Indhold

Dette afsnit handler om det selskabsretlige grundlag for stiftelse af et kapitalselskab samt om skatteretlige forhold for selskab og stiftere.

Afsnittet indeholder:

  • Selskabsloven
  • Registrering og kapitalgrundlag
  • Skattemæssig retssubjektivitet
  • Vederlag til aktionæren
  • Iværksætterselskaber (IVS)
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Selskabsloven

Ved lov nr. 470 af 12. juni 2009 blev lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) vedtaget. Selskabsloven afløste de hidtidige aktie- og anpartsselskabslove. Selskabsloven er, bortset fra bestemmelser der forudsætter tilpasninger af Erhvervsstyrelsens it-systemer, trådt etapevis i kraft henholdsvis 1. marts og 1. maj 2010. De hidtidige aktie- og anpartsselskabslove er ophævet fuldt ud 1. marts 2010.

Registrering og kapitalgrundlag

Registreringen i Erhvervsstyrelsen er afgørende for opnåelsen af status som juridisk person. Selskabets kapitalgrundlag (aktie- eller anpartskapitalen) tilvejebringes ved tegning af aktier/anparter. I både et aktieselskab og i et anpartsselskab kan kapitalen tegnes af andre end stifterne. Aktie-/anpartstegnerne kan være fysiske eller juridiske personer, som alene hæfter for selskabets fremtidige forpligtelser med deres indskud.

Aktieselskaber skal have selskabskapital på mindst 400.000 kr., og anpartsselskaber skal have en selskabskapital på mindst 40.000 kr. Se Selskabslovens § 4, stk. 2.

Kapitalindskuddet kan foretages enten ved kontante midler eller ved andre formuegoder (apportindskud) som fx aktier, obligationer eller en bestående virksomhed med dennes aktiver og passiver.

Ifølge selskabslovens § 33 skal der til enhver tid være indbetalt 25 pct. af selskabskapitalen, dog mindst 40.000 kr. Fastsættes en overkurs, skal overkursen i aktieselskaber indbetales fuldt ud, uanset at en del af selskabskapitalen ikke indbetales. I anpartsselskaber skal en eventuel overkurs ikke indbetales fuldt ud, men kan være delvist indbetalt med samme andel som selskabskapitalen. Indbetalingen skal ske i forhold til hver enkelt kapitalandel. Hvis hele eller en del af selskabskapitalen indbetales ved indskud af andre værdier end kontanter, Se § 35, skal hele selskabskapitalen dog indbetales.

Skattemæssig retssubjektivitet

Ved stiftelse af et aktie- eller anpartsselskab etableres en juridisk person som et retssubjekt.

Et aktie- eller anpartsselskab kan ikke før registrering erhverve rettigheder eller påtage sig forpligtelser. I skattemæssig henseende er et sådant selskab skattepligtigt, når det er registreret i Erhvervsstyrelsen. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 1.

Når registrering har fundet sted, vil selskabet blive skattepligtigt af sin virksomhed fra stiftelsen,  dvs. på tidspunktet for den stiftende generalforsamling. Hvis beslutningen forudsætter, at stiftelsen skal have virkning fra et nærmere angivet fremtidigt tidspunkt, må dette lægges til grund.

Grundlaget for registreringen er et stiftelsesdokument, der er underskrevet og dateret af stifterne og, både af hensyn til aktionærerne og registreringen af selskabet i Erhvervsstyrelsen, skal indeholde en række oplysninger, bl.a. om navn, regnskabsår, kapitalens størrelse og den form, hvorunder kapitalindbetalinger skal ske. Se Selskabslovens §§ 25, 26 og 27.

Inden 2 uger efter stiftelsesdatoen skal selskabets centrale ledelsesorgan have foretaget anmeldelse til Erhvervsstyrelsen. Overholdes fristerne ikke, vil registrering blive nægtet, og selskabet er derfor ikke kommet til eksistens. Se Selskabslovens § 40, stk. 1.

Et selskab, som er anmeldt rettidigt til Erhvervsstyrelsen, bliver skattepligtigt fra stiftelsen, selv om registreringen sker med forsinkelse, når blot registreringen sker på det oprindelige grundlag. Opnår selskabet ikke registrering, enten fordi stiftelsesoverenskomsten må omgøres eller fordi selskabsdannelsen af andre årsager opgives, skal den foretagne skatteansættelse af selskabet under stiftelse ophæves. Stifterne skal samtidig beskattes personligt af et eventuelt overskud i selskabets virksomhedsperiode, ligesom de kan fratrække et eventuelt underskud.

Skattepligten er ikke afhængig af, om selskabet driver virksomhed efter sit vedtægtsmæssige formål. Ligeledes består skattepligten fortsat, selv om den hidtidige virksomhed er ophørt (uden at selskabet derfor opløses), og selskabet hverken har indtægter eller udgifter.

Se TfS 1984,189 ØLD og TfS 1984, 134 ØLD samt TfS 1989, 68 HRD.

Vederlag til aktionæren

Som vederlag for sit indskud modtager aktionæren aktier eller anparter. Det kan dog i vedtægterne være bestemt, at aktionæren udover aktier tillige skal have vederlag i gældsbreve udstedt af selskabet, se nedenfor under anden indbetaling.

Der gælder særlige regler ved skattefri virksomhedsomdannelse. Se afsnit C.C.7.2.

I relation til selskabet opstår der ikke skattemæssige problemer, når kapitalen indbetales kontant. Indbetales et beløb, der overstiger de udleverede aktiers pålydende værdi, er det overskydende beløb, skattefrit for selskabet som overkurs.  Se SEL § 13, stk. 1, nr. 1.

Statuerer skattemyndigheden ved apportindskud en merværdi i forhold til de aftalte overdragelsessummer, skal selskabet ikke indkomstbeskattes af denne merværdi, idet den anses for vederlagt gennem aktierne, hvis værdi således overstiger den oprindelige tegningskurs. Selskabet kan ved indkomstopgørelsen afskrive på grundlag af den forhøjede værdi, selv om stiftelsesoverenskomsten ikke omgøres, og selv om merværdien ikke er opført i selskabets officielle regnskab.

Overstiger de aftalte overdragelsessummer aktivernes værdi, kan selskabet ikke afskrive på den overpris, det har betalt.

Iværksætterselskaber (IVS)

Pr. 1. januar 2014 blev det muligt at stifte og få registreret et iværksætterselskab, IVS, i Danmark. xIværksætterselskabsformen blev dog afskaffet igen med virkning fra 15. april 2019.x Eksisterende IVS'er skal inden 15. april 2021 omregistreres til anpartsselskaber xmed en minimumskapital på 40.000 kr.x eller opløses. Se lov nr. 445 af 13. april 2019.

Et iværksætterselskab er en særlig type anpartsselskab, der opbygger sin kapital gennem selskabets drift. Iværksættere kan stifte selskabet med en selskabskapital på mellem 1 krone og 49.999. Kapitalen opbygges herefter ved, at man opsparer 25 pct. af det årlige overskud i selskabet - indtil selskabskapitalen og en særlig reserve til de opsparede overskud samlet udgør 50.000 kr. Derefter kan iværksætterselskabet omregistreres til et almindeligt anpartsselskab.

Ejeren hæfter ikke med hele sin personlige formue for selskabets drift, som det er tilfældet for en enkeltmandsvirksomhed.

Et iværksætterselskab skal udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven, der skal indberettes digitalt til Erhvervsstyrelsen.

Alle kapitalselskaber skal føre en ejerbog over samtlige ejere og panthavere. Desuden skal alle aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS), Iværksætterselskaber (IVS) og partnerselskaber (P/S) registrere ejere med råderet over 5% eller mere af kapitalen eller stemmerne i Det Offentlige Ejerregister.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

TfS 1989, 68 HRD

Højesteret anså et registreret anpartsselskab  for skattepligtigt, selv om registreringen var opnået ved urigtige oplysninger om kapitalens indbetaling.

 

Landsretsdomme

TfS 1984, 189 ØLD

Landsretten har fastslået, at selskabskapital skal registreres, for at indskyder kan opnå fradrag for tab på aktierne. I modsat fald er der tale om tab på et tilgodehavende, dvs. et formuetab. Se SL § 5a.

 

TfS 1984, 134 ØLD

Landsretten afgjorde, at når et selskab er registreret, er det blevet skattepligtigt, og skattepligten vedvarer til selskabet endeligt opløses.