Indhold

I dette afsnit beskrives, hvilken betydning det har, om en investeringsforening, som ikke er opdelt i andelsklasser, eller hvor forskellen mellem andelsklasserne består i at administrationsomkostninger skævdeles eller at der anvendes forskellige valutaer eller at den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, har udstedt beviser eller ej.

Afsnittet indeholder:

  • Hvilken betydning har det for den subjektive skattepligt, at en investeringsforening har udstedt beviser.
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

  • afsnit C.D.1.1.10.5 "Investeringsforeninger - kapitalforeninger"
  • afsnit C.D.1.1.10.6 "Investeringsforeninger - kontoførende"
  • afsnit C.D.1.1.10.7 "Investeringsforeninger - generelt om bevisudstedende investeringsforeninger"
  • afsnit C.D.1.1.10.8 "Investeringsforeninger - bevisudstedende minimumsbeskattede"
  • afsnit C.D.1.1.10.11 "Investeringsforeninger - bevisudstedende akkumulerende".  

Bemærk

Der kan oprettes andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor meget deltagerne i andelsklasserne skal betale af administrationsomkostningerne, og fortsat være minimumsbeskattet eller kontoførende. Se LL § 16 C, stk. 2.

Skattestyrelsen finder, at det heller ikke har betydning, om opgørelsen i de forskellige andelsklasser, sker i forskellige valutaer eller at den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende.

Er der andre forskelle mellem andelsklasserne, skal de beskattes efter reglerne for investeringsselskaber i ABL § 19. Det gælder uanset om de efter den almindelige investeringsforeningslovgivning karakteriseres som minimumsbeskattede, akkumulerende eller kontoførende investeringsforeninger. Det gælder også, uanset om der efter den almindelige investeringsforeningslovgivning er tale om investeringsforeninger eller kapitalforeninger. 

Hvilken betydning har det for den subjektive skattepligt, at en investeringsforening har udstedt beviser?

Hvis en investeringsforening ikke er opdelt i andelsklasser - eller hvis forskellen mellem andelsklasserne alene består i, at administrationsomkostninger skævdeles eller hvilken valuta, der anvendes eller den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende - afhænger beskatningen af foreningen og deltagerne i første omgang af, om der er udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud eller ej.

Er der ikke udstedt omsættelige beviser, er foreningen kontoførende.

Har en investeringsforening udstedt beviser, er foreningen enten minimumsbeskattet eller akkumulerende.

Hvis kapitalforeninger kan anses for investeringsforeninger, finder reglerne om akkumulerende, minimumsbeskattede og kontoførende investeringsforeninger også anvendelse på dem. Omfattes en kapitalforening ikke af reglerne for investeringsforeninger, omfattes de af ABL § 19. Se afsnit C.D.1.1.10.5 "Investeringsforeninger - kapitalforeninger".

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2009.452.LSR

Landsskatteretten fandt, at de danske regler om udbytteskat ikke kunne anses for diskriminerende i relation til EU´s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Der var ikke grundlag for at antage, at den forskellige behandling af udbytter fra her i landet hjemmehørende selskaber til henholdsvis et udenlandsk investeringsinstitut og en dansk udloddende investeringsforening indebar en diskrimination af sammenlignelige situationer.

Det er ikke diskrimination, at danske selskaber, som foretager udlodning til udenlandske investeringsinstitutter, skal indeholde udbytteskat.

Sagen er indbragt for domstolene.

xDen 2. april 2019 afsagde Østre Landsret dom, som ikke er offentliggjort med SKM-nummer p.t.

Østre Landsrets dom er anket.x

Skatterådet og Ligningsrådet

SKM2010.64.SR

Skatterådet bekræftede, at en kontoførende investeringsforening ikke ville være skattepligtig af gevinster på aktier og obligationer, uanset om den kontoførende investeringsforenings gennemsnitlige ejertid måtte være under 5 år, og endvidere bekræftes det, at aktiviteten, herunder omsætningshastigheden, i en kontoførende investeringsforening ikke i sig selv kunne føre til, at et medlem, der var omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, skulle beskattes af den kontoførende investeringsforenings gevinster på aktier og obligationer.

En kontoførende investeringsforening var ikke skattepligtig af gevinster på aktier, uanset at ejertiden var under 5 år.

 

SKM2009.716.SR

Skatterådet bekræftede, at såfremt privatpersoner placerede frie midler i puljeordninger, ville det underliggende aktiv være bestemmende for, om der skete beskatning som aktieindkomst eller kapitalindkomst. Der stiftes ikke nogen egentlig forening eller sammenslutning, som kan have karakter af en skatteretlig selvstændig enhed. Puljen kunne således ikke anses for en skatteretlig selvstændig enhed og kunne dermed bl.a. heller ikke anses for en kontoførende investeringsforening omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6. Puljen var transparent og aktieudbytte der hidrørte fra kundens andel af puljens aktier, skulle beskattes direkte hos kunden som aktieudbytte (aktieindkomst) og kundens andel af puljens renteindtægter skulle beskattes hos kunden som renteindtægter (kapitalindkomst).

Ikke anset for en kontoførende investeringsforening, men en puljeordning.

 

SKM2008.381.SR

Skatterådet blev spurgt om en forening, der investerede i amerikanske livsforsikringspolicer, ville være at anse for et investeringsselskab som defineret i ABL § 19 stk. 2, nr. 2 eller investeringsforening efter LL § 16 C. Såfremt foreningen efter Skatterådets opfattelse ikke kunne omfattes af disse bestemmelser, blev der spurgt om foreningens skattepligtige status efter statsskattelovens almindelige bestemmelser. Skatterådet kunne efter en konkret vurdering bekræfte, at investeringen i de amerikanske forsikringspolicer kunne være omfattet af bestemmelsen i ABL § 19, hvorimod livsforsikringspolicerne ikke kunne omfattes af LL § 16 C, idet policerne ikke skatteretligt kunne kvalificeres som værdipapirer elle finansielle kontrakter i kursgevinstlovens forstand. Dette forhold betød, dels at de realiserede gevinster på livsforsikringspolicerne ikke ville være omfattet af den lovfæstede minimumsudlodning og dels at beskatningen ville bryde med transparensprincippet ved en efterfølgende udlodning eller ved salg af investeringsforeningsbeviserne, hvilket måtte anses for en helt afgørende forudsætning for, at en investeringsforening kunne anses for udloddende (nu minimumsbeskattet) efter betingelserne i ligningslovens § 16 C.

En investeringsforening, der investererede i amerikanske livsforsikringspolicer, kunne ikke anses for omfattet af LL § 16 C.

 

SKM2007.121.SR

I et bindende svar blev Skatterådet bedt om at tage stilling til, hvorvidt en række udenlandske investeringsforeninger ved opgørelsen af minimumsudlodningen efter LL § 16 C, stk. 2 og 3, kunne fordele kurtage, opgjort efter en nærmere beskrevet metode, forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Endvidere blev Skatterådet anmodet om at bekræfte, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ved konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandsk valuta til danske kroner kunne anvende principperne i skattekontrollovens § 3 A. Skatterådet fandt, at investeringsforeningerne ved opgørelsen af minimumsudlodningen ville kunne fordele kurtage forholdsmæssigt mellem aktier ejet i henholdsvis over og under 3 år. Til spørgsmålet om konvertering af de regnskabsmæssige tal fra udenlandske til danske kroner bemærkede Skatterådet, at foreningerne ikke havde pligt til at foretage denne konvertering, da de pågældende foreninger ikke var skattepligtige til Danmark. (Fra og med indkomståret 2010 skal gevinst på aktier ejet i 3 år eller mere også udloddes.) 

En udenlandsk investeringsforening, som var registreret som udloddende i Danmark, skulle ikke omregne til danske kr.

 

SKM2004.172.LR

Ligningsrådet fandt, ud fra en konkret bedømmelse, at en tysk investeringsforening, der ved investering i fast ejendom i Danmark ville blive skattepligtig til Danmark efter SEL § 2, måtte anses at være et selvstændigt skattesubjekt. Om den tyske investeringsforening var det oplyst, at der kun var et område, hvor foreningen adskilte sig fra en dansk investeringsforening. I modsætning til en dansk investeringsforening havde investorerne ingen stemmeret, og i overensstemmelse hermed var der ingen årlig generalforsamling, hvor stemmeretten kom til udtryk. Ligningsrådet henså til de kriterier, der var opremset i ligningsvejledningen afsnit S.A.1.10.1, og efter Ligningsrådets opfattelse kunne der ikke lægges afgørende vægt på, om investeringsforeningen blev styret af foreningsorganer i form af generalforsamling og en valgt bestyrelse.

Tysk investeringsforening anset som et selvstændigt skattesubjekt, og omfattet af SEL § 2.

 

SKM2003.420.LR

Forespørger ønskede at introducere en forening på Københavns Fondsbørs, der skulle investere i et helejet datterselskab (Holdingselskab), som kontrollerede andre selskaber, der alene måtte erhverve ejendomme i Norden med henblik på udlejning inden for retailmarkedet, dvs. ejendomskomplekser med en koncentration af et større antal butikker. Foreningen henvendte sig til pensionskasser og livsforsikringsselskaber og midler fra enkeltpersoners rate- og kapitalpensionskonti. Der blev udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud.

Der blev spurgt, om foreningen skattemæssigt ville blive behandlet som en udloddende investeringsforening, hvis det fremgik af vedtægterne, at foreningen i overensstemmelse med kravet i LL § 16 C hvert år inden fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret foretog udlodning i overensstemmelse med minimumsudlodningen.

Ligningsrådet fandt, ud fra en vurdering af foreningens formål, forventede faktiske virke og foreningsretlige karakteristika, at foreningen skattemæssigt burde betragtes som en udloddende investeringsforening, der skattemæssigt omfattes af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og ikke ville blive skattepligtig af medlemmernes indskud eller af udbytter og renteindtægter. Endvidere bekræftede Ligningsrådet, at minimumsudlodningen alene omfattede indtægter, der var realiseret i foreningen, at medlemmernes eventuelle gevinst ved indløsning af medlemsbeviserne ville blive behandlet efter ABL, og at der ikke skulle søges om dispensation i medfør af LL § 16 B, stk. 2, da der netop er tale om et investeringsforeningsbevis.

En investeringsforening blev anset for udloddende.

 

TfS 2000, 394 SKM

I en sag om tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat, udtalte Skatteministeriets Departement, at akkumulerende og udloddende investeringsforeninger kunne betragtes som skattemæssigt hjemmehørende og fuldt skattepligtige i Danmark. Det gjaldt dog ikke kontoførende investeringsforeninger.  

Meddelelsen vedrører spørgsmålet, om pensionskasser og investeringsforeninger kan betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den forstand, som udtrykket anvendes i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. OECD’s kommentarer til model-dobbeltbeskatningsoverenskomsten er efterfølgende blevet opdateret med præciseringer vedrørende kollektive investeringsforeningers hjemsted (CIV). Danmark følger generelt kommentarerne til modeloverenskomsten ved fortolkningen af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det er også tilfældet her, idet det bemærkes, at Danmark tilhører den gruppe af lande i OECD, der mener, at kollektive investeringsforeninger kan være skattemæssigt hjemmehørende i dobbeltbeskatningsoverenskomsternes forstand. 

Kontoførende investeringsforeninger kan ikke betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den forstand, som udtrykket anvendes i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, medmindre alle investorer i den kontoførende investeringsforening er pensionskasser, der selv opfylder betingelserne for at være skattemæssigt hjemmehørende.

SKM1994.815.LR

I en forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, efter en konkret vurdering, at et irsk investeringsinstitut kunne sidestilles med en dansk bevisudstedende investeringsforening. Det var oplyst, at instituttet først og fremmest havde til formål at modtage midler fra en videre kreds, som blev anbragt i værdipapirer under iagttagelse af et risikospredningsprincip, og på forlangende fra et medlem var forpligtet til at indløse medlemmets andel af formuen. Foreningen var opdelt i forskellige afdelinger, der hver især placerede midler i ganske bestemte værdipapirer. Investeringsinstituttet havde en variabel kapital, og udvidelse af kapitalen skete til en pris, der blev fastsat på basis af aktieklassens/afdelingens indre værdi med tillæg af transaktionsomkostninger på udstedelsesdagen. Indløsning af aktier/investeringsforeningsbeviser skete på tilsvarende måde. Ved vurderingen lagde Ligningsrådet vægt på det oplyste om de enkelte afdelingers/klassers struktur og virkemåde. 

Et irsk investeringsinstitut blev efter en konkret vurdering sidestillet med en dansk bevisudstedende investeringsforening.

 

TfS 1994,165 LR

I en bindende forhåndsbesked blev en dansk forening skattemæssigt kvalificeret som en udloddende investeringsforening, som var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, selvom både foreningens formål og foreningens medlemsregler gjorde, at foreningen ikke var omfattet af investeringsforeningsloven. Ligningsrådet fandt således, at udlodninger som nævnt i den daværende SEL § 1, stk.1, nr. 5 a, ville være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og foreningen var kun skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Foreningens afkast af værdipapirer blev ikke anset for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

En dansk forening blev skattemæssigt klassificeret som udloddende og dermed omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, uanset at foreningen ikke var omfattet af investeringsforeningsloven.