Indhold

Dette afsnit handler om videregivelse af fortrolige oplysninger under et søgsmål efter retsplejelovens regler.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Baggrund
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Personer i offentlig tjeneste eller hverv må ikke afkræves vidneforklaring om forhold, som er omfattet af tavshedspligt. Dette gælder forhold, hvor den ansatte af hensyn til det offentliges interesser er pålagt tavshedspligt. Myndigheden kan dog give samtykke til, at der gives vidneforklaring. Se RPL § 169, stk. 1.

Retten har mulighed for at afkræve myndigheden en begrundelse for, at der ikke gives samtykke, og retten kan herefter beslutte, at der skal afgives vidneforklaring, hvis hensynet til sagens oplysning er stærkere end det offentliges interesse i hemmeligholdelse. Se RPL § 169, stk. 2.

xHvis tavshedspligten er begrundet i beskyttelsen af private interesser, kan retten bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning. Se RPL § 170, stk. 3.x

Der gælder tilsvarende begrænsninger i pligten til at udlevere dokumenter til brug som bevismidler i et søgsmål. Se RPL § 298 og § 299.

Se også

  • Afsnit A.A.6.1.1 om den almindelige tavshedspligt.
  • Afsnit A.A.6.1.2 om den særlige tavshedspligt.

Bemærk

Retten kan beslutte, at skriftlige erklæringer er mere egnede som bevismiddel end vidneførelse. Dette er ikke en vidneudelukkelsesgrund, men en vurdering af, hvilken bevisførelse, der er den mest egnede, idet retten har hjemmel til at afskære bevisførelse, som skønnes at være uden betydning for sagen. Se RPL § 341.

Der findes flere afgørelser, hvor retten har foretrukket en skriftlig dokumentation frem for afhøring af sagsbehandleren, når det drejer sig om konkrete forvaltningsretlige afgørelser.

Baggrund

I forbindelse med en sags behandling ved domstolene taler meget stærke hensyn for, at sagen bliver oplyst så korrekt som muligt, således at grundlaget er til stede for at træffe den materielt rigtige afgørelse.

Derfor indeholder retsplejeloven regler om vidnepligt og pligt for parterne og tredjemand til at fremlægge specifik dokumentation, når der fremsættes anmodning om det.

Imidlertid er der andre beskyttelsesværdige hensyn, og her indgår tavshedspligten med meget stor vægt. Dette kaldes en vidneudelukkelsesgrund.

Når der er tale om en tavshedspligt, som er begrundet i det offentliges interesser, er dette en vidneudelukkelsesgrund, hvis den pågældende offentlige myndighed prioriterer hemmeligholdelsen.

Myndighedens beslutning om at fastholde tavshedspligten vil kun sjældent blive tilsidesat af retten.

Når der er tale om en tavshedspligt, som er begrundet i beskyttelsen af en privat person, så er der ligeledes tale om en vidneudelukkelsesgrund, men her er det retten, der skal foretage afvejningen af de forskellige beskyttelsesinteresser.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Dette skema viser afgørelser om vidnepligt. Den ene afgørelse vedrører tavshedspligt begrundet i det offentliges interesse. De andre er eksempler på, at skriftlige erklæringer anses for mere egnet som bevis end afhøring af embedsmanden eller, at vidneafhøringerne i øvrigt skønnes uden betydning for sagen.

Afgørelse

Afgørelse i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2012.68.ØLR Sagsbehandler hos SKAT kunne ikke mod skatteministeriets protest føres som vidne, da forklaring måtte anses at være uden betydning for sagen. Afskæring af irrelevant bevisførelse efter RPL § 341.
SKM2011.361.ØLR Anmodning om vidneafhøring af medarbejder i SKAT afvist. Landsretten tiltrådte, at afhøring af en ansat i SKAT som udgangspunkt ikke er egnet til at tilvejebringe oplysninger om myndigheders praksis mv. Sagen drejede sig i det væsentlige om opgørelse af appellantens privatforbrug for et indkomstår, og retten fandt på den baggrund ikke, at den begærede vidneførelse havde betydning for sagens afgørelse. Afskæring af irrelevant bevisførelse efter RPL § 341.
SKM2010.77.VLR Anmodning om vidneafhøring af medarbejdere fra SKAT afvist efter RPL § 341. Bevisførelsen var uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt genoptagelsesbetingelserne i dagældende bestemmelse i SFL § 46 var opfyldt. Afskæring af irrelevant bevisførelse efter RPL § 341.

TfS 2001, 758 ØLK

Anmodning om vidneafhøring af en sagsbehandler afvist. Retten fandt, at oplysningerne lige så godt eller mere betryggende kunne opnås ved indhentelse af skriftlige erklæringer fra skatteforvaltningen.

Afskæring af irrelevant bevisførelse efter RPL § 341.

TfS 1995, 42 ØLK

Afhøring af ligningsrådsmedlemmer afvist. Retten fandt, at der forelå en klar beskyttelsesværdig interesse i tavshedspligt for så vidt angår meningstilkendegivelser i et kollegialt organ.

Vidneudelukkelse efter RPL § 169, stk.2.

Byretsdomme

SKM2014.674.BR

Sagsøgerens anmodning om afhøring af 2 embedsmænd blev ikke taget til følge. Bevisførelse skulle i stedet ske ved, at der blev indhentet skriftlige erklæringer fra de pågældende.

SKM2010.599.BR

Anmodning om vidneafhøring af medarbejdere fra SKAT og Landsskatteretten afvist efter RPL § 341. Retten fandt det ikke nødvendigt at tage stilling til, om vidneafhøringerne tillige kunne afskæres efter RPL § 169.

Afskæring af irrelevant bevisførelse efter RPL § 341.

SKM2009.14.BR

Anmodning om vidneafhøringer af embedsmænd fra SKAT og Landsskatteretten afvist.

Afskæring af irrelevant bevisførelse efter RPL § 341.