Indhold

I dette afsnit beskrives, hvad en bevisudstedende investeringsforening er, og efter hvilke bestemmelser i selskabsskatteloven den er skattepligtige.

Afsnittet indeholder:

  • Definition af en bevisudstedende investeringsforening
  • Regel
  • Eksempler
  • Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også:

  • afsnit C.D.1.1.10.3 "Investeringsforeninger, SIKAV'er og værdipapirfonde som har oprettet andelsklasser"
  • afsnit C.D.1.1.10.8 "Investeringsforeninger - bevisudstedende minimumsbeskattede"
  • afsnit C.D.1.1.10.11 "Investeringsforeninger - bevisudstedende akkumulerende". 

Definition af en bevisudstedende investeringsforening

Ved en bevisudstedende investeringsforening forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud (benævnes investeringsbeviser eller beviser).

Beviserne skal være særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, så deltageren får del i overskud og formue i forhold til bevisets pålydende. Deltageren køber således et antal omsættelige andele/beviser - typisk i stykker af 100 kroner til en bestemt kurs.

Regel

Bevisudstedende investeringsforeninger er skattepligtige efter selskabsskatteloven, og beskattes enten efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5a eller SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c. Er foreningen opdelt i andelsklasser, og består forskellen mellem andelsklasserne ikke i, at administrationsomkostningerne skævdeles eller at andelsklasserne anvender forskellige valutaer eller at den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, er foreningen dog omfattet af SEL § 3, stk. 1, nr. 19.

Skattepligten efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a, omfatter investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, bortset fra investeringsselskaber, jf. ABL § 19, stk. x1,x og bortset fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. LL § 16 C. Se SEL § 1, stk. 1, nr. 5a.

Akkumulerende investeringsforeninger, som ikke er opdelt i andelsklasser, beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, og beskattes efter de almindelige regler for aktieselskaber.

Investeringsforeninger med minimumsbeskatning, der ikke er opdelt i andelsklasser, eller hvor forskellen mellem andelsklasserne er at administrationsomkostningerne skævdeles eller at de anvender forskellige valutaer eller at den ene andelsklasse rent faktisk udbetaler minimumsindkomsten mens den anden andelsklasse er teknisk udbetalende, er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, hvis foreningen på grundlag af sin indkomst opgør en minimumsindkomst, som beskattes hos deltagerne. 

Se også

Se også

  • afsnit C.D.1.1.10.8.2 "Hvordan beskattes en bevisudstedende investeringsforening med minimumsbeskatning?", hvor det uddybes, hvordan investeringsforeninger omfattet af den subjektive skattepligt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c, beskattes objektivt.
  • afsnit C.D.1.1.10.11.2 "Hvordan beskattes en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening?", hvor det uddybes, hvordan investeringsforeninger omfattet af den subjektive skattepligt i SEL § 1, stk. 1, nr. 5a, beskattes objektivt.

Eksempler

Efter praksis har den skattemæssige definition af investeringsforeninger ikke været knyttet til Erhvervs- og Vækstministeriets lovgivning om investeringsforeninger. I en bindende forhåndsbesked blev en dansk forening skattemæssigt kvalificeret som en udloddende investeringsforening (nu investeringsinstitut med minimumsbeskatning, som er skattepligtig i  henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c), som var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, selvom både foreningens formål og foreningens medlemsregler gjorde, at foreningen ikke var omfattet af investeringsforeningsloven. Se TfS 1994, 165 LR. 

Eksempel 1, SKM2004.172.LR

I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, ud fra en konkret bedømmelse, at en tysk investeringsforening, der ved investering i fast ejendom i Danmark ville blive begrænset skattepligtig til Danmark efter SEL § 2, måtte anses at være et selvstændigt skattesubjekt. Om den tyske investeringsforening var det oplyst, at der kun var et område, hvor foreningen adskilte sig fra en dansk investeringsforening. I modsætning til en dansk investeringsforening havde medlemmerne ingen stemmeret, og i overensstemmelse hermed var der ingen årlig generalforsamling, hvor stemmeretten kom til udtryk. Ligningsrådet henså til de kriterier, der var opremset i ligningsvejledningen Selskaber og aktionærer afsnit S.A.1.10.1, og efter Ligningsrådets opfattelse kunne der ikke lægges afgørende vægt på, om investeringsforeningen blev styret af foreningsorganer i form af generalforsamling og en valgt bestyrelse. Se SKM2004.172.LR.

Eksempel 2, TfS 1994.815.LR

I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, efter en konkret vurdering, at et irsk investeringsinstitut kunne sidestilles med en dansk bevisudstedende investeringsforening. Det var oplyst, at instituttet først og fremmest havde til formål at modtage midler fra en videre kreds, som anbringes i værdipapirer under iagttagelse af et risikospredningsprincip, og på forlangende fra et medlem var forpligtet til at indløse medlemmets andel af formuen. Foreningen var opdelt i forskellige afdelinger, der hver især placerede midler i ganske bestemte værdipapirer. Investeringsinstituttet havde en variabel kapital, og udvidelse af kapitalen skete til en pris, der blev fastsat på basis af aktieklassens/afdelingens indre værdi med tillæg af transaktionsomkostninger på udstedelsesdagen. Indløsning af aktier/investeringsbeviser skete på tilsvarende måde. Ved vurderingen lagde Ligningsrådet vægt på det oplyste om de enkelte afdelingers/klassers struktur og virkemåde. Se TfS 1994,815 LR.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse 

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Ligningsrådet

SKM2004.172.LR

Ligningsrådet fandt, ud fra en konkret bedømmelse, at en tysk investeringsforening, der ved investering i fast ejendom i Danmark ville blive skattepligtig til Danmark efter SEL § 2, måtte anses at være et selvstændigt skattesubjekt. Om den tyske investeringsforening var det oplyst, at der kun var et område, hvor foreningen adskilte sig fra en dansk investeringsforening. I modsætning til en dansk investeringsforening havde investorerne ingen stemmeret, og i overensstemmelse hermed var der ingen årlig generalforsamling, hvor stemmeretten kom til udtryk. Ligningsrådet henså til de kriterier, der var opremset i ligningsvejledningen afsnit S.A.1.10.1, og efter Ligningsrådets opfattelse kunne der ikke lægges afgørende vægt på, om investeringsforeningen blev styret af foreningsorganer i form af generalforsamling og en valgt bestyrelse.  

En tysk investeringsforening, der ved investering i fast ejendom i Danmark ville blive skattepligtig til Danmark efter SEL § 2, måtte anses at være et selvstændigt skattesubjekt. 

TfS 2000, 394 SKM

I en sag om tilbagesøgning af udenlandsk udbytteskat, udtalte Skatteministeriets Departement, at akkumulerende og udloddende investeringsforeninger kunne betragtes som skattemæssigt hjemmehørende og fuldt skattepligtige i Danmark. Det gjaldt dog ikke kontoførende investeringsforeninger. 

Akkumulerende og udloddende investeringsforeninger kunne betragtes som skattemæssigt hjemmehørende og fuldt skattepligtige i Danmark.

Meddelelsen vedrører spørgsmålet, om pensionskasser og investeringsforeninger kan betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den forstand, som udtrykket anvendes i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. OECD’s kommentarer til model-dobbeltbeskatningsoverenskomsten er efterfølgende blevet opdateret med præciseringer vedrørende kollektive investeringsforeningers hjemsted (CIV). Danmark følger generelt kommentarerne til modeloverenskomsten ved fortolkningen af dobbeltbeskatningsoverenskomster. Det er også tilfældet her, idet det bemærkes, at Danmark tilhører den gruppe af lande i OECD, der mener, at  kollektive investeringsforeninger kan være skattemæssigt hjemmehørende i dobbeltbeskatningsoverenskomsternes forstand. 

Kontoførende investeringsforeninger kan ikke betragtes som skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i den forstand, som udtrykket anvendes i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, medmindre alle investorer i den kontoførende investeringsforening er pensionskasser, der selv opfylder betingelserne for at være skattemæssigt hjemmehørende. 

TfS 1994, 815LR

I en bindende forhåndsbesked fandt Ligningsrådet, efter en konkret vurdering, at et irsk investeringsinstitut kunne sidestilles med en dansk bevisudstedende investeringsforening. Det var oplyst, at instituttet først og fremmest havde til formål at modtage midler fra en videre kreds, som blev anbragt i værdipapirer under iagttagelse af et risikospredningsprincip, og på forlangende fra et medlem var forpligtet til at indløse medlemmets andel af formuen. Foreningen var opdelt i forskellige afdelinger, der hver især placerede midler i ganske bestemte værdipapirer. Investeringsinstituttet havde en variabel kapital, og udvidelse af kapitalen skete til en pris, der blev fastsat på basis af aktieklassens/afdelingens indre værdi med tillæg af transaktionsomkostninger på udstedelsesdagen. Indløsning af aktier/investeringsforeningsbeviser skete på tilsvarende måde. Ved vurderingen lagde Ligningsrådet vægt på det oplyste om de enkelte afdelingers/klassers struktur og virkemåde. 

Et irsk investeringsinstitut kunne sidestilles med en dansk bevisudstedende investeringsforening.

 

TfS 1994,165 LR

I en bindende forhåndsbesked blev en dansk forening skattemæssigt kvalificeret som en udloddende investeringsforening, som var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, selvom både foreningens formål og foreningens medlemsregler gjorde, at foreningen ikke var omfattet af investeringsforeningsloven. Ligningsrådet fandt således, at udlodninger som nævnt i den daværende SEL § 1, stk.1, nr. 5 a, ville være omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, og foreningen var kun skattepligtig af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed. Foreningens afkast af værdipapirer blev ikke anset for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. 

En dansk forening blev skattemæssigt kvalificeret som en udloddende investeringsforening, som var skattepligtig efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6, selvom både foreningens formål og foreningens medlemsregler gjorde, at foreningen ikke var omfattet af investeringsforeningsloven.

Udloddende investeringsforeninger er nu omfattet af begrebet investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, som beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 5, litra c.