skøde af 2. februar 2009.

SKAT vurderer, at de indkomne oplysninger i høringsperioden ikke giver anledning til at ændre SKATs indstilling.

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter