Indledning

Den juridiske vejledning er opdelt i områder for hver styrelse, som er ansvarlig for egne afsnit. Dette er en konsekvens af, at Skatteforvaltningen består af en række styrelser.

Afsnit C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning indgår i Skattestyrelsens del af Skatteforvaltningens fælles juridiske vejledning.

Se også

Se også det fælles afsnit Om den juridiske vejledning.

I afsnittet "Den juridiske vejledning - et bidrag til retssikkerheden" findes en oversigt over vejledningens hovedafsnit fordelt på de enkelte styrelser.

Bemærk

De formelle regler for Skatteforvaltningens - herunder Skattestyrelsens - område er beskrevet i

  • Afsnit A.A Processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver
  • Afsnit A.B Angivelse og afregning
  • Afsnit A.C Kontrol og straf.

Forkortelser

I afsnittet "Lovforkortelser mv." findes en liste over

  • lovforkortelser
  • forkortelser for myndigheder, institutioner mv., som er anvendt i forbindelse med henvisninger til domme og andre afgørelser mv.
  • forkortelser for selskabsformer. 
Resumé

Afsnit C.D Selskabs-, fonds- og foreningsbeskatning handler om

  • subjektiv skattepligt (C.D.1)
  • objektiv skattepligt (C.D.2)
  • sambeskatning (C.D.3)
  • CFC-beskatning og kapitalfondspartnere (carried interest) (C.D.4)
  • fusioner og omdannelser (C.D.5)
  • skattefrie omstruktureringer med tilladelse (C.D.6)
  • skattefrie omstruktureringer uden tilladelse - det objektive system (C.D.7)
  • særlige selskaber mv. (C.D.8)
  • beskatning af fonde og visse foreninger (C.D.9)
  • skatteberegning (C.D.10)
  • transfer pricing (C.D.11).
Hvad er nyt?

Afsnit C.D.2.4.4.3 og underafsnit er omskrevet som følge af Lov nr. 1726 af 27. december 2018 (Implementering af dele af direktivet om skatteundgåelse og direktivet om skattetvistbilæggelse og forskellige ændringer af momssystemdirektivet), hvor den tidligere EBIT-reglen i SEL § 11 C blev ophævet og erstattet af en ny EBITDA-regel.

Underafsnit C.D.6.2.5 om subjektive betingelser for tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver er delt op i to underafsnit. Den tidligere tekst fra C.D.6.2.5 er flyttet til C.D.6.2.5.1. Dommen SKM2018.96.ØLR er sat ind i det nye underafsnit C.D.6.2.5.2 om tilbagekaldelse af tilladelse til skattefri tilførsel af aktiver.

Overskriften i afsnit C.D.6.1.10 er ændret til: Oplysningsskema, hæftelse mv.

Overskriften i afsnit C.D.11.12 er som følge af SKL ændringerne ændret til: Oplysningspligt.

Overskriften i afsnit C.D.11.13 er som følge af SKL ændringerne ændret til:  Transfer pricing dokumentationspligt og land for land-rapporteringspligt.

Følgende nye afsnit er indarbejdet;

  • C.D.1.1.8.1.2 Beskrivelse af aktiviteter omfattet af det kooperative formål

  • C.D.8.7.6 Beskatning af andelshavere i kooperationsbeskattede foreninger
  • C.D.8.7.6.1 Introduktion

  • C.D.8.7.6.2 Indbetalt medlemskapital

  • C.D.8.7.6.3 Beskatning af udbetalinger, efterbetalinger og lignende betalinger

  • C.D.9.5.5.4 Afgift af kapital modtaget fra en udenlandsk fond/trust, som ikke har betalt afgift eller skat
  • C.D.9.5.5.5 Afgift af indskud i og afkast fra en båndlagt kapital uden aktuel kapitalejer eller rentenyder.

 

 

Lov nr. 1723 af 27. december 2018 om ændringer i fondsbeskatningsloven og ligningsloven (mere robuste regler for truster som opfølgning på Skattelovrådets rapport) er indarbejdet i afsnit C.D.9.

Bemærk: Ligningsloven - Ny lovbekendtgørelse.

Bekendtgørelse nr. 66 af 22/01/2019 af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) er offentliggjort den 26. januar 2019.

I denne udgave af Den juridiske vejledning, vil der derfor som udgangspunkt være henvist enten til den tidligere lovbekendtgørelse eller til ændringslove, der ikke var indarbejdet i denne.